What schould i do? ~Nero

S: Lufthavnen
O: Mennesker og personer der skal nå deres fly så de kan komme på ferie eller hjem.
T: 13.00 tiden
V: Lunt solen skinner stille på himlen.

Layson vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre derved havde han fået sig forvirret frem til lufthavnen. Layson vidste ikke rigtig hvad der skulle ske andet end han kunne sætte sig ned og tigge om penge da han ingen penge havde jo?
Men han ville sikkert blive smidt væk af en vagt eller andet fra lufthavnen. Det var iforvejen travlt så hvem ville lægge mærke til ham? Ingen, han havde en dårligt følse af at han intet mad kunne nå at få inat eller bare idagens løb da han havde brug for mad, da han var rimlig mager da han ikke rigtig havde penge til mad, eller at få noget som kunne få lidt fedt på ham, men sådan var det vel sommetider at man måtte gå sulten iseng et sted.
Layson kiggede sig rundt, og fik sat sig ned et sted, men blev skubbet væk af en vagt som sagde at han ikke måtte sidde der hvor han ville, da der var stole til at man kunne sidde på, men den vagt havde holdt øje med ham hele tiden, og et let godt hørende øre havde han efter den vagt, han havde tænkt sig og sjæle hans mad, da han ikke havde fået noget og spise i to dage nu, men det ville være dumt for så ville han bare blive smidt ud af lufthavnen, men dog ville han ikke give så let op.
Layson fik sig sniget sig let op til vagten, hvor han kiggede væk fra hans mad og med et havde han hånden over hans mad og fik det taget, han gemte sig let under bordet ved vagten, vagten skulle til at kigge under bordet, men Layson havde fået sig sniget sig om bag den lille kiosk som stod fremme ved lufthavnen, han fik sig bevæget væk fra vagten så han kunne få spist maden for sig selv, han hadet når han skulle stjæle fra andre, han var jo ikke så dårligt menneske eller engel som han så ud, men han gjorde det kun for fødens skyld ellers ville han ligge død en gang til, eller bare blive for tynd til at kunne gøre noget ved sig selv, at han blev nød til at få noget fedt på kroppen, han havde løbet i et stykke tid og nået hen til et sted hvor han stille kunne begynde og spise af den mad vagten havde og der stod han og stille spiste det, man kunne se på hans ansigt at han ikke havde fået mad i et stykke tid, men han spiste stadig pænt som alle gjorde, man skulle tro han havde penge og det, men det havde han ikke.

Lufthavnen.
Hvis det ikke var fordi, at her var nemt at stjæle fra folk, ville Nero ikke engang skænke dette sted en tanke. Her var kedeligt, og alt for mange mennesker samlet på et sted. Ikke nok med det var folk tit stresset og meget ubehøvlet.
Med langsomme skridt, bevægede Nero sig ind igennem lufthavnens døre. Han var ingen nybegynder i denne leg om at stjæle. Nej, han var skam udemærket. Men det gik nok så nemt som det gjorder, fordi at folk ikke regnede ham for en tyv. Nero så jo sund og velhavende ud, men nu boede han jo heller ikke på gaden.

"Oh undskyld" sagde Nero med et venligt smil rettet imod den dame, han helt bevidst havde gået ind i. Hun gav sig ikke tid til at stoppe op, eller at glo på ham for den sags skyld, hvilke var en stor fejl fra hendes side. Gad vide hvornår hun mon lage mærke til, at hendes pung fra venstre jakkelomme manglede? Tilfreds med hans lille sejer, gik han videre. Selvfølgelig var der andre måder at skaffe penge på, men arbejde var ikke nemme at skaffe, med det temperament Nero havde, og han var ikke typen som tiggede. Så lavt ville han ikke synke. Så hellere stjæle og lade folk tro, at han var en helt normal ung mand. Eller.. helt normal var han jo heller ikke, I hver fald ikke under fuldmånens lys, men den historie var til en anden gang.

Nero's gylden-grønne øjne faldt på en ung mand omkring hans egen alder, eller måske et år ældre? Det var svært at se fra denne afstand. Han var i gang med at spise, og så ikke rigtig ud til at ligge mærke til hans omgivelser. Et smil brede sig på Nero's blege læber.. endnu et offer.
Med lydløse, dog normale, skridt gik Nero tættere på den unge mand, der stod med ryggen til ham. Folk, som sædvanlig, havde ikke lagt mærke til da Nero, som havde lagt hånden ned i den unge mands lomme i håb om at finde en pung.

//Undskyld for det korte svar T_T//

Layson havde sin koncentration på vagten stadig, hvor at vagten ledte efter den person som havde hugget hans mad, men Layson havde ikke opdaget den lille hånd i hans lomme inu, da han tog en bid til at maden opdagede han noget som ikke ligefrem var så behageligt, og det fik ham lidt i en dårlig spisemode, og fik vendt sig om og kiggede en dreng lige ind i øjnene, mens han opdagede hans ene hånd ned i hans lomme, han sank det sidste mad i sig, og fik sagt til den dreng foran sig "Hvis du leder efter penge skal du tage en anden, jeg bor på gaden og ingen penge intet mad, jeg har fået mad endelig efter to dage, så jeg er lidt på flugt fra en vagt" Sagde han let, og opdagede at vagten havde opdaget ham, og set han havde spist maden, og med et var vagten efter ham. Eller han prøvede og løbe hen til Layson "Shit" Kom det let fra ham, og fik hevet fadt i drengens håndled og fik let i et løbetempo og løb væk fra vagten let ind i en lille vej som var blind, hvor der stort set intet var, men at man ikke lagde mærke til det, Layson fik sat sig let ned og tænkte lidt over hvad der egentlig lige var sket over at vagten havde opdaget at han havde hugget hans mad.
Layson kiggede op på drengen som havde prøvet og stjæle fra ham, han virkede ikke som en fattig dreng, men det var han vel "Hvorfor ville du prøve og stjæle fra mig?" Spurgte han så, mens han kiggede på ham, han vidste udemærket godt at hvis nogle ville stjæle noget, var der ikke rigtig noget andet end hans piercinger, men det var nok ikke ligefrem alle som ville havde dem. Layson kiggede i sin inderlomme i sin trøje og tjekkede om hans piercinger var der stadig, og det var de, man kunne næsten aldrig stole på en tyv, eller kunne man? Med mindre at det var en nærven eller en man havde noget med som stjal så kunne man vel stole på personen, men lige nu ville Layson gerne vide hvorfor han ville stjæle fra ham da han virkede ikke fattig agtig ud. Layson fik bevæget sig op igen, og om foran ham, og fik sin hånd ned i drengens lomme og fik en pung frem "Det ikke din" Sagde han med et skævt smil, han vidste godt han havde stjulet fra damen, han vidste han havde været bag ham, men dog ville han ikke vise han vidste det, for han hadet når folk fik at vide at man vidste at man var der. Layson viftede let med pungen, og tjekkede så pungen, hvor der var nogle flybillerter i, og en masse penge, Layson var selv fristet i at tage pengende, og han tog pengende ud og fik lagt dem i lommen og lukkede pungen i igen, og hev drengen med over til et bord med en dame ved. Layson lagde pungen op "Her, jeg fandt den her pung, ville bare lige aflevere den" Sagde han blidt, med et skævt smil på læben, og fik dem væk fra stedet igen så de var et andet sted igen, godt gemt væk fra menneskerne som vræmlede rundt omkring. Layson tog pengende frem igen, og gav halvdelen til drengen, Layson havde selv brug for penge, derved tog han nogle selv, og hjalp drengen. "Her, så har du nogle penge også, og så kan jeg lige havde råd til at få en nat under et tag, med varme, og noget mad" Sagde han letter rolig, mens han lænede sig op af væggen og slappede blidt af, og fik lagt pengende ind i inderlommen.

Først havde det undret Nero hvorfor, at han ikke kunne mærke nogen pung/ små mønter (eller andre ting), mon den var i den anden lomme? Det kom helt uforventet, da den unge mand pludselig vende sig om, og stirrede ham lige ind i øjnene. Der gik et synligt sæt igennem Nero, som trak hånden til sig så hurtigt som han kunne. Men han vidste at det var for sent... Han var blevet opdaget. Shit! Hvad ville der nu ske? Ville den fremmede foran ham, råbe af ham eller kalde på vagterne? Det var førte gang, i syv år at han var blevet opdaget. Så han kunne ikke gøre at han pludselig var blev meget forlegen/pinlig berørt.
Han blev tvunget ud af sine tanker, om hvad der ville ske og tilbage til virkeligheden, da den fremmede snakkede til ham. Nej, der var ingen hårde ord eller råben, kun en kølig forklaring om at han måtte finde en anden at stjæle fra, da denne fremmed var fattig. Oh han var ligesom Nero? Eller.. faktisk var han lagt mere uskyldig end Nero. Tros alt havde Nero jo i det mindste et sted at bo.. "...un-" Han var ved at undskylde, men nåede ikke langt før, at den unge mand lige pludselig tog fat om hans håndled, og begyndte at løbe. "Hey!" Nero var rent ud sagt forvirret, det var først da han kiggede bagud, og så vagten at han vidste hvorfor, at de pludselig løb. Nero, med hans klumsede ben, var ved at falde op til flere gange, men forholde sig stadig på sine ben med lidt held. Venstre, højre, venstre. Det så ud som at de var løbet ind i en blindgyde, hvor der ikke var så mange mennesker. Var det nu klogt?? Da den fremmede satte sig ned, fulgte han hurtig efter.
Nero forholde sig helt stille, og i et kort sekund holde han helt op med at trække vejret. Det kunne godt være, at det var den unge mand foran ham, som havde stjålet fra vagten, men hvis de blev fundet, ville Nero helt sikkert blive tjekket for stjålne ting. Hvilke... ikke var så godt.

Dybt begravet i sine tanker, om hvad der nu ville ske, tog han hånden ned i sin egen lommen, hvor han fandt et indpakket bolsje. Han var, mildt sagt, afhængig af søde sager, og ville få et større temperament, hvis han ikke fik hans daglige dosis. "Vi har vel alle brug for at tjene penge... eller noget at bruge vores fritid på" Var det svar han gav, uden så meget som at prøve at holde øjenkontakt med personen foran sig. Hvorfor skulle han også det? Ja, det var ikke altid at Nero stjal for pengenes skyld, men også for at stille den kedsomhed han nogle gange følte. Men man skulle ikke tro at han var koldhjertet, for det var næppe sagen. Han havde bare en anderledes måde at gøre tingende på.
Nero kunne mærke blodet stige ham til hovedet af ren forlegenhed, da den unge mand viftede den stjålne pung foran ham. Nej den var rigtig nok ikke hans, men hvordan vidste denne unge mand det? Nero havde igen trangen til at løbe langt væk, det var første gang i langtid nogen overhovede havde lagt mærke til den unge lommetyv, men han kom ikke langt, da den fremmedes greb igen var rundt om hans håndled. Denne gang var han ved at blive trukket tilbage til damen. 'Nej nej nej' Tænkte Nero mere panikslagen, ville den unge mand nu trække ham over, for at råbe hans gerning? Da han blev trukket helt hen til damen, gemte Nero sig så godt, som han nu kunne bagved den unge mand, så damen ville have svære ved at få øje på ham. Han ville ikke risikere at blive opdaget. Heldigvis så det ikke ud som om, at den unge mand ville råbe ham, men det var først, da de gik væk igen, at han turde åbne hans mund for at snakke. "behøvede vi virkelig at aflevere den tilbage?..." Det var tydeligvis et sarkastisk spørgsmål. Selv Nero vidste, at man burde aflevere pungen tilbage, når de penge man havde brug for, var taget.

Igen blev Nero tvunget ud af sine tanker, da den fremmede forærede ham halvdelen af pengene, der havde været i pungen. "..." Nero rystede på hovedet og rakte de penge, han lige havde fået tilbage. "Tror at du har mere brug for dem end jeg har" sagde Nero med et smil. Selv hvis den fremmede afslog, ville han insistere. Han havde ingen lyst til at beholde de her penge, da de ville gøre mere godt hos den fremmede foran sig. "Um, du kan vel se pengene som en form for undskyldning, da jeg jo prøvede at stjæle fra dem" Vent.. han vidste jo stadig ikke hvad denne fremmede hed? "Jeg hedder i øvrigt Nero-" Han håbede ikke at det var for tidligt at dele navne. Men nu hvor de alligevel havde flygtet fra en vagt, og afleverede pungen tilbage, var det vel kun normalt? "- og du er?" Nero vidste godt, at hans navn var underligt. Det var latin og betød 'magtfuld', hvilke.. ikke rigtig beskrev ham særlig godt. Men nu var det jo heller ikke, fordi at det var hans fornavn, det var bare et familie-/efternavn. Hans rigtige fornavn var 'Lucian', men det var et navn han brugte særlig ofte, af personlige årsager.

Layson vidste godt at drengen nok ikke ville med ham, men han følte nød til at tage ham med ellers ville vagten jo tro at han var med ham. Men heldigvis havde de ikke vagten efter sig mere, han kunne tydeligt høre på ham at han ikke var vild med at Layson havde afleveret pungen til damen ved et bord, men altså sådan var Layson når pengene var taget skulle de afleveres på mindst mistænkelige måde, for så var der ingen som opfattede mistanke eller nåde over hvad de lavede. "Fordi så fattes der ikke mistanke hvis vi aflevere den" Sagde han da de var kommet længere væk fra damen.
Layson havde ikke regnet med at få alle pengende, men ham som sad foran ham, ville heller give dem til Layson for at undskylde, og det gjorde ham letter forvirret, da han troede han også skulle bruge dem, men Layson havde aldrig sunket på det punkt for at prøve og stjæle da han hadet når man stjal, men sådan var det jo nogle gange, men han havde ikke forventet det af ham.
Layson lyttede stille efter drengen foran sig, han hed Nero, og det fik ham til at tænke på hvad ordet betyd selvom han ikke selv vidste det, da han ikke var sprog kenderen, men han var da glad for at vide hvad han hed.
Layson hørte stille spørgsmålet hvad han selv hed, han vidste ikke rigtig om han skulle begynde og føle sig tryk ved tyvens lille selvskab, men han kunne vel prøve, der var vel ikke noget at midste, jo hans piercinger som han holdte af, men altså dem kunne han jo skaffe en del af gratise, såh det var vel okay og sige hvad han hed til Nero. "Layson" Kom det let fra hans læber, mens han smilede skævt, det var nok en underlig fornemmelse at han havde, men han havde det okay, selvom han havde lidt dårlig samvittighed over at vagten ikke fik noget mad, men han havde pengende til at købe noget, men sådan noget var jo typisk, Layson tænkte altid om de havde penge eller havde tid til at finde noget andet og spise, for så kunne han hugge det for at spise det.
Layson kiggede let ud på menneskerne som gik hurtigt rundt der ude for at nå et fly, måske når Layson fik råd og havde arbejde, at han kunne tage til udlandet, men der ville nok gå noget tid før den dag ville komme, da han ikke vidste hvad han ellers lige skulle gøre, for at finde et arbejde, da det var svært og finde, de fleste ville ikke havde fattige mennesker til at arbejde for dem, men sådan var det nu engang om dagende kom.
Layson kiggede på Nero "Du ligner ikke en som er ældre end mig, men lidt yngre" Sagde han så, han vidste godt selv han var 20, men han lignede en som var 19 år, inden han døde, vidste han at han røg, han var afhænig af det pis, og det drev ham for penge dengang han var et menneske, men at han så døde, skulle afhænigheden væk da han var fanget i en kloark i et år.
Men Layson var røgfri, men han kunne begynde på nultid igen, sådan var han vel. Selvom han var død, kunne han begynde igen, han havde stadig de der fristelser efter nogle smøger når han så andre ryge.
Layson kiggede stille ned i jorden, men så op på Nero igen, for at få et svar fra hans spørgsmål.

Nero nikkede bare da den unge mand svarede ham. Ja det fik jo mindsket mistanken for, at det var dem, som havde taget den. Ja. Den unge mand ville vel også få noget af skylden. Hvis damen troede, at det var Nero som havde stjålet hendes pung. I modsætning til den fremmede, følte Nero ingen form for dårlig samvittighed når han stjal. De tjente jo mange penge hver måned, imens at han ikke tjente noget overhovedet. (Og siden at han ikke var en engel, havde han vel også mindre samvittighed)

Nero ventede tålmodigt på et svar. Det var dog tydeligt, at den unge mand foran ham, tøvede med at dele sit navn. Men efter nogle få sekunder delte han det alligevel. "Layson.." Gentog Nero. Det var mere for at han selv kunne huske det, da han var elendig til at huske navne. Nero havde kendskab til de forskellige racer, der gemte sig i blandt mennesket, men siden at han var i sin menneskeform, kunne han ikke se forskel på dem. Men noget, kaldt instinkt, fortalte ham at Layson, måske ikke var som han så ud til. Men så igen- han kunne jo ikke være sikker.
De store gylden-grønne øjne, som tilhørte Nero, begyndte at studere den unge mand foran ham, Fra top til tå og tilbage igen, for at kunne huske hvordan han så ud til en anden gang.
Da Layson åbnede hans mund og spurte om noget, brød Nero sin stirren. I stedet for lod han bare sit venstre ben sparke til en usynlig sten. "Jeg er 18" Forklarede han uden at holde øjenkontakt. Helt ubevidst lod han hånden køre ned i hans lomme, hvor han endnu engang fandt et bolsje, som han pakkede ud og tog i munden. Han spiste langt mere slik, end han spiste mad og selvom, at man ikke kunne se det på den tynde figur, var det stadig ikke sundt. Dog var den søde smag, som smeltede på hans tunge hver gang, at han tog et stykke slik, det som fik ham til at glemme at det ikke var sundt, og at han burde holde op. Men ligesom rygning, er det svært at stoppe sine afhængigheder.
Nero lod sit blik, flakke lidt rundt til Lufthavnens omgivelser. Han havde været på lufthavnen et par gange før. En af gangene var da han kom til Di Morga, han var jo tros alt ikke født her. Nej. Han var blevet født i England, I en lille ukendt by udenfor London. Hans familie havde altid været velhavende, varme og venlige. Det var dog Nero's egen skyld, at han blev smidt ud i en alder af 7, til den nærmeste børnehjem i London. Han bebrejdede ikke sine, stadig levende, forældre for at have gjort som de gjorder. Som sagt, var det hans egen skyld, med hans ulydelighed og temperament. Faktisk var han lettet over, at de ikke fik set hvad han var under fuldmånens lys. Nej. Det var ikke en speciel sørgelig historie I Nero's øjne. Men nu var der jo heller ikke delt detaljer.
"Så, hvad laver du her?" Spurte Nero for at bryde den akavet stilhed, som langsomt var ved at dukke op imellem dem. Stilheden blev dog brudt af mere end bare Nero's stemme. Hans mave udgav en stor gumlen. Det var et tydeligt tegn på, at han var sulten. Der var jo ikke meget næring i slik. "Um.." Nero kiggede til begge hans siden, i håb om at finde en form for kantine. Han havde lidt penge i lommen til at betale for maden, og hvis det var alt for dyrt, kunne han vel bare stjæle igen?

Layson sad stille og hørte Nero snakke, og han hørte godt at han var 18, men hvad at Layson lavede her vidste han ikke selv, for han havde ingen ide om hvad han egentlig lavede her "Jeg er 20, og øhnm jeg ved ikke hvorfor jeg er her, håbede måske lidt på at jeg kunne få lidt sove plads her et sted" Sagde han så, da han jo boede på gaden, men han kunne høre på Nero's mave at han var sulte, men først skulle Layson købe noget "Vent her" Sagde han og rejste sig op og gik ind i mængden af menneskerne som vandrede rundt omkring, Layson fik sig bevæget over til en kantine af en art, hvor han bestilte en pakkesmøger en leijther og noget og spise.
Layson gemte smøgerne i indelommen, der kunne være meget i den inderlomme, mens han havde en sandwich af en art i hånden, med til Nero, for at han kunne få noget og spise, godt nok kunne han se han spise slik næsten hele tiden og han vidste ikke lige hvad hans behov var med slik?
Layson kom igen hen til Nero, han satte sig ned igen, hvor han fik smidt sandwichen i skødet på Nero, så han kunne spise den, det var nu på en måde rart at kunne snakke med en igen, efter noget langtid der var gået.
Layson kiggede stille ud i menneske mængden "Jeg ville ønske jeg var et menneske igen" Kom det fra ham, han havde egentlig ikke opdaget at det var en helt mystisk person at han snakkede med, og at det ville være underligt fordi de kendte jo ikke hinanden.
Layson kiggede på Nero igen "Undskyld du ved ikke hvad jeg er" Sagde han så, han vidste jo ikke hvad han var, og han vidste ikke om han ville sige hvad han var, eller om han havde det godt med det han var.
Layson kiggede stille ned i jorden, han vidste jo ikke hvad han skulle sige til ham, men han besluttede sig for bare at sige hvad han var til Nero "Jeg er en døds engel, jeg døde for et år siden ca. såh jeg har ikke rigtig meget kendskab til selve det jeg er" Sagde han stille, mens han kiggede op på Nero igen så de fik øjen kontakt, han kunne se Nero lyse grønne øjne, mens Layson's var helt mørke grønne, han havde ikke regnet med at nogle ville havde haft grønne øjne, som ham selv, men de var lysere end hans egne.
Layson smilede skævt til Nero, han vidste ikke hvad han ville sige til at han var en døds engel, men måske ville det være okay, eller ville det være lidt underligt, eller bare helt sådan ja.
Layson kiggede ned igen, for at tænke over tingende, han havde lige købt noget mad til Nero. De havde det nu lidt hyggeligt synes Layson men han vidste ikke med Nero.
Måske var der noget med Nero som var anderledes fra de andre, noget som var farligt, han vidste det ikke, og det var underligt, da han ikke vidste hvad Nero var, men han håbede lidt at det ville gå meget godt med dem, for han kunne godt lide Nero's selvskab, og han håbede da at der ville komme et venskab ud af det eller sådan noget han vidste det ikke, han håbede blot, han kendte jo ikke ligefrem Nero fuldt ud, eller sådan noget.

Det undrede Nero, da Layson pludselig forsvandt ude i menneskemængden. Ville han nu gå sin vej? Men han havde sagt at Nero skulle vente? Lidt forvirret, gik Nero over til en væg, som han satte sig op af. Så Layson var altså 20? Lidt underligt, han havde troet at Layson var et år yngre.
Tankerne blev igen fejet væk, da noget blev smidt ned på hans skød. En sandwich? "Thank you~~" takkede den yngre dreng højt med hans normale britiske accent. Det var lige det han havde brug for. "Jeg skal nok betale tilbage" sagde Nero imens at han var i gang med at tage en bid af sandwichen så det var vist lidt svært at forstår hvad han sagde.

Nero sad helt roligt, dybt interesseret i hans sandwich, da Layson fortalte at han ønskede at han var menneske igen. Normale mennesker, ville højst sandsynligt glo på Layson som om at han var sindssyg. Dog, siden at Nero heller ikke var helt normal, kom det ikke som en kæmpe stor overraskelse, at Layson ikke var noget menneske. Det var dog kun da han forklarede, at han var en dødsengel at Nero kiggede op på ham. "En dødsengel?" Gentog han undrende. Han havde ikke set en dødsengel før, engle lå jo ikke særlig højt på fødekæden. De fleste var allerede blevet dræbt, eller så gemte de sig bare godt. "Din slægt er der vist ikke så mange af længere" Mumlede Nero imens at han smed papiret, der havde dækket sandwichen, ned i skraldepanden ikke så langt derfra. Næsten lige så hurtig som sandwichen var kommet, var den væk igen. Den unge mand, havde jo altid haft en stor appetit.
Da han kom tilbage, og satte sig ned ved siden af Jayson, tog Nero hånden langsomt op til hans skulder, det var der, at han var blevet bidt for ca. 5 år tilbage, af det han dengang bare troede var en stor ulv. Han burde vel også dele hvad han selv er? "Jeg er vel heller ikke noget normalt menneske. Jeg er en woofer under fuldmånens lys" Sagde Nero lystigt med et smil på de blege læber. Han var typen, som altid lavede sjov med alvorlige ting for at få humøret lidt mere op. Der var jo intet han kunne gøre ved det, så han havde forlængst bare accepteret den del af ham, der kom frem hver fuldmåne.
Han grinte kort over hans lamme joke, og vende blikket atter imod Layson. "Du sagde tidligere, at du håbede, at du kunne finde et sted at sove her ikke? Du skal nok ikke have dit håb oppe. Menneskerne her er meget strenge, og kan ikke lide hjemløse og tyve.. af naturlige årsager naturligvis" Nero var glad for at have nogen at snakke med igen, han havde jo ikke så mange venner, på tros af hvor langtid at han havde boet i denne by. Han var vel bare ikke så god til at være social?? Nå, indtil videre gik det da meget godt.

//sorry for det korte svar T_T Folk stresser mig//

Layson vidste godt de ikke ville lukke nogle ind for at de kunne sove der, det var også derfor vagterne var så stramme med om man måtte side der og der, men Layson havde dog håbet et håb for det, men det var der vel ikke noget af her, da han bare blev opfattet som en fattig skid som skulle skride langvejs væk.
Layson smilede skævt, han vidste godt det var noget nyt og møde en dødsengel. Layson fangede at den var ved og uddø, han vidste intet om dem, måske vidste Nero noget om dem, han ville virkelig gerne vide noget mere om dem "Hvad er de der døds engle egentlig, jeg har sygt efter svaret alle vejne, men ingen har vidst så meget om dem, og det som om de er meget sjældne og styde på eller sådan noget, for de fleste er blevet sådan overrasket over det, og jeg er like er der ikke flere af min slags?" Sagde han forklarende, at han forklarede han rent faktisk ikke vidste meget om sin egen race, og ville virkelig gerne ønske sig og vide noget mere om dem, måske vidste han noget om det. Layson hørte stille at Nero var en varulv, var det godt eller skidt, han vidste det ikke rigtig han havde jo aldrig mødt en, han havde aldrig tænkt over at sådan nogle fandtes, eller det ville de jo gøre når der var vampyrer, så var der vel også noget andet som var næsten lige så strækt som dem. Layson kiggede ned i jorden, men op igen, da han fandt ud af at Nero havde lært og leve med det, eller det lød det til.
Layson smilede stille til Nero, han var ikke van til det her liv, af en eller anden måde, savnede han sin lejlighed, den var sikkert helt færdig, det slog Layson at den sikkert stadig var der, måske eller måske ikke?
Layson havde jo været et menneske og boet og haft arbejde, måske var lejligheden stadig i hans navn, eller også var det solgt, han vidste det ikke. Layson havde heller ikke ligefrem lysten til at komme der over ingen, da udlejeren var ikke så dejlig som man skulle tro han var, men det var jo en anden side af sagen. Layson kiggede stille på Nero, havde han noget bosted eller boede han på gaden som ham selv, han vidste det jo ikke, siden han stjal måtte der være noget ved det, men han ville ikke spørge ind til det, da det ville være dumt af ham.
Layson fik kigget ud i menneske mængden igen, der var mange mennesker igen, og vagterne rendte imellem dem, og holdte øje med tingende, og et chok kom igennem Layson's krop da han opdagede vagten fra før. Han ledte stadig efter Layson så det ud til.
Layson kiggede hurtigt over til Nero og man kunne se Layson's mørke grønne øjne, at han vidste vagten havde set dem, og at de skulle væk, han nikkede stille ud mod vagten så Nero bedre forstod, og han rejste sig langsomt op af vægen, mens han kiggede ud mod vagten igen, men vagten troede kun lidt på det var ham.
Layson ville ikke ligefrem havde noget slemt ud af det hele, men vidste vagten havde set dem og derved måtte de væk, han tog hurtigt fat i Nero's hånd igen, mere blidt end før da de mødtes, og fik et løbe tempo på mod udgangen, han vidste vagten havde opdaget dem nu. Og han var i løb også, men da de kom ind i menneske mængden var de svære og se og stille nærmede de sig udgangen og kom ud fra lufthavnen, Layson fik dem bevæget lidt længere væk fra lufthavnen så de ikke var til syne for nogle ind i en lille gyde, hvor der var skraldespande og poser fra alt det skrald de ikke brugte, det var nok det sted Layson hørte til "Det var tæt på" Sagde han så med en let pusten, men man kunne se på ham at han havde flygtet mange gange. Layson smilede skævt til Nero og gav slip på hans hånd.

"Mm, jeg kende da lidt til din race. " Forklarede Nero tænkende. Hvordan skulle han forklare det? "Du ved vel at dødsengles job, som navnet fortæller, er at tage livet af dem som de højere magter fortæller skal dø? Det er sådan set det store kendetegn, ved selve dødsenglene. Nej. Der er ikke mange, men du er ikke den eneste." Men alt dette vidste Layson nok i forvejen.
"Engle blev skabt af Gud, med formålet af at holde jorden i balance. Folk hvis tid endnu ikke var inde til at dø, blev beskyttet af skytsenglene, og dem vis tid var inde, blev dræbt af dødsenglene. Kun få engle har faktisk været et menneske der, efter døden, blev udviklet til en engel. Så du er en heldig ung mand, du fik en chance til." Nero ville ikke spørger om hvordan Layson døde, det var jo ikke ligefrem behageligt at tænke på. "Mere ved jeg ikke" Dette var alt sammen informationer, han selv havde fået efter årenes løb. Men der var stadig meget, som var uklart. Engle racen var tros alt ikke det første han spurte indtil, der var jo også en masse uklart omkring hans egen race. F.eks. Om hvordan han kunne kontrollere bæstet.

Nero var alt for van til hans liv, det hele gik i en kedelig ring, som han længes sådan efter at bryde. Han vil møde spænding, se de mørke og lyse sider af verden. Møde godt og ondt. Hvilke også var en af grundene, udover fattigdom, at han valgte at stjæle. Det gav livet lidt mere spænding.

Pludselig blev den unge varulv trukket op på benene, og pludselig var de i løb igen. "Hvorfor.. kan.. han.. ikke.. lade os være!" Spurte Nero, efter noget tidsløben, med en forpustet stemme. De fleste folk tråtte til siden, da de to unge mænd kom farende ned af gangen. "Forbistrede møgunger" Råbte en ældre herre, Layson og Nero havde været ved at løbe ind i. "Undskyld!" Råbte den unge varulve tilbage. Nero var ikke, i modsætning til Layson, van til at løbe. Han var mildest talt doven, og derfor blev han let udmattet. Så det var godt at Layson halvt trak ham med sig, ellers ville han nok ikke være kommet ret langt.

Venstre, venstre, højre. Nu var de endelig ude af bygningen, og inde i en gyde, hvor der så ud til at være sikkert.. for nu.
Den forpustede unge varulve nikkede af Layson's ord. "Ja det var tæt på, tænkt at han blev så sur over at miste lidt mad!!" I et kort sekund var der en mild rumlen i Nero's hals, hvilke fik fik det til at lyde, som om at han knurrede. Det var typisk mennesker, altid tog de alting så personligt. Nero havde sådan en lyst til at gå tilbage til vagten og bande samt råbe af ham, om hvorfor han ikke bare kunne købe noget nyt mad og lade dem som virkelig havde brug for maden havde det? Men han vidste at det ikke var en dog idè. Efter at han var blevet bidt, havde han fået et andet synspunkt på de fleste ting. Mennesker f.eks. var den største forandring i hans øjne. De var uvidende og selviske. Hvilke Nero håbede at andre ikke så ham som. "Såå.. hvor længe har du enlig levet på gaden?" Nu var det jo heller ikke fordi at Logement - Bolig kvarter var meget bedre end gyderne. Faktisk var det næsten som om at gyderne var mere sikker. Der var så meget kriminalitet det sted, at det nu var blevet en hverdags ting, at folk blev dræbt.

Layson kunne mærke på Nero han ikke var van til at løbe og flygte fra vagter og mennesker som ville skubbe en væk, der var et lædt sødt smil på Layson's læber, og man kunne se i hans grønne øjne at han var rimlig glad over at Nero var anderledes, men sådan var det jo, han var rimlig glad for at finde noget info om sin egen race, men han havde ikke regnet med sådan noget ville ske, men måske var det hans chance for at finde ud af sin død på, da han ikke kunne huske den, men det var vel bare Layson som tænkte den vej, han vidste godt at det var underligt når tiden kom til det, men han var okay med det, da han synes at det var helt fint at være død, men at det var sådan var det vel bare sådan. Layson hørte stille spørgsmålet om hvor længe han havde boet på gaden, han rømmede sig let, da man kunne se at han var godt ved og tænke over hvordan han skulle forklare det hele. Men det kom som når man snakkede det ud "Jeg vågnede op i en kloark hvor jeg har haft ledt efter en udvej i godt et år, her for nogle dage siden eller uger nu når jeg tænker over det, da hjalp en dame mig med at finde vejen ud, og gav mig tøj og et bad og mad ogspise ellers har jeg vel boet på gaden i godt et år og nogle måneder i think, jeg er ikke så sikker" Sagde han mens han hostede let, man kunne nemt høre at han kunne noget engelsk, men det var typisk ham at blandene ordene sammen fra to forksellige sprog, han var nu meget glad for at han var okay, og at de var ude fra stedet, det var godt uhyggeligt til sidst med vagten, men sådan var det nogle gange.
Layson hørte nogle råbe efter dem, og det var vagten, men Layson vidste at han havde regnet ud de nok havde løbet langt væk så han var gået ind igen, uden at kigge i gyden, men det var vel okay for dem, så var de fri for ham.
Layson grinede let, han begyndte rent sagt og grine, han synes det var sjovt at vagten havde jaget dem, for bare at fange Layson fordi han tog hans mad "Nøg den vagt, fuck han var dum" Sagde han ind imellem sit grin, mens man kunne se det var lang tid siden han sidst havde grinet, men det var nu en dejlig følse og kunne grine igen, han var glad fr at havde det lidt sjovt igen, efter så lang tid siden, det var jo mange år siden han havde haft det sjovt, og grinet på den her måde, så han var godt glad for at han kunne grine på den her måde igen, og at det var med en han havde fået en tryghed hos efter noget tid, det var nu meget rart at havde sådan en følse hos sådan en dejlig mand.
Layson smilede sødt til Nero, for at vise at han faktisk bare havde det ret sjovt, og at han var okay med Nero's selvskab nu, da han havde reddet hans røv nu 2 gange, så han var vel godt heldig, men også at han kunne møde en af sine egne slags altså dem som havde penge mangel og de ting.

//Sorry for det korte svar D:

//Sorry for det lidt... forvirrende svar?? xD //

Nero blandede meget sjældent engelsk sammen, med det nyværende sprog.
(Ved ikke hvilke sprog de snakker I Di Morga, det lyder fransk xD) Mest fordi at han ikke brød sig om at tænke på hvor han kom fra. Alle fik jo hjemve før eller siden.
"En kloak?!" Nero kunne slet ikke forstille sig, hvordan det var at være separeret fra liv i et helt år! Nok var han ikke særlig social, men stilhed havde aldrig været noget han brød sig om. Menneske liv omkring ham, havde altid været vigtigt.
Da de kunne se vagten, stoppede Nero igen med at trække vejret. Han var nok sur, men havde stadig igen lyst til at blive fundet. Det var først da han var væk, at Nero åndede lettet op, og begyndte at tale. "Pff. Nej, han er skam ikke den klogeste vagt jeg har set" Ville normale folk da ikke bare skue ind i gyden for at kigge?
Men nu var det vidst tid til, at sige farvel til de hinanden.. Underligt, Nero havde ikke specialt lyst til at skilles, men så igen.. Han kunne jo ikke være her for evigt. Det var jo ved at blive koldt.. vent lidt. Det ville jo blive meget koldt i aften!! og Layson boede jo på gaden.
Nero's blik flakkede fra den ene side til den anden, i et tænkende udtryk. Man kunne se, at hvad end han tænkte på, kunne han tydeligvis ikke bestemme sig for, om han skulle gøre det eller ej.
Layson virkede jo som en flink person, det var der ingen tvivl om, men Nero har altid haft svært ved at lukke folk ind i hans liv. "Urgg fint!" mumlede han lavt til sig selv. Han skulle jo lære at være mere social, og specielt at hjælpe andre. "Layson, hvis du vil, kan du tilbringe nogle nætter i min lejlighed. Det er vel altid bedre end gaden??"

***
Der gik ikke længe før at de var i Logement - fattige bolig kvarter.
Selvom at folk var fattige, så det ud til at de fleste var glade. Andre.. vidste man at man skulle holde sig fra. "Hvis du ikke glor på den, eller taler med dem skulle der ikke ske dig noget" Forklarede Nero med et beroligende smil. "Jeg bor der over" Den unge varulv løftede hånden og pegede imod en hvid bygning, som så ud til at være i okay stand.
Da de kom tættere på, kunne man se at ude foran indgangen til bygningen, de skulle ind i, stod en sorthåret ung mand, med en tændt cigaret i hånden. Lugten/auraen omkring denne mand, fortalte at dette var en dæmon. En dæmon, man ikke burde trosse. Der gik ikke længe før, at han fik øje på Nero, og da han gjorder det. Sprede sig et drillende smil på hans læber.
Åh nej, ikke igen
"Woof woof, den lille hundehvalp er tilbage! Hov hov! Hvor er dit halsbånd? Du ved jo at det er ikke tilladt for hunde, at gå uden snor, min lille vovse" råbte den sort håret unge mand. "Lue. Lad. Mig. Være." Snerrede Nero, han prøvede at gå forbi, men dæmonen blokerede hans vej. "Er det sådan du taler til ham, som faktisk ejer den ejendom du bor i, uden at betale husleje??" Det var tydeligt at dæmonen ville have at Nero underkastede sig ham. Men som altid, havde Nero et svar klar. "Er du virkelig så gammel, at du har brug for et høreapparat?? Ja jeg snakker til dig, som jeg vil, og hvis jeg husker rigtigt, som jeg gør, bor jeg her, gratis som du siger, fordi at du tabte vores lille pokerspil. Så hvis du ikke har brug for noget, andet end at slå din kedsomhed ihjel ved mig fordi at du ingen venner har, vil jeg gerne have lov til at gå ind. Jeg har en gæst, som du nok kan se." Nero lavede et hovedkast imod Layson, og først der lod Lue (dæmonen), mærke til englens tilstedeværelse. "Fy for en fæl havkat!! Hold dine fjerkræs venner væk fra mig tak! Damn du har brug for at finde nogle ordenlige venner!" Og med de ord, gik dæmonen hans vej.. ”Og det var så min nabo” forklarede den unge varulv.
”Lejligheden er måske ikke den største, men i det mindste er den gratis” Sagde Nero da de var på vej op af trapperne. Han kunne ikke lade være med at små grine. Billedet af Lue's ansigts udtryk, da han tabte et ærligt spil poker til den unge varulv, lå stadig frisk i hans hjerne.
Da de kom til dør nr. 14 låste Nero den op, for at komme ind i sin lejlighed. Rigtig nok var lejligheden ikke særlig stor, men den var hyggelig og ren. Man kunne se, at Nero var et ordens menneske. Det var jo ikke fordi at han havde så meget andet at lave. Lejligheden bestod af; et badeværelse, et køkken/ stue (samlet i et rum, der er en lille skille væg imellem.) og et sove værelse.

Layson tænkte over det lette spørgsmål Nero spurgte ham om, han ville jo gerne havde et sted og sove og nu da han tilbød det var det vel okay, eller det så ud til at han gerne ville havde ham med sig "Jo det vil jeg da gerne altså hvis du vil havde det, og tak" Sagde han så stille, med et skævt smil.
Layson havde ikke regnet med at det ville gå så hurtigt.

Layson var stille gående ved siden af Nero da de var på vej hjem til Nero, han så at huset han pegede på var der, og at dem han ikke skulle snakke med at han vidste dem til ham. Han var rimlig glad for at Nero gjorde så han vidste lidt, da han så den sorthårede mand som så var en dæmon, var nok lidt overrasket over at han havde set sådan en opførsel, men han var vel okay med det, men da han kaldte Layson for et fjerkræ blev han let fornærmet, han hadet og blive kaldt noget som var så dumt at han hadet det så meget, han var ikke vildt med sådan noget, men han tænkte nok han skulle lade hver med at svare igen da det kunne blive meget farligt sikker, Layson kunne jo kun flyve intet andet. Men det så ud til at dæmonen kunne se hvad man var, og at han så at det var en engel at Nero havde med, han var ikke så vild med at manden sagde sådan noget om ham. Men han levede med det og fulgte efter Nero op af trapperne op til hans lejlighed, hvor den så rimlig lille ud, men den var da mega hyggelig i Laysons øjne, det var lang tid siden han havde været i en lejlighed sidst, men han var rigtig glad for at være her, da Nero var faktisk ret så en flink fyr, og at det ville være okay for ham at være der i nogle dage blot for at finde ud af tingende.
Layson kunne rigtig godt lide hans lejlighed, den var virkelig lille og hyggelig, et skævt smil var på hans læber, måske burde han få luftet hans vinger, eller lade hver da det her kvarter nok ikke ligefrem var det rareste sted hvor man skulle vise hvad man var, og døds engle så ud til at være ret specielle i denne her verden, så han skulle passe på, men folk troede han endten var et mennske eller bare en normal engel, det var vel okay for ham. Han var vel helt fint til pas med det. Bare der var nogle som kunne hjælpe ham, var hans verden okay, det var typisk Layson.

//Sorry for det korte svar D:

Der var ingen grund til at takke Nero.
Eller det synes han i hver fald ikke. Det her var vel også en form for tak, efter at Layson havde reddet ham to gange fra vagten, og vel også en form for undskyldning, for at være ved at stjæle fra ham. "Der er mad i køleskabet, så hvis du er sulten så bare tag for dig, der er også varmt vand hvis du har lyst til et bad. Med andre ord; bare opfør dig, som var dette dit hjem. Der er ikke særlig mange mennesker i dette område, så det er okay at folde dine vinger ud...Um indendørs selvfølgelig. Der er mange dæmoner i området, som ikke bryder sig om engle-racen"
Der var vel ikke så meget andet at sige. "Håber at du vil finde dig ophold her behageligt" Hvis han da så bort fra, at hans nabo Lue havde en meget dårlig vane med at spille høj musik, hver evig eneste gang at han var hjemme. "Jeg er sikker på at vi nok skal få det hyggeligt" Smilet hang stadig på hans blege læber- men det var jo ikke noget nyhed.

Endnu engang lod Nero hans øjne falde på Layson. Der var stadig mange spørgsmål, som endnu ikke var besvaret. "Du sagde, at du vågnede op i en kloak. Vil det sige at du ikke kan huske din familie? Eller er de også... døde?" Det var som om, at han blev nød til at spytte det sidste ord ud. Men det var forståeligt når han, tros alt hadet at bruge det ord. Død, var jo tit i forbindelse med; aldrig at se nogen igen. medmindre at man var heldig, ligesom Layson, at få givet en chance til.
"Hvor kommer du enlig fra? er du født her i Di Morga?" Nero var ivrig efter at vide mere om denne dødsengel, som han ville komme til at dele lejlighed med de næste par dage. Han virkede.. anderledes? Men nu var det heller ikke fordi at Nero havde mødt mange engle, måske var han forkert?
"Vil du have noget varmt kakao?" Spurte den unge varulv, siden at det var vinter, var kakao vel det bedste på årstiden. Nero kunne mærke at han var ved at blive rastløs, så for tredie gang, siden at han mødte Layson, tog han hånden med i lommen, og fandt endnu et bolche. {og nej, det er ikke fordi at jeg vil have at du kommentere det, at jeg skriver om Nero's sukker trang xD}

//Pff mit svar blev ikke meget bedre/længere, men lev med det !! =w= //

//Okay -w- mig venter -w- men mit net forsvinder her 22.00 da jeg er på min efterskole -w-

//Nettet fuckede og det hele forsvandt Q.Q og jeg skal aflever min pc nu Q.Q så svare i morgen Q.Q *Stor tuder* Q.Q

Layson fik sig sat ned, inden han hørte alle de forskellige spørgsmål som kom fra den unge ulv, han blev helt overrasket over så mange spørgsmål, men måske var han bare nysgerrig efter og vide hvem Layson var. Og et skævt lille smil var på englens læber. "Tak" Sagde han blidt, for at han bare skulle føle sig hejmme, men det var vel meget svært for ham når det var et helt fremmet hus, og det gjorde ham nok lidt nervøs for hvad der ville ske.
"Altså jeg ved ikke om det lever stadig" Kom det var den unge engel, da han ikke vidste det, men han var lidt ligeglad for hvis de fandt ud af han var blevet en engel ville de nok blive bange for ham.
"Jeg har boet her hele mit liv, men jeg havde ikke regnet med at dø" Sagde han med et skævt smil, men det var vel derfor han havde fået en chance til eller var det? Et let suk kom fra englens læber, han vidste ikke hvad han skulle gøre for at finde ud af sin død på, det var nok hans eneste problem han havde for tiden. Et let nik kom fra den unge engel til at han gerne ville havde noget varmt kakao, men han havde ikke smagt det i lang tid nu, så det undrede ham lidt hvordan det smagte, da det var flere år siden.
Layson tænkte længe over hvad der var med ham? men til sidst tog han sin t-shirt af så han ikke ødelagde den, og fik sine sorte bløde vinger frem, mens han tænkte over hvad der var galt meed ham med de vinger, efter han havde fået dem frem var de bare så pæne og bløde, selv englen var vild med sine egne vinger, men man skulle slet ikke tro det.
Layson kom med et let suk, hvor i han sukkede over at han havde vinger, og ikke var et menneske igen, men sådan var det jo nogle gange for ham var det okay at havde vinger, men han ville kun blive år, men aldrig se ældre ud derved leve for evig tid, og det var han nok lidt trist over for han var ikke bange for døden.
Layson kiggede op på den unge varulv "Må jeg tage et bad bagefter?" Spurgte han med et let nervøst skævt smil, da han først lige ville snakke med ham over en kop varm kakao som var ved og blive lavet af den unge varulv. Layson kiggede lidt undrende på denne varulv, det var mystisk over at han var så venlig over for Layson, var sådan nogle bare venlige, eller hvad? Men han vidste godt de fleste ikke var vilde med engle, da det var en med vinger og fjer, men de vidste ikke ligefrem han var en døds engel. Gjorde de det?
Layson fik set sig på sine vinger igen, og stille rørte han ved dem, han kunne mærke på dem at luft skulle de vel havde, han vidste det ikke, men de var nu en smugle rare og havde ude end havde dem inde i sin ryg. Et let fnis kom ud fra englens læber, mens han kiggede op på den unge varulv, og vidste ikke rigtig om han havde mere og spørge om for han havde det okay med hvis han ville spørge om noget.

"Selvfølgelig, bare tag et bad" Kom det fra Nero, som stod med ryggen til Layson ude i køkkenet. Han var uvidende om at Layson blottede hans vinger for omverden, efter at trøjen var blevet taget af.
Det så Nero først da han vende sig om, efter at kakaoen var færdig. Han, lidt chokket, lod sine gul-grønne øjne studerede Layson's bare overkrop.. Layson var tynd. Tynd til det punkt hvor Nero gerne ville fede ham op. Englen havde tydeligvis ikke spist ordenligt i langtid, hvilke ikke rigtig burde have overrasket den unge varulv, efter alt det som Layson havde fortalt ham. Men underlig nok, blev Nero chokeret.
Den unge varulv løsrev blikket fra den tynde overkrop, og kom ind i stuen med to kopper kakao, en i hver hånd.
”Her”
Han rakte den venstre kop imod Layson. Ligesom i den anden kom, var der fem små skumfiduser nede i kakaoen. Måske lidt underligt hos nogen, men det var en tradition fra Nero's hjemland.

Det var da den unge varulvs øjne faldt på de to store vinger, som kom ud af Layson's ryg. "..." Han var måløs. For et øjeblik stirrede han bare på dem i beundring, og tilsidst kunne Nero ikke holde sig tilbage længere.
Han strakte armen langsomt ud for at røre de vinger, englen havde fremme. Hans nygerrighed havde igen overtaget hans handlinger. Han havde jo tros alt aldrig set vingerne før. De var større end hvad han havde forventet, men de skulle jo også kunne holde til at bære en i luften. Nero var misundelig, Layson var et væsen- som bragte glæde hos mange, selv hvis han var en dødsengel. (en dødsengel er vel også en engel på et punkt xD) Imens at Nero's egen race gjorder det modsatte. Med langsomme og forsigtige bevægelser, som om at han var bange for at ødelægge noget, strøg han fingrene ned af vingens ene side.

Det var da det ringede på døren. Det var Lue.
"Yeah?" Spurte Nero, som havde bevæget sig hen til døren på få sekunder. Det var sjældent, at Lue bankede på hans dør.. det var for det meste, kun for at give ham- "Her" Nero havde ret. Der I Lue's hånd lå et brev, som var tilsendt Nero.
"Jeg.." Nero ændrede ikke sit neutrale ansigtsudtryk, men det var stadig tydeligvis at se, han ikke have brevet. "Skal jeg brænde det for dig?" Spurte dæmonen.
De ord fik sparket gang i den unge varulvs hjerne, som nu greb ivrigt efter blevet. Nok ville han ikke modtage det, men han ville under ingen omstændigheder lade andre ødelægge det. "Tak for ulejligheden, hvis der ikke er andet så-" Nero var allerede på vej til at lukke døren. Lue lod blikket glide forbi den unge varulv, og spottede igen Layson. I et kort sekund, så det faktisk ud som om at Lue ville sige noget til ham. God eller ondt var der ingen som vidste, for i sidste øjeblik skiftede dæmonen mening, og gik sin vej.
Nero vende blikket ned imod brevet. Hans finger strøg allerede over åbningen, det var tydeligt, at han ville åbne brevet, men der var noget, som holde ham tilbage. Minder måske? eller tanker? Men alt dette var usynligt for Layson. Efter et kort sekund, åbnede Nero en skuffe, smed det uåbnede brevet derned, og lukkede skuffen igen. "Sååå, hvordan fandt du ud af at du var en engel? Vågnede du op med vinger?" Spurte den unge varulv, som igen havde alt fokus på Layson.

Layson tog imod koppen da han havde trukket den ud efter ham. Layson tog stille en let slurk af kakaoen da han mærkede at Nero rørte ved hans vinger, han blev let over at det var det blot var Nero som rørte ved hans vinger og ikke en vildt fremmede eller en han ikke havde snakket med, det var blandt andet derfor han ikke ligefrem vidste sine vinger som regl, men han var nu okay med at havde dem fremme her. Et let smil var på englens læber da han vidste at Nero var fasineret over vingerne. Layson hørte klokken ringe eller en som ringede på døren, han kiggede stille over til døren og så det var dæmonen fra før, det var nok ikke ligefrem det smarteste og havde vingerne fremme på det tidspunkt da han var ved døren, men han så brevet som han holdte i hånden, og stille kiggede han efter hvad der skete, men gemte sit blik så det så ud som om han kiggede et andet sted hen, men så at han gemte brevet, skulle han spørge om hvad det var? Eller var det en dum ide, han vidste det ikke han var godt forvirret over hvad der skete for det hele tiden.
Englen åbnede munden, men lukkede den igen da han var nervøs over hvis han ikke ville snakke om det, han vidste det ikke hvad han skulle gøre. "Hvem var det fra?" Spurgte han stille om for ikke at være for nysgerrig da han kunne holde det lavt nede, men håbede da han også ville dele lidt med englen, men det kunne jo være han ikke ville, men det var en let suk gennem hans læber hvor han ikke vidste hvad der skete.
Layson kiggede stille over på den unge ulv og kiggede stille ned på jorden "Altså jeg vågnede op med mine vinger og så de var sorte så måtte jeg vel være en døds engel" Sagde han stille, mens han kiggede op på den unge ulv igen og smilede skævt, man kunne tydeligt se at han ville være menneske igen, men han prøvede da stille og være på den måde, og ville da gerne prøve og vænne sig til at være en engel, mens han stille ikke vidste hvad der ville ske over det hele, men han prøvede da.
Englen vidste ikke hvad han ville svare på hvad der ville ske, eller hvad han ville spørge om noget privat eller sådan noget. Layson ville gerne lære ham og kende, men han var da åben for at sige ting som nok var lidt private men han havde det okay med det. Layson håbede på at den unge ulv ville svare på lidt af de spørgsmål han spurgte så de kune lære hinanden og kende via den måde.
Englen vidste ikke hvad der var så hemmeligt ved denne unge ulv, og det gjorde ham blot mere nysgerrig efter og vide hvem han var, han var jo nysgerrig efter Layson så måtte han vel også være lidt nysgerrig. Englen havde tænkt sig og spørge ind til hvor han kom fra, men lod hver da det ville være dumt eller bare lidt underligt, men han ville gerne prøve og spørge ham, men han vidste ikke hvad og hvorfor, han ville vel bare lære ham og kende.

"Hvem var det fra."
Nero havde allerede gættet på, at det spørgsmålet ville komme, efter hans underlige adfærd. Inderst inde, ønskede-/håbede han dog at det ikke gjorder.
Der var intet vildt hemmeligt over brevet, så han kunne sagtens dele det. "Det er intet vigtigt, det er bare et brev fra min familie." Nero havde ingen hemmeligheder som sådan, Layson skulle bare spørger, og så ville han højst sandsynligt få et svar. Den unge varulv var ærlig, og derfor holde han ikke rigtig på hemmeligheder. De få som han så havde, ville han aldrig give et hint om. Der var dele af ham, som han aldrig ville lade andre se.
"Som du nok allerede har gættet, så.. har vi det ikke så godt med hinanden? Eller hvad man nu kalder det." Nero var, underligt som det nu lyder, bange for at glo i brevene, som han havde fået tilsendt i det mange år, i frygt for hvad der ville stå. Ja det lød måske latterlig. Der ville jo ikke kunne ske noget af det? Han skulle jo bare få læst de breve færdige, måske stod der en undskyldning, efter det skænderi der fik Nero til at flytte?
Alligevel kunne Nero ikke få sig selv til at kigge, hans familie var ikke kendt for at kunne undskylde, og hvis de gjorder ville det gøre det svære for Nero, at afvise at se dem igen. Skænderiet med familie, var ikke problemet der fik Nero til at rejse, alle kan vel se forbi et skænderi, selv store. Nej, Nero's rigtige grund var ret simpel.
"Jeg vil helst ikke have kontakt med dem, nu hvor jeg.. Hvordan skal jeg sige det? - ikke er helt normal? Ikke rigtig menneskelig?" Han ville ikke have, at de så hvad han er. Han ville have at de skulle huske ham, som han var, og ikke som han er nu. Intet forældrepar ønsker, at deres børn bliver til et monster eller en lommetyv.
Det var meget lettere på denne måde, Nero havde intet at miste på den her måde, og derfor kunne gøre lige det, som han ville-/ønskede uden de store konsekvenser. Han var vel en fri ung mand?

"Jeg er jaloux på dine vinger~ flyver du meget?" Spurte Nero lystigt. Han følte at svaret, fra før dækkede spørgsmålet Layson stillede, dog hvis englen havde flere spørgsmål, ville den unge varulv nok ikke holde svarene tilbage. "Er det svært at flyve? Eller er det som at gå? Oh hvilke evner har du?" Nero tog kruset, med det varme kakao, op til læberne før at det blev alt for koldt.
-Slurk, slurk, Slurk-
Den ellers ret varme kakao var væk I, hvad der så ud til at være, få slurk. "Host.. host.. Okay jeg slugte det alt for hurtigt" Den unge varulv havde hånden oppe til den hæse hals som han, så dum som han var, kom til at brænde med den varme kakao. Det var ikke første gang at det skete, og ville helt sikkert heller ikke blive den sidste, Nero lærte sjældent fra hans fejl.
"Host.. host!" Den hæse hosten, lød lidt alvorlig, men stoppede heldigvis kort efter, og blev derefter erstattet med et mindre smil. "Hvor kom vi fra igen?"

Layson lyttede stille til hvad han sagde da han kunne mærke på ham at han nok ikke ligefrem var parat til at snakke om det, men han sagde det, og det var Layson da glad for men stadig hvis det gik over vind med hinanden var det vel godt at lade hver med at snakke ind til hans fortid da han kunne mærke at han ikke var så vild med det "Det jeg ked af at høre" Sagde han stille, mens han kiggede ned i sin kop med kakao hvor han tog en slurk igen, hvor den var halvt fuld stadig, men han vidste ikke hvad han lige skulle gøre med det hele, men stilheden blev brudt igen da Nero spurgte ind til om han var vild med at flyve og at han var missundelig på ham "Altså jeg flyver ikke som regl jeg gemmer dem væk, da jeg er van til at leve som et menneske, men jeg viser dem næsten aldrig, kun når jeg er alene, men i kloarken måtte man jo lære det, men det er som at gå ja, men stadig det er underligt og havde et par vinger i ryggen lige pluselig" Sagde han stille mens han smilede skævt, han kunne høre den hosten som kom fra ham og ville nok gerne rejse sig og hjælpe ham, men det så ud til at han var okay da han sagde -hvor kom vi fra- Et letter smil kom på hans læber "Jeg tror jeg har svaret dig på dine spørgsmål" Sagde han med den hæse stemme men et let grin kom frem fra ham "Men altså hvis det er så spørger du bare ind til det, for jeg ved nu heller ikke ligefrem hvad mine evner er eller hvorfor jeg blev en døds engel" Sagde han stille, han vidste ikke med evner, han havde jo aldrig haft nogle så han måtte vel havde nogle, men han vidste ikke hvad det var. Det var noget af det underlige ved ham, han vidste ikke sådan noget, han var langsom om at finde ud af sådan noget, det kom bare med tiden da han ikke ligefrem havde lyst til selv at vide hvad han kunne da det kunne være noget farligt eller noget underligt noget, han var jo van til menneskelivet, uden evner uden de der udødlighed og sådan noget.
Englen kiggede stille på den unge ulv, det var underligt at han blev bidt, men sådan var det vel nogle gange, livet var fuld af overraskelser, det var det vel som man nu sagde nu til dags. Layson smilede blidt, mens han tænkte over hvad han skulle spørge ham, men han vidste det ikke men der kom vel bare noget ud af hans mund på et tidspunkt når det var, sådan var han somregl noget kom bare ud af hans mund og så var det det.
"Hvor længe har du været varulv?" Kom det så fra ham som et merakkel ja noget kom fra ham, men det var noget underligt noget, og en let slurk tog han af kakaoen igen. Mens han ventede lidt på et svar, men det var vel bare sådan nogle gange.

Problemet var ikke så meget at Nero ikke ville, men mere at han ikke vidste hvordan han skulle forklare det på en måde, så Layson ville kunne følge hans tanker.
"Jeg kan høre at du ikke er så glad for at være en engel" Hvilke var forståeligt. "Livet kan være noget møg, men vi må få det bedste ud af det~~" En anden måde at sige; 'Cheer up' på. Nero ville tros alt ikke se englens trist, hvilke han heldigvis ikke havde set endnu. Det var sjældent at man vidste, hvorfor man lige var blevet den race som man blev.
Ligesom Layson, vidste Nero ikke hvad hans evner var. Eller, han havde en ide om hvad det kunne være. Lue havde fortalt ham, om det han havde set, og så sammen med minderne fra de få nættet, som han faktisk kunne huske i sin Lycan-form. "Du finder nok ud af det før eller siden" sagde Nero, som lige var kommet ud af køkkenet, efter at have afleveret det tomme kakao-krus.

Spørgsmålet, der var rettet til den unge varulv, fik ham til at lægge hovedet på skrå, i et tænkende udtryk. "Hvor længe jeg har været en vuffer?.. Hmm det må være tredie år nu?" Mumlede Nero.
"Jeg var femten da jeg blev bidt. Jeg var heldig at have overlevet ... bæstet var så ivrig efter at fortære mig, men jeg havde ikke lyst til at dø. Selvfølgelig, på det tidspunkt havde jeg ingen anelse om, at han var en varulv. Jeg troede bare det var en normal vild ulv. Det var først da jeg begyndte at.. forandre mig at jeg fik sat brikkerne sammen." Nero knappede det meste af hans hvide skjorte op, så han kunne trække skjorten ned ved højre skulder. Det var for at vise Layson det fine, men stadig store ar, af de mange tænder fra varulven. Selvom at historien kunne virke alvorlig, havde Nero ikke noget alvorligt ansigtsudtryk-/ alvorlig tone. Han snakkede i et ganske normalt tonefald, med et mildt smil.
"Følelsen af at blive bidt, er anderledes end et vampyr bid. Det virkede næsten.. som om at hans hugtænder hældte gift, da han boede sine hugtænder ind i min skulder? Det var som om at ild skød op mine ben, hvilke gav mig en blanding af følelsesløshed, og kvalme. I et desperat forsøg på at komme væk. slog jeg bæstet med min lommekniv, hvilke tillod mig at halte væk, så hurtigt jeg kunn- Oh nu snakker jeg over mig igen, det var jo slet ikke det at du spurte om" Nero lod et grin passere hans mund. Nej. Han var ikke følsom overfor varulve-emnet.


//sorry for det korte svar D: //

Layson smilede let, mens han lyttede til den lidt lange historie Nero fortalte ham, han blev veldig overrasket over at sådan noget skete, men altså det var vel derfor han var en varulv, han ville jo blive bidt, og da han så mærket, var han lidt mundlam, men han var nu glad fordi han viste det til ham og da han stille fik hørt at han havde snakket over sig igen, kom et stille smil frem på hans læber, mens han var veldig glad over at han var glad over at det ikke gjorde ham noget, så han var veldig glad over det, mens han stille fik munden åbnet, men fortryd det han ville sige, han vidste ikke hvad han skulle gøre eller sige, hvad skulle man sige til det, han kunne jo ikke engang huske det han selv vidste og det var nok noget af det som undrede ham lidt, over at han ikke engang kunne huske sin død, det var noget underligt, men han håbede da at han kunne få noget sagt til ham, men han kunne ikke rigtig fortælle om hans fortid da han intet kunne huske, det var underligt, kun noget kunne han huske, men ellers ikke rigtig noget han ellers kunne huske det var underligt for ham at han ikke kunne huske noget fra sin fortid, men det ville sikkert komme med tiden, og han regnede med at han ville kunne huske det senere. "Jeg kan ikke rigtig huske min fortid" Sagde han med et smil, mens han stille ikke vidste hvad han skulle gøre.
Layson kiggede stille ned af sin krop og fik sine vinger ind igen, mens han fik sig taget sin t-shirt på mens han kiggede over på Nero, han vidste ikke hvad han skulle sige, men den sidste slurk fik han taget af kakaoen og den var dog kold, men han var okay med det "Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg kan fortælle om min fortid da jeg ikke engang kan huske min død, og jeg husker stille mens jeg stille ikke rigtig ved noget, men altså ja mit liv er vel bare en stor klumb af forvirring" Sagde han mens et skævt smil var på hans læber, han vidste ikke hvad han skulle gøre andet end sige hvad det nu var, men altså ellers var det vel ikke så fedt, men han var vel bare glad for at det var sådan her, eller han håbede han ville kunne huske, men han havde ikke rigtig huske noget nu, men det ville sikkert komme.

//Sorry mit korte svar D:

"Ærlig talt, hvis jeg kunne sige en ting om mit liv, ville det nok være, at det har overrasket mig" Mumlede Nero for det meste til dig selv. Før at han var blevet bidt, havde han ingen kendskab til de racer, der gemte sig iblandt mennesket.
Så det havde været en overvældende verden han pludselig var trådt ind, men han fortrød det ikke. Fortrød ikke noget af alt det som var sket i hans liv. Godt og dårligt. Fortiden var jo den, som havde opbygget ham til den han er.
Dette var vel en god ting, men delvis også dårlig. Han fortrød ikke at have dræbt de mennesker som han, helt bevist, havde lokket hjem til sig på fuldmånens nat. Han nød det, og fortrød derfor ikke det mindste hans valg.
Nero var, rigtig nok, ikke i stand til at kontroller sin Lycan-form, men han kunne stadig godt huske hver enkelt sekund efter forvandlingen. Disse tanker, om at han ikke fortrød hvad han gjorder, var noget Nero's hjerne endnu ikke havde registreret ordenligt. Så han kunne ikke ''se'' den syge unormale tankegang, han ikke burde have, og nok på et punkt, være lidt bekymret for.

"Det må ha' været hårdt, og måske lidt ensomt at bo på gaden alene. Jeg har selv prøvet det, og for at være ærlig var det den værste periode i mit liv." Og nok også den mest problematiske. Nero er meget territorial, og er en der næsten vil gøre alt for at overleve. Godt og ondt. Han får en meget 'survival of the fittest' tankegang - og ville derfor skam ikke dele hans levested-/ god soveplads med mennesker, vampyrer eller andre væsner. Selv ikke de få andre varulve som han havde mødt. Det var først efter at han fik en lejlighed, at han begyndte at slappe af igen.
De få varulve Nero havde mødt var... anderledes? Få af den havde accepteret hvad de var, ligesom Nero, men andre.. Ja man kunne vel sige at de græd over tanken? Hvilke den unge varulv ikke kunne forstå, hvorfor græde over noget man ikke kan ændre? Accepter det og få indre ro, er vel langt bedre end at tude hver dag over 'spildt mælk'

"Det er nok bedst at du ikke husker din død- " Det lød nok lidt underligt, så Nero fortsatte, så Layson kunne forstå hans tankegang."- Jeg mener, det er jo ikke rart at huske hvordan- eller hvilken måde man døde på. Døden er jo på èt punkt forfærdeligt for alle og enhver" .. lige bortset fra dem som faktisk vil dø, men nu var det jo ikke dem som han snakkede om. "Ville du tage et bad?" Spurte Nero, hvis han huskede rigtigt havde Layson nævn noget med et bad tidligere. "Rene håndklæder ligger derude, så når det lyster dig, så bare gå derind" Den unge varulv vippede hovedet i retningen af badeværelset.

Layson lyttede stille til hvad denne unge varulv fortalte, og han fortod godt hvad man mente, men på en måde ville man vel vide hvorfor man blev en døds engel "Hvis man gerne vil vide hvorfor man blev det" Sagde han stille, mens han kiggede op på ham efter at han havde haft blikket nede i sine hænder, men han vidste ikke hvad han skulle gøre i tanken om der kunne ske alt, og der ville sikkert ske alt, men han vidste bare ikke hvad der gik af ham, han vidste ikke hvad der var galt med ham da han vidste at det kunne gå galt med alt.
Layson kiggede stille over på badeværelset, måske skulle han tage et bad han var jo ikke ligefrem den reneste mere, som han havde været før, men måske var det en ide, Layson nikkede stille til et lille bad "Jeg tror jeg tager et bad så jeg kan blive ren, og så jeg ikke er så ulækker og være sammen med" Sagde han blidt, mens et lettere grin undslap hans læber, han vidste godt at det var underligt at han ikke havde tænkt på et bad før, men havde glemt det igen, men stille fik han sig rejst op. Layson fik sine fødder til at gå over til badeværelset "Vi ses om lidt" Sagde han med et lettere smil, mens han fik sig bevæget der ind, og lukkede døren efter sig, han vidste ikke rigtig havd han skulle gøre andet end tage et bad og tænke over det hele, han vidste jo stort set ikke hvad han skulle gøre andet end tænke og fortælle det han nu vidste.
Layson fik sin t-shirt af, og stille sine strømper og derefter bukserne, han tændte for vandet, så det var varmt når han gik ind, han fik sine boxeshorts af og gik ind under vandet, og han stod lidt længe under vandet inden han tog fadt i sæben, mens han vidste jo ikke rigtig hvad der var med ham. Efter at havde snakket om fortid, kunne han jo intet huske og det var det som gik ham på, hvorfor kunne han intet huske, det var da underligt man ikke kunne det? Eller var det?
Layson fik fat i sæben og fik sig sæbet ind, mens han havde slukket vandet, tændte han det igen da han havde fået sæbe på, han fik sig stille vasket helt og slukkede for vandet igen. Han fik taget det tørrer rene håndklæde og tørte sig og fik sine boxeshorts på igen, mens han fik sine bukser på strømper og t-shirt på igen, og fik lige rusket i sit hår igen for at havde styr på om det var nogenlunde tørt og det var det, han smilede skævt han havde fået et bad. Han gik ud og sagde stille "Så jeg tilbage" Man kunne se det tydelige skæve smil, men nok også det som gik ham på i hans øjne.
Han ville finde ud af sin fortid ud af det hele han ville finde ud af hvem han var, men også hvi han fandt ud af hvem han var, ville han sikkert blive anderledes, han vidste jo ikke engang hvad han er god til hvad han kan og hvad der skal til for at han kan det. Layson lagde mærke til et stykke papir, og tænkte lidt om han måtte prøve og tegne og se om det var noget, men han var ikke sikker på det var, men det var sikkert bare små tenstiks mænd han tegnede, men han lod hver, det var sikkert ikke det, hans stemme var stadig lidt hæs efter at havde kommet op, men tror den stille fik tøget sig op, et lettere host kom fra ham, mens han kiggede over på Nero med et sødt smil, han vidste ikke hvad der var med ham, han var bare han ville finde sig selv igen.