hjemme hos sig selv Mr. Whicky(privat)

T: 20:00
O: 2 børne og en ælder dame
V: regen
S: Tooyas Lejlighed


Tooya var for en ganges skylde. Hjemme hos sine børn og sin bedstemor som hans bro sammen med i hans lejlighed, efter børnes mor Aya var gå bort så hade Tooya får en masse og lave være dag. Og det for hade han får sin bedstemor til at flytte ind hos sig og børne for at tag sig af Nano og Malisa, Tooyas højt elske børn som var altis han hade tilbage nu.

Knok. Knok. Knok.

Sådan lød det, da en knyttet hånd syntes at banke på en tilfældig dør. De små bank kom i rolige takter, og ingen stress syntes at finde sted. Individet var ikke i hast. Tog sig tid til at tænke, overveje og således skabe disse lyde. Ejermanden var en høj, ranglet og letterede mærkværdig mand, der foran sit ansigt, syntes at have en maske. Men det var ikke bare en kedelig en, med et par tilfældige streger. Det var en kanin-efterlignende maske, der skjulte mandens identitet. Selv øjnene syntes at lå gemt bag maskens skygger, skjule enhver form for tanke, der måtte vise sig frem på hans hengemte ansigt.
Manden stod stille, kun let vuggende i hofterne, ikke utålmodig, men tiden var ved at løbe fra ham. Han ventede på en reaktion.
Dørens skilt syntes at sige: Tooya Mikuna.

Tooya gik ud og åben døren. Og så en ret underlige udsende mand står foran hans dør " ja hvad kan jeg gøre for dem, mr ? " sagde Tooya og så underne på ham . Tooya var ikke så tryg ved fremmede ved hans døren i sær ikke når børne var vången, det gjorde ham meget mistænksom

Maskens øre så ligefrem ud til at vrikke, da lyden af et drejet dørhåndtag lød. Mr. Whicky, som var den sære mands navn, syntes at tage et skridt bagud. Han ventede, bemærkede at døren blev åbnet af en yngre mand. Ikke meget, men yngre, det var han dog.
Mr. Whicky bukkede elegant, med den venstre hånd for brystet, og den høre strukket bagud, så den var i en lige streg sammen med overkroppen. Han løftede da igen sit høje kadavar, og hvis det ikke havde været for kaninmasken, smilet frydefuldt.

"Mit navn er Mr. Whicky, og jeg ønsker at sælge dem et produkt, der vil kunne gøre dit liv enten meget fantastisk, eller meget sørgeligt!"

Stemmen var glat, men dog alligevel, ville evnen nok få Tooya til at reagere negativt. Især på det allersidste, Mr. Whicky syntes at få sagt med en ellers meget optimistisk tone.

" nej tak jeg skal ike har noget. jeg har slet ikke brug for noget for at gøre mit live mere sørgliget en det er " sagde Tooya, ög så vredt på ham da nano og malisa kom ud til ham. og stod bag deres fars ben og var bange for den fremmede mand,

Han tog venstre hånd og placerede den foran maskens såkaldte mund, imens en piftende lyd kom ud: Det lignede højest sandsynligt, at Mr. Whicky fniste af Tooyas reaktion. Som forventet, kom også dette individ, hurtigt op på det høje felt.

"Jamen dog, Jamen dog. Hvad har vi her, mister? Børn? Jeg elsker børn! Faktisk, så elsker jeg dem højt nok til, at ville se deres værelser"

Mr. Whicky skubbede sig selv indenfor, men da kroppen var ret så tynd, var det ikke svært for ham at komme forbi Tooya. Hans fingre var på væggene, og han kiggede sig over skulderen, men stadig sådan at masken skjulte det meste.

"Jeg må sige, at deres lille bolig er ret fornem, i forhold til vores lands situation. Mister Tooya, som jeg formoder, er dem?"

" Vil de vøære så venlige at gå. De er ikke velkommen her " sagde Tooya som var ved at være vred, han ville ikke finde sig i at nogen bare sådan uden vider kom ind i hans hejm. Og ville se hans børens værlser og Tooyas bedstemor stille sig i vejen for den fremmede,

Først Tooyas tydeligt provokerede stemme. Så bemærkede Mr. Whicky den gamle dame, der ligefrem havde modet til at ville standse den alt for høje, smalkroppede herre, der endnu bar kanin-masken. Sikke en interessant stemning, disse mennesker ydede for hans ellers så livløse hverdag. Sikke en glæde.

"Sikke et yndigt væsen, vi har her. Din mormor, formoder jeg?"

Mr. Whicky trak hånden frem, men ikke for at skubbe eller angribe den gamle dame. Han lod forsigtigt hånden klappe hendes hår, og hvis ikke masken forhindrede det, ville de nærmest kunne fornemme det venlige og brede smil. Han ignorerede tydeligt Tooyas vredesudbrud, og det, at Mr. Whicky slet ikke var velkommen.
Sikke en lystig forsamling, syntes Mr. Whicky at tænke for sig selv.

Malisa løb oer til sin oldemor. Den lille 3 år gammel pige var bange det sammen var hendes 6 år gammel, storebror Nano også han holde fast i sin deres fars bukser " vil de være så rar at gå. De skræmmer mig børn " sagde Tooya stille han viste at både Nano og Malisa var bange for fremmede

Mr. Whicky Løftede hurtigt paraplyen, så den lavede en nærmest skærende lyd igennem luftrummet. Spidsen pegede på Tooya. Kanin-masken syntes næsten at tilte til siden, og igen var der intet andet end udtryksløshed malet over mandslingen. Han lyttede igen til Tooyas ord, og besluttede sig for at tale med ham.

"Tooya, som jeg stadig formoder er dit navn. Hvis du er nogenlunde bekymret for dine børn, så bør du nok ikke være så fjendtlig. Jeg vil råde dig til at gå ind i den stue, du forhåbentlig har, og laver mig en frisk gang grøn urte-thé."

Mr. Whicky viftede nærmest truende med paraplyen, men alligevel, var der noget venligt over hans mærværdige håndledsbevægelser. Paraplyen sagde det, manden ikke havde sagt med ord:
Og lad det gå lidt hurtigt, tak.

Tooya tog børne. og sin bedstemor med ind i stuen Nano og Malisa satte sig på skødet af deres far, de viste at når han følde at de var true kunne han være meget vredt. Og utrolig beskydten og i sære efter de hade midste deres mor Aya,

Mr. Whicky nikkede tilfredst, og nærmest dansede ind i stuen, hvor han satte sig lige overfor Tooya. Hans knæ bukkede, så han med hånden kunne kæle for Tooyas kind. Masken syntes at le ondskabsfuldt.

"Se, Tooya. Du kan jo tage en god beslutning, når det er nødvendigt. Det bør du lære at gøre lidt mer"

Han kiggede kort på de to skræmte børn, syntes nærmest at nyde deres rystende små kroppes bevægelser, da de sad på deres faders skød. Igen lod han opmærksomheden gå på Tooya.

"Det ville måske hjælpe dine børn lidt bedre, hvis du altid tog de gode beslutninger, kære, lille og åh så hjælpeløse Tooya"

nu var det nok for Nano. Han ville ikke finde sig i at nogen snakke sådan til eller om hans far " lad være med at tale sådan, om ellers sådan til min far han er den bedste far. Man kan ønske sig så luk lige en gang " sgade Nano men Tooya så stille på ham, og der fik Nano til at tie stille iog ikke siger mere

Mr. Whicky kiggede tavst på drengen, syntes at vibrere med de falske kanin-ører, da lyden af hans skingre ord kom på tale. Jamen dog. Der var vist en modig dreng, der hellere ville beskytte faderens ære, end sit eget korte liv.
Hvor glædeligt overraskende, syntes Whicky at tænke.

"Jamen, lille barn dog. Hvis han virkelig er den bedste, så må hans kys vel også være det?"

Whicky fangede Tooyas hænder, låste dem i et greb, der overgik et normalt menneskes kræfter. Han fjernede ikke engang masken, da Tooya ville kunne føle den mærkværdige konsistens kanin-masken var lavet af. Som om masken var smeltet sammen med det oprindelige ansigt.
Faktisk ville Tooya nok føle det som om, han rent faktisk blev kysset af et rigtigt menneske, af hankønnet.

Tooya følde sig dårlige. Og Nano samt Malisa skreg og forsøget at skubbe den fremmede, væk fra deres far så han kunne får luft Tooyas bedstemor hent sin kost og slog ud efter. Den fremmede som våge af gøre det ved hendes barnebarn