The rain is over us.

S: Foret - skoven
O: Træerne og regnen der siver ned fra himlen
V: Det regner og er lettere koldt men stadig lunt
T: 15:00

Der kom en mand vandrene ind i stien ind til denne skov, som han intet kendte til, men det var vel der han kom fra der hvor han blev til det han har inde i sig. Denne mands navn var Laiden. Laiden var ikke ligefrem sådan en man skulle komme for tæt på, da han for det meste prøvede og holde sig væk fra andre, da han ikke ligefrem var den fedeste person og være sammen med, han havde en plettetstraffeatest, og derved kriminel, han gik blot inde på stien men besluttede sig for at gå væk fra stien og lidt andet sted hen i skoven. Det var nok også noget af det bedste man nu lige tænker på, Laiden havde ikke været ude i en skov i lang tid, han havde egentlig ikke været ude i en skov siden dengang med elverne, men sådan var det jo, når man fandt ud af et mord, men man måtte vel bare leve med at man var plettet.
Laiden gik blot der og lod regnen komme over sig, mens han havde sin cowboy vest på, og en tanktop inden under, hans bukser var sorte jeans, mens han havde nogle slidte militærstøvler på, han nød regnen sive ned i hans mørke brune hår. da det ikke lige hver dag at det regnede som nu.
Laiden vidste godt der kunne være jagt her inde i skoven af mennesker, men også af disse væsner som blev kaldt vampyrer, men varulve var nu også den slags som tog på jagt her i disse skove. Laiden så op i himlen og fik regnen til at sive ned på sit ansigt, mens nogle dråber gled ned af hans kinder, han var godt gennemblødt pga. regnen men han var vel bare veldig ligeglad med om han blev forkølet eller hvad, han nød blot at være her ude i skoven, selvom det nok var farligt, men han kunne vel forsvare sig selv, som han altid har gjord, og som rigtig nok han kunne sagten forsvare sig, selvom det nok var en dum ide nogle gange da han kunne blive dræbt, selvom han var lidt ligeglad med døden han var ikke bange for den, og han var ikke bange for at dræbe et menneske eller væsen, han havde jo gjord det før, og derved vidste han at han ikke behøvede og gøre så meget ud af det.
Laiden stoppede op lidt og så på træet der var skud på disse træer som om noget havde været på jagt med et våben af et art, Laiden elskede jagt, og derved havde han en nemmere version af dette store formål at finde den person der prøvede og jage noget, selvom mange de jagtede dyr, men ikke mennesker, men der var jo nogle som jagtede mennesker, som vampyrer.
Laiden fik gået efter disse skyd spor på træerne, og fandt da en hjort der var blevet skudt men ikke blevet taget med sig, som om noget kom før jageren og derved jageren måtte havde flygtet, han vændte blikket om og så geværet på jorden, og længere henne noget afrevet tøj, som om noget havde været her og dræbt mennesket? Laiden gik hen til nogle blade som så ret meget til at skjule noget, han fik taget nogle af bladene væk og så det var et menneske der var blevet dræbt. Laiden hævede det ene øjenbryn og vidste ikke lige hvad der kunne havde dreabt denne mand?

Det var en kedelig dag, det regnede og luften var utrolig fugtig. En dårlig dag for en varulv. Manda sad oppe i et træ og gøs sig over den trælse fugt som var i luften. Han kunne næsten føle sin pels blev fugtig, selvom den ikk var fremme. Han gned sin kind, den var ikk våd, bare mærkelig. Han sukkede opgivende og trak sit hår tilbage fra panden. Han kiggede op på himlen fra et hul han kunne se mellem træernes blade. Han havde fundet godt dække fra vandet, men der kom af og til et par dryp ned på ham. Det irriterede ham, men hellere det end at sidde et sted hvor det øsede ned på en med dråber. Især når han ikk havde taget sin regnjakke på. Han havde en helt almindelig T-shirt på, som klistrede til hans overkrop og et par bukser som sad løst. I det mindste var bukserne ikk så modtagelig overfor vand. Han kiggede på sine sko, også godt vandtætte. Men desværre ikk T-shirten. Han sad op til flere gange og fik den til at lade være med at sidde fast til hans hud. Han strakte sig og gabte lavt, han kedede sig utrolig meget, der måtte gerne tage og ske noget interessant.
Med den tanke, kunne han lugte noget. Det var en svag lugt, men det var tydeligt at det var en varulv. Han satte sig ret og kiggede ned på jorden. Gad vide hvor lugten kom fra? Forhåbentlig ikk ham selv, fordi den lugt havde han vænnet sig til for mange år siden. Men han var ikk så tit ude i regnen. Han smilede let da han så en ung mand stå dernede. Han nød åbenbart regnen, men der var også forskel fra varulv til varulv. Alle med hver deres smag og vaner. Han smilede lidt lumskt og hans gule øje gav et skær fra sig. Han stoppede dog op og lænede sig tilbage mod træet. Han holdt sig for sit højre øje og åndede lidt tungt noget tid. *Slap af Black... Han har ikk gjort noget* tænkte han stille til sin varulv. Han kiggede på manden. Gad vide hvad han lavede herude? Jagt på dyr, eller måske mennesker? Han trak på skuldrene, den eneste måde var at spørge, men han gad ikk til det.
Han kiggede samme sted som personen, han sukkede let og gned tindingen. Han havde stadig hovedpine over den jagt der var kommet forbi for nogle timer siden. Men det var en underholdning at se på for Black, så derfor måtte Manda ikk blande sig. Han sukkede opgivende, tænk sig ikk at kunne styre sin krop fuldkommen. Han kom med et fnøs over tanken, han kunne styre sin varulv, bare ikk dens personlighed. Det lød sjovt. Han kiggede op på himlen, det måtte gerne stoppe med at regne.
Han så ned igen, han fik et undrende blik. Manden var væk? Han kiggede rundt, hvor pokker gik han hen? Han rejste sig op og gik længere ud på grenen. Den var godt tyk, så derfor ville den ikk knække lige med det samme. Han sukkede opgivende og hoppede hen til et andet træ. Han kiggede ned, hov! Der var han. Han hoppede hen i det næste træ, så han kom en tand tættere på. Han kiggede ned på ham, han havde vist fundet liget. Han smilede en smule ondt, han havde ikk dræbt mennesket. Men han havde heller ikk stoppet det. Han bukkede sig ned, gad vide om varulven i manden havde tænkt sig at gøre noget ved mennesket.

Laiden vidste godt det var dumt at gøre noget ved dette menneske da det blot ville gøre noget værrer ved Laiden.
Laiden rejste sig op istedet for, han mærkede en lettere mærkelig følse med at en eller anden så på ham, han vidste ikke hvem det var, men følsen var der, og den var lettere trættende for Laiden. Laiden så op på træerne der var noget som gemte sig, men han vidste ikke hvad, han fik dog øje på noget ved et af træerne oppe i træet, han gik over til træet og tænkte lidt om han skulle spørge hvad han lavede oppe i det træ, men dog lod han hver, eller mere, "Hvad er der sket?" Spurgte han blot om rimlig koldt, men han ville dog havde svar på hvad der var sket her, han vidste det jo selvfølgelig ikke, men han ville nu gerne vide det.
Laiden så op på denne person oppe i træet hvem var det? Dog fik han hurtigt set at det var en mand som var oppe i træet, det havde han ikke ligefrem regnet ud, men han regnede det ud og han var vel heldig nok til at regne det ud.
Laiden sukkede stille og så over på dyret igen, han så da op på denne mand som var oppe i træet "Kan du ikke komme her ned?" Spurgte han blot, rimlig vressen, og ventede blot på at han svarede ham, Laiden så ned, da nogle regndråber landte i hans øjne og derved gjorde at han fik svært ved at se op, han blinkede et par gange og så derefter op igen, blot for at se om han stadig var der ham manden.
Laiden fik en strejfe i hovedt, denne mand havde vist været der oppe i lang tid kunne det vist ses på hans t-shirt, Laiden hævede det ene øjenbryn, men dog tænkte han lidt, denne mand var sikkert heller ikke et menneske, han kunne dog lugte det hvis han gik i ulveform, men han ville ikke da han jo ikke ligefrem vidste hvad der ville ske hvis han så ham, og troede han ville gå til angreb, det var vel noget alla det han håbede lidt at det ikke ville ske hvis det nu kom til at ske.
Laiden havde en lettere mistanke om at ham manden var varulv som ham selv? Måske han smilede skævt, og tænkte lidt at det kunne jo godt være, men han vidste det jo heller ikke ligefrem som alle vidste hvad de var eller hvad andre var, da det jo sådan set kunne være at nogle kunne lugte det eller andre kunne bare mærke det på ens aura, det var forskelligt til væsen til væsen.
Laiden så ned igen, og ventede på at manden ville komme her ned så han var fri for at få regn i sine øjne igen, da det hele tiden gik galt, han vidste ikke ligefrem hvad der ville ske hvis denne mand var en varulv og denne varulv ikke ligefrem havde lært og styre den som Laiden havde da han var yngre, men han vidste det jo ikke da det jo var forskelligt til varulv til varulv. Men det måtte man vel se på en måde, og den måtte han vel se om det skete nu eller om det ikke skete.

Han var ikk overrasket over at blive fundet. Han prøvede ikk engang at gemme sig, men han var dog en smule overrasket over hvor ligeglad manden var over liget. Han smilede stille. Han satte sig ned på grenen og svingede lidt med benene. Det var svært at høre hvad han spurgte om, siden de havde en vis afstand til hinanden fra jorden og træet. Han lænede sig tilbage, så hans ben holdt fast i grenen og han vendte på hovedet. Han kiggede på ham, "Enkelt, manden var på jagt, men det var en vampyr også." svarede han og trak på skuldrene. "Manden havde dræbt hjorten, og derfor tog vampyren ham bagfra fordi han ville have for travlt med hjorten." Han vippede lidt frem og tilbage. Han slap grenen med benene og landede på jorden. Siden han blev bedt om at komme ned, kunne han vel godt. Han gad bare ikk komme ordentlig op på grenen igen for at kravle ned. Han strakte sig lidt og kiggede på ham. "Ikk noget særligt. Bare det sædvanlige der sker i skoven. "
Han kiggede stille på ham, han sukkede let. "Jeg er varulv." sagde han roligt. Han vidste godt at han ikk blev spurgt om det, men det var nemt at se på hans udtryk at han ikk kunne regne det ud. Han kiggede hen mod liget og smilede let. "Kommet for at jage? Eller gik du bare en tur?" spurgte han roligt. Han sukkede og fik sin T-shirt til at slippe hans overkrop igen. Han frøs ikk, havde knap gåsehud. Han hadede bare fornemmelsen af hans T-shirt klistrede sig sådan til ham. Han satte hovedet på skrå, han gjorde sig vist mange tanker om hvordan han var som varulv. Om han kunne styre den, eller havde svært ved det. Det var et svært spørgsmål, han kunne og alligevel ikk. Han kløede sig på hovedet.

//Undskyld det ikk blev så langt xD

Laiden så blot på ham som hvad han havde gang i, men da han fik af vide at han var en varulv, var nu mere bare sådan, ja, han huskede dog dengang med varulven i skoven dengang, men sådan var det vel ikke længere "Jeg var bare ude for en gå tur" Sagde han blot, og så på denne mand, men han tænkte lidt over at vampyrer og varulve ikke ligefrem var de bedste venner, men han vidste det godt vampyrerne prøvede så meget som mugligt og få deres plads mens varulvene bare skulle leve i de små steder som i kloarkerne eller de steder, sådan var det ret tit.
Laiden havde set for meget af det i det store London, vampyrerne jagtede dem ned en efter en, det var forfærdeligt og se på, men de skulle blot havde gjord noget igen, og hvis det skulle være sådan så ville det være at varulvene i sidste ende ville vinde over vampyrerne, men han vidste intet aligevel kun om London han kendte intet til det her?
Laiden sukkede lettere trættende, men stadig som sulten men han skulle dog bare hjem der var mad. Laiden så på denne mand "Hvordan har varulve og vampyrer det sammen i denne by?" Spurgte han blot om for at vide lidt mere, hvad han skulle være på jagt efter og ikke på jagt efter, han så på mandens overkrop det var nok det eneste på ham som var vådt og så hans hår selvfølgelig, men ellers ikke rigtig noget andet var vådt, og så hvis man så på Laiden, nærmest alt var vådt, det var vel sådan det var, når man ikke havde en paraply med sig, men det var han vel bare glad for, han smilede skævt, i et lumsk smil som om han var sådan lidt tænkelig over at gå på jagt efter en vampyr hvis det kunne lade sig gøre.
Laiden tog dog tanken fra sig igen, da han blot ville høre hvordan deres forhold var her på ængende med hinanden, da London var de ikke de allerbedste venner, men han håbede dog at han kunne få lidt nyt info om der var ballade mellem dem, eller om de bare levede side om side med hinanden, han vidste det ikke, men han ville gerne vide det.

//It's okay :3 bare der er noget stof i man kan svare tilbage til xD så jeg glad :3

Han kiggede stille på ham og nikkede let da han svarede på det. Han klappede ham en enkelt gang på hovedet og aede ham derefter på det, "Så er det da også i orden." sagde han roligt. Han gik hen til liget og kiggede ned på det. Så kunne man vel lære aldrig at lade ryggen stå bare, det var ikk altid at man var den eneste på jagt i den her by. Han var bare glad for at han aldrig havde ladet noget snige sig ind på ham. Selv hvis han sov, ville han reagere på den mindste mistænkelige lyd som ikk passede ind i skovens naturlige omgivelser. Han kiggede hen på manden igen, "Hedder forresten Manda." sagde han og havde et stille udtryk. Han måtte nok indrømme han blev træt af at stå i regnen. Han var især træt af sin våde T-shirt, men hellere den end bare overkrop og så gå rundt i regnen med det. Han strakte sig og kløede sig på hovedet, han blev garanteret forkølet efter den omgang regn, den tid den sorg som man siger. Han kiggede rundt da han synes at høre noget, men han opdagede at det bare var et dyr lidt længere væk. Han sukkede stille, han gad ikk til at slå en vampyr, så det var vel kun godt.
Han blev lettere overrasket over hans spørgsmål, en ny varulv? Han måtte nok indrømme han ikk havde set ham før. Han tænkte lidt, det var egentlig et svært spørgsmål. Ham selv var venner med vampyrer, men det var vel forskelligt fra vampyr og varulv til den anden. Han trak på skuldrene, "Altså det er ikk fjendtligt, men det kommer an på hvilken vampyr du støder ind i, eller varulv selvfølgelig." sagde han roligt. Han kiggede stille på ham før han gik hen til ham, han pegede stille på hans brystkasse. "Måske du skulle komme indenfor og blive tørret frem for at stå herude og blive fuldkommen gennemblødt." sagde han roligt og kiggede opgivende på ham. Han var en smule højere end manden, men han vidste ikk om han var ældre. Han genkendte udtrykket i hans øjne, jagt-instinkt. Hans eget betød mere drille, da hans varulv gik mere indenfor at drille eller lege med byttet, frem for at jage det fuldkommen. Han grinede let, "Altså hvis du gerne vil jagte en, så find en der er imod varulvenes eksistens i byen." sagde han. "Jeg var faktisk den første varulv der kom til byen, så du kan gætte dig til hvor svært det har været for dem at acceptere at vi kom hertil." svarede han opgivende. Han havde været i Di Morga i 2-3 år, men der var kun kommet flere varulve til med tiden.

Laiden så blot på ham med et lettere hævet øjenbryn, han vidste ikke lige hvordan han kunne se det da hans øjne ikke ligefrem sagde noget til hvad han havde lyst til, da det var mere hans mund og læber man kunne se det på, men man kunne aldrig rigtig gennemskue ham, derved blev han lidt underligt tilpas.
Laiden gik et lille skridt tilbage "Såeh det vil sige, at det ikke er så mange år siden de kom til byen her?" Spurgte han blot om, mens han ikke rigtig lige vidste hvad han skulle sige til det andet "Jeg behøver ikke jage, i forvejen er der så mange strizzer i røven på mig at det er næsten helt umugligt for mig, med mindre jeg for dem rystet af mig" Sagde han lettere træt af de dumme strizzer man skulle næsten tro at det var som om han var sådan en lille dreng hvor der var babysitter som var efter ham, for at holde øje med ham, da han blot vavr kriminel og de vidste han kunne finde på meget af det værste.
Laiden så lidt rundt mellem disse træer, da han igen huskede at han havde glemt og svare på noget "Hvorfor vil du egentlig havde jeg for noget tørt tøj på?" Spurgte han så lidt koldt over, som om han var lidt sur over at ham Manda manden han prøvede og måske få ham væk, eller bare for at han ikke blev forkølet. Han kunne godt huske navnet, men stadig han vidste ikke ligefrem om han skulle sige sit navn, men dog gjorde han det aligevel "Laiden" Sagde han kort og diskredt, for at fortælle hvem han egentlig var, men der var vel bare sådan noget nogle gange, at Laiden var i lettere godt humør og dårligt humør.
Han så på denne Manda, han tjekkede ham hurtigt ud, men da da han hørte et lettere knæk bag ved nogle træer, så han bag ud, der var en skikkelse som løb væk som om denne skikkelse var bange for dem, eller hvad vidste Laiden det var jo aligevel ikke ligefrem hver dag man mødte nogle som dem, men aligevel farligt hvis man ikke ligefrem havde lært at styre sin ulv inde i sig. "Har du lært og styre din ulv?" Spurgte han så blot om for at vide om det var at han skulle være forberedt på noget eller bare kunne være helt rolig, han vidste selvfølgelig ikke hvad Manda tænkte om Laiden, men han var også lidt sådan bare det var der ikke skete noget mellem dem, så var han helt okay med det hele.

Han kiggede stille på ham, han fik et undrende udtryk og satte hovedet på skrå. Gad vide hvad der var galt med ham? Han trak på skuldrene, det ragede ham egentlig ikk så meget. Han havde det irriterende nok som det var med ikk at få Black til at skulle slå ud efter en anden varulv inden overhovedet at kende ham. Black kunne slå ham senere, hvis det var nødvendigt. Han strakte sig igen og sukkede, han fik igen sin T-shirt til at slippe hans hud. Han tog fat i noget af det nederste ved sin T-shirt og vred det. Der kom lidt meget vand ud af det.
Han kiggede hen på ham, "Lidt over 2 år, det er nok deromkring at varulvene begyndte at komme til Di Morga." svarede han og kløede sig på hovedet. Han kunne ikk rigtig huske hvornår han kom til, kun at han var den første. Han nikkede let, "Så du er sådan en balladerøv?" Han tænkte lidt, han gik ikk så meget op i at strisserne var efter ham. Hvis de kom efter ham, så gjorde de det og hvis ikk, jamen så kunne de bare lade være. Han synes dog det var sjovt at få dem efter sig nogle enkelte gange. "Hvis du ikk gider at have dem efter dig, har du så overvejet at lade være med at flygte fra dem? Eller måske ikk gøre noget du ikk må..." grinede han let.
"Hyggeligt at møde dig Laiden." sagde han og rakte ham hånden for at vise høflighed. Han vidste dog ikk om Laiden ville tage den. Han så lidt ud til ikk at bryde sig om at Manda var til stede. Han blev dog utrolig overrasket over hans spørgsmål, "Ligefrem styre min ulv?" sagde han. Han trak på skuldrene, "Man kan sige ja og nej." Han tænkte lidt, gad vide om han skulle fortælle ham om Black på den facon, eller om han skulle lade være. Laiden ville nok spørge hvordan ja og nej alligevel, så hvorfor ikk bare komme i forkøbet. "Ja, fordi jeg kan styre min forvandling og styre det når der er fuldmåne. Nej, fordi min varulve har sin egen personlighed og jeg kan ikk styre et andet levende væsen." sagde han opgivende. Han kløede sig på hovedet. En underlig ting ikk at kunne måtte han indrømme for sig selv.

Laiden lyttede til hvad han sagde, men han ville nok ikke ligefrem vide hvad han havde gjord og oplevet hvis han skulle vide hvorfor han var krimminel, men sådan var det jo, han ville nu bare prøve og starte på en frisk selvom det var veldig svært med en plettede straffeaftest, alle var vel plettet på den ene eller anden måde, sådan noget var det jo med mennesker og væsner man kunne ikke gøre noget godt hele sit liv, man havde været ond eller noget andet på et eller andet tidspunkt.
Laiden slap et lettere grin fra sig da han sagde han kunne prøve og lade hver med at lave ballade, men det var lidt svært, han fik det sidste han sagde til sig med at han kunne styre den på den ene måde og på den anden måde ikke "Såeh det vil altså sige at din ulv har sin egenpersonlighed er derved kan du på en måde ikke styre den" Sagde han blot for lige at forstå det helt rigtigt, for at vide om det var rigtigt et han havde sagt, så han forstod det på en måde godt, men stadig at de kunne havde deres egen personlighed, havde han aldrig tænkt over, han havde bare lysten til at jage nogle gange for at få noget helt rigtigt mad i stedet for det man køber, men det var vel ikke så tit han gjorde det længere, da det var der var sket så meget med ham.
Laiden så på ham og derefter op i luften igen, men dog ned igen og hen på Manda "Er det så ikke ret svært for dig nogle gange?" Spurgte han blot om, for at vide om det egentlig var svært for ham nogle gange, han vidste det ikke, men han var blevet en smugle nysgerrig efter at vide hvordan Manda havde det og med hans ulv inde i sig, for han havde aldrig tænkt på det fra den vinkel, dem han havde mødt som var varulve, var sådan enden kunne de ikke styre den eller også kunne de, og det var veldig svært for Laiden og forstå dette med Manda.
Laiden ville nok komme til at forstå ham når det var han havde tænkt det ordenligt igennem når tiden kom til at han kunne det.