Summer

Sted: Stranden
Tid: 14:35
Vejr: Vindstille, skyfri og sol.

Man skulle næsten tro at det var blevet sommer, dog var det stadig for koldt til at smide tøjet, og vandet var sikkert iskoldt. Rachel havde på ingen måde lyst til at afprøve vandet, hun havde det udemærket i sin sandfarvet læderjakke, der dækkede over en ternet skjorte. Hun havde stillet sig op på en sten så hun slap for at gå rundt med en sandkasse i skoende og samtidig kunne nyde udsigten, selvom det sikkert havde været det samme om hun så havde stået i sandet eller ej. Det hele var bare mere besværlig gjort ved at hun stod op stenen, hvor hun konstant skulle være opmærksom på at holde balancen. Rachel havde stukket hænderne ned i jakkelommen, og stirrede ned på sine army grønne converse. Det mørkerøde hår var faldet ned i hendes grønne øjne, der ikke rigtig syntes at bemærke hendes omgivelser, men mest af alt stenen hud stod på.
Da en skrigende fugl fløj hen over stranden, kiggede hun kort op, i den tro at hun kunne blive stående, men før hun vidste af det, syntes det hele at snurre rundt og før hun vidste af det, mærkede hun jorden under sine håndflader. Hun trak sig op at sidde på knæene og børstede det værste sand af sine bukser og jakke. "Pokkers." Mumlede hun, og med en let øvet bevægelse fejede hun en tot rødt hår om bag øret.

Zankuji var nede på stranden for en gangs skyld da han ikke havde noget og lave for sig selv der hjemme så han var taget til stranden for at se om der var nogen men han kunne ikke rigtig se noget så han gav sig til at løbe sig en tur gennem den åbne strand.
Han løb ved vand kanten på stranden men han blev ikke ramt af vandet på den måde så han ville ikke blive svækket af det på nogen måder og det var så kun godt nok for ham.
Han smilte for sig selv mens han løb der og slappede bare mere og mere af det var godt og få sig noget motion for en gangs skyld det var ikke særlig tit at han fik sig noget motion som han gjorde nu og løb vider til at han måske mødte nogen.

Rachel kiggede op da hun hørte lyden af en person der kom løbende hen af stranden. Hun kiggede mod personen, som viste sig at være en mand, i fuld sprint hen over den fugtige strand. Han så vældig sund ud, mens han løb muligvis opslugt af sine egne tanker ligesom alle andre løbere. Sports folk brugte altid tiden på at gemme sig væk i deres egen verden af tanker imens de løb, sådan var det stort set med dem alle sammen. Rachel selv kunne ikke rigtig udtale sig på området, da hun aldrig havde den type der løb vildt meget. Hendes krop kunne simpelthen ikke klare det, eller det var i hvert fald hvad hun selv bildte sig ind. Hun kunne sikkert godt klare det hvis hun ville, men hun havde bare aldrig rigtig taget sig sammen, hvilke betød en elendig kondi, eller noget nær.
Rachel trak øjne til sig, og kom på bene, hvor hun børstede det sidste sand af knæene og rejste sig op. Hun truttede kort med læberne, før hun begyndte at gå væk fra stenen, ned mod den første sti der ville føre væk fra stranden, op mod vejen.