Waiting for the hit (Izobell)

S: Parken Sombre
T: 23:00
V: Støvregn
O: Træer, bænke
Påklædning: Hvid habit som altid

Natten var stadigvæk ung for Baal. Han stod ved et af træerne og holdte skævt øje med de mennesker, der gik forbi ham. Han tog et hiv af sin cigaret, en slurk af lommelærken og kiggede op i stjernehimlen. Det værste han vidste var, når han skulle stå og vente på et hit. Det fik ham til at virke mistækelige, og politiet havde godt øje med ham. Desuden syntes han, at det var underligt at hans hit ikke var dukket op i parken endnu. Hvor fanden blev han af?

Det var blevet aften. Der var få mennesker i parken Sombre. Det var forståeligt, da klokken var blevet 23. Izobell havde dog valgt at gå sig en tur. Det var noget hun tit gjorde om aftenen. Parken var blevet hendes mål. Det var ikke første gang hun var i parken. Faktisk, havde hun været der flere gange, men næsten altid efter mørket var faldet på. Mange kaldte hende dum, og sagde at hun udfordrede skæbnen, ved at færdes ude så sent, men det mente hun ikke selv. Hvorfor havde hun ikke ret til at færdes ude så sent? Ja, der var da risiko for at blive overfaldet, men hun valgte ikke at tænke på det. Hvis hun gjorde det, ville hun slet ikke kunne leve sit liv som hun gerne ville.
Imens hun gik, førte hun en hånd igennem sit hår. Støvregnen gjorde det fugtigt, så det var begyndt at krølle. Inden længe, ville regnen dog gøre det helt vådt, og så ville det blive fladt igen. De blå øjne gennemsøgte hurtigt parken. Hun lagde mærke til en person, som stod henne ved et træ.
Izobell trak let på skuldrene og bevægede sig så hen over græsset. Kursen havde hun sat imod en af bænkene. Det havde ikke regnet så længe, så det var vel begrænset hvor våd den var blevet. Hendes hænder var stukket ned i lommerne på den frakke hun bar, og det blonde hår hang løst ned af hendes ryg.
Et let suk undslap hende. Det så ikke ud til, at der var specielt meget at lave, men hun ville ikke gå hjem. Ikke endnu. Måske ville der ske noget spændende? Ellers kunne hun jo bare sidde og tænke. Der var ro i mørket, så intet ville forstyrre hende.

Baal stod og kiggede på kvinden, der gik hen og satte sig på en bænk. Han trængte til lidt selskab, så han satte sig hen på den anden ende af bænken, mens han kiggede lige så stille på kvinden, der sad der. Hun virkede lidt nervøs for at gå herude midt om natten. "Det er en kold aften ikke sandt?" Hans stemme rystede på grund af at han frøs, men den havde stadig det lidt hovne over sig.

Izobell nåede hen til bænken, og placerede sig på den. Den var - som forventet - ikke blevet specielt våd endnu, hvilket var godt. Hun var ikke interesseret i, at få en våd bagdel. En bevægelse i øjenkrogen, fangede hendes opmærksomhed. Den person hun havde set stå henne ved træet, var på vej hen imod hende. Det så ud til, at han havde hvidt tøj på. Var det ikke lidt upraktisk når det nu regnede? Nå, det måtte han selv om. Måske var det lavet af et stof, der ikke blev gennemsigtigt. Da han kom tættere på, så hun at det var en hvid habit. Interessant. Det var sjældent hun så folk have tøj som dette på.
Så satte han sig på bænken, og snakkede til hende. Han lød overlegen. Skulle hun give ham tilbage af samme skuffe? Egentlig orkede hun det ikke lige nu. "Det kunne være værre", svarede hun roligt, som blev hun slet ikke påvirket af hans tonefald. Men det gjorde hun faktisk heller ikke. Hun kunne ikke have været mere ligeglad. Først nu, lagde hun mærke til at hans stemme havde rystet. At han var bange var umuligt. Han frøs sikkert. Den der habit så ikke specielt varm ud.

Baal tog en cigaret op af lommen, tændte den, og rak pakken hen mod hende, for at tilbyde hende en. "Hvad laver sådan en ung pige som dig her på denne tid af aftenen i sådan et vejr? Man ved jo aldrig hvad der sker." Han kiggede undersøgende på hende som for at finde ud af hende. Hun virkede lidt anderledes, end alle de andre kvinder han mødte.

Izobell viftede med hånden, da han tilbød hende en cigaret. Hun røg ikke, og havde aldrig gjort det. "Nej tak", svarede hun, i noget der mindede om en høflig tone. Hun lagde hovedet let på skrå, da han snakkede igen.
"Jeg er ude for at gå mig en tur", svarede hun så. Hvorfor spurgte han overhovedet? Men han havde jo ret, hun kunne ikke vide hvad der kunne ske. "Hvis jeg skulle bekymre mig om hvad der sker, kunne jeg ligeså godt holde mig for mig selv. Så ville jeg ikke engang kunne gå på arbejde, vel?", hun sendte ham et lille smil. Det var i hvert fald hendes mening. Hvis hun hele tiden bekymrede sig over hvad der kunne ske, ville hun aldrig kunne foretage sig noget. Sådan havde hun ikke lyst til at leve sit liv. Det virkede åndssvagt.

"Hmmm, ja det har du vel ret i. Sådan må vi jo alle leve i den tid vi lever i, i dag." Han trak cigaretterne tilbage, og tog endnu et hiv fra sin cigaret. "Jeg har hørt, at der skulle rende en makaber lejemorder rundt. Ud over at dræbe dem han blvier bedt om, så tager han også deres organer for at lave undersøgelser med dem." Baal skar ansigt af det, som for ikke at hun skulle få mistanke om at det var ham selv, han snakkede om. "VIldt ulækkert."

Izobell nikkede langsomt til det første han sagde. Derefter fjernede hun blikket fra ham, og lod langsomt de blå øjne undersøge omgivelserne. Heldigvis blev regnen bare ved med at være en mild støvregn, men hvem vidste? Måske ville det lige pludselig stå ned i stænger? Én ting var sikkert: Så havde Izobell ikke lyst til at være udenfor.
Da han igen snakkede, vendte hun ansigtet imod ham, bare for at virke interesseret. En lejemorder? Og endda en markaber en af slagsen? Det lød ikke godt. Sådan noget lød aldrig godt. Hun tænkte lidt over et svar. Det lød helt utroligt klamt. Tog morderen deres organer? Og så for at lave undersøgelser med dem? Det var længe siden Izobell havde hørt noget så klamt. Det lykkedes hende dog at forholde sig roligt, uden at ændre udtrykket i sit ansigt.
"Virkelig?", sagde hun, "Ja, det lyder godt nok klamt". Hun vidste ikke hvad mere hun skulle sige. Det ville kun komme til at lyde dumt.

Baal nikkede og kiggede væk. Han håbede at hun ikke anede uråd, om at det i virkeligheden var ham. Han tog endnu en slurk af sin lommelærke og kiggede tilbage på kvinden. "Hvad hedder du egentlig, frøken?"

Izobell kiggede fortsat på ham. Han havde en lommelærke. Det var utrolig lang tid siden hun sidst havde set sådan en. Gad vide hvad han havde i den? Whisky? Vodka? Havde man overhovedet vodka i sådan en ting? Izobell der aldrig havde ejet en lommelærke, vidste det af gode grunde ikke.
"Izobell", svarede hun og lod hovedet glide let på skrå. "Hvad hedder du selv?", spurgte hun så nysgerrigt. Hun vidste godt, at hun sikkert ikke var ligeså høflig som ham. Men hun kunne bare ikke se sig selv kalde ham for 'Unge herre' eller noget i den stil. Det lå bare ikke til hende. Bare hun tænkte på det, lød det mærkværdigt. Hvordan i alverden ville det så ikke lyde, hvis hun sagde det højt?

Baal så at hun kiggede på lommelærken. "Whiskey.." sagde han og tog endnu en slurk. "Elsker det stads". Han kiggede lidt på hende da hun svarede, og spurgte ham om hans navn. Det var længe siden, nogen sidst havde spurgt.
"Baalichi er navnet.. Men kald mig bare Baal." Han tog et hvæs af cigaretten og kiggede op i himlen.

Izobell nikkede langsomt. Var hun virkelig så nem at gennemskue? Men nu havde hun så også kigget på den, så hvad hun tænkte, var nok ikke svært at gætte. Hun løftede det ene øjenbryn, da han fortalte sit eget navn. Baalichi? Wauw, det var da... specielt. "Ja, jeg tror bare jeg kalder dig for Baal", sagde hun med et skævt smil. Det var heldigvis nemmere at huske, end det andet.
Hun løftede den ene hånd og førte den igennem håret. Med en langsomt bevægelsen, skubbede hun en blond tot hår om bag sit øre.

Baal tog endnu et sug af cigaretten. "Hehe, du virker lidt overrasket over mit navn?" Han kunne ikke lade være med at grine. "Gør ikke noget.. Men det er ellers normalt der hvor jeg kommer fra." Cigaretten var ved at gå ud, så Baal slukkede den helt ved at tvære den ud i bænken, hvorefter han smed skoddet væk. "Izobell... Smukt navn."

Izobell lyttede en anelse nysgerrigt, til det han sagde. Der hvor han kom fra?
"Ja, det virker lidt specielt", sagde hun med et blidt smil. "Hvor kommer du da fra?", tilføjede hun så. Måske var det et eller andet asiatisk sted? Navnet var i hvert fald ikke et, hun havde hørt før. Men det betød jo ikke at det var asiatisk.
De blå øjne fulgte hans bevægelser, da han tværede skoddet ud på bænken. Hun skar en kort grimasse, men fjernede den igen, inden han kiggede tilbage på hende. "Sig det til min mor", sagde hun med et grin.

"Altså.." Baal begyndte at få det ubehageligt.. Han havde jo ikke rigtigt lyst til at fortælle at han ikke var menneske. "Faktisk.. Er jeg halvt dæmon, halvt engel." Han rømmede sig og var rød i hovedet. Kunne det virkelig passe at han lige havde fortalt et menneske hvad han var?

Izobell løftede undrende det ene øjenbryn, da hun så, at han blev rød i hovedet. Hvorfor blev han nu det? Var han flov? Det gjorde Izobell forvirret. Hvorfor i alverden skulle han være flov? Hun skyndte sig at snakke, inden der sænkede sig en pinlig stilhed over dem. "Åh... Sejt nok". Hun lod hovedet glide på skrå. "Hvorfor rødmer du?", spurgte hun så, "er du flov?". Izobell fik en underlig tanke. Måske vidste han ikke, at hun godt kendte til hele den magiske verden. Det var der jo faktisk en del mennesker, der ikke gjorde. Hun var bare ikke et af dem.

"Det er fordi jeg ikke altid har det så bekvemt at fortælle om det til mennesker. Jeg har det bedre med det, magisk væsen og magisk væsen imellem. Har haft et par.... Uheldige episoder de gange andre mennesker fandt ud af at jeg var et magisk væsen." Han smilede skævt til hende og håbede ikke at hun spurgte til hvilke episoder. Hans ellers store ego var ikke kommet sig over det endnu.

Izobell nikkede forstående. Det gav da meget god mening. Hvis han havde haft nogle uheldige episoder, som han kaldte det, kunne hun godt forstå hans reaktion. Hun spurgte ikke ind til det, skønt hun var meget nysgerrig efter at høre om de 'uheldige' episoder. Men nogle gange kunne hun rent faktisk godt beherske sig og holde sin mund.
"Der bliver ingen uheldige episoder her", sagde hun med et skævt smil, "Medmindre du laver en", tilføjede hun så drillende. Derefter flyttede hun blikket fra ham, og kiggede ud over parken. Gad vide hvad klokken var blevet?

Baal kunne ikke lade være med at grine. "Aaarh, jeg tror nu ikke lige frem at jeg har lyst til at genskabe de episoder. Lad os bare lade det være ved, at det handlede om at nogle professorer gerne ville undersøge mig. Mens jeg var i live, skal det lige tilføjes." Han tog et sug af smøgen og kiggede rundt ud over parken. Klokken var ved at være mange, og den mand han skulle slå ihjel var endnu ikke dukket op. "Forbandet" kunne han ikke lade være med at mumle for sig selv.

Izobell skar en kort grimasse inden hun lod sit blik falde på ham igen. Hvem i alverden ville dog gøre sådan noget? Hun bed sig let i læben. Mindede sig selv om alle de forfærdelige væsener, der egentlig færdedes på jorden. Dét ville i hvert fald ikke ske igen. Ikke her i aften i det mindste.
Hun kunne ikke lade være med at lægge mærke til hans mumlen. Selvom det egentlig ikke ragede hende, spurgte hun alligevel. "Hvad er der galt?"

Baal blikkede flakkede lige hurtigt hen til hende. Han måtte have sagt det højt nok til at hun kunne høre det. "Nå, det er en opgave jeg har fået fra mit arbejde, hvor jeg skulle mødes med denne mand. Men fandeme om fjolset ikke er dukket op endnu?" Baal slog opgivende ud med armene. "Sådan sker det næsten altid."

Izobell lod sit blik forlode ham igen, og kiggede hen på det stort træ. Det var ret ubevidst, hun gjorde det. Dog lyttede hun opmærksomt til det han sagde. En opgave fra sit arbejde? På den her tid? Det måtte da være et underligt arbejde. Medmindre han arbejde om natten. "Hvorfor skal du mødes med ham?", spurgte hun nysgerrigt. Det lød som om han havde prøvet det en del gange før. Hvor måtte det være irriterende, at skulle vente på nogen, som ikke dukkede op.

Baal kiggede skævt til hende. Det ville nok ikke være oplagt at fortælle hende nu, at han var lejemorder. Så derfor: "Jeg arbejder i byens underverden. Altså det jeg skal med manden er ikke helt på den rigtige side af loven." Han smilede skævt. "Men hvad med dig? Har du et job, frøken Izobell?"

"Åh", Izobell nikkede langsomt. det ville være dumt at spørge yderligere ind til hans job. Det kunne måske skaffe hendes problemer på halsen. Og det havde hun absolut ikke brug for. Da han spurgte om hendes arbejde, kiggede hun dybt alvorligt på ham. "Jeg sælger stoffer", sagde hun med en alvorlig stemme. Det lykkedes hende sådan cirka at holde masken i 5 sekunder, inden hun begyndte at grine. "Ej, jeg arbejder i en boghandel", sagde hun med et skævt smil. "Jeg er butiksassistent".

Baal smilte til hende. "Ja ,okay, du ligner heller ikke en pige, der vil sælge stoffer." Han faldt derefter hen i tænksomhed. Burde han sige, hvad hans job var? Neej. Hun virkede troværdig, men det kunne bare give ham selv problemer, hvis ikke også hende. Baal tog sin lommelærke frem igen og tog en tør. Derefter kiggede han på hende. "Kunne du tænke dig en tør min ven? Bare for at få varmen?"