sne-spøgelse

af Gæst Søn 18 Dec 2011 - 14:33

Tid: 20:00
Vejr: overskyet og snevejr
Sted: Parc d'attractions
Omgivelser: Helt stille
__________________________________
Det var sådan en flot Søndag aften, sneen blev bare ved med at falde ned fra himlen. Det var som om Magien var på vej ned til jorden, det var noget Andrei mente at det var. Han mente virkelig at sneen var magi og at det blev sendt ned til mennesker, for at de også kunne få en magisk tid. Han havde smuttet ud af huset uden at sige noget til sine forældre, han viste alligevel at de ville have noget imod det. Da han var så skrøbelig som han var, så de ville også beskytte ham så meget som de kunne.
Han havde bare gået uden at vide hvor han skulle hen, hans blik var jo rettet ned mod jorden så han var mere sikker på at han ikke ville falde og slå sig. Hans højre hånd lå allerede i gips, så han ville helst ikke komme til at brække mere på sin krop inden jul. Han stoppede først op når han var noget til den gamle forlystelses park, den så næsten ligefrem hjemsøgt ud. Han så bare lidt der ind, inden han tog sig sammen og fandt et hul i hegnet hvor han smuttede igennem. Han gik med forsigtige skridt rundt der inde, mens han så sig lidt omkring imens.

af **Chloé Elisa** Søn 18 Dec 2011 - 15:17

Det var egentlig et mærkeligt sted at befinde sig. Her skete alligevel ikke noget. Men dette var netop grunden til at Chloé vandrede omkring i denne forladte forlystelsespark. Her var stille, fredfyldt og så kunne man jo og filosofere om alt om intet. Denne aften var det om stedets fortid. Hun stoppede op og forestillede sig det - parken, fyldt med mennesker, lys og latter. Men hvis man kiggede på det nu, ville et trist syn møde én. Der var ingen mennske, intet lys og ingen latter.

Men så alligevel... Der gik alligevel noget, et stykke fra hende. Automatisk gik hun tættere på, men var også opmærksom på, ikke at blive opdaget.
Da hun var tæt nok på, kunne hun se, at det var en dreng. Og at dømme efter lugten, var det et menneske. Hun smilede skævt - et lille, forsvarsløst menneske. Hun mærkede straks tørsten og vidste at det var ved at være længe siden, at hun havde fået noget at drikke.

Hun tog derfor en dyb indånding og gik tættere på ham. "Godaften," sagde hun venligt og smilede høfligt til ham. "Hvad lever De her? Er De gået forkert?" Spurgte hun i samme falske tonefald.

af Gæst Søn 18 Dec 2011 - 15:31

Andrei havde det med at tage til steder som han slet ikke burde være ved, men han var en ret så nysgerrig dreng selv om han var genert. han regnede vel bare ikke med at han ville møde nogen, eller møde nogen som gad snakke med ham. Han fik derfor et lille chok når han hørte en stemme tæt på sig, og stoppede bare langsomt op for at være sikker på at han ikke ville falde. Han så sig lidt omkring og fik kort tid efter øje på en pige, hans blik lå bare på hende og det tog et stykke tid før at han kunne få noget sagt "hej" mumlede han lidt i det og vende sit blik flere gange væk fra hende, da han ikke var en af dem som var gode til det med øjenkontakt "se.. ser mig lidt omkring" sagde han og blev bare stående helt stille i det, han viste ikke hvad han skulle sige og om han overhovedet kunne få nogle ord ud.

af **Chloé Elisa** Søn 18 Dec 2011 - 15:47

Hun smilede skævt over hans generthed. Det havde hun også været i sin tid som engel, men de dage var ovre nu. Hvor måtte folk ha' moret sig over hendes knaldrøde ansigt. Hun nikkede og kiggede tankefuldt på ham, da han havde svaret. Det var vel ikke det optimale sted at se sig omkring, men hun kunne alligevel godt lide, at stedet var så anderledes. Det var vel nok også derfor han havde været så overrasket - han havde nok ikke forventet at se nogle mennesker her. Hendes smil voksede over den tanke - han havde jo heller ikke set nogle 'mennesker' her. Skæbnes ironi, ikke?

"Tja, dette er vel også et meget spændende sted at kigge sig omkring. Kendte De til stedet i dets storhedstid?" Spurgte hun og holdt den perfekte facade. Hun lukkede kort øjnene, da hun blev fristet af den vidunderlige, søde duft. Men hun var ikke sikker på, om hun ville drikke fra dette skrøbelige menneske. Det virkede han for sød til og hun drak for det meste kun fra 'the bad guys'. Så derfor kunne hun heller ikke rigtig se det dårlige i det hun gjorde. Men hvis hun stadig havde rendt rundt som en sindsforladt engel, ville hun nok kunne argumentere for det dårlige i hendes filosofi.

af Gæst Søn 18 Dec 2011 - 16:05

Andrei har altid været genert og kunne ikke gøre noget ved det, han var jo ikke en af dem som havde venner og havde faktisk ikke nogle. Han holde sig for det meste væk fra mennesker, da han blot kunne komme til at komme til skade hvis han var i nærheden af andre "n.. nej desværre" svarede han og havde faktisk aldrig set hvordan det så ud, når der var masser af mennesker og man kunne prøve alt som nu bare lå ødelagt rundt omkring. Han så sig lidt omkring og vende sit blik til sidst mod hende "j.. jeg er Andrei" sagde han og smilte lidt usikkert til hende.

af **Chloé Elisa** Søn 18 Dec 2011 - 16:26

Hun smilede skævt til ham og kunne ikke lade være med at finde hans generthed en smule kær. Måske hun alligevel skulle prøve at få en tår fra ham? Eller ville det være for ondt? Ja, ja de ville det, og det vidste hun undmærket godt. Men alligevel skød hun tanken fra sig og hun var nu helt fokuseret på sit bytte.
"Det var ellers en skam," sagde hun og smilede sødt til ham - benyttede sig af de muligheder hun havde. "Jeg er Chloé Elisa. Rart at møde Dem," sagde hun venligt. Meget rart, især fordi han snart skulle slukke hendes tørst. Hvis hun da kunne komme til det. Men han var blot et lille, svagt menneske. Og selvom det ikke så sådan ud, havde hun alligevel mange kræfter. Hun var jo trods alt en vampyr, om hun ville det eller ej.

af Gæst Søn 18 Dec 2011 - 16:44

Andrei synes hun lignede en normalt menneske, måske lidt mere en supermodel eller noget i den stil "o.. også hyggeligt at møde dig" sagde han og viste ikke hvad han ellers skulle sige, han havde det ikke så godt sammen med mennesker da han jo aldrig viste hvad han skulle sige. De fik ham kun til at drømme om at blive et normalt menneske, og det ville han jo aldrig komme til med de sygdomme som han nu havde "hv.. hvad laver du så her?" spurgte han om og begynde at pille lidt ved sin jakke.

af **Chloé Elisa** Søn 18 Dec 2011 - 17:39

Hun bed sig hårdt i læben for ikke at komme til at klukke en smule. Det ville ikke være fair overfor ham. Men tanken var alligevel... fristende.
Hun kiggede sig nervøst omkring, da han spurgte, hvad hun lavede her. Hvad skulle hun svare? Opdigte en historie, eller skræmme ham lidt? Nej, den sidste var vidst lidt for ond, især fordi han lignede en der kunne besvime når som helst, af ren og skær nervøsitet.
"Jeg ledte faktisk efter et sted at spise... Men jeg tror jeg er kommet lidt på afveje," sagde hun og grinede falsk. Faktisk havde hun ikke decideret løjet - hun ledte jo efter føde. Han vidste bare ikke, at det var ham hun havde tænkt sig skulle være offer.

af Gæst Søn 18 Dec 2011 - 17:54

Han havde regnet ud at hun nok viste at han var ret så nervøs, nervøs bare ved at snakke med hende. Det var jo ikke fordi hun så skræmmende ud eller noget i den stil, det var jo bare fordi han var så sindssyg genert. Han hadet sig selv nogle gange bare for at være så genert, at han ikke selv turde gå hen og snakke med nogen som helst. Han skammede sig ret så meget, mest når han så hvordan børn snakkede og legede med hinanden. Han kunne ikke engang sige noget til hans forældre venner, selv om han nu så dem ofte. Han så sig kort omkring og bed sig kort i læben "d.. det må du nok sige" sagde han og kunne ikke se hvordan man kunne få noget at spise her fra.

af **Chloé Elisa** Søn 18 Dec 2011 - 18:04

Hun tog et par skridt imod ham og smilede sukkersødt til ham.
"Men måske kunne du hjælpe mig lidt?" Spurgte hun og kiggede uskyldigt på ham, sådan at han ikke ville fatte mistænke om, at hun ikke havde rent mel i posen. Hun var endnu ikke særlig god til forførelses-delen, når man jagede og følte sig som en eller anden klovn. Ja, det var akavet, men hun vidste da også godt, hvad man skulle gøre, da hun jo havde set, hvordan sin skaber bar sig ad. Men han var til gengæld også sindsyg god til det! Hun gættede på, at han kunne få alle til at gøre, som han ville have dem til. Gud, hvor hun dog hadede ham!
Hun skar ubevidst tænder, da hun kom til at tænke på ham.

af Gæst Søn 18 Dec 2011 - 18:12

Andrei viste ikke helt hvad hun mente med det, men tænkte blot at hun nok var en ny her så hun ikke kende særlig meget til stederne "d.. der ligger et pizzeria ned af gaden" sagde han og pegede langsomt mod den vej hun skulle gå, han viste ikke ellers hvordan han skulle hjælpe hende med det problem. Han gik bare et lille skridt tilbage da hun sådan kom tætter på ham, det var ikke noget han brød sig særlig meget op. Da han kende til det som ville ske hvis hun rørte ved ham, og det var ikke noget han kunne lide.

af **Chloé Elisa** Søn 18 Dec 2011 - 18:25

Hun valgte at forsætte skuespiller så hun sagde teatralsk: "Desværre kan jeg ikke særlig godt lide pizza..." Hun kiggede nedtrykt på ham og sagde så: "Men jeg er sikker på, at du har et eller andet at tilbyde... Tror du ikke også?" Hendes smil blev sukkersødt, mens hun igen tog et skridt imod ham, da han trådte tilbage. Han skulle ikke slippe - hun havde allerede bestemt sig. Og når hun havde det, var der sjælent nogen vej tilbage.
Selvfølgelig havde hun det dårligt med dette - hendes menenskelighed var ikke helt væk. Men det var som om hun havde mistet en del af den under sin forvandling. Hun havde tit taget sig selv i at være fuldkommen ligeglad med andre mennesker.

af Gæst Søn 18 Dec 2011 - 19:03

Andrei kunne ikke lide at hun sådan kom tætter på ham, det gjorde ham virkelig utryg ved det hele og gik derfor bare lidt tilbage "je.. jeg har kiks?" sagde han og havde altid en pakke kiks i sin taske, det var nok en af de ting han ikke kunne leve uden. udover det lå hans medicin i tasken, da han jo aldrig kunne være sikker på når han fik et anfald "v.. vil du ikke være sø.. sød og holde dig lidt væk" spurgte han om og var virkelig bange for at blive rørt ved, det var en af de ting han også var bange for aldrig ville gå væk.

af **Chloé Elisa** Søn 18 Dec 2011 - 20:14

Hun stoppede op og kiggede forbløffet på ham, da han tilbød kiks. Så grinede hun højt - en latter, som ville give enhver myrekryp. "Ellers tak," sagde hun, da hendes latter igen var under kontrol. "Det du har at tilbyde er meget mere... værdifuldt," hvislede hun og overvejede kort, hvor længe der mon gik, før han fattede det. Men måske kendte han slet ikke til vampyre.
Hun forsatte med at nærme sig ham, da han spurgte om hun ikke ville lade være. "Hvorfor?" Spurgte hun provokerende. "Er du da bange for mig?" Hun smilede et rigtigt ulvesmil og følte sig som et monster. Men sådan ville hun ikke tænke på det, så hun skubbede tanken væk.

af Gæst Søn 18 Dec 2011 - 20:27

Andrei kendte ikke til nogle væsner overhovedet, for ham var alle mennesker og væsner fandtes kun i bøger som man blot kunne drømme om. Han forstod virkelig ikke hvad hun mente, da han da ikke havde andet end kiks? "je.. jeg har ingen penge" sagde han og viste ikke hvad det ellers var hun ville have? hun forvirrede ham bare og det hjalp bestemt ikke at hun kom tætter på, ville hun voldtage ham? var det ikke sådan noget mænd for det meste gjorde?.. hans tanker kunne ikke lade være med at glide der over, da hun virkede som en der ville overfalde ham "je.. jeg er ikke bange.. je.. jeg vil bare ikke have at du kommer for tæt på" sagde han og var ikke så glad for at fortælle folk om sit fobi, da folk plejede at grine af ham og mobbe ham med det. Nogle af dem ville endda tjekke om det virkelig passede, og det var ikke en særlig rar oplevelse.
Han gik bare tilbage når hun kom tætter på ham, da han helst ville holde afstand til hende så godt han nu kunne.

af **Chloé Elisa** Søn 18 Dec 2011 - 20:35

Hun rystede grinende på hovedet og sagde: "Jeg vil ikke have penge... Det jeg vil have er meget mere dyrbart... Kan du ikke gætte hvad det er?" Hun smilede sukkersødt og talte til ham, som var han et lille barn, som ikke kunne lave et regnestykke i skolen.
Da han så sagde at han ikke ville have at hun kom for tæt på, stoppede hun op og stirrede uforståeligt på ham. De fleste mænd ville gerne have hende tæt på - tættere end hun ville, i hvert fald. Hvad var der i vejen med ham?
Hun gik dog hurtigt videre mod ham, da hun ikke ville have at han så, at han havde slået hende ud. "Hvorfor må jeg ikke det?" hvislede hun. "Det kunne ellers være hyggeligt, tror du ikke?"

af Gæst Søn 18 Dec 2011 - 20:43

Han rystede bare let på hovedet og viste virkelig ikke hvor hun ville hen, han var bare bange for at hun sådan kom tætter på ham. Han rystede allerede lidt i kroppen, selv om hun ikke havde rørt ham endnu. Da hun sådan kom gående hurtigt mod ham, begynde hans hjerte at slå hurtigere "je.. jeg har et fobi" sagde han og viste ikke ellers hvordan han skulle sige, han var jo alt for bange for at hun skulle komme til at røre ham til at han kunne få nogle ord frem.

af **Chloé Elisa** Søn 18 Dec 2011 - 20:47

Hun sukkede teatralsk og sagde: "Nåh, men så får du dig vel snart en overraskelse..." Hun smilede grumt af tanken om at skræmme ham. Jo, det var lidt ondt, men hun blev drevet af blodets søde duft, som løb i hans åre.
Hendes blik blev så godt som fæsnet ved hans hals, så hun kiggede stadig på den, mens hun svarede: "Nådada. Og det er...?" Måske var han bange for piger? Eller mennesker generelt. For at være ærlig var hun ret sikker på at det var en mulighed, for han virkede virkelig menneskesky. Mere menneskesky end hun var dengang hun var en engel.

af Gæst Søn 18 Dec 2011 - 20:56

Andrei havde jo aldrig haft et liv som normale mennesker havde, han blev jo holdt væk fra andre børn. Han havde næsten ligefrem lyst til at tude, bare fordi hun kom sådan tætter på ham. Han blev bare ved med at gå bagud og så på hende imens "je.. jeg kan ikke klare folk røre ved mig" hviskede han og viste at der var en risiko for at hun ville røre ved ham af det, det havde han prøvet før når han var mindre. Og det gjorde ham endelig bare mere bange i det, at han rystede lidt mere i sin krop "v.. vil du ikke nok holde dig væk?" spurgte han om

af **Chloé Elisa** Søn 18 Dec 2011 - 21:01

Hun stirrede overrasket på ham, da han sagde at han ikke kunne klare, at folk rørte ved ham. Heller ikke bare et skulderklap? Wow, det var mærkeligt. Så ville han nok flippe, hvis han mærkede hendes kolde hud. Tanken fik hende til at smile svagt.
Hun var nu ikke mere end et par skridt fra ham og hun hendes selvbeherskelse var på randen. Hendes øjne begyndte at blive rødlige, samt hendes hugtænder begyndte at vokse.
"Det er desværre ikke nogen mulighed," nåede hun at hvislede, før hun kastede sig mod hans hals.

af Gæst Søn 18 Dec 2011 - 21:12

Hans øjne blev helt store når hun sådan kom flyvende mod ham, han fik ikke sagt noget overhovedet. Han vende det hvide ud af øjnene når hun rørte ved ham, hans krop begynde bare at ryste kraftigt i det mens den også blev helt stiv i det. Han gispede efter vejret selv om det var svært når han knap nok kunne trække vejret, han kunne ikke få et eneste ord frem. Han faldt ligefrem sammen ned på jorden, mens han bare lå og rystede. Han var bange som han altid var når han fik et anfald, det var jo en grund til at han ikke ville have at folk skulle røre ved ham.

af **Chloé Elisa** Søn 18 Dec 2011 - 21:33

Hun kiggede overrasket på ham, da han knækkede sammen og nu lå på jorden. Men hun var nærmest i trance og så det derfor kun som en fordel for hende. Derfor knælede hun ved siden af ham og hviskede i hans øre: "Det gør kun ondt i starten..." Så fandt hun hals hals, som hun kort kyssede - bare for at drille ham, selvom det var umenneskelig ondt, når hun havde set hans reaktion - og skulle så sige til at sætte sine tænder i halsen på ham, da noget fik hende til at fjerne sig fra ham. Helt væk. Samvittigheden talte - en stemme, hun ikke havde hørt fra siden sin forvandling.
"U-undskyld," sagde hun og skjulte sine øjne og tænder.

af Gæst Søn 18 Dec 2011 - 21:53

Tåre kom frem i hans øjen og trillede bare videre ned af hans kinder, han var bange han var virkelig bange når det skete dette. Han kunne ikke engang høre hvad hun sagde, det var som om at hans hørelse var slået helt fra. Hans krop blev bare ved med at ryste det, og det viste han også godt at han ville gøre lidt endnu. Han gispede også videre efter vejret, mens hans blik bare stirrede på hende "medicin" fik han hvisket frem da han viste at han ville besvime, hvis han ikke fik sin astma medicin.

af **Chloé Elisa** Søn 18 Dec 2011 - 22:05

Hun stirrede forfærdet på ham. Gud - hvad skete der? Var dette en form for allergisk reaktion? Syntes han virkelig det var så slemt at røre ved andre? Han burde virkelig få noget hjælp hurtigst muligt. Om hun så selv skulle slæbe ham derhen.
Da han spurgte efter medicin, gik hun straks hen til hans taske. Og hun fandt faktisk en pakke kiks. Hun var nippet til at grine, men lod være.
Så fandt hun en eller anden tingest, som hun gættede måtte være hans medicin.
"Her," sagde hun panisk og rakte den ud til ham.

af Gæst Søn 18 Dec 2011 - 22:11

Andrei elskede jo kiks, han spiste næsten heller ikke noget andet end kiks. Han tog sin astma medicin så godt han kunne, ud af hendes hånd og ind i sin mund. Han tog et par dybe sug af den og lukkede sine øjne i imens, mens han slappede lidt efter lidt af i det. Han åbnede først sine øjne når han kunne trække vejret ordenligt igen, og ikke rystede lidt så meget i det. Hans blik lå bare på hende, et lille had i hans øjne var der bestemt "d.. det gør du aldrig igen" hviskede han lidt hæst i det, da han altid fik en hæst stemme efter et anfald. Han fjernede bare sin hånd ned til sin mave med sin medicin i hånden, han vende sit blik op mod himlen og prøvede blot på at slappe lidt af i det.

af Sponsoreret inhold

sne-spøgelse

sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse

Sv: sne-spøgelse