you'll never know what happen? ~ Marishka

Natten var langt om længe faldet på og hun kunne komme ud og lede efter mad. Hun var ufatteligt sulten, hun havde trods alt heller ikke spist noget temmelig længe, eftersom hun var i byen den forrige nat på diskoteket og så hjem til den fyr der… Gud hvor havde hun egentlig dummet sig, men det var altid noget at hun var hjemme igen. Hun så sig i spejlet på sit badeværelse og sukkede kort over sig selv. Hun lignede en der var ved at dø! Hun var dog allerede død, på en måde, eftersom hun var vampyr. Hun fik redt sit hår, taget tøj på og undlod makeuppen. Hun gik ud i gangen og fandt et par sorte stiletter, tog dem på og gik ud af døren.

Gaden var næsten tømt for mennesker, så hvordan skulle hun kunne få noget at æde denne nat? Hun måtte vel bare lede efter et bytte, hvilket hun havde tænkt sig. Roligt begyndte hun at gå gennem gaderne og så efter mulige ofre, men der var ingen, hun have i så fald ikke set nogen. Hun stoppede op. Duften af frisk menneske blod ramte hendes næsebor. Det var lige i nærheden. Hendes røde øjne begyndte at lyse op, hun havde sådan lyst til bare at finde dette menneske og så få blodet fra ham, så hun kunne stille sin tørst.

Blacks fingere tegnede forsigtigt linjerne på papiret, og et smil gid over hans læber, godt der ikke var nogen der så ham, eller var der? han rav sig løs fra hans tegnerig og så rundt. nej der var ikke nogen gaden var lige så menneske tom som den havde været før han var begyndt at tegne. han sukkede og smilte da han foresatte. at tegne var noget der altid kunne få smilte frem på hans læber, men han kunne ikke førsætte. Black rejste og begyndte og gå, hvor han kunne være lige meget måske hjem. Det var først nu han lod sig mærke med at han ikke var så alene som han havde troet til at starte med. Black havde fået øje på en ung pige et stykke væk fra hvor han havde siddet, han havde ikke kunne se hende da han havde siddet ned. men det kunne han nu hvilket fik Black til at stiven og stå og ser han imod hende. var hun der nu også eller var det bare hans hjerne der lavede nummer med ham? han stod lidt for at tage sig sammen inden han begyndte og gå, han i mod pigen. han skulle den vej under alle omstændigheder hvis altså han ville hjem. han kunne også gå den anden vej og så sove hos Lucas? tanken fik Black til at stoppe og tanke det lidt bedre i gennem. hvad skulle han så tage hjem til ham selv eller Lucas.. han kunne jo ikke blive ved med at stå sådan her og kigge ud i ingen ting. han rystede på hovedet og besluttede sig i at tage hjem til ham selv. han begyndte igen og gå, mod hun ville se ham?

Hendes blik var låst fast på fyren foran hende, som nu var stoppet med at tegne. Hvad skulle hun gøre? Hun kunne jo ikke stå der åbenlyst og stirre på ham… Så ville han med det samme lugte lunten og finde ud af at hun var vampyr, hvilket ville ødelægge hele hendes plan om at få denne fyr som aftensmad. Hun så på fyren idet han vendte sig om og så derefter igen væk. Hun ville ikke skræmme livet af ham med det samme, men nu ville tiden jo også vise om hun havde energi nok til at magte at angribe mennesket nu når det kom til stykket. Hun var godt nok ufatteligt smadret, eftersom hun ikke rigtigt havde fået noget søvn på det sidste, uden egentlig at vide hvorfor. Hun så mennesket begynde at gå imod hende, hun lod som ingenting, lod ham komme nærmere uden så meget som at skænke ham et blik. Ikke før han stoppede op og bare så i hendes retning. Havde han fatter mistanke? Havde han fundet ud af hun rent faktisk bare stod og ventede på at han kom forbi hende så hun kunne bore sine tænder ind i halsen på ham? Mon dog… Hun smilte dog ved tanken om at han måske havde lugtet lunten, det ville bare gøre det hele meget sjovere, hun gad ikke hvis hendes bytte bare lod hende gøre det… Det var der jo ingen sport i og det ville heller ikke viise hendes evner som vampyr ikke fejlede noget.

Black gik bare langsomt hen ad gaden, og havde ingen ide om hvad han skulle gøre. var det overhovedet noget og gøre. han kunne jo ikke gøre andet end at tage hjem og håbe på ting ville blive bedre. han stoppede op og rettede blikket mod jorden i et forsøg på at finde det han lige havde tabt. hans blyant ad alt han kunne tabe var det den han tabte. han sukkede og satte sig ned på hug, for bedre at kunne se. det var trods Alt midt om natten. han sukkede og lod en hånd støtte mod fortovet. "fandes... " han lagde en hånd foran munden, vel vidende at det nok måtte se noget mærkeligt ud, men han var efter hånden blevet van til det.
han lagde tegne blokken på jorden og kiggede rundt omkring om sig selv. "det en fucking blyant" han sukkede igen, denne gang dybt nede fra maven af. han lagde hovedet tilbage og droppede og finde den. black lagde igen hånd mod fortovet for lige som at for hjælp til at komme op og stå fik han fat i blyanten. han rejste sig med både den og tegne blokken i hånden, han smilte svagt og begyndte og gå igen. han hade når tingen ikke ville som han men han var efter hånden blevet van til det med tiden. han gik nærmere pigen, kvinden eller væsenet han var ikke sikker på hvad han skulle kalde hende. ud over hunkøn så meget kunne han da se. han smilte til hende i det han gik forbi, "god aften " hans stemme var lav men kunne da høres af selv et menneske. men han skulle måske god nat for det var jo nat. han trak lidt på skuldrene af sig selv.