Silent Screams-Shiro Noir(privat)

Det var aften, og Yukii var gået ned til kirkegården hvorfor vidste hun ikke helt hun havde bare en underlig lyst til det. At mærke luften var rart for hun havde været begravet indenfor næsten hele dagen. Yukii havde en knælang lyserød kjole på, sorte ballerina sko på fødderne, et lyserødt hårbånd. Det lange lyserøde hår hang løst, og hun havde et rødt æble i hånden.Hun tog en bid af det mens hun gik videre, mens hun gjorde det lagde hun hurtigt mærke til de få hviskende lyde og raslende lyde i nærheden, hvor mon de kom fra. Hun hørte så få lyde som lød som nogen der skreg, hun satte sit tempo op og glemte helt at kigge sig over skulderen og hvor hun løb. Det endte med et fald hun snublede over en sten ret stort faktisk, og røg ned på jorden, hun ømmede sig en lille smule men i stedenfor at koncentrere sig om blodet der blødte fra hendes hul på knæet så løb hun videre, hun måtte finde ud ad hvad det var
der skreg det betød kun ballade eller ja nogen blev holdt fanget eller måske noget helt tredje. *hvor er..*tænkte hun før hun fik øje på noget lys fra kirken på kirkegården hun gispede kort og løb derhen hun sparkede døren ind bare for at skynde sig med at finde den person eller det der skreg. Hun blev hurtigt puffet forover sådan en slags måde så man gør personen bevidstløs i lidt tid. Yukii lå nu i en høj mands favn en mand med et dystert ansigtet"Hvad skal du bruge hende til Giovanni"spurgte mandne med stemmen. Yukii hørte ikke noget hun var jo bevidstløs. "Noget hun skal ikke råbe for meget eller afsløre vores planer og ja hvad hun har set"svarede manden der hed Giovanni"Men master Giovanni hvor skal jeg lægge hende"spurgte manden der bar Yukii."årh find et sted jeg har travlt med at gøre den her maskine færdig Skunk!"sagde Giovanni til tjeneren der havde Yukii. "ja...Javel herre undskyld"svarede han og lagde Yukii på en sten bord lænket fast. Efter at have lægget der i noget tid åbnede hun øjnene"Hmmm"mumlede hun stille og skulle til at rejse sig op men kunne det ikke"hvad..!"nåede hun kun at sige. Giovanni kiggede på hende og gik hen mod hende"Du er vågen ser jeg, hmm det er en skam at bruge sådan en pæn pige som dig men vi kan ikke have du afsløre noget om vores plan med at udryde væsnerne heromkring"sagde han. Yukii stirrede på ham med et vredt ansigts udtryk"du slipper ikke væk med det vi dæmoner er meget stærke, og der skal nok komme en og redde mig bare vent!"sagde hun og vendte hovedet væk fra ham.Giovanni sukkede og gik hen mod maskinen"hvem skulle stoppe os"spurgte han og lavede en hånligt latter. Yukii kiggede rundt*årh hvordan kunne det her ske er der ikke en eller anden der kan hjælpe mig ud ad det her*tænkte hun for sig selv.

Natten var efter hånden over Di Morga, hvilket lokkede mange væsner frem fra det mere dystre tider, ikke sådanne mennesker, der var dumme nok til at våge sig ud, når vampyrer og diverse andre væsner var ude i gaderne, klar til at tage deres ellers så kostbare blod, mens andre bare var ude for at finde nogle der var dumme nok til at komme i slåskamp. En af dem der var ude at går en aften tur var en ung herre på 20 år, han havde været her før, men det var efterhånden længe siden, det var den gang han var.. God.... Eller i hvert fald mindre ondskabsfuld end han var nu. Hans sorte skjorte sad tæt ind til hans veltrænede overkrop og hans sorte jeans sad perfekt på ham og på fødderne havde han matchende sorte støvler til, lidt ala militær støvler. Et kort smil kom frem på hans læber idet han kunne høre nogle lavede støj " Endelig lidt spænding" lod det kort fra ham idet han rettede på den lange sorte læderfrakke der slæbte over jorden. Under den havde hans gemt 3 små knive og 2 katana'er, ikke fordi han regnede med at skulle bruge dem, men han ville altid være på den sikre side, så havde dem altid med sig. Han åbnede stille lågen ind til kirkegården og så at der var lys inde fra kirken * På denne tid? Tror jeg næppe* tænkte han og gik med tunge skridt over grusset der lagde på stierne som gik op til kirkens dør. Han sparkede døren op og stod i åbningen " Ser man det... Hvor hyggeligt at møde jer mine herre... Jeg har nogle i skal hilse på" sagde han koldt og knipsede idet det meste af lyset gik ud og kun et enkelt starinlys var tændt " Lucy og Lucian.: Er de ikke bare kære?" sagde han og pegede i retning af de to mænd " Så er der aftensmad" sagde han koldt og lod et hæst grin undslippe de halv blege læber idet han lod sit blik glide rundt i kirken og fik hurtigt øje på et velkendt ansigt " Jesus christ!" lød det fra ham idet han gik over mod hende " Yukii? " sagde han lettere forvirret og hævede det ene øjenbryn, som om han ikke var helt sikker på det var hende, men hun havde samme hår, samme kjole og sågar samme udstråling "Er du okay? " spurgte han og tog hende op i hans arme og så derefter i retningen af de 2 mænd som sikkert havde det sjovt med Lucy og Lucian

Yukii stirrede på ham men blev rigtig glad, ja nærmest lettet da hun så det var Shiro"Shiro!!"råbte hun glad og slap fri for lænkerne. Hun blev helt glad og varm indeni mest over at der kom nogen for at redde hende, det var shiro ham huskede hun godt tydeligt enda."Men hvad laver du herude så sent, ved kirkegården"spurgte hun undren og satte sig op mens hun gav Shiro et kram et stort kram. Det var så dejligt og godt at se hans ansigt igen efter så lang tid. Hun genkendte også godt Lucy og Lucian"og dine løver er her også jeg husker dem godt og jeg husker også dit ansigt og ja bare generalt dig Shiro"smillede hun. Hun holdte blikket på de to mænd der blev slagtet af Shiro s to løver"Dette er ikke forbi!!"råbte de begge to hvorefter de forsvandt langsomt væk fra grunden de var på. Yukii stirrede rundt ja de var væk og væsnerne der var på kirkegårds pladsen var udenfor og var i sikkerhed"Jeg er okay, jeg er i et stykke "sagde hun beroligende til ham. Hun kunne ikke helt forstå det at Shiro virkelig var kommet herhen og reddede hende det var så sødt af ham at gøre det, den kolde, afvisende Shiro hun kendte dengang var jo ham der var hos hende nu"Lang tid siden"sagde hun efterfulgt af et bredt kærligt smil. Yukii gav slip på krammet og gik så hen til døren til kirken og kiggede ud, hun kunne se nogle væsner der havde gemt sig og gispede så lidt da hun kom i tanke om noget, hun skyndte sig hen til maskinen"åh nej vi må slukke for den!"sagde hun lidt i panik og hev i håndtaget men det hjalp ikke, hun var ikke stærk nok, hun prøvede få gange til men det hev lidt på hendes kræfter. Hun pustede ud og trak vejret. så fik hun øje på Lucy og Lucian"Shiro gir' du en hånd her"spurgte hun med hovedet og blikket vendt mod ham, med et lille forsigtig smil på læben.

//undskyld længden :