Let it snow!

S: Skoven
V: Det sner, og er dejligt koldt, men hvem ligger mærke til det?
T: 16.00
O: Masse hvide træer som lysner op af den dejlige sne.
::Tilegnet XSilvia::

Den lille isdæmon var bevæget sig ud efter at havde kommet til byen for nogle få dage siden, han ville finde ud af hvad der var så specielt ved dette sted, som han var kommet til, han elskede sneen det var dejligt, selvom han kom fra et varmt sted, men dog følte han til noget nyt, et nyt sted, og derved havde han kommet til denne dejlige by, hvor der var sne. Han var ikke just den klogeste knægt på selve denne store verden, da han var godt dum nogle gange, han kendte jo ikke rigtig til nogle fare for hvad der ville ske for selve det hele her i verden, og han var dog særlig bekendt til nogle væsner, men ellers var der nu ikke rigtig noget og juple hurra for, da han var godt sådan ja, ligeglad med om han blev bidt, suget blodet ud af sig, eller just blive voldtaget, han var sådan som man nu kunne kalde det ligeglad hvad der skete med ham, men han var nu okay med at han måtte beskytte sig sommetider, men det var ikke så tit han var for hurtig med det hellere.
Jennit hed denne lille isdæmon, han var blot de 159 cm høj, så han var vel lille, han var ikke just den højeste nej, men det sorte hår var nu noget af en forandring for en isdæmon og være, men han havde nu farvet det, da han ikke rigtig var til det blonde, men som regl hvis han kunne slippe for nogle problemer, var han villig til det, han hadet problemer, han ville heller bare ligge og slappe af i den dejlige sne.
Jennit gik der på en sti som var blevet lettere ryddet fra sne, da det kunne lade sig gøre og gå der uden at ens tøj blev for vådt, men dog gik han væk fra stien og gik længere mellem de tætte træer, hvor han fik lyst til at lave et eller andet af det gode sne, han fik sig sat på hug op af et træ, mens hans ben de lå så lange de var til hver deres side, så der lige var plads til at lege med sneen foran sig, han fik lavet en meget lille kugle, hvor han tog og lavede en mindre en og satte den oven på den anden kugle som var lidt størrer end den anden. Han havde ingen hansker på, eller stort set en jakke, han følte dette var dejligt varmt, eller det var typisk den tempratur han var van til og dejlig behagelig med, han havde dog en trøje på, hans blå øjne var klare som is, mens han fik lavet en mindre kugle end de to andre, og fik lavet en tre kuglers snemand, som var lille nok til lige og kunne se den når man kom gående, men han fik den lige lavet til at den kunne holde lidt længere, ved og fryse den lidt koldere end den var. Han fik sig rejst op, børstet det sne fra sine sorte jeans væk, mens de godt våde grå convers var rimlig sneet til. Et lettere sødt smil var på hans læber, han var glad, og det sorte hår havde meget sne på sig, da de små snefnug lagde sig i hans hår.

Grå bukser og sorte støvler dækkede de slanke ben og fødder, dog sank hun i sneen til anklerne. Hendes læderjakke beskyttede hende imod vinden, for det var den eneste form for ’kulde’ hun rigtig følte. Et kort smil kom fra hende da en underlig ”swoop” lyd kom fra hendes støvle da hun endnu engang havde trådt ned et sted hvor der var mere sne end andre steder. Hun brugte få sekunder på at se på det inden hun hev foden til sig og gik videre.
Underholdning… og højest sandsynligt også mad var der hun ledte efter. Hvorfor hun havde troet at hun kunne finde dette i skoven anede hun ikke rigtigt, men det kunne vel for så vidt også være lige meget ? Xsilvia hed denne person, med et udseende der ifølge hende kom hende til gode. Et udseende hun misbrugte til sin egen fordel, men hendes kønne ydre kunne også skabe problemer, ikke at hun ikke regnede med at hun ikke kunne klare dem… bare der ikke var for mange på en gang. Hun smilede lettet da hun så stien og gik ind på den for ikke at få endnu mere våde støvler end hun allerede havde. Det havde åbenbart været muligt at fjerne det meste sne fra denne sti dog var der omkring en cm. Sne tilbage så man kunne se om nogen havde været der forinden en. Xsilvias blik falde på fodsporende der var sat ganske kort inden hun var kommet og personen havde tydeligvis ikke brudt sig om at gå på stien længere eftersom fodsporende førte ud imellem træerne? Men nu hvor man alligevel var her… hvorfor så ikke følge dem og se hvor de endte?
Ud fra gangarten var den en dreng der havde gået her, men lugten kunne hun ikke tyde… enten havde hun aldrig mødt et sådant væsen før, eller også havde kulden stoppet hendes næse til. Hun fulgte fodsporende ind imellem træerne som stod yderst tætte på dette sted.
Hun stoppede op ved et lettere underligt syn, en dreng knap så stor dog omkring de 19 år vel, sad og byggede en snemand, hun stod bag ham så han havde højest sandsynligt ikke set hende. Hvor underligt, han havde hverken jakke, handsker eller for den sags skyld en tyg trøje på, men han så ikke ud som om han frøs, besynderligt. Da han rejste sig var hans sorte jeans næsten hvide i stedet for sorte, og han så ud som om han var dækket af sne. Hun gik om foran ham og ville egentligt ha forsøgt at starte et skænderi eller noget andet, men det satte hans blå øjne en stopper for. De skinnede nærmest og hun stirrede ham længe i øjende alt imens hendes egne diamandblå øjne lyste let op. ”ehm” mumlede hun ide hun havde stirret ind i hans øjne i nogen tid. Et akavet smil kom frem på hendes læber og hun ikke hvad hun skulle sige. Det var kun sket en gang før at hun ikke anede hvad hun skulle sige, hvilket også fik hende til at smile. Hvor unerligt!
Hun rystede på hovedet og hendes øjne holdt op med at lyse ide hun slap øjenkontakten. ”ææh hej!” kom det kort tid efter fra hende, hun så dog ikke op på ham da hun sagde det.
*Sært* tænkte hun men smilede dog venligt til ham. ”hmmmhva… hvad laver du her ude?”