To much pain...

Tid; lidt over midnat
Sted; De Ferme Metro
Vejr; det fint nok
Omgivelser; ingen?
Påklædning; et par stramme jeanse, en lyseblå top der går til lidt over hendes navle og en sort læderjakke

Moka kom roligt gående gennem Terre's gader, et lille smil spillede svagt om hendes læber, for ikke mere end tre timer siden havde hun haft problemer med en der var lidt for nærgående, men havde selv 'ordnet' det, hun sukkede stille, og gik roligt ned i metroen, hvorfor anede hun ikke, hun sukkede stille og satte sig på en bænk dernede, hun sad og så ned på skinnerne, en tåre løb stille over hendes kind, i det hendes hånd fandt vej til hendes halskæde, hun sank en klump, og bed sig hårde i læben, hun sank en klump og rejste sig stille, hun lukkede øjnene lidt *jeg savner dig så meget...* tænkte hun stille og flere tåre løb over hendes kinder, hun sank en klump, og gik stille tættere på kanten ved skinnerne, hun kunne høre toget snart kom, og så ville hun springe ug foran det, bare for at komme væk fra alle sine psykiske smerter hun havde efter hendes forældre var blevet slået ihjel, og hendes brødre der var forsvundet for nogle år siden, hun sank en klump, rystede svagt og trådte ud så hun kun lige stod på kanten....

påklædning en læderjakke, et sort slidt t-shirt og et par jeans

han slentrede stille hen ad de mørke gader, alt var ved at gå pænt dårligt for ham, med Elizabeth og det med Trixi, det var virkelig slemt. han kunne mærke på sig selv, hvor sur han blev hver eneste gang han så hende, hun gav ham en vrede og med et når han var med hende, var han sit gamle jeg, eller den person han var da han jagede, kold og nådesløs.
han gik ned af trapperne og ned mod metroen, men stoppede op da han fornemmede en anden person, hurtigt så han rundt og fandt en kvinde henne ved kanten. hurtigere end et menneskes øje kunne opfange, var han henne ved hende "hvad laver du" hviskede han og så på hende med nysgerrige øjne

Yuuki stod med lukkede øjne og græd stille, hun bed sig hårdt i læben, og sank en klump, og skulle til at træde up på skinnerne da hun mærkede hans nærvær, og kort efter hørte hans stemme, det gav alligevel et sæt i hende, og hun så hurtigt på ham, med flere tåre løbende over kinderne "Hvad ser det ud til!?" snerrede hun koldt, og tørrde hurtigt, og irriteret tårene væk, hun bed sig hårde i læben og så koldt på ham, hvor svært kunne det være at se hvad det var hun lavede? og hvor svært kunne det være for folk bare at lade hende være, hun bed sig stadig hårdt i læben mens hun så på ham, og da det gik op for hende hvilken race han tilhørte, blev hun bare endnu rasende, det var vampyre der havde slået hendes forældre ihjel, derfor nærede hun for det meste et utroligt had til den race, og lie denne gang var det ingen undtagelse.

han sukkede og lagde armene om hende, hvorefter han trak hende væk fra kanten "jeg ved hvad du laver, men du kan godt glemme det, hvad end du har oplevet er det ikke det værd" hviskede han og gav slip på hende, da de var kommet væk fra kanten og hen til en bænk "nu er spørgsmålet bare hvad får dig til at tro livet ikke er noget værd" spurte han og lagde armene over kors

Hun sank en klump, og prøvede at skjule væmmelsen da han lagde armene om hende, hun bed sig stadig hårdt i læben, og så ned da han sagde han godt viste hvad hun lavede, hun sank en ny klump og så stille på ham da han slap hende igen, hun satte sig stille ned på bænken og sank en klump "Det er ligemeget hvorfor mit liv ikke er noget værd mere..." sagde hun stille og så bare ned, hun bed sig hårdt i læben, hun rystede stadig, og så mod skinnerne da toget kørte fordi, hun lukkede øjnene hårdt, og bed sig endnu hårde i læben.
Hun så stille op på ham, og fik igen et irriteret udtryk i øjnene, nu var hun jo nød til at vente på det næste tig hvis hun ville fuldføre det helt.

han rystede på hoved "du kan lige så godt glemme det, tag det fra min kære slave, dont piss mig off" advarede han og hævede det ene øjenbryn, at hun ville ende sit liv nu var vel hendes problem, men ellers kendte han bedre måder. hurtigt greb han fat i hendes nakke hår og tvang hendes hoved tilbage, såvel at hendes hals var blottet "hvis du ønsker at dø nu, kender jeg en bedre måde, der er god for alle parter" hans hugtænder var helt fremme og hans smilede ondt

Hun vendte ansigtet igen og så på ham da han sagde det, og fnøs så bare af ham "Helt sikkert..." mumlede hun stille, det gav et sæt i hende da han greb fat i hendes nakke hår og tvang hendes hoved tilbage så hendes hals var blottet, hun skar tænder og så bare på ham "Du fatter det bare ikke vel? jeg vil gerne dø... og hvis jeg dør som mine forældre gjorde, hjælper du mig bare!" snerrede hun koldt, og så bare på ham, hun ignorerede hans smil, og så bare på ham, hun sank besværet en klump, og så bare på ham.

han trak på skulderne "jeg er nu ligeglad, du ønsker at dø og jeg vil med glæde opfylde dit lille ønske" han bøjede sig ned mod hende hals "alt vil være væk på et sekund, bare sig til også vil jeg gøre det" han trykkede hende ind mod en søjle og smilede kold og kynisk "dejlige blod" hans stemme var hæs og kold, som det koldeste is

Hun rystede lidt, hun sank en lille klump, og gispede lettere overrasket da han trykkede hende ind mod søjlen, hun lukkede kort øjnene inden hun igen åbnede dem, og så på ham "Så gør det dog for helvede!!" snerrede hun rasende, hvorfor kunne han ikke bare gøre det, hvorfor var det så svært for ham bare at bide og så suge? hun lukkede øjnene hårdt igen, og ventede bare på at han skulle bide, og tømme hende for blod, hun kunne slet ikke tænke klart, så lige nu var det bare det hun ønskede, hun bed sig hårdt i læben, og fik bidt hul så det blødte lidt, men det havde hun gjort så mange gange før, så det lagde hun ikke selv mærke til.

han nikkede stille "som du nu ønsker" hviskede han og strøg hende ned langs ryggen, som en slags berolige berøring, før han lagde armene tæt om hende og bed hende i halsen, han sugede til sig og stoppede efter noget tid, hvor han havde taget så meget at det måske enda kunne være dødeligt "vil du have jeg skal blive ved" spurte han drillende i hendes øre, mens han ventede slikkede han hende op langs halsen

Hun bed sig i læben og sank en klump da han sagde det, hun mærkede at han strøg hende ned langs ryggen, da han lagde armene tæt om hende kunne hun ikke lade at gribe fat i hans trøje med den ene hånd, og lukkede øjnene hårde i da han bed, hun gispede og lagde hovedet tilbage mod søjlen da han drak, men da han stoppede bed hun sig stadig bare hårdt i læben, og kunne ikke få nogle ord over sine læber efter han spurgte, hun stod bare med hovedet lænet tilbage, og rystede meget svagt.

han grinede og slikkede hende videre op af halsen "jeg må sige du er meget... delikat og udsøgt, måske noget af det bedste jeg har smagt i aften" han smilede og strøg hende ned langs ryggen "vil du have jeg skal dræne dig fuldstændig eller jeg kunne forvandle dig også ville du leve som jeg, drikke som jeg og jage som jeg gør" han smilede og slikkede blodet væk igen

Hun sank en klump, og åbende stille øjnene for at se på ham "Er det en kompliment?" spurgte hun hæst, og sank en klump, hun bed sig i læben igen, og nød kort at han strøg hende ned langs ryggen igen "Hvad ville du få ud af at forvandle mig?" spurte hun hæst, og så på ham igen, hendes stemme rystede lidt, blive til det monster der havde dræbt hendes forældre? hvad tænkte hun på?? alligevel overvejede hun det lidt.

han smilede og nikkede "bestem ja, det var ment som en kompliment" han bed hende igen og drak ganske lidt før han slap bidet og sukkede stille "en der kunne bruge hjælp måse også keder jeg mig lige i øjeblikket" han smilede og strøg hende ned langs kinden, hun måtte blive svag eftersom han havde taget næsten over to liter af hendes dyrebare blod, hvilket kunne være dødbringene

Hun sank en klump, nikkede stille til det han sagde om at det var som en kompliment, hun rykkede svagt på sig da han drak lidt af hendes blod igen, hun havde stadig et lidt fast greb i hans trøje "self..." mumlede hun lavt, og self. var hun blevet svag efter alt det blod han havde drukket fra hende, hun sank en klump igen, og så stille på ham igen, og igen bed hun sig i læben.

han hævede det ene øjenbryn "vil du gerne" spurte han og gik lidt ned i knæene, så hun fik muligheden for at ligge en smule ned, stadig i hans arme "for jeg kan da gøre det lige nu også vil du leve evigt" hviskede han og kyssede hendes hals, lige over bidet, hans tænder var inde, men han havde stadig blod godt rundt og munden

"Jeg ved det ikke.." sagde hun stille, og lettere hæst, hun sank en klump, og lukkede øjnene igen, hun bed sig i læben, hun rødmede svagt da han kyssede hendes hals, hun sank en klump "Je,Jeg ved det ikke.." sagde hun stille og hæst, hun bed sig stadig i læben, rystede stadig lidt men prøvede at skjule det, hun bed lidt hårde i læben, og så stille på ham.

han satte sig op på bænken og satte hende på sit skød, således at hun på en eller anden måde lå ned også ikke, men det var kun hans arme der fik hende til at ligge godt. blidt strøg han hende ned langs kinden "hvad hvis jeg kunne få alle smerterne til a forsvinde, måske gøre det bedre, sådan at du kan jage og andre frygter dig og tilbeder dig på samme tidspunkt" han smilede og trykkede hende blidt ind mod sig

Hun så en smule overrasket på ham da han satte sig på bænken, og hende på hans skød, hun fik lagt sig lidt ind til ham, og sank en klump "Du kan kun få mine fysiske smerter til at forsvinde..." sagde hun stille, mens hun så på ham, hun smilede svagt da han strøg hende over kinden, hun så lidt op på ham, inden stille så til siden, g sank en klump, hun bed sig hårdt i læben, der gik lidt tid inden hun igen stille så op på ham.

han trak på skulderne "fortæl mig hvad er der sket" spurte han og sørgede for at hun lå godt, nok havde han drukket fra hende, men nu hvor han snakkede med hende, skulle hun ligge godt "fortæl mig hvad der har gjort dig så trist" spurte han og tænkte selv tilbage på alle de ting der var sket med ham, det der fik ham til at gå amok af sorg

Hun så stille op på ham, tøvede da han startede med at be hende om at sige hvad der var sket, hun sank en klump og så bare stille op ham m hun bed sig i læben og tøvede lidt inden hun stille startede "Da jeg ikke var så gammel blev mine forældre myrdet.... og for ikke så mange år siden forsvandt mine brødre..." sagde hun stille "Jeg har intet... overhovedet..." fortsatte hun stille, og så roligt væk fra ham.

han nikkede "hvis jeg forvandlede dig, ville du have mig, min søster, min slave og min kære Trixi, vi vil blive din familie og vi vil passe på dig, du kan bo i Loksus og bare du ikke afsløre os, kan du gøre stort set som du nu end ønsker" han smilede og strøg hende ned langs kinden "dengang jeg var ung, som i mening at jeg næsten lige var forvandlet, elskede jeg en pige og min kærlighed for hende var stærkere end noget andet, men en dag fik jeg af vide, kort efter vi havde besluttet at gå ind i udødeligheden sammen, at hun var død. vred og sur slog jeg min søster ihjel og nu er min anden søster sur på hende, jeg mistede min skaber nogle år efter, han var den mildeste mand, sød og rar. her for noget tid siden fik jeg af vide at kvinden jeg elskede havde løjet for mig og at hun ikke alligevel elskede mig" sukkede han og så på hende

Hun så stille op på ham og sank en klump "Jeg har... det meste af mit liv... hadet Vampyre..." mumlede hun stille, og så til den ene side, og sanke n klump, hun bed sig hårdt i læben, og kunne ikke se på ham, men hun lyttede stadig til det han sagde "Det er jeg ked af at høre..." sagde hun stille, men så stadig ikke på ham, for hun havde jo praktisk talt lige sagt at hun hadede ham...

han trak på skulderne "ja, men husk på at nogle vampre har mistet meget, jeg har mistet stort set hele min familie, min ene søster er et spøgelse, min anden en vampyr, mine forældre døde, min skaber død, jeg mister også præcis ligesom alle andre" han smilede og trykkede hende ind mod sig igen "men helt ærligt, jeg vigede stort set hele mit liv efter min skaber døde på at gøre andres liv til et helved, ulve, fordi det var Elizabeth, mennesker fordi de tog Damen fra mig" han så ned på hende og sukkede

Hun sank en lille klump, hun kunne mærke at han trak på skuldrene da hun jo 'lå ved ham' hun turde stadig næsten ikke at se på ham, hun sank en klump "Du forstår det ikke... de enestes liv jeg ønsker at øre til helvede.... er vampyres..." mumlede hun stille, og sank en ny klump, hun bed sig stadig hårdt i læben, og smilede da han trykkede hende ind mod sig, hun så stille op på ham da han så ned på hende og sukkede, og hun kunne ikke lade være at sende ham et lille forsigtigt smil.