Nice... or... ~ Luten [Privat]

Hun så stille på ham "Der er ikke nogen" sagde hun stille, da han satte sig på sofaen rakte hun en hånd mod ham "Kom her" sagde hun stille og lidt opmuntrende, hun bed sig stille i læben mens hun så på ham.

Luten satte sig tæt ind til hende. Da han var rigtig bange hvad kunne det være som hade kaldt på ham, men en ting var sikke at den stemme han hørt skrige om nåde for hans live. Var hans mor den aften de blive dræbet foran øjen på den da væren 3 år gammel Luten,

Hun lagde armen om ham "Bare sov, jeg passer på dig" sagde hun stille mens hun så på ham med et lille blidt blik, hun kunne ikke lide når nogen var triste, måske var hun en dæmon, men hun havde aldrig vært den helt vildt onde af slagsen...

Luten lag sig hoved i hendes skød. og faldt i søven igen han følde sig mere tryg ved at sove tæt, på en anden en for så kunne vedkommen beskydte ham i mens han fik sover. Det sammen var sket den aften hans forælder blive dræbet

hun smilte stille da han lagde sit hoved i hendes skød, hun strøg ham svagt over håret mens han sov, hun forstod godt at sådan en lille dreng var bange for at sove alene efter hvad han havde vært ude for... hun havde ikke engang selv vært så ung da hendes forældre blev myrdet, men hun kunne på en måde godt sætte sig i hans sted.

Luten lå stille og sov. Han hade virkelig brug for det da hans drømme gjorde ham bange, og skræmte af at han af og til lå og græde meget længe før han endlig faldt i søven. Men ikke denne gang sov han med det samme han lå ned,

Hun smilede stille mens han sov, hun ned på hans fredlige ansigt mens hun aede ham over håret, self. sådan at han ikke vågnede, hun så lidt ind ilden, hun holdt den oppe ved hjælp af sine evner, da hun jo ikke kunne gå over og smide en pind på når Luten sov i hendes skød.

Luten putte sig ind til hende. Da han følde hendes varm strømme i gemmen ham og holdt ham tryg og glad, og den lille dreng hade ikke haft en som han kunne følde sig rigtig. Tryg ved i lange tid da mange forsøget at skade ham

Hun smilte stille da han puttede sig ind til hende, hun havde aldrig skulle tage sig af nogen, eller, hun havde i hvert fald ikke prøvet på det før nu, han virkede til at være tryg ved hende, og det var hun glad for, for hun ville ikke skræmme ham væk.
Hun så over på ilden da den var ved at gå ud, hun bed sig i læben og fokuserede på at holde dem oppe mens hun havde en hånd mod Luten som sørgede for at han ikke kom til at fryse.

Luten fløde sig endnu mere træt. End før han faldt i søven og nu hvor han sov var han endnu mere træt, og det kunne han slet ikke forstår men svar sad i hans venste skulder. En lille pil sad bore ind i hans spinkel skulder og de sad bare fast,

Yuuki sad stille og aede ham over håret da han faldt i søvn, hun bed sig i læben, han virkede mere træt nu hvor han sov end han havde gjort før, hun fik øje på den lille pil og bed sig stille i læben, hun tog forsigtigt fat i den og mærkede hvor godt den sad fast, hun bed sig i læben inden hun af alle sine kræfter fik hevet pilen ud, og hurtigt tog en pude som hun holdt for blødningen...

Luten gav et piv fra sig. Da hun med alle kræfte hev pilen ud af hans skulder og han kunne, mærke at det blødt ret meget men lidt eftet lidt stoppe det med at bløde så meget. Men det blødte stadig væk en smule endnu men der stoppe snart, håbe Luten ellers var han virkelig i livesfare

Yuuki bed sig hårdt i læben, hun sukkede stille og lagde Luten i sofaen inden hun gik ud på badeværelset og fandt en masse forbindinger, hun gik hurtigt ind i stuen igen og bandt dem hårdt om hans skulder for at stoppe blødningen.

Luten vågen efter. Hun hade forbunden hans skulder og hade stoppe blødningen, i skuldern han smielde svaget og træt til hende og huske hvad han en gang hade hørt. At nogen dæmoner kun lod som om det var søde og et gøre en til deres slave,

Yuuki sukkede lettet da han vågnede, hun strøg ham let over håret "Hvordan har du det?" spurgte hun stille mens hun sørgede for at han ikke lå alt for meget på hans skulder, hun håbede ikke at han troede noget ondt hende... fx at hun ville gøre ham til slave eller andet... for det havde hun slet ikke i sinde, han havde vært igennem alt for meget.

" meget bede tak. Av " sagde Luten da hans skulder gjorde ondt igen endnu mere en før, og tåren viste sig i hans små øjen så slet var smerte lige nu. Og han var nød til at får noget at sove på da han hade brug for at får sover så meget han kunne,

Hun smilede stille til ham "Det er godt" sagde hun smilende, hun lagde ham forsigtig på sofaen da hun så tårende i hans øjne, hun forsvandt ud i køkkenet, og kom lidt efter tilbage med en lille pille og et glas vand "Her" sagde hun stille og rakte ham det.

Luten tog pillen. Og vandt i munden og sluget pillen og lag sig ned på ryggen og lidt efter sove han igen, det kunne man høre på hans vejertrækning som var stille. Og fredliget sådan som han sov lige nu og et svaget smile brede sig over hans læber,

Yuuki smilede stille da han tog pillen og vandet, hun sukkede lettet da han endelig sov igen, hun gik stille over smed en pind på ilden, så satte hun sig over og holdt stille om Luten mens han sov, hun faldt dog selv i søvn fordi det havde taget på hendes energi at holde ilden igang med sine evner.

Luten lå med hovedt. På en rigtig blød pude da han var så lille og tynd og ret syg at se på, men ellers var han en lille søde og kærlige dreng med hjerte på rette sted. Han lod ikke ikke nogen gøre ander noget ondt sådan var den lille elske dreng,

Yuuki sad stille og sov ved siden af ham, hende's øjenbryn var en smule rynket, men eller's så hun nu meget sød ud mår hun sov, hun sukkede stille og rykkede lidt på sig så hun sad bedre mens hun sov og sukkede stille igen.

Luten vången efter nogen timer. Da han skulle ud på wc han rejste sig og gik der ud for at vaske sig en smule, han følde sig tung og meget trær også selv om han lige hade sover. I lange tid så var det på grund af det lille blodtabe han hade får sig, efter den pil hade sidde i hans skulder

Yuuki åbnede stille øjnene da Luten rejste sig, hun så stille efter ham med et lille smil *Jeg er nød til at sørge for han får noget af det tabte blod tilbage* tænkte hun stille, hun kunne nærmest se hvor træt han var, og hun vidste det var på grund af blod mangel, hun rejste sig og gik ud og kiggede i sit skab i køkkenet med et lidt tænkende blik...

Luten var så udmatte. At han kolapse i gang på vej tilbgae til stuen han sad sammen sunken, på gulvet og kunne snart ikke rør sig på grund af blodmangel. Og nu begyndte hans krop at ryste fordi han frøs og mangel blod

Yuuki hørte da han fladt sammen i gangen og gik hurtigt ud til ham "Luten..." sagde hun overrasket og tog ham hurtigt op, hun gik ud i køkkenet med ham og så i sit skab igen "Hvor den?..." mumlede hun irriteret inden hun hev en bøtte ud af skabet, hun holdt den i den ene hånd inden hun gik over til køleskabet og tog en talarken med mad ud, det lykkedes hende at holde Luten på den ene arm og holde bøtten i samme hånd, og så tage talerkanen ud med den anden, hun gik ind i stuen igen og satte Luten i sofaen "Spis lidt" sagde hun og satte tallerkenen foran ham, inden hun gik over og fyrrede godt op for at han ikke skulle fryse alt for meget.