Who We Are. [Alias]

Diskoteket var proppet til det maximale, folk kunne ikke undgå at støde ind i hinanden. De fleste prøvede af al beherskelse, ikke at virke alt for ivrige, når de nu af og til bumpede ind i en ukendt person. Det sidste de ville, var jo at virke desperate. Det fascinerede hende, at se endnu et mærkværdigt lille ritual, blive udvekslet, imellem diverse mennesker omkring hende.
Alt lige fra de høflige undskyldninger, der senere blev erstattet af drinks, der skulle bevise at man skam ’virkelig var ked af det’ og at man selvfølgelig ikke bare ville drikke en underbordet. For til slut at tage sin erobring med hjem.

Og netop det fascinerede hende. Pigen der så roligt havde leget med sit røde vinglas, og betragtet den mest af alt dyriske menneskemængde. Tankelæser var hun ikke, men det skulle men heller ikke være; for at vide hvad de alle sammen havde i tankerne. Et næsten blidt smil trak op i hendes smilhuler, i det hun så nogle af de deperate diskoteksgængere stirre i hendes retning.
Soleí som var den rolige skikkelse, i det ellers så kaotiske scenarie. Vendte bevidst ryggen til dem i det hun rykkede sig rundt på sin stol, og tog endnu en sip af den røde væske.

Den euforiserende lyd, af blodet der pumpede omkring hende. Overdøvede den ellers ligeså pulserende musik. Med et søgende blik; i de ellers katte-agtig øjne, så hun fremfor sig. Men alt hvad hendes blik mødte, faldt ikke i hendes smag. Sandheden var at Soleí, når det kom til hendes drikkevaner; var ekstremt kræsen. Blodet skulle helst være rent, hvis det da overhovedet skulle være af et menneske. Hendes præferencer lå nemlig hos den dæmoniske slægt, eller på den helt anden side af skala'en; engleblod. Men det var dog også kun for nydelsenskyld. Det hun drak for overlevelsenskyld, var som regel menneskeblod. Og helst blandet med en smule alkohol, dog ikke for meget.

"Undskyld mig?"

Hun mærkede en varm hånd, tappe hende på skulderen.
Det næste der skete, forkom hende skræmmende naturligt. Manden undslap et smerteligt skrig, der dog blev overdøvet af den høje musik. Soleí havde vendt sig, få sekunder efter at have registreret varmen. Hun holdte ham i et nakkegreb der blotte-lagde hans hals. Hun lod en af sine bodorøde negle glide forbi hans hovedpulsår, med et næsten hypnotiseret blik. Før hun kedsommeligt kastede ham fra sig. Han havde for meget alkohol i sit blod, det, og alverdens stoffer cirkulerende i sit blodomløb. Så hun valgte at sætte sig tilbage i sin bås, med et skuffet suk.

Ikke at han ikke havde prøvet det før.. lyset, musikken.. larmen nok nærmer, alkohollen og alle de fulde små stakler der væltede rundt.. en verden vendt op og ned.. nej det havde han prøvet, det var ikke nyt.. det var bare anderledes nu, for han var her alene, og bare tanken gjorde ham trist.. men det passede ikke, det var også en løgn, han var her ikke alene. Han lod sit dybe blik glide rundt på flokken omkring sig, mænd og kvinder, alle sammen i tyverne, ikke ældre end 29 og ikke yngre end 20.. smukke kvinder, i korte kjoler, med løst sidende hår og en masse make up i deres dukke ligende ansigter, mændende i deres skjorte eller trøjer, butterfly's, slips og seler.. dress up.. som altid selvfølgelig. Man kunne ikke bare komme i sit hver dags tøj det var jo klart. De var hans venner.. endnu en løgn? De var nogen han kendte navne på, nogen han smilede til, og hilste på.. høfligt, nogen gange snakkede de endda sammen, rigtigt, om rigtige ting.. men venner.. nej, det var en løgn. Han rejste sig, undskyldte sig og satte kursen mod baren, hvordan kunne noget der var meningen at skulle være så hyggeligt, så sjovt.. så.. vildt! Være så kedeligt.. så utrolig kedeligt.. Han overvejede at gå sin vej.. men.. det kunne han ikke, for hjem kunne han ikke gå.. at side alene i lejligheden i mens.. åh nej det kunne han ikke.. så heller være her. Han smed det på klistrede smil fra sig og satte sig op på en bar stol og bestilte en tilfældig drink med nok alkohol og kiggede ned i disken.. spejlglat.. han stirrede lidt på sit ansigt.. smuk som ind i helved, men sådan var det jo.. Han vendte sig væk.. hvor var han dog.. kedelig. Han så ud i mængden, og smilede kort for sig selv, måske burde han give det en chance? mande sig op, invitere nogen af de søde smukke piger ud og danse.. købe en drink til en tilfældig tøs i baren.. dræbe nogen jomfruer? Det.. nej.. nejnej.