Mørkens nat (Åben)

S: Skoven
V: Fuldmåne, små skyer
T: 01.00
O: ikke rigtigt nogle

________________________________________________________

Fuldmåne blev dækket af et par skyer på himlen og gjorder at skoven bliv mere mørket lagt end den normalt var, da grene og træerne var tætte på hinanden, en mørk skikkelse kom gående forbi nogle træer, inden i mellem kunne man se person rørt ved træerne og de virkede større i sekundet og så normale igen, person forsætte lidt i disse skridt og stoppede op da fuldmåne igen kom til syn på himlen og lyset ny skoven op i en special skønhed, et smil breddes over drengens ansigt, hans dybe blå øjne lod undersøgende mod himlen mens smilet begyndt at famle igen, han stå nu bare stille med blikkede mod himlen..
Indtil en lyd kom fra, omkring hans fødder, han vendt blikkede ned og lod mærke til den sort kat som altid fulgte efter ham "Åh er du nu her igen" sagde han og sætte sig på hug foran katten, den spring op i hans arme, han havde en dyb og robust stemme, det kunne høres, den var færdig med at gå i overgang
Kiseki rejste sig op og lod sine figner gled over hans sort pals, den vidste øjne mod kiseki og lod hovedet begraves mod hans bryst, et suk kom fra Kiseki læber "Så du tryg ved mig, underligt væsen, de katte"

Det var med fjerlette skridt, Willow bevægede sig igennem skoven. Skoven blev skiftevis oplyst og mørklagt, og det var egentlig ret irriterende. Månen var dog smuk. Meget smuk. Det havde hun altid ment at fuldmånen var.
Da hun hørte en stemme, stoppede hun brat op og kiggede sig hurtigt omkring. Hendes grønne øjne stoppede ved en person. Hvad var det han lavede? Hurtigt sprang hun i skjul bag et træ, dog uden at frembringe den mindste lyd. Der var ingen grund til at gøre opmærksom på sig selv, før hun vidste hvem han var. Og hvad han var. Skjult bag træet holdt hun øje med drengen. Han begyndte at snakke med... en kat? *Det var underligt* tænkte hun, og holdt fortsat øje med drengen.
Hun havde sat håret op i en hestehale, så det ikke forstyrrede hende. Hendes tøj var ganske almindeligt. Et par jeans, en top, og en løs trøje udover. På fødderne havde hun nogle sko. Egentlig var hun gået ud i skoven, for at udforske den, og måske meditere lidt, men det kunne godt se ud som om hun skulle glemme alt om det nu.