en rolig dag på bibliotek - Izobell

Tid:13
sted: bibliotek
vejr: kold og blæst kraftigt
omgivelser: ingen og en masse bøger

der sad en person for sig selv ind på bibliotek og læse i en store bog, person har kul sort hår og hvidt pande hår og unaturlig mørke brun øjne, næste over i det sort, person var gabriel, han havde sidder på bibliotek i nogen timer efter hold, han havde ikke det vild at laver og havde hørt at de havde en bog, som han skulle bruge noget fra, så her sad han og læse og håber på at han kun finde det.

Izobell hostede svagt, da hun trådte ind på biblioteket. Det var hendes fridag, og den havde hun så tænkt sig at tilbringe på biblioteket. I hvert fald noget af den. Hun sendte en bibliotekar et smil, og fortsatte så op imod en bog reol. De blå øjne betragtede let de forskellige bøger, inden hun hev en ned fra hylden. Den så spændende ud, så hun havde tænkt sig at kigge lidt nærmere på den. Straks bevægede hun sig hen imod den sofa hun plejede at sidde i. Kun for at se, at den var optaget. Hun lagde hovedet let på skrå, og betragtede personen. Han så bekendt ud. Var det ikke...? "Det var dig, der hjalp mig på diskoteket", sagde hun og pegede på ham.

han kiggede op da en snakke til ham, han havde godt nok mærke en ny aura kom ind på bibliotek men han havde ikke rigtig tager sig af det, han smiler svagt da han opdage hvem det var, "ja det er rigtig" sagde han og kiggede kort på hende, end han slå blikke ned i bog og læse videre, i lidt tid end han blade side i bog, "jeg kan ser at du overlever aften" sagde han efter lidt tid og kiggede kort på hende, han flytte sig lidt så der også var plads til hende i sofa, han regn ikke med at der vil kom nogen i dag, så han havde sat sig så han fylde det masse.

Izobell nikkede langsomt, til det han sagde. "ja, det gjorde jeg", sagde hun med et lille smil. Da han gjorde plads til hende i sofaen, valgte hun at sætte sig ned ved siden af ham. "Fik jeg nogensinde sagt tak?", spurgte hun, dog mest henvendt til sig selv. "I hvert fald, tak skal du have", sagde hun så. Hvis ikke Gabriel havde hjulpet hende den aften, ville det nok ikke være endt som det gjorde. Slutningen ville nok have set en del grimmere ud.

han nikke til det første hun sagde og smiler svagt, "det kan jeg ikke husk om du gjort, men det var så lidt, det var nok ikke set så ud, hvis jeg ikke havde hjulpet" sagde han og kiggede kort på hende, "hvad er det for en bog du har fundet" spurgte han efter noget tid og kiggede på den, han blade nogen side frem i bog, da der kom nogen billede som han er, ligeglad med dem, hvorefter han begynde at læse videre.

Izobell smilede skævt. Hun havde jo selv tænkt præcis det samme. Da han spurgte til bogen, kiggede hun kort ned på den. "Tja... Det er da egentlig et meget godt spørgsmål", sagde hun lidt dumt. Men hun havde jo bare taget en bog, som så spændende ud, så hun var faktisk ikke helt klar over hvad for en slags bog det var. "En der ser spændende ud", tilføjede hun med et grin. Hun vendte bogen om, for at se på dens titel. "Åbenbart er det en bog der hedder 'Fortvivlensens afløb'", Izobell rynkede panden. *Sikke da en underlig titel*. Det første ord, var hun næsten faldet over. Det var svært at udtale.

han lo kort af hende, da hun ikke vidste hvilke bog det var som hun havde tage, han nikke kort til det hun sagde om hvad bog hedder, "den siger mig ikke noget" sagde han og kiggede kort på hende, han havde læs mange bøger men den sagde ham ikke noget, den handle sikke heller ikke noget med magi eller de magiske væsen at gøre, han blade frem i bog, han havde stadig ikke fundet det han skulle bruge i den, hvis det endelig var i den her bog at det er i.

Det undrede egentlig ikke Izobell, at Gabriel ikke kendte bogen. Den lød meget speciel. Hvor mange havde mon læst den? Nu hun kiggede nærmere på den, så den faktisk ikke så gammel ud. Den kunne maks være 5 år. Hun rettede sit blik over imod ham, og den bog han læste i. "Hvad for en bog læser du selv?", spurgte hun nysgerrigt. Der var noget som sagde hende, at han ikke ligefrem læste skønlitteratur. Det lignede faktisk, at han ledte efter et eller andet. Det gjorde hende blot endnu mere nysgerrig. "Leder du efter noget?", spurgte hun så. Det vedkom egentlig ikke hende, men så nysgerrig som hun var, kunne hun bare ikke lade være med at spørge. Om han ville svare, var jo helt op til ham selv.

"om gammel historie om by, før den ny kong kom til" sagde han og kiggede kort på hende, han smiler svagt af hende, da det virke til at hun var en del nysgerrig, "om noget blespecie fra den gang, hvor væsen lever med hinanden og ikke mod hinanden" sagde han og kiggede kort på hende og smiler svagt, han læse videre i bog og blade længe frem til han når nogen side, hvor der var nogen tegn på, "der fandt jeg det" sagde han og begynde rolig at læse for sig selv.

Izobell nikkede interesseret. Den nye konge... Aha... For at være helt ærlig, havde hun ikke rigtig styr på hvad der var sket. Noget med et kongeskift og en kamp? Det var sådan hun havde forstået det. Og så nogle modstandsbevægelser... Da han sagde, han havde fundet, det han ledte efter, nikkede hun kort og åbnede så sin egen bog. Hun gik ikke ud fra han ville forstyrres lige nu. Derfor vendte hun blikket imod den første side, og begyndte at læse i den.

det lyder ikke til at hun vidste vild meget om det, han sad ca en halv time, hvor han bliv færdig med at læse det han leder efter, han lukke bog og rejse sig op, hvor han gå over og stille bog på plads, hvor han gå tilbage og sidder sig ned ved side af hende, hvor han læner sig tilbage og lukke kort rolig og kiggede kort rundt, han kiggede kort i bog hun sad og læse i.

Izobell var fordybet i bogen. Den viste sig faktisk, at være ret spændende. Sofaen gav efter, da han rejste sig op. Izobell løftede kort blikket og kiggede på ham. De gled dog hurtigt ned til bogens sider igen. Sofaen gav igen efter, da han satte sig ned. Det fik hende til at fjerne blikket fra bogen igen. Hun sendte Gabriel et lille smil, som for at sige, at hun ikke havde noget imod at snakke med ham. "Var det egentlig okay, at jeg kaldte dig Gabe?", spurgte hun. Izobell kunne ikke huske, om hun før havde spurgt ham.

"ja det er hele iorden med mig" sagde han og smiler svagt, han behøve ikke af vis at han har hugtænder, da det ikke er sikke at hun kommer til de overnatur væsen, "hvad skal du så ellers end af læse i dag" spurgte han efter noget tid og kiggede på hende, han sat sig bedre til rette og lukke kort øjne, "hvis du ikke skal noget senere, vil du så med ud at få noget at drikke, bare for hygge skylde" spurgte han.

Izobell smilede. Hun elskede at finde på kælenavne til folk, også selvom de var ret ukreative. Nogle af dem var i hvert fald. Izobell lænede sig lidt tilbage i sofaen og lod bogen ligge i skødet. "Jeg har ikke rigtig nogen planer, så det lyder hyggeligt", svarede hun smilende. Det virkede som en rigtig god idé. Bare en hyggelig aftale imellem venner. Ikke noget vildt, selvom hun dog intet havde imod fest og ballade. Faktisk elskede hun det, for at sige det mildt.

han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, "så er det en aftale" sagde han kort og smiler svagt, end han lukke rolig øjne og slappe af, han sad bare og slappe af mens han lod hende læs i fred, "du sige til når vi skal gå" sagde han efter noget tid, hvor hun havde få fred til at læs i.

Izobell sendte ham et lille smil, da han snakkede. "Det er det", svarede hun så og kiggede ned på bogen igen, som hun så gav sig til at læse i. Et lille grin undslap hende, da hun hørte hvad han sagde. "Det er kun lidt over middag. Vil du drikke på denne tid af døgnet?", spurgte hun. Men hvad pokker. Det var hendes fridag. Hvad gjorde det noget, hvis hun fik noget at drikke nu. Izobell lukkede bogen sammen. "Vi kan bare gå nu", sagde hun og rejste sig op.

han nikke kort til det første hun sagde og smiler svagt, "det ved jeg godt at det er men der er der ikke noget i efter mit hoved" sagde han og kiggede på hende, der er jo folk som stå op bare for at drikke fra morgen til aften, for at gør det sammen igen dag efter, han nikke kort til det sidste hun sagde end hun rejse sig op, han rejse sig op kort efter og lukke kort øjne, "hvor skal vi tager hen og drikke" spurgte han.

Izobell kunne ikke lade være med at bemærke, at Gabe egentlig lukkede øjnene ret tit. Også selvom det kun var i meget kort tid af gangen. Måske tænkte han bedre på den måde? Gad vide hvad han tænkte over? Nogle gange ville Izobell ønske, at hun var tankelæser. Det ville gøre en hel del ting nemmere. Men også kedeligere.
"Hvor har du lyst til at tage hen?", spurgte hun. Faktisk kendte hun ikke så mange steder, hvor man kunne drikke om dagen. For det meste kom hun bare på diskoteket om aftenen.

"jeg er ligeglad hvor det bliver, så hvis der er et sted, hvor du vil skal du bare sige det" sagde han og kiggede kort på hende, han rejse sig rolig op og rette sig derefter ud, hvor han gik let rundt og kiggede kort på de mange bøger, "er du klar til at gå" spurgte han og kiggede på hende.