What is this? ~ Shiro Noir [Privat]

Hun bed sig kort hårdt i læben "Hold… den væske… langt væk… fra mig…!" sagde hun med besvær, hun bed sig igen i læben da han sagde 'Tænk at en dæmon som dog kan synke sp lavt' hun så væk mens hun lukkede øjnene, hun åbnede dem igen og så på ham igen "Rend mig…" sagde hun halv kvalt til det han sagde.

Hun bed sig i læben "Du… du… du aner ikke hvad du snakker om" sagde hun halv kvalt, og det var tydeligt på hendes stemme at hun vidste det var løgen hvad hun sagde, hun bed sig hårdt i læben igen, men alligevel slap et gisp over hendes læber da han igen lod 2 finger glide op i hende.

Hun lukkede øjnene da han lænede sig ind over hende "Jeg har ikke… provokeret dig…" sagde hun halv kvalt, og seævom hendes øjne var hårdt lukket løb der alligevel en tåre over hendes kind da begyndte af bevæge sone fingre "Du,Du må… ikke…" sagde hun halv kvalt mens et gisp slap over hendes læber da hun så op på ham igen.

Han så på hende med et smil og rystede på hovedet " Virkelig?? Skal jeg holde den væk.. Hvem siger jeg lytter til dig" sagde han med en hæs stemme og lod stadig sine fingre være oppe i hende, dog uden at bevæge dem endnu, men han skulle nok komme til det.

" Jeg ved ikke hvad jeg snakker om siger du?" hans stemme var tør, som en hvislen, der kom fra en slange " Det er godt det ikke er mig der ligger i din situation... Ligge der og spille stor i munden.. Når din krop alligevel er ved at give efter" sagde han og så på hende med et dystert smil. Han havde ikke tænkt sig at være blid mod hende, tvært imod, jo mere hun bedte ham stoppe.. Jo mere fortsatte han.

" Må jeg ikke det?? Jamen dog.. " sagde han og lænede sig ned over hende " Hvad hvis jeg siger jeg gør det alligevel?" sagde han og lod sin tunge glide op af hendes hals inden han så på hende med et koldt smil " Tro mig.. Jeg stopper ikke.. Hvor meget du så end tikker og beder om det" sagde han og begyndte langsomt at lade sine fingre glide ind og ud af hende og med et satte han tempoet en del op.

Hun lukkede øjnene da nye tåre pressede på "lad nu være..." sagde hun med en svag hulken der tydeligt viste at hun græd selvom der ingen tåre løb over hendes kinder endnu fordi hun havde lukkede øjne, hun sank en klump, hun vidste at selvom hun sagde han skulle lade være ville han nok hælde mere væske i hende hvis det blev nødvendigt i hans sted.

Hun sank en klump og snakkede en smule mere roligt end før "ne,nej du gør ej..." sagde hun halv kvalt og med gråd i stemmen, en tåre fik presset sig ud mellem hendes øjenvipper og løb over hendes kind hun ved sig lidt, hendes krop rystede lidt "Hold kæft!" sagde hun halv kvalt, stadig uden at åbne øjnene.

Hun bed sig hårdt i læben og holdt øjnene lukket da han slikkede op af hendes hals, hun åbnede øjnene og samtlige tåre løb over hendes kinder "Lad nu være..." sagde hun hulkende og vred sig da han begyndte at lade sine fingre glide ind og ud af hende, hun hamrede hårdt tænderne sammen om hendes læbe og lukkede øjnene hårdt igen.

Han smilte til hende da han hørte hendes ord om han skulle holde kæft. Han var fuldkommen lige glad, han fortsatte. Han så tårerne trille ned af hendes kinder, hvilket frembragte et smil på hans blege læber " Du kan godt spare mig for de krododille tårer... De virker ikke på mig" sagde han koldt inden han fjernede hans hånd fra hendes underliv så hun kunne få en lille chance.

" Jamen dog.. Trods du ligger der og tuder som et lille barn så bliver du alligevel tændt..." sagde han og lod hans fingre som havde været oppe i hende glide over hendes læber " Du elsker jo det her.. Du elsker at blive bundet og straffet" sagde han og lå sig hen over hende og kyssede kort hendes hals og gik langsomt ned mod hendes bryster, men stoppede lige inden.

Han rejste sig fra hende og stillede sig ved siden af sengen og betragtede hende, hendes ansigt, hendes nøgne krop. Hun var perfekt sådan som hun lå og vred sig for at komme fri, trods hun vidste det ikke hjalp noget som helst, så gjorde hun det. Han sukkede kort inden hans øje faldt over på skabet. Han var ved at være godt træt af at høre på hende, mon ikke han havde noget han kunne putte i munden af hende?

Hun rystede på hovedet da han sagde hun blev tændt, hun ved sig igen og fjernede hovedet da lod fingrene han havde haft oppe i hende glide over hendes læber, hun rystede på hovedet igen "nej... vil du ikke godt lad være?" spurgte hun hæst og vred sig endnu en gang, for at komme fri. Hun vred sig endnu mere da han kyssede ned af hendes hals.

Hun så koldt på ham da rejste sig og betragtede hende, hun skar stille tænder og vred sig endnu mere da han så over mod skabet, hun sank en klump og lukkede øjnene, hun kunne ikke få sig selv til at se på ham "Slip mig nu fri" sagde hun hæst inden hun endelig så på ham igen, hun skar tænder og vred sig igen.

Hun sank en klump og lukkede øjnene, overvejede hvordan hun kunne komme fri, hun åbnede øjnene og så på Shiro med et glimt i øjet, et lille smil, og så forsvandt hun.... men man kunne høre hende dukke om inde i stuen igen, hun kom til at skubbe koppen med den varme chokolade ned, og koppen gik i stykker....

Han smilte kort for sig selv imens han ledte videre i skabet og lå ikke mørke til hun var væk. Da han vendte sig om og så hun ikke var der gik det op for ham, hun var en af de få dæmoner som havde telepati. Han knep øjnene sammen og fnøs som en gal tyr der så rødt, men der var det han hørte lyden af glasset der smadrede mod gulvet * Hvor er hun dum* tænkte han og knipsede.

Ud af skyggerne kom to løver frem som farede mod hende og forsøgte at nedlægge hende, mens han gik over mod døren og blokerede den for hende " Jamen dog.. Du er en af de få telepater der findes tilbage" sagde han og smilte koldt til hende. Dette gjorde det bare endnu sjovere for hans vedkomme " Dem som kan telepatere plejer jeg at sende Lucian og Lucy efter.. Du kan telepatere.. Det skal nok blive sjovt når de får kløerne i dig" sagde han inden han undslap et koldt grin.

"Jeg vil nu hellere selv nedlægge dig.. Det er meget sjovere" sagde han koldt og lod en hånd glide gennem hans hår, mens han roligt gik over mod hende med hænderne ud til hver side " Dette kan blive dit hjem.. Hvis du gider at makke ret.. Det ville være perfekt med dig i huset Yuuki" sagde han med blid stemme og et svagt glimt i øjet.

Hun så op da hun hørte dem løverne, hun så koldt over på ham da han sagde det, hun fnøs stille "Og hvad hvis jeg er?" spurgte hun koldt, hun bakkede lidt væk fra løverne "du er jo sindsyg" sagde hun koldt da han sagde at han bare plejede at sende Lucian og Lucy efter dem som kan telepartere, hun sank en klump da han sagde hun bare kunne telepatere, men hun gjorde det ikke, måske på grund af det sidste han sagde?

Hun skar tænder af det han sagde og bakkede lidt igen uden at fjerne øjnene fra ham, hun sank en lille klump "Hvorfor skulle jeg ville have dette som mit hjem?" spurgte hun koldt, hun gik hurtigt længere væk da han gik mod hende, hun stoppede først da hun stod klods op af vægen, hun bed sig hårdt i læben igen og sank en ny klump.

Hun så lidt på ham inden hun igen forsvandt for at dukke op inde i soveværelset, hun tog hurtigt den skjorte han tidligere på aftenen havde fundet til hende, hun trak den hurtigt over hovedet for så at løbe ud af værelset og mod hoveddøren, hun snublede en gang, men kom hurtigt på benene og løb videre, hun rev hurtigt døren op, hun stoppede dog brat da hun så at det stadig regnede meget, og man kunne både se og høre at det blæste meget...

Han så på hende med et koldt smil " Ja jeg er sindssyg.. Hvad vil du gøre ved det?" sagde han koldt og så på hende. Han gik stadig mod hende " Vil du ikke det? Jamen så må vi jo tvinge dig" sagde han koldt og så hun stod klods op af væggen. Han havde hende nu, eller det troede han. Han så hende forsvinde igen * Forbandede kælling* tænkte han og hørte hende inde på værelset.

" Du tror du kan komme væk?" sagde han da han så hende i døren ud til " Held og lykke med at finde hjem" sagde han og gik igen over mod hende. Han knipsede en enkelt gang og igen kom der skygger op af jorden som greb om hendes ankler og holdt hende fast. Hans hænder var knyttede, han vidste det ville gøre ondt og hæmme hendes telepati evne, eller han håbede.

" Yuuki.. Du kan ikke komme her fra.. Du er selv skyld i det.. Og du kommer til at bøde for det" sagde han og gik helt over til hende og tog fat omkring hendes underkæbe og holdt godt fast " Du beder selv om at det skal gøre ondt, at du skal lide" sagde han og smilte koldt til hende.

Hun vendte sig mod ham da han snakkede til hende, hun ville gerne være løbet ud i regnen, hun ville gerne være faret vild bare for at komme væk fra ham... men regnen forhindrede hende i det, hun så ned lige da hun mærkede skyggerne, og lukke øjnene hårdt da han strammede skyggerne, det gjorde ufattelig ondt, hun ville telepatere væk, men kunne ikke, den forbandede smerte hæmmede hendes evne til at telepatere.

"Jeg har intet gjort dig!" sagde hun vredt hun bed sig hårdt i læben mens han gik over mod hende, hun lukkede øjnene hårdt da han tog fat omkring hendes kæbe, hun ømmede sig lydløst inden hun åbnede øjnene og så på ham "Jeg beder ikke om en skid andet end at du skal lade mig gå!" sagde hun koldt og vredt.

Hun skar så godt hun kunne tænder, hun var lidt lettet over at han kun havde fået skygger til at holde hende fast omkring hendes ankler, hun prøvede at vride sin kæbe fri ved hjælp af sine hænder, efter noget tid lykkedes det for hende, og hun skubbede hårdt til ham for at lave et mellemrum mellem dem...

Han smilte koldt til hende, da han så hun ikke rykkede sig. Dog kæmpede hun en brag kamp for at komme fri af hans skygger og ud i regnen, som uden tvivl ville gøre hende gennemblødt "Du vil jo ikke ud i regnen alligevel vil du vel?" hans stemme var stadig kold og ligeglad, men da hun skubbe til ham fnøs han blot af hende og lod en hånd glide gennem håret.

"Yuuki... Min kære... Du burde få nogle manerer.. Eller skal jeg lærer dig nogle?" sagde han og smilte koldt til hende, dog uden at stille sig tæt på hende. Han stod omkring 1,5 meter fra hende, langt nok væk til hun ikke kunne nå ham og hvis hun prøvede ville han bare få skyggerne til at stramme endnu mere omkring hendes ankler.

Hun så stille og rasende ned "Hvad hvis jeg vil!? Hvad hvis det virkelig er det jeg vil Shiro!?" spurgte hun koldt og begyndte at prøve på at komme fri igen, hun hadede hans kolde ligeglade stemme, hun hadede hans personlighed, ja hun hadede faktisk alt ved ham og ville bare væk fra ham, og aldrig se ham igen.

"Shiro… 1. Lad være at kalde mig 'min kære' for jeg IKKE din kære… 2. Jeg har maner når der er brug for dem… og 3. Slip mig nu for helvede fri!!" Snerrede hun koldt og rasende og kæmpede for at få sine ben/ankler fri selvom det gjorde så helvedes ondt.