It's a rainy day

Sted- Biblioteket
Tid- Klokken er 15.01
Vejr- Det regner og er koldt
Omgivelser- En masse reoler fulde af bøger, bibliotekarer og andre væsener.
Dag- Det er en torsdag

"Eh... Er det her biblioteket?", mumlede Cameron og kiggede på den store bygning foran sig. Det lignede et biblioteket, men det havde den sidste butik også gjort. Han var endt i en underlig butik, som solgte alle mulige urter og andre ting. Ikke ligefrem det han havde ledt efter. Regnen havde taget til, og var nu endnu kraftigere end den havde været for bare 5 minutter siden. Det gjorde Cams sorte hår helt fladt og vådt. Hans tøj var også ret vådt efterhånden. "Årh hvad pokker!", sagde han og trådte ind. Han havde bare brug for at komme i tørvejr, hvis han ikke ville få en forkølelse på nakken. Sygdom var ikke lige en ting, han brød sig om.
Da han kom indenfor, omsluttede varmen ham. Et hurtigt kig på omgivelserne fortalte ham, at det ganske rigtigt var et biblioteket. Der var fyldt med store, høje reoler fulde af bøger. Cam satte benene i bevægelse og lod samtidig hånden glide igennem sit hår. Det resulterede i en ret vild og rodet frisure. Han tog sig dog ikke synderligt meget af det. Heldigvis havde hans jakke taget af for regnen, så hans t-shirt var ikke blevet så våd, som den kunne være blevet. Det var kun nede i kanten, hvor hans jakke ikke havde dækket. Imens han gik, åbnede han jakken og tog den af. Han fandt en knage, som han hang den på. Det var tæt på en radiator, så den kunne tørre.
Nå. Nu var han her altså. Biblioteket. Gad vide hvornår de lukkede? Med et træk på skuldrene satte han kursen imod en af de fjerneste reoler. Der måtte være en bog han kunne læse lidt i. Det var lang tid siden, han sidst havde læst i en helt almindelig bog.
Cam syntes det var en skam, at der ikke var flere, som brugte bibliotekerne. Det var jo en fantastisk hyggelig mulighed for at læse en bog. Og så var det gratis! Det var næsten det bedste ved det hele.
Fordi han nu var så optaget af tankerne om de fantastiske biblioteker, glemte han bare de fantastiske trapper, som bibliotekerne også havde. Derfor snublede han og faldt ligeså lang han var. En overrasket lyd undslap ham, sekundet før han tog fra med hænderne. Det afbød noget af faldet, men det havde stadigvæk slået luften ud af ham. "Skønt", hviskede han.

Udenfor stod regnen ned i stride strømme og det lignede ikke at det ivlle stoppe inden for den nærmeste fremtid, hvilket fik mange af Terre's væsner til at søge indendørs. Lyden af hastige skridt kunne høres komme mod biblioteket. Disse skridt tilhørte en ung mand, med halvlangt brunt hår og blå øjne. Hans tøj bestod af et par jeans, som var mere eller mindre ødelagte, for ikke at nævne gennemblødte, en sort skjorte, en sort vinterjakke med pels på hattens kant, og et par slidt converse. Alt var gennemblødt, hvilket sikkert var grunden til han var endt her. Normalt ville han ikke befinde sig på biblioteket, da han mente det var for mennesker der ville have uddannelse eller allerede havde en. Han havde ingen uddannelse og var heller ikke i gang med en. Han havde ingen penge, da hans forældre smed ham ud for mange år siden, hvilket var ganske forståeligt.

" Zam? Hvad laver du dog her?" sagde en kvinde bag disken, da hun så han komme ind gennem døren. Han så op i et ryk så vandet fra hans hår nærmest blev kastet op på væggen " Oooh... Ehm tja... Jeg søger ly for regnen" sagde han med en lettere usikker stemme. Han var ikke vandt til at være her, men alligevel kendte de fleste i byen ham, da han tit var på en af diverse bar for at spille noget musik, bare for at få lidt penge til han og hans hund kunne overleve, nu når de ikke havde nogle steder at bo. Hans ene hånd gled gennem hans hår inden han gik ned mellem de mange hylder med bøger og så om der måske skulle være noget der fangede hans opmærksomhed.

" Zam? Hvor er Joker egentlig?" lød en stemme bag ham, hvilket fik ham til at stoppe op " Joker? Han er der hjemme..." sagde han og sukkede kort. Hjemme? ja gid man kunne kalde stedet for det, men det var nærmere en baggård af en slags, men det var ikke fordi han ikke havde det godt, for det havde han, dog ville det nu være rart at have et sted at sove... Et ordentligt sted så man ikke vågnede med smerter i hele kroppen. Han sukkede kort for sig selv inden han gik videre ned mellem reolerne og stoppede brat op... Duften af dæmon fangede hans næse, hvilket fik ham til at ændre attitude. Han hadede dæmoner, men det var nok fordi han dræbt hans far, trods det var et stykke tid siden efterhånden, men derfor sad hans dræber instinkt stadig i ham, men måske også fordi han var djævel og djævle og dæmoner aldrig har været gode venner.

Der gik et lille stykke tid, inden Cameron fandt sig selv i stand til at komme på benene. Han sukkede irriteret og gav sig til at børste skidtet af sin trøje og bukser. Det skidt på trøjen gik nemt af, da den var tør, men bukserne var straks en anden sag. En let rødmen bredte sig hen over hans kindben. Han var faktisk en smule flov. Hurtigt kiggede han sig omkring for at se, om nogen havde set hans lille stunt. En ældre dame stod og stirrede på ham.
Cam løftede den ene hånd og vinkede halvt til hende. "Hej", sagde han tamt og sendte hende et hurtigt smil, inden han begyndte at gå væk fra hende. Nu gik han igen imod indgangen. Ikke fordi han havde tænkt sig at forlade biblioteket, for det havde han virkelig ikke. Det regnede nu helt utroligt meget, så det ville være meget dumt at gå udenfor nu.
Han valgte at søge hen imod en sofa lidt længere væk. Den stod i et hjørne, hvor der også var et bord og en lænestol. Inden han nåede at snuppe en bog, kastede han sig ned i sofaen.
"Arh... En bog..", mumlede han og følte sig endnu en gang dum. Det var første gang han besøgte det her bibliotek. Hvor var de bøger han kunne lide at læse? Det nemmeste ville nok være at spørge en bibliotekar eller noget lignende. Han kom derfor på benene igen og vandrede hen imod en ledig bibliotekar.
"Undskyld mig?", sagde han stille, da han nåede hen til hende. "Jeg har brug for...", han blev afbrudt af damen.
"Beklager ven, jeg har fri nu. Fortsat god dag". Cameron kiggede forvirret efter hende. Hun kunne da ikke bare gå på den måde. "Eh... okay så", han lod fingrene glide igennem sit hår og vendte sig så om. Hans øjne fangede en skikkelse lidt væk. Det var en dreng. Eller ung mand. Hvad det nu blev kaldt. Han så bestemt ikke glad ud. Cam gik hen imod ham og sendte ham et forsigtigt smil. "Er der noget galt?", spurgte han roligt.