Excuse Me, Sir.. ( Open )

Sted?
Gyderne
Tid?
10:34
Vejr?
En stigende kulde.
Omgivelser?
Mørk himmel, med enkelte stjerner, plus et par vagabonder på landjorden.
Krav?
Mindst 14 linjer per svar..

Han kiggede sig nervøst over skulderen, men som de sidste 17 gange, havde der kun været skygger. Der var selvfølgelig også murene, der på denne tid af natten, virkede som monstre med tænder af brosten. Månelyset, der kastede lange fingre ned af asfaltstien, hjalp så aldeles ikke på hans søgen efter tryghed. Han standsede op, hvilket også satte en stopper for den knasende lyd, af gamle gummisko imod en hård masse. Der var nu kun stilheden, og de drabelige fantasier, der overtog de utallige tankespind, der måtte glide igennem hans hoved. Det var aldrig nemt at forholde sig rolig, når man ikke vidste, om ens lille flugt var blevet opdaget. At hans ene underarm dunkede pågrund af en rimelig tung guitar, hjalp ikke særligt på muligheden for en hurtig forsvinden fra forældrenes greb. Han var stadig kun en ung knægt, ikke engang gammel nok til at flytte hjemmefra, og alligevel var klokken ved at blive 10, med ham stående i en tilfældig gyde. Det eneste, der syntes at kunne yde ham en svag sikkerhed, var guitarens 2 til 3 kilo. Han begyndte at gyse, af tanken. Det var ikke ligefrem rart for ham, at overveje et angreb, der kunne involvere, at hans elskede guitar skulle lide last. Det ville nærmest være et af de få ting, der kunne få ham til at græde offentligt.
Nalan greb ekstra fat omkring skaftet, og begav sig igen videre, så der igen lød en ubehagelig lyd, af noget der enten blev knust, eller splintret. Han nynnede, prøvede at dæmpe de urolige nerver ned. Det var intet som nattehimlen, med eller uden stjerner, der kunne få hans humør op igen.

Altena havde gået rundt i sine egne tanker, for en gangs skyld i menneskeform, og ikke i sin dyreform, hun kunne nu bedst li at være slange, det gjorde det bare så meget nemmere for hende, men hun kunne jo ikke blive ved med at fungere som en slange, hun var også nød til at blive menneske en gang imellem.
Denne aften havde hun et par høje stilleter på i sort, det var støvler der sluttede lige over knæet, ellers et par sorte shorts, en åben lang sort jakke, der gik til midt på lårene, og indenunder jakken, et grønt og sort corset. længere fremme fik hun øje på en person i gyderne, det var da vist ikke videre smart at gå helt alene, i mørket. Og hvad var det han slæbte på? det lignede mest af alt en guitar. Men i mørket kunne hun faktisk ikke rigtigt skimte det. Øjnene blev for en stund gule, joo det var en guitar. Kort efter fik de deres normale grønne farve igen, og hun gik let hen mod fyren der stod længere henne.
"Er det ikke farligt at gå alene i mørket?" drillede hun legende, de grønne øjne glimtede let legende, i skæret fra stjernerne. der var nu ikke nogen fare for at hun ville gøre ham noget, hun gjorde ikke nogen noget, så længe de ikke gjorde hende noget. det var sådan en regel hun havde, og det holdt hun sig som oftest til. Let fejede hun det lange sorte hår om på ryggen, med en spinkel bleg hånd,. Neglene var malet i en mørkegrøn farve, hun havde noget med grøn.. nok fordi hun selv var en grøn slange. det var i hvert fald hendes bedste gæt.