Don't trust me baby!

Det er farligt at gå rundt i gyderne om natten, fik man altid af vide som mindre. Du må aldrig gå nogen steder uden en voksen ved siden af dig. Der kan være onde mennesker eller værre omkring dig! Alle disse ting havde den unge pige fået af vide så mange gange, at det var til at brække sig over, men alligevel hørte hun aldrig efter. Mallorie var nu næsten 18 år gammel og ligeså rask, som hun altid havde været. Hun havde snart været på nattevandringer i mørke og skumle dele af byer, at hun ikke længere havde tal på det. Dette var dog noget nyt, selv for hende. Hun havde kun været i byen omkring en uge og gyderne var endnu ikke velkendt for hende. Hun havde normalt en god stedsans og kunne også sagtens finde rundt, men en gang imellem smuttede det og hun endte et sted, som hun virkelig ikke burde være. Det var intet andet end det, som hun lige nu havde gang i.
Hun havde gået rundt mellem alverdens forskellige væsener de sidste par timer og havde nu besluttet sig for at stoppe op og bare kigge på omgivelserne. Med en øl i hånden stod hun på et af hjørnerne til en kulsort gyde. Hun var eventyrlysten, men bestemt ikke dum, så der var hun godt klar over, at hun ikke skulle ned. I stedet havde hun placeret sig på den anden side af gaden, med en lygtepæl omkring 10 meter fra sig. Hun stod ikke i lyset, men alligevel tæt nok på, at hun kunne se sine omgivelser. Med den ene fod op af væggen stod hun og studerede tingene omkring sig. Der havde den sidste halve time ikke været andre end et par mænd, som hun mistænkte for at være vampyrer. Hun havde stadig ikke helt styr på det med alle de forskellige væsener, så det var ikke sikkert, at hun havde ramt rigtigt.
Hun lod blikket køre ned af den ene gade og så en skikkelse komme imod sig. Et menneske? Nej det kunne det umuligt være på denne tid. Det var kun hende selv, som var så "dum" at forvilde sig ud på denne tid. Det var egentlig godt for hende, så havde hun gaderne og de mulige eventyr for sig selv. Det have hun skam intet imod. Med et suk tog hun en tår af sin øl og lod blikket falde på skikkelsen lidt længere henne af gaden.

Det var disse tidspunker hvor James overhovedet ikke behøvede at tænke, og lod dem ligefrem forblive der hjemme. Han havde jo brug for som alle andre, bare en engang imellem at slå alle tanker ud af sit hoved. Han gjorde det også de få gange hvor han gik ud af sit hjem, og kunne bare finde på at sætte sig på en bænk og slappe af i det. Det var også en af grundende til at han var gået ud denne aften, for at slå sine tanker væk og få lidt ro i sit hoved.
Det var jo mange tanker man havde inde i sit hoved, når man havde en masse ansatte, 3 koner også måtte man ikke glemme hans bordel som han ejede. Han havde derfor brug for at tage ud en gang imellem, og kun have sig selv at tænke på. Som om at han slet ikke havde nogle bekymringer, og ikke havde andre at tænke på.
Han havde altid det flotte jakkesæt på og de alt for dyre sorte ny pudsede sko, som altid så stilrent ud på ham. Han holde hagen som altid flot oppe i luften, og lignede bestemt en gentleman mens han gik rundt ude på gaderne.
Det gik ikke længe før der kom den sødeste duft af menneske mod ham, som ligefrem fik ham til at lukke de blå øjne i og tage en dyb indånding. Han var en ret så gammel vampyr, så han viste godt hvordan han skulle styre sig selv. Han kunne alligevel ikke se noget forkert i at tage en indånding af de søde duft, så længe han holde sine tænder for sig selv.
Det gik bare lidt tid før han opdagede at han gik mod duften, og inde længe fik han øje på en ung og smuk kvinde. Hvis der var noget han viste noget om, så var det om en kvinde var smuk eller ikke. Så meget viste han igennem sit liv som bordel ejer, og igennem de mange koner som han havde haft igennem livet.
Det gik ikke længe før duften af øl begynde at blande sig i duften af menneske, og en irriterende fornemmelse kom ind i hans krop. Han viste det bare slet ikke i sin krop eller ansigt, det var en af de ting som han var god til.. det var at holde en facade op, som han ikke lod særlig mange opdage.

At være ude i natten var noget af det, som Mallorie elskede mest. Hverdagens pladder og problemer blev med det samme glemt, når hun trådte ud i den mørke nat. Nogen ville kalde hende sindsyg, andre ville måske kalde hende dum, men alligevel blev hun ved, hun kunne ikke lade være. Det var blevet en del af hende og hun ville på ingen måde stoppe det, bare fordi nogen sagde hun skulle. Selv hendes forældre var klar over hendes nattevandringer og de prøvede ikke på at gøre noget ved det. De havde sagt til hende mange gange, at det ikke var en god ide, men havde ikke gjort mere end det, da de var klar over, at hun godt kunne passe på sig selv.
Hun havde virkelig brug for at komme væk fra det hele nogle gange, for at kunne holde hverdagen ud. Det med at folk forventede en helvedes masse af hende var hun ikke ret god til. Hun ville hellere bestemme over sit eget liv, men sådan gik det desværre ikke altid. Derfor var disse stunder så dejlige, der var hun nemlig herre over sig selv og der var ingen, der kunne bestemme over hende.
Hun stod lige nu i et par tætsiddende jeans, en langærmet t-shirt, og en åben jakke, samt et par gamle sneakers. Selvom det ikke lød til at være noget specielt tøj, så sad det alligevel godt på den unge pige, som kunne gå i næsten alt tøj. Hun var ikke genert eller usikker på nogen måde, men oste næsten altid af selvtillid. Det var godt at have i følge hende selv og kunne slet ikke forstå folk, der ikke have noget i den stil. Hvordan kunne man ikke det?
Hun lod blikket køre til den ene side, da hun kunne høre nogle lave fodtrin i det fjerne. Hendes øjne mødte en mand og en meget pæn en af slagsen. Iført jakkesæt, sorte sko og en pæn holdning. Det var lige en af de fyre, som hun elskede. En mand, der vidste, han havde både charme, selvtillid og lækkert hår. Det var lige sagen for hende, men alligevel ville hun ikke virke alt for selvsikker. Lidt måtte man kæmpe imod.
Hun smed den nu tomme flaske ud i skraldespanden nogle meter væk fra sig og lod elegant en hånd køre gennem sit hår, imens hun kiggede med et smil hen imod ham. Hun var ikke engang klar over, hvorfor hun gjorde det, men der var et eller andet ved den mand, som tiltrak hende og hun måtte vide mere om ham.

Han gik barre med rolige og elegante skridt ned af gaden, han gik jo ligefrem lydløst som om han ligefrem fløj hen over gaden. Det fik jo bare stilheden til at være der mere omkring ham, og det kunne han heller ikke lade være med at nyde. Hans blik var rettet mod hende, og han overvejede ikke en eneste gang at fjerne sit blik. Et charmerende smil kom langsomt frem på hans læber, mens han kom tætter og tætter på hende. Lugten af øl forsvandt langsomt i luften, i det hun smed dåsen væk og det lettede ligefrem i hans krop. Han kunne godt se hvordan hun kiggede på ham, og viste ligefrem at hun ikke havde lyst til at fjerne sit blik. Han havde heller ikke lyst til at kunne skulle begynde at fjerne det, han nød jo at se folk stirre på hende og ville bare have så mange som muligt gjorde det.
Han stoppede op foran hende, stod bare og så på hende i et par minutter "godaften" sagde han så lidt efter, med sin ellers så mandelig stemme. Han ville tæt på hende! og havde heller ikke lyst til at gå, det var så svært at modstå denne duft af menneske og endda en kvindelig sød duft. Det var det han elskede ved at være ude på gader! alle de kvinder som gik rundt omkring ham, og som han bare havde lyst til at gå efter eller hive med hjem.
"mit navn er James Black" sagde han og rakte sin ene hånd hen til hende, og ville kysse hendes håndryg hvis hun tog imod hans hånd. Han havde aldrig forstået de piger som var ude på den tid, da det jo bestemt var farligt! og nok bed han kun folk som tillod det, men han viste at der var andre vampyr som ikke gjorde det og bed hvem de end ville.
"de burde ikke være ude på denne tid.. man ved aldrig hvem man møder" sagde han

Mallorie fulgte ham med blikket, da han gadvist kom tættere og tættere på hende. Det var et fantastisk syn. Intet mindre. Hun kunne tydeligt se, at hans blik var rettet imod hende, men igen, hvem skulle det ellers være på? Hun var den eneste, der var omkring. Alle andre var i hvert fald 50 meter fra dem og hun var også den eneste pige, som kunne ses. Der var ikke andre, der var "dumme" nok til at være ude på denne tid af dagen. Derfor var der altid så dejligt fredeligt. Så var der ingen til at forstyrre dem, hvis de nu skulle falde i snak, hvilket var tydeligt, at de ville om ikke ret lang tid. Selvom hun var nærmest vild efter at snakke med ham, så blev hun stående i den samme position, som hun havde stået i hele tiden. Med hænderne i lommerne og det ene ben plantet op af den kolde væg. Det charmerende smil ramte hendes syn og hun kunne ikke lade være med selv at smile til ham. Hun var tilfreds med, at han ikke på noget tidspunkt fjernede sit blik fra hende. Det var kun gode tegn på, at det kom til at gå, som hun ville have det.
Hun tog benet ned fra væggen og rettede ryggen, da han kom helt hen til hende. Hun mærkede stilheden vokse i flere minutter, hvor hun blot stod og så ham an, inden han begyndte samtalen. "Godaften" svarede hun med en langt mere høflig tone, end hun ellers ville have brugt. Hun vidste ikke hvorfor, men den tone ville hurtigt forsvinde igen, det vidste hun med sikkerhed. Hun var sjældent høflig ret længe af gangen og denne var ingen undtagelse. Hun prøvede dog på at holde den høflige maske blot nogle sekunder længere. Med en glidende bevægelse lod hun hånden gøre gennem sit lange røde hår og lod blikket falde på ham imens. Hun sendte ham et charmerende smil og lod derefter hånden køre ned i lommen igen.
"Mallorie her" svarede hun ham i en rolig tone og kiggede mod hans hånd. Hvad kunne der ske ved det? Han kunne vel ikke gøre hende noget? Eller det kunne han nok godt, men jaja. Hun lod sin hånd falde ind i hans og smilede samtidig til ham. "Nej det ved man aldrig og det er netop det sjove ved det" svarede hun ham og blinkede til ham, inden hun lod et kort fnis løbe over sine læber.

Han havde aldrig regnet med at han ville møde en så smuk kvinde denne aften, men denne by var åbenbart fyldt med smukke kvinder som tog chancen i mørket. Det gjorde ham bestemt ikke noget, da han jo alligevel ikke kunne komme ud om dagen, så var det meget dejligt at se smukke kvinder om aftenen og natten også. Selv om han havde et helt hus med smukke kvinder, så kunne han stadig ikke få nok af at kigge på flere. Han havde næsten lyst til at finde ud af, hvor mange kvinder der kunne få hans opmærksomhed. Han havde bare givet op i at tælle, da der mindst var en hver aften som fik stjålet det uden at vide det.
Han kunnen nok bare blive stående der og se på hende, fik næsten lyst til at låse hende inde i et glas kasse også bare kunne se på hende hele tiden. Det fik også et smil frem på hans læber, af bare denne tanke om at skaffe et glas kasse til at have nogen låst inde i.
"Mallorie.. sikke et smukt navn, til et smuk kvinde" sagde han og holde bare fast i hendes hånd i et stykke tid, han kunne ligefrem mærke hvordan hendes varme prøvede på at overtage hans krop.. den kom bare ikke længere end til hans fingerespidse.
Han gav endelig slip på hendes hånd, og lag sin arm tilbage bag på ryggen af sig selv "det har du nok ret i.. men der findes jo også en masse skumle personer" sagde han og holde bare smilet på sine læber, for at prøve på at vise at han ikke var en af dem. Selv om han nok var det et eller andet sted, men man havde vel lov til at lade som om man ikke var.
"kan jeg måske byde på en kop kaffe? en drink?" sagde han og havde bestemt ikke lyst til at gå videre, hvis det ikke var med hende ved sin side.

Mallorie havde bestemt ikke regnet med at være så heldig, at møde en mand som ham, men var nu meget glad for, at det skete. De andre mænd, som havde gået forbi hende den aften, havde ikke ligefrem været noget at råbe hurra for. Enten var de så fulde, at de ikke engang selv vidste, hvor pokker de var henne, eller så u tiltrækkende, at hun ikke ville i nærheden af dem. Nogle havde alligevel været idiotiske nok til at prøve på det og de var med det samme blevet nippet af. En havde endda fået smækket sig en lussing, fordi han ikke kunne forstå et nej og hun måtte vise ham det, før han fattede hentydningen. Det havde nu ikke gjort hende ret meget, men det var alligevel irriterende, at nogle mennesker bare ikke forstod, hvad man sagde til dem.
Hun hoppede ud af sin lille tankestrøm og kiggede på manden foran sig igen. Hun havde været lidt væk og kom først tilbage til realiteten igen, da han snakkede til hende igen. "Tak, du er heller ikke helt værst selv" sagde hun med et kort grin og blinkede til ham. Hun havde skam intet imod at skulle tilbringe noget tid sammen med ham, faktisk så ville hun helst det, nu hvor de allerede var i gang med at snakke sammen. Det var ikke noget, hun havde lyst til at stoppe.
Hun var en anelse trist over, at han valgte at slippe hendes hånd igen. Hun ville hellere end gerne være i hans greb for en aften, eller bare nogle minutter? Det ville hun bestemt ikke have noget imod. Hun tog hånden til sig igen og lod den hænge elegant ved sin side. Hun ville hellere end gerne lade dem være i hans igen, men det skulle nok ske. Det skulle hun nok sørge for.
Hun trådte et skridt tættere på ham, da han havde snakket færdig. "Jaja, jeg er ikke bange. Jeg kan godt passe på mig selv" sagde hun med et smil og rørte kort ved hans jakke. Bare for at gøre lidt mere opmærksomhed på sig selv, hvilket hun egentlig ikke mente var nødvendigt. Han virkede rimelig tiltrukket af hende, så det skulle vel ikke være nødvendigt at gøre mere opmærksomhed på sig selv, men det kunne aldrig skade.
"Det lyder da meget godt, meget gerne" sagde hun med et smil og lod en hånd køre frem mod ham, af tegn på han skulle tage den og føre an.

James var jo ikke ligefrem dum, han viste jo godt at han havde udseendet med sig og bestemt også charmerende. Det var også en af de ting som han udnyttede ret så meget, og som de fleste nok ville blive jaloux over at han sådan kunne. Han var bare ligeglad med det! han var jo den som han var, en mand som elskede at få den opmærksomhed fra kvinder som han fik. Se hvordan de ønskede at få ham, bare være tæt på ham! og han bare kunne plukke dem ud af mængden, som han nu havde lyst til.
Det var også sådan nogle tidspunkter som dette at han stod foran en smuk kvinde, og bare viste at det var en stor chance for at hun gerne ville være lige så tæt på ham.. som han havde det med hende. Det kunne han ikke andet end at elske, også selv om det var en af de ting som han holde tilbage inde i sig.
"det tvivler jeg ikke på.. men kan alligevel ikke lade dig være alene, vil jo bare fortryde hvis det var min skyld at der skete dig noget" sagde han mens han holde smilet på sine læber, som bare ikke havde den store lyst til at forsvinde. Han viste jo godt at en vigtig regel var at holde smilet på sine læber, og ikke få det til at se alt for charmerende ud.
Han havde jo også haft gang i mange kvinder igennem sit liv, og viste nu hvad der skulle til for at charmere sig ind på dem på den rigtige måde.
Hans blik gled kort ned på hendes hånd, som bare viste tegn på at han havde hende tætter på end han havde regnet med. Han tog bare blidt hendes hånd i sin, mens han vende sit blik op mod hende igen "det er jeg glad for at høre" sagde han og begynde bare at gå ned af gaden, med hendes hånd i sin "der ligger en café ikke så langt her fra" sagde han mens han holde sit blik på hende.

Mallorie var udmærket godt klar over, at hun var pæn. En pæn kvinde, som stadig var så uskyldig, som nogen kunne blive. Endnu ikke kysset eller noget som helst. Det var faktisk en smule underligt, for hun var virkelig en drengeglad pige, som flirtede med mange. Det var nærmest en bedrift, at hun ikke havde fået sit første kys endnu. Ikke fordi hun ikke ville, folk havde bare endnu ikke kommet langt nok til at prøve det på hende. Hun flirtede med mange folk, men lod det som regel blive ved det. Dog håbede hun på, at der måske ville komme en smule mere ud af det den aften. Han virkede som en mand, som havde tingene i orden og vidste, hvad han ville have. Hun var ikke sikker på noget, men det kunne godt virke sådan.
Hun håbede på, at han havde det på samme måde med hende, da hun ikke var helt sikker på, hvor dette var på vej hen. Forhåbentlig noget godt, så meget kunne hun da næsten være sikker på, ikke? Hun troede i hvert fald ikke på, at han kunne finde på at gøre hende fortræd. Hvis han ville det, så havde han nok allerede gjort det. Havde han ikke? Det ville hun ikke tænkte på nu, så hun skubbede tanken fra sig og smilede i stedet til ham.
"Nej det kan vi selvfølgelig heller ikke have" sagde hun med et flabet smil og kiggede imod ham. Hun vedholdt smilet og så ham lidt mere an, end hun tidligere havde gjort. Bare et enkelt, kort, men alligevel meget forførende elevatorblik. Blot nogle få sekunder, og så var hendes blik på hans igen. Hun håbede lidt på at få en reaktion ud af ham, men han så ud som om, at han havde erfaring med det.
Hun smilede stort, da han tog hendes hånd i sin og hun kunne ikke lade være med at læne sig ind mod han skulder, da de begyndte at gå ned af gaden. "Det lyder hyggeligt!" sagde hun glad og kiggede op på ham. Hun lod den anden hånd kort strejfe hans kind, fordi... Ja fordi hun havde lyst til det, imens hun smilede til ham.

Han havde ikke ligefrem regnet med at han ville fiske en kvinde op fra gaden, og slet ikke sådan en køn en som hun bestemt var. Han viste ikke engang hvad han skulle stille op med hende, om han skulle forblive sød og lære hende bedre at kende eller bare få en god omgang sex. Det var en ting som han bestemt var nød til at tænke over, også skulle han nok beslutte sig for det senere på aftenen.
Det var helt overrasket over hvor meget magt han havde over hende, og han begynde mere og mere at tro på at han kunne gøre hvad han ville med hende.
Hendes berøring på hans kind, fik ham bare til at ville mærke mere. Få de alt for bløde varme fingere til at røre sin iskolde ud, det var jo som om der gik varme stød igennem hans krop. Det var en af de ting som han elskede ved mennesker, det var den varme og den søde duft som de havde. De var svage også selv om de så sig selv som stærke, måske fordi ikke mange af dem kendte til mørkens væsner og hvad de kunne finde på.
"bestemt.. mest med en køn kvinde ved sin side" sagde han og viste ikke om han nogensinde ville kunne få nok, ved at se på nogen som var så køn som hun bestemt var.
Det gik ikke længe før de kom hen til den lille café, hvor der kun sad nogle få mennesker og væsner inde i. Han åbnede bare forsigtigt døren og træk hende ind af den, de blev ligefrem mødt af varmen og duften af pandekager lå i luften.
Det var en ret så gammel og alligevel hyggelig lille café, som nok alle ville nyde at kende til.
Han førte hende bare ned til et tomt bord, hvor han først der gav slip på hendes hånd og træk en stol ud til hende "værsgo" sagde han og gik om på den anden side, han fik åbnet knappen på jakken til sit jakkesæt før han satte sig ned.

Mallorie var helt overrasket over sin egen måde at håndtere situationen på. Det var virkelig ikke noget, som hun gjorde med alle og enhver. Jo selvfølgelig flirtede hun med mange mennesker og væsner for den sags skyld, men det var første gang, hvor hun faktisk havde haft en moderat lyst til at ville mere end bare flirt. Faktisk var hun så overrasket, at hun ikke anede, hvad pokker hun skulle gøre med sig selv. Efter en smule betænkningstid vidste hun godt, hvad der fik hende til at tænke sådan. Hendes 18'års fødselsdag var ikke mindre end en uge væk og hun havde ikke engang fået sit første kys endnu. Det var virkelig ikke en fed tanke at have og da slet ikke, når hun var så køn, som alle andre sagde hun var. Hvis han fandt ud af det, ville han med sikkerhed dø af grin. Derfor havde hun med vilje løjet overfor alle sine venner omkring det. Det var bare for pinligt at skulle indrømme. Hun blev hurtigt enig med sig selv om, at hun Ikke ville fylde 18 og stadig være jomfru. Om det så skulle blive et one night stand var sku lige meget. Det ville hun bare ikke. Desuden var der også virkelig mange drenge, som blev helt frastødt af det faktum, at hun stadig var jomfru. Det ville hun ikke risikere. At møde en virkelig sød fyr og så han ikke ville hende pga. det. Det ville være for pinligt! Det skulle bare ikke ske.
Hun kiggede mod ham og kunne ikke lade være med at smile. "Du er heller ikke helt værst selv du" sagde hun med en flabet tone og kiggede på ham. Hun undrede sig kort over, hvor gammel han egentlig var og ville nu gerne finde ud af det. Hun var nu godt klar over, at han ikke var et menneske. Hun havde kunne mærke det på hans kind, men det gjorde hende ikke det store. Det var begyndt at sive ind nu, at hun boede i en by befolket af alverdens mærkelige væsener.
Da de trådte ind på Caféen ramte duften af hjemmelig hygge og pandekager hende. Det var et virkelig hyggeligt sted, det måtte hun indrømme. Hun lod sig bare føre med ned til bordet uden en lyd, og satte sig ned, før hun sagde noget som helst. "Tak" sagde hun til hans galante opførsel og trak sig ind til bordet. Hun tog sin jakke af og hang den over stoleryggen, imens hun rettede en smule på sin trøje og derefter kiggede hen på ham. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og smilede varmt til ham. "Du.... Hvor gammel er du?" spurgte hun i en rolig tone og kiggede på ham med et afventende blik.

Han lag sine arme elegant over hinanden på bordet, mens hans blik bare forblev på hende. Han stirrede jo ligefrem på hende, selv om han gjorde det med et mere blidt blik så han ikke så creepy ud når han så på hende. Han havde næsten lyst til at røre ved hende igen, mærke den varme som hun havde i kroppen. Selv om han mærkede varmen hver dag fra forskellige kvinder, så var det altid en ny følelse når det var fra en ny en. Det var som om deres varme påvirkede hans krop forskelligt.
Hendes ord overraskede ham bare en lille smugle, det var ikke ofte at han fortalte om sin alder. Det var et emne som han ofte holde for sig selv, da han alder ikke var noget som han tænkte på længere. Så længe det ikke havde noget med gamle eller unge at gøre, så var det at han tænkte på alderen først.
Han så lidt tænkende på hende, i det han bøjede sig lidt hen mod hende "jeg er omkring de 28 år" sagde han også selv om han var meget ældre, man kunne bare ikke se det på ham at han var ældre. eller måske lidt på hans opførsel, da rige mennesker bare blev mere og mere underlige og ligeglad med alt omkring dem. Han var stadig en gentleman også selv om han havde penge, også brugte han dem ikke til alt muligt dumt som en bil eller privatfly.
"hvad med dig?" spurgte han lige at spørge om, før der kom en ung kvindelige tjener ned til dem. Hun smilte ligefrem lidt genert til James, mens hun holde sit blok tæt ind til sig "hvad skulle der være?" spurgte hun om og så kort på Mallorie "en kom kaffe til mig" svarede James hende høfligt og sende et af sine charmerende smil, før han vende sit blik mod Mallorie igen.

Mallorie fulgte hans bevægelser og kunne ikke lade være med at bide sig i læben. Det var virkelig sygt, så meget, som han tiltrak hende. Hun måtte indrømme, at hun ikke havde den fjerneste ide om, hvorfor han tiltrak hende så meget. Der var et eller andet over ham, som hun virkelig kunne lide, hvad det var, det måtte hun finde ud af med tiden. Om det bare var hans måde at være overfor hende på, det kunne nu godt være, også selvom hun ikke havde kunne vide det fra første øjekast. Alligevel havde det sat et eller andet i gang i hende, som hun ikke havde nogen ide om hvad var, men hun kunne lide det og adrenalinen begyndte at komme op i hende, som hun kiggede mere og mere på ham. Hun lagde som ham sine hænder ned på bordet og lod forsigtigt den ene hånd ligge lidt længere fremme end den anden, dog var det meget diskret, så hun var næsten sikker på, at han ikke ville opdage, hun havde gjort det med vilje. Hun lod blikket køre på hans ansigt igen og kunne ikke lade være med endnu engang at bide sig i læben. Hun vendte blikket mod bordet, da dette faktisk ikke var en situation, som hun havde været i ret mange gange.
Hun gav et næsten lydløst gisp fra sig, da han lænede sig hen imod hende. Hun lagde godt mærke til, at han sagde omkring. Det var også hans... udseende alder, som hun fiskede efter. Hun var godt klar over, at han var langt ældre end det. Hun havde slet ikke lyst til at svare på hendes egen alder, da det bare ville virke virkelig.... Ja, hun var alligevel ikke så gammel. Dog tog hun alligevel en dyb indånding og tvang sig selv til at kigge på ham. "Jeg fylder 18 om en uge" sagde hun halv flovt og vendte blikket væk fra ham igen. Dog kun kort.
Da tjeneren kom over til dem, kunne hun godt se på det hele, at hun ikke var den eneste, som var tiltrukket af den fine herre. Faktisk blev hun en smule... kunne man kalde det jaloux? Pigen stirrede virkelig på ham, og det var helt tydeligt. Ikke noget gemt der. "Jeg skal også bare have en kop kaffe" svarede hun pigen. Hun nikkede til dem begge og begyndte så at gå væk fra dem, dog ikke før hun havde kigget på ham igen. Mallorie smilede kort over det og vendte så blikket mod ham igen. "Du er populær hva?" sagde hun med en flabet tone og fnes kort.

James viste jo godt at han var populær, når det handlede om kvinder og når de først så ham. Han ville alligevel ikke virke for selvsikker og højrøvet, som han nu faktisk var. Han tvang sig ligefrem til at trække på skulderne af det "nej da? eller er ligeglad, lige nu er det kun dig.. som jeg vil se på" sagde han også selv om han ikke havde noget imod at se efter tjeneren, så holde han sit blik på hende for ikke at flirte med for mange på en gang. Han viste jo godt at det kunne gå galt, det var jo ikke alle som kunne lide at dele og det havde han bestemt lært sig. Han havde fået et par på hovedet igennem sit liv som vampyr, og koner der forlod ham fordi de blev for jaloux til sidst og måtte bare videre i livet.
Han lag forsigtigt sin hånd på hendes, mens han kort blottede de hvider inde i hans mund. De sparke hjørnetænder som trykkede hans underlæbe lidt ned, kunne man også få syne på en lille smugle "oh gud... tillykke" sagde han og lag sit hoved lidt på skrå "så må jeg jo heller give dig en gave.. hvad ønsker du dig?" sagde han og havde ikke noget imod at forære en gave til en smuk kvinde, ligemeget hvad de end havde lyst til at få. Han viste jo godt at man skulle forkæle dem, og han nød bestemt at se hvordan deres øjne strålede over det de nu fik.
Det gik ikke længe før tjeneren kom tilbage, og James træk sig bare hurtigt tilbage før koppen blev sat foran ham "værsgo" sagde hun og satte den anden kom foran Mallorie, før hun gik sin vej igen.

Mallorie blev mildest talt chokeret over hans sætning. Det var vidst meget godt, at hun ikke havde haft noget kaffe i hånden der, da hun ellers ville have tabt den ud over sig selv. Hun tabte både næse og mund, men prøvede på at holde det udtryk, som hun hele tiden havde haft. Der gik kun nogle få sekunder, før hun igen lignede sig selv. "S...Seriøst?" fik hun endelig fremstammet, imens hun kiggede på ham med et nærmest genert smil. Det var ikke ret tit, at noget som det skete. Hun blev sjældent genert ret længe af gangen, men lige nu mente hun i hvert fald selv, at hun var undskyldt for at få en smule røde kinder. Hun vidste godt, at det nok bare var for at berolige hende. Han måtte have lært lidt af hvert igennem tiden, kunne hun i hvert fald tænke sig til. Hun ville heller ikke have noget imod at have ham helt for sig selv, bare for en enkelt aften, selvom det nok ikke kunne lade sig gøre. Det var vel bare ønsketænkning.
Hun kunne ikke lade være med at smile, da han lagde sin hånd ovenpå hendes. Hun gjorde dog ikke mere end det, selvom hun godt kunne finde på at lade sine fingre flette ind i hans. Det måtte hun gøre senere, hvis hun fik selvtillid nok til det. Hun lod blikket falde på hans ansigt igen og lagde med det samme mærke til hans tænder. Så var han vampyr. Det havde hun næsten godt regnet ud, men nu var det bare endnu mere tydeligt. "Jo tak, selvom det er lidt tidligt" sagde hun med et smil og lagde selv hovedet på skrå, da han spurgte, hvad hun ønskede sig. "Altså jeg ville gerne..." hun slog med det samme hænderne for munden, da hun havde sagt det. Begge hænder, så hun slap med det samme hans hånd, for at få sig selv til at tie stille. Efter nogle sekunder genvandt hun fatningen. "Du skal da ikke give mig noget" sagde hun med et smil og lagde sin hånd ovenpå hans igen. Hun håbede ikke på, at han ville rode mere i det, som hun lige havde prøvet på at sige, selvom sandsynligheden for det var stor. Lidt for stor.
Hun vendte lettet hovedet mod tjeneren, da hun kom med deres kaffe. Hun tog en lille tår af den og brændte sig selvfølgelig på tungen med det samme. Nu kunne det ikke blive mere pinligt. Hun kiggede op på ham med et forsigtigt smil og grinede lidt af sig selv.

Han gav et lille nik fra sig som svar til det hun sagde, også selv om det bestemt ikke passede. Han kunne ikke lade være med at kigge på kvinder, også selv om han var god til at gøre det i smug og ikke lade andre se det. Hvis der var noget som han ikke gad, så var der problemer mellem kvinder. Det var derfor at alle kvinder i hans liv fik hvad de ville have, så behøvede han ikke høre på deres brok også kunne han også få ro.
Han ventede ligefrem på at høre hvad hun ville have, og lag bare sit hoved lidt på skrå når hun stoppede og begynde med at snakke om at han ikke skulle. Han var jo ikke ligefrem en mand som gav alle fremmede kvinder hvad de ville have, for så havde han bestemt været fattig og det var en ting som han ikke havde tænkt sig. Han var en af dem som ville leve med at kunne gøre hvad han ville, og det var der bestemt ikke noget som skulle stoppe ham i.
"sige det bare.. giver dig hvad som helst.. ikke hver dag man fylder 18 år" sagde han og det var der da med alle år, at man ikke ville opleve at blive den alder igen. Han selv ville jo ikke opleve at blive bedre, blive en gammel mand og leve i et lille hus med børnebørn løbende rundt. Han rystede kort i kroppen, før han kom tilbage til virkeligheden. Han havde ikke lyst til at tænke på sin datter, ikke når han prøvede på at få charmeret sig ind hos en kvinde.
Han tog også bare sin kop til læberne, og drak en lille smugle. Han sende hende igen et smil, da han satte koppen fra sig igen. Han havde ikke lyst til at vise, at han bestemt havde mere lyst til at drikke blod end kaffe.

Selvom Mallorie godt var klar over, at det ikke kunne passe, så blev hun straks mere rolig over det. Bare af at få det af vide også selvom det ikke på nogen måde kunne være rigtigt. Hvis hun var populær blandt det andet køn, så var han sandelig også, det var jo helt tydeligt. Hun tog sig til takke med, at hun havde ham for sig selv i hvert fald lidt endnu. Muligvis også i længere tid? Det ville da være meget hyggeligt, selvom hun faktisk ikke havde nogen anelse om, hvad der skulle ske mellem dem. Hun begyndte at tvivle lidt på sin egen evne til at være charmerende og det irriterede hende grusomt. Hun hadede ikke at føle sig selvsikker, men det skete heldigvis heller ikke ret tit. Det var sjældent, at hun ikke havde den store selvtillid, som hun hellers altid rendte rundt med.
Hun kunne virkelig ikke få sig selv til at sige det. Sige at hun virkelig gerne ville miste sin mødom inden sin fødselsdag. "Mit første kys ville være rart..." sagde hun mussestille, så stille, at hun ikke mente, han kunne høre det og derfor ikke tænkte over det. Hun tænkte over det. Hun kunne vel bare sende ham en lille hvid løgn og bare sige et eller andet til ham. Hun manglede ellers intet. Hun var en af de piger, som fik hvad hun ville have, dog skulle hun bare arbejde for det, det meste af tiden. Hun vidste, at hun ville få en bil i 18 års gave, af sine forældre, men der var faktisk en ting, som hun godt kunne tænke sig.
"Hvad som helst? Behøver det være materielle ting?" spurgte hun med et løftet øjenbryn, men stoppede derefter sig selv igen. Det ville være alt for meget at bede en fremmed om, selvom hun ville være mere tryg ved at miste den til en, som vidste hvad han lavede. "Nej okay... Jeg har kigget på en halskæde inde i en af smykkeforretningerne, som ligger i gågaden. Et sølvhjerte belagt med små diamanter. Den er virkelig smuk" sagde hun med et smil til ham og kunne ikke lade være med at kigge kort væk fra ham. Det var ikke løgn, men hun ville nu hellere have det andet, hvor underligt det så end lød. Hun skubbede dog tanken fra sig og lod blikket falde på ham igen med et svagt smil.

James havde jo bestemt en god hørelse, bedre end nogen skulle have. Det var ikke altid rart alle de ting man hørte, men han havde lært sig at lukke sådan nogle ting ude af sit hoved. Hans blik blev helt overrasket på hende "dit første kys?" gentog han bare kort, og havde aldrig regnet med at hun aldrig havde fået sit første kys. Hun var jo en køn pige, eller ikke bare køn.. hun var gude smuk! han kunne derfor ikke forstå at ingen havde prøvet på at kysse hende før, turde de ikke? han gad ikke engang bruge tid på at tænke over det, folk var jo blevet ret så skøre jo flere år der gik.
Hvis hun ikke havde fået sit første kys, så havde hun da heller ikke været i seng med nogen? sad han virkelig overfor en jomfru? han viste ikke engang hvad han skulle synes om det, han havde aldrig været en af dem som nød at tage folks møgdomme. Han kunne alligevel ikke lade være med at være besat af hendes skønhed, og tænkte ikke længe over at hun nok var jomfru.
Hun begynde jo også at snakke om en halskæde, som bestemt ikke lød særlig billig "måske du kunne vise mig den?" sagde han som om det slet ikke betød noget at den nok ikke var billig, for det gik ham heller ikke særlig meget på. Han skulle vel bruge nogle af sine penge en gang imellem, og hvorfor skulle de ikke blive brugt på en skøn kvinde?
"så kunne jeg se om du har en god smag" sagde han med en lidt mere drillende lyd i sin stemme, og lukkede sine øjne kort i. Han begynde bare at pille ved koppen foran sig, og havde ikke engang lyst til at smage mere af det.

Mallorie kiggede op på ham med et chok, da hun regnede ud, at han havde hørt, hvad hun sagde. *Pis også!* tænkte hun irriteret og bed sig i læben. Hun prøvede at komme på noget at sige, bare stikke ham en hvid løgn, så hun ikke skulle til at bortforklare det faktum, at ingen endnu havde kysset hende. "Ja... Jeg har endnu ikke fået mit første kys" sagde hun så efter nogle minutter og holdt blikket væk fra ham. Hun havde ikke ligefrem lyst til at kigge på ham. Det var lidt for meget af det gode, at skulle se hans ansigt lige nu. Det var ikke fordi, hun ikke havde lyst til det, for det havde hun virkelig. Flere drenge havde da også lagt op til det, men det var aldrig blevet til mere end det. Det var begyndt at irritere hende virkelig meget, at de ikke turde, eller ville, når det kom til stykket. Hun lod et suk glide over sine læber, da hun igen tvang sig selv til at kigge op på ham. Han ville sikkert komme med en eller anden overlegen kommentar og så gå fra hende. Det var kun det, som hun ventede på. At han skulle kalde hende et eller andet og så rejse sig op. Han ville nok ikke være sammen med en pige som hende. En jomfru. Hun prøvede på at ryste tanken af sig ved at lade sine øjne møde hans og hurtigt kom hun på andre tanker. Hans skønhed overvandt hende med det samme og smilet kom tilbage på hendes læber.
Hun sendte ham et smil, da han snakkede om halskæden igen. "Jo, selvfølgelig!" sagde hun med et smil og prøvede på at huske på, hvor det var hun havde set den henne. Der lå mere end en forretning med smykker i byen, så hun gennemgik lige butikkerne i hovedet, før hun kom til sin konklusion. "Den ligger faktisk ikke mere end et par minutter væk herfra" sagde hun med et smil og lagde hovedet en smule på skrå. "Den hænger vidst i vinduet" tilføjede hun og så på ham.
"Selvfølgelig har jeg da det" sagde hun med et kækt smil og blinkede til ham. Hun tømte resten af koppen og kiggede derefter hen til ham med et spørgende blik. Skulle hun bare vise ham den nu? Det kom an på, hvad han ville, så hun så på ham og afventede en reaktion.

James var ikke længere sikker på om det var en god idé at bruge hendes tid, eller bruge sin egen for den sags skyld. Han ville vel ikke komme til at gøre noget som ville være dumt, ens første kys var jo bestemt en stor ting. Han var nok heller ikke ligefrem den rigtige person til det, en person som hun nok aldrig ville glemme. Han havde jo prøvet sådan noget før, og ligefrem blevet hadet efter fordi de fandt ud af at han ikke ligefrem var den engel som de havde regnet med. Han havde sikkert også nok ødelagt mange hjerter, når det kom til det stykke og de drømme de havde haft. De fleste kvinder havde vel også en drøm om, at deres først kys skulle være den som de skulle bruge resten af deres liv med. Eller en som de i det mindste kunne bruge et godt stykke af deres liv med, og det var jo bestemt ikke alle som kunne lide James måde at leve på.
"hvordan kan det være?" spurgte han om og kunne stadig ikke forstå at sådan en køn kvinde stadig var jomfru og ikke engang havde fået et kys, men det var nok en af de ting som han aldrig ville komme til at forstå hos kvinder. Det var vel også en ting som han ikke havde lyst til at finde ud af, han gad ikke begynde på at finde ud af hvordan de tænkte. Han gav dem bare gaver, også håbe på at de ikke begynde at snakke alt for meget om deres følelser og hvad de tænkte.
Han rejste sig langsomt op, når han så at hun var færdig med at drikke "så lad os gå hen og kigge på den" sagde han i det han gik med ret så elegante skridt op mod kassen, tjeneren fra før tog endda denne mulighed for at prøve på at flirte sig bare en lille smugle ind på James. Han kørte en hånd igennem det brune hår, før han gav hende pengene. Hans blik gled kort over på Mallorie, med det charmerende smil på sine læber. Han gik hen og holde ligefrem døren for hende, før han selv gik ud "nå hvor er den skønhed så henne?" spurgte han om.

Mallorie lod blikket falde ned på bordet. Hvad skulle hun nu gøre? Det så ikke ligefrem ud som om, at hun gjorde det store indtryk, ved at sige det. Det var så sandelig heller ikke noget, som hun var specielt stolt af. Det var netop den reaktion, som hun havde frygtet, at han ville komme med. Dog havde hun forventet, at han allerede ville være rejst sig og gået. Hun undrede sig over, at han overhovedet ville bruge tid sammen med hende, nu hvor han kendte til sandheden om hende. Hun ville ikke se på ham og lod blikket stift være nede i bordet i alt den tid, de sad tilbage ved bordet. Hendes tanker rullede rundt i hovedet på hende. Hvad skulle hun nu gøre? Hun havde en ide, men alligevel var det måske ikke helt smart? Endnu et suk ramte hendes læber og hun rettede en smule på sin holdning. Dog måtte hun indse, at det med at tvinge sig selv til at kigge væk fra ham ikke ville virke i længden.
Hun så op på ham med et stille smil og trak en enkelt gang på skulderne. Hun kunne heller ikke selv komme med et godt svar på det. "Der er bare aldrig nogen, der er kommet så langt" sagde hun og kunne ikke give ham andet svar. Det var ikke noget, som hun tænkte vildt over. Dog irriterede det hende stadig grænseløst og hun var ved at blive klar over, at hun selv måtte gøre noget ved det, hvis der skulle ske noget.
Hun rejste sig op sammen med ham og tog sin jakke i det samme. Tjeneren var ikke så lidt fræk. Det var tydeligt, at hun var tiltrukket af ham, men Mallorie kunne ikke bebrejde hende. Han VAR lækker. Så meget havde været tydeligt længe. Hun gik ud gennem døren, da han holdt den for hende og var i sine egne tanker i nogle få sekunder, før hun svarede ham. "Vi skal et par gader længere hen" sagde hun en anelse fraværende og kiggede på ham med et smil. Det er nu eller aldrig tænkte hun fast og stoppede op. Hun vendte sig mod ham, tog et enkelt skridt, så hun stod helt tæt på ham og trak vejeret dybt en enkelt gang. Hun rettede sig op, så hun var på højde med ham og gav ham et kort, men silkeblødt kys, før hun trådte et skridt væk fra ham og kiggede ned i jorden. "Undskyld jeg...." mumlede hun ned mod sine sko.

Han blev ikke særlig overrasket, når han mærkede hendes læber. Han havde jo næsten ligefrem forudsagt at det ville ske, ingen kvinder ville snakke om at de ikke engang havde fået deres første kys og ikke ønske det. Han viste bare at det var en dårlig idé at det blev ham, han ville da ikke ødelægge nogen's drømme. Det var bare forsent nu at advare hende om det, og lysten til at kysse hende kom bare frem i ham.
Han så bare på hende og sagde ikke et eneste ord, han kunne ikke engang sige om hun fortrød det allerede eller om hun ønskede at han kyssede hende. Han lag langsomt sin ene arm rundt om livet på hende og træk hende tæt ind til sig, hans anden hånd placerede sig under hendes hage som han let løftede op. Hans blik mødte hurtigt med hendes, mens det charmerende smil havde forsvundet fra hans læber "du skal ikke undskylde til mig" sagde han med en rolig stemme, som afslørede at han ikke havde blevet overrasket over hvad hun havde gjort "undskyld til dig selv.. du kommer nok til at fortryde at dit første kys var med mig" sagde han og lod bare sine kolde fingere forlade hendes hage, og bevægede sig hen over hendes kæbe. Han betragtede ligefrem hendes skønhed imens, han mærkede hvordan hendes varme prøvede på at overtage hans kolde krop. Han viste jo udmærket godt at det lige så godt kunne opgive, hans krop ville aldrig nogensinde blive varm igen.
Hans øjne gled en lille smugle i, men så han stadig kunne se hendes ansigt svagt. Han lod langsomt sine læber mødes med hende i et blidt kys, mens der var en stemme som hviskede inde i hans hoved *åh kære du kommer til at fortryde det* han kunne ikke lade være med at smile af denne stemme, som han var sikker på havde ret i det.

Mallorie var en smule overrasket over hans reaktion. Den var på ingen måde ligeså slem, som hun havde regnet med. Hun havde gruet for, at han ville grine af hende eller noget i den stil, men nej. Der skete intet af den kaliber. Hun var næsten ved at hyperventilere af bar spænding. Det havde været et fantastisk kys, selvom hun ikke rigtig havde noget som helst at sammenligne det med. Det var... en dejlig følelse hun lige nu havde i kroppen. En blanding mellem adrenalin og en varm følelse, som hun ikke kunne sætte ord på. Det var ikke noget, hun havde følt før. Det var vel heller ikke så underligt, eftersom det var første gang, at hun prøvede sådan noget.
Hun kiggede op på ham med et lille gisp, da han trak hende ind til sig. Hun kunne ikke gøre andet end at følge hans bevægelser og rykkede kort på den ene fod, så hun stod bedre. Hun kunne ikke andet end at lade sine øjne møde hans, da han tog fat i hendes hage. Hendes hjerte begyndte med det samme at banke en del hurtigere. Hun lagde automatisk den ene hånd omkring hans nakke og lod den anden hænge ved sin side indtil videre. Hun lagde hovedet en smule på skrå, da han snakkede. "Hvorfor skulle jeg fortryde det?" spurgte hun undrende. Det var ikke fordi, at det betød alverden for hende, bare fordi det var hendes første kys. Selvom det da var noget stort, så fortrød hun ikke, at hun havde kysset ham. Endnu et lille gisp røg over hendes læber, da han kørte hånden hen af hendes kæbe. Det var helt igennem fantastisk og det var som om der sprang fyrværkeri rundt i hendes krop.
Hun lagde også den anden hånd omkring hans nakke og trak sig tættere ind på ham, da han kyssede hende igen. Hun lod sine øjne falde i og prøvede på at holde sig så tæt på ham, som overhovedet muligt. *Hvorfor skulle jeg dog fortryde dette?* tænkte hun og kunne ikke komme på et svar til det. Hvordan kunne hun det? Det var jo helt fantastisk!

Det var helt utroligt at nogen kunne have så bløde læber, at de havde den særlige menneskelige varme i det. Det var som om hendes varme og hans kulde, ligefrem gik i krig mod hinanden og det var ikke nogen tvivl om at hans kulde ville vinde denne krig. Han holde kysset et stykke tid, før han træk sig langsomt tilbage igen. Selv om han var en meget gammel vampyr, så var det stadig svært at holde sine tænder væk fra sådan en skønheds hals. Han åbnede bare langsomt sine øjne igen, og træk lidt på skulderne af det hun spurgte om. Det var vel lidt forsent at fortælle det nu? hun måtte vel bare selv finde ud af det, også måtte han bare vende kinden imod hende og få en på hovedet.. som han bestemt fortjente en gang imellem,.
Han tog forsigtigt hendes hånd i sin og begynde at trække hende blidt ned af gaden "lad os komme afsted, så jeg kan se den halskæde" sagde han og havde aldrig været en af dem som havde noget imod at snakke udenom, det var han også ret så god til. Det skulle man jo ligefrem være, når man var en forretningsmand og ikke ville være en af dem som ligner en svin. Han ville jo gerne have at folk havde et andet billede af ham, en kærlig og venlig mand og ikke det som gemte sig indeni.
"hvordan kan det være at du ikke har kysset nogen før?" spurgte han lidt undrende om, og lod sit blik langsomt glide ned på hende.