I will allways love you no matter what :: Privat emne ::

Londons gader var næsten tomme, da der ikke var specielt mange væsner ude på denne tid af døgnet. Klokken var lidt over midnat, hvilket kunne ses på de forskellige diskoteker der lå rund omkring i byen. I udkanten af byen lå den nedlagte sindssyg hospital, men den var ikke så nedlagt som folk gik troede, da der rent faktisk boede nogen der, en ung mand og en pige. Mange folk kom aldrig i nærheden af stedet, mens andre havde for stor en nysgerrighed og gik ind på grunden, men meget hurtigt fandt ud af at det var et dumt sted at være, da der var mange som ikke vidste hvad der gemte sig i skyggerne. Lyden af afslappende musik kunne høres der inde fra, lyset i vinduerne var svagt, men man kunne sagtens se det alligevel.

" Vaika my dear.. " lød en mandelig stemme inde fra stuen. Stemmen tilhørte Vaino, en mand som boede på stedet, sammen med denne kvinde som han kaldte på og sin butler, som sikkert var på sit værelse. hans hånd gled kort igennem hans hår inden han rettede blikket mod kvinden. Han rejste sig op og gik over mod hende med et smil på læberne og tog kort om hende " You know what day it is? Dont you?" sagde han og strøg kort hendes kind inden han tog hendes hånd og førte hende med over i sofaen. Dagen idag var en speciel dag, det var den dag at Vaika kom til live, dog var det nogle år siden han havde skabt hende, han var stolt af hende og elskede hende mere end noget andet i hele verden.

Han så på hende med et smil og lod hans hånd hvile på hendes ene lår og roligt lænede han sig ind mod hende og så hende i øjnene, der var ingen frygt, ingen tegn på hun var trist, med tegn på hun var glad var der massere af. Han smilte kort til hende og satte sig så helt op igen dog stadig med blikket rettet mod hende.

Med en langsom bevægelse kiggede hun op på ham hun sagde ikke noget, lod bare hendes system læse Vaino af mens hun fik et smil på læbe. Hun nikkede hurtigt til det han sagde"..Så lang tid... Siden"sagde hun stille og kiggede ind i hans øjne. Det var virkelig lang tid siden at hun blev skabt , tænk hvis han ikke havde skabt hende så ville hun ikke være her som hun var nu. Vaika lod øjnene falde rundt i stuen uden nogle ord, som sagt sagde hendes blik det hele, og man kunne næsten aflæse hendes øjne for at finde ud ad hvad der var sket hende igennem hendes liv. Hun holdte rundt om ham, hvorefter hun lagde hendes hoved ind til hans bryst"Vaino..Min skaber..Denne dag husker jeg tydeligt, efter at den har loadet i mit system"sagde hun med et sluttende bredt smil på læben.

Vaika elskede virkelig kulden, og londons omgivelser var så smukke, og virkelig elegante at kigge på.Vaika kiggede ned ad sig selv, dengang hun blev skabt så hun dog meget anderledes ud end nu, hvilket nok var en god ting."Vaino jeg er glad for at være her"sagde hun og gav lidt slip på hendes kram om ham.

Han smilte kort til hende "Men du husker det hele... Det er godt min kære" sagde han og kyssede kort hendes pande, da hun lå hovedet mod hans bryst. Han var så glad for han havde skabt hende, ikke fordi han havde tænkt sig at bruge hende til noget ondt, med mindre det var forsøg, han skulle have svar på, men der var hun som regel også med på den. Han lod en hånd glide gennem hendes lange hår inden hun slap deres kram lidt " Vaika.. Jeg er glad for du kan lide det her.." sagde han med et smil inden han så sig over skulderen da han hørte en rømme sig. Det var hans butler " Sir.... There's someone at the door who wanna talk to you" sagde han stille og så på Vaino med et forsigtigt blik.

" Jeg er snart tilbage min kære" sagde han og nussede kort Vaika's ryg inden han gik ud til døren og så en anden mand i døren " Vaino Moonheart... Im here to get the money.." lød mandens stemme. Hans blik var sat fast på Vaino " You allready got them.. Get the fuck off" sagde han med en irriteret stemme og vendte sig om for at gå tilbage til Vaika, men han hørte hans Butler kom til skade, hvilket fik ham til at vende sig om " Vaino!! Give them to me!" hvæsede manden mod ham. Vaino stod helt køligt og så på den fremmede mand i døren " You asked for it your self" sagde han og med et blev der mørkt over alt, hvilket gav Vaino rig mulighed for at skjule sig og bruge sin kræfter på denne fremmede " Psyther.. Dinner baby.." lød hans stemme med et koldt smil på læberne, men det kunne næsten ikke ses i mørket.

Psyther var en af hans skyggevæsner, som han kunne fremkalde, når der var mange skygger eller helt mørkt, som der var nu. Lyden af klør som ramte mod jorden kunne høres tydeligt, som om væsnet var lige foran personen. Kløernes lyd blev efterfulgt af en dyb knurren og derefter en mands skrig. Nu kunne Vaino gå tilbage til Vaika og slappe af.. Lidt endnu.

Vaika kiggede bare på Vaino helt uden at sige noget, hendes blik sagde det hele"Vaino jeg ønsker kun det der er godt for mig"sagde hun stille og kiggede lidt hen til den venstre side, bare for at studerede omgivelserne en smule, hvorefter hun vendte blikket hen på Vaino igen, det var enlig lang tid siden hun havde set ham, hun havde uden tvivl savnet ham. Hendes skaber, hendes mester der vidste alt det hun ikke vidste. Hun lyttede til Vaino s ord og gav ham et lille forsigtigt smil med munden lukket"kan du lig det Vaino"spurgte hun så for at vide om han kunne lig det, fordi hun kunne godt lig det. Efter at han havde kysset hende kunne hun mærke et lille stik ind i hende ikke dårligt eller noget det var et kærligt stik, der gav en vellykket lykke inde i hende.

Vaika valgte at sætte sig på en sofa inde i stuen og lyttede på det der blev sagt. Men efter det med pengene som Vaika tydeligt hørte, var hun meget hurtig henne i døren, hun greb fat om mandens hals mens hun bare stod der og kiggede på ham uden at smile eller sige noget."Loading...Hvem er denne mand Vaino.."spurgte hun efter at have loadet hans ansigt ind i hendes system, så hun ikke ville glemme hans ansigt. Vaika kiggede lidt mellem Vaino og denne mand, og hun nåede slet ikke se ret meget før Vaino havde gjort det af med ham, hun valgte at stå i døren mens hun kiggede på Vaino lidt. Derefter gik hun tilbage tiln stuen.

"Hvem var denne mand..Hvad, ville han"spurgte hun undren med hovedet på skrå, hendes blik var rettet på Vaino, og hendes overkrop var også vendt mod ham.