What schould i do? ~Nero

Nero havde ingen viden om, hvordan de forskellige engle blev inddelt i deres job. "Har du dræbt nogen før?" Tonen I den unge varulvs stemme var neutral og sammen med ligegyldigheden i hans øjne fortalte det, at Nero intet havde imod folk, som dræbte.. Eller ingen sympati for dem som døde "i andres hænder", som man siger.
Sådan en tankegang var nok ikke var så smart. Med sådan en tankegang, kunne men let blive et offer.
Men.. det var jo de stærkeste, som overlever og det kunne man jo ikke gøre noget ved. Så igen accepterede Nero noget, som andre havde svært ved.

Layson var ikke ulækker at være sammen med, som han fortolkede det, men det nåede den unge varulv ikke at sige, før at englen var ude af syne... Her var en underlig stilhed. Nero er ikke vant til gæster, og så endelig når han får den, er det underligt når de pludselig er "væk".
Da Layson kom ud af badet, var Nero fuldt i gang med den store slikskål, der stod ude i køkkenet. Den unge varulv havde lænet sig et lille stykke ind over bordet, så han ikke blev så hurtig træt i benene. Han havde en 'indre' aftale med sig selv, ikke at flytte slikskålen fra køkkenet, ellers ville den blive tømt alt for hurtigt, og Nero havde jo ikke tons af penge, som han kunne bruge på sin afhængighed af slik. "Måske.. skulle jeg bryde reglen.. bare i dag?" Mumlede den unge varulv til sig selv. Han tog glasskålen op med to hændes og vende sig om... Et forskrækket gisp forlod Nero's mund.
- Bang! Kling!-
Han, efter pludselig at se Layson stå i hans stue, havde tabt glasskålet nede på gulvet, hvorefter at den selvfølgelig var gået i stykker. Nero havde, I et kort sekund, helt glemt hans gæst. Hvilke var underligt.. men han havde da heller ikke hørt han komme ud af badet. "God! Layson! Don't scare me li- Um lad være med at skræmme mig på den måde!" Nero slog hans tunge væk fra engelsk i den korte forvirring. Efter hvad den unge varulv kunne se, var Layson i gang med at.. tegne?? Kedet han sig virkelig så meget?? Ikke fordi at det var et stort problem, at han tegnede. Nero havde nok papir og redskaber for det kunne lade sig gøre. "Hvad tegner du??"
Nero tegnede ikke selv, i hver fald ikke længere. Han følte ikke, at han var god nok. Potraterne og malerierne han engang lavede, blev aldrig som han havde forventet. Selv ikke med andres ros, kunne han lide dem. De var for mørke, livløse.. Ikke så varme, som hans storebror kunne lave dem.

Nero begyndte at samle den ødelagte skål op, og selvfølgelig også dens indhold. Han var forsigtig, så heldigvis skar han sig ikke på de skarpe kanter. "Vil du have noget?" Nero hentydet til det indpakkede slik. (karameller, bolsjer o.s.v.)