Like the out city ~Arthur

S: Forêt skoven
O: Træerne og dyrende hvis der er nogle
T: 20.00
V: Lunt, men en smugle køligt.

Layson havde fundet vejen ud fra gyderne for en gangs skyld. Efter lang tid, han havde bevæget sig hen til en helt anden ende af byen, og det var som i de gamle dage da han var lille skoven det perfekte legested, uden der kom nogle og ville suge blodet ud af en eller komme og bruge vold mod en. Layson elskede skoven som var det hans eget hjem, men det var det jo, det vækkede blot minder om dengang han var lille. Layson kaldte den altid "Ude byen" Som når elverne levede i skoven, var det en helt anden by, han elskede det, men han vidste dog ikke hvordan skoven var nu efter et helt år?
Layson ville finde ud af hvordan skoven var nu, han ville finde det hele, han ville finde ud af om der stadig var elver eller andre slags. Han vidste godt at det var underligt og gå og tænke på, men elverne hjalp ham ud da han havde faret vild da han var lille og han var så taknemmelig for at de havde hjulpet ham hjem til hans familie dengang.
Layson vidste ikke hvor det var henne længere, det hele havde forandret sig en smugle hver sit. Han var kommet op fra en lorte kloark for nogle dage siden havde været der nede i et år, ikke vide hvor man var henne før en kom og hjalp en. Farrede vild i gyderne hvor man møder en mand som var meget mysstrisk. Layson havde mødt to mennesker eller den ene var vidst ikke menneske, han var ikke sikker. Men han havde jo selv været et menneske før, og han savnede den tid som et menneske, men han håbede at det var okay det han var. En døds engel, han vidste ikke engang hvorfor han var blevet en engel, men der måtte jo være en grund. Men han vidste at han ville finde ud af hvorfor han døde, og hvor på et eller andet tidspunkt. Han ville prøve og finde det hele. Eller prøve og finde sin familie også, men han kunne bare ikke huske dem, og det gjorde ham godt forvirret.
Layson var godt fanget i sine egne tanker at han ikke havde opdaget hvor han fik eller hvor han nu var. Med et gik han ind i et træ og slog sin næse, og vågnede fra sine tanker, og faldt til jorden med et bumb.
Layson håbede at der ingen som så ham, da det var lidt dumt af ham, men ja sådan var han vel.