We dont need no education. We dont need no thoughts control. (Bellz)

Sted: Gyderne
Omgivelser: Få skummeltudseende personer
Vejr: Fuldmåne
Tid: midnat
Dato: 4/6


En mørk skikkelse bevægede sig rundt i gyderne med en rank holdning. En skyggelignene person med langt sort hår vejende bag sig, som var vinden ikke andet en blotte strøg, som når man var under vand. Skyggerne fortog sig og dannede kød, tøj og ansigt. En ung mand tilsyneladende. Høj og tynd som bare pokker, men stadig genkendelig maskulinitet i hans lettere muskuløse overkrop, som ellers var dækket af en lang sort frakke med sølvfarvede kæder hængende fra skulderen og ned til en af lommerne på tværs. Han havde marmorhvid hun og lod fuldmånens skær sætte et sølvhvidt lys over ham, som han gik imellem de mørke gyder. Dog var det ikke det mest merkante. Det var nærmere de knaldrøde øjne, som syntes at suge hvert andet blik til sig som en hypnotisk magnet. En ærkeskønhed dannet i et mandligt billede. En vampyr ned til kernen. Man kaldte ham for Ahngel.

Bellz vandrede rundt i mørket. Forsvars løs og alene. Hun havde en hvid top på der sad stramt om brystet og løs ca midt om maven. Hun havde sine trænings bukser på der var elastiske, sorte og nemme at bevæge sig i. Hun kiggede sig nogen gange lidt over skulderen for at se om der var nogen efter hende. Hver gang hun kiggede var der ingen, men pludselig da hun drejede skarpt om et hjørne stødte hun ind i en fremmede. Han var meget høj og stabil så Bellz vældede bare på røven og kiggede forskrækket op på ham(Ahngel). "Huh?" startede hun med et mumle da hun var forvirret over det kig så hurtigt, "Åh! undskyld!" peb hun og rejste sig hurtigt.

Inden hun havde rejst sig fuldkommen tog en iskold marmorhvid hånd fat bag om hendes albue og hjalp hende helt på benene igen. Ahngel kiggede nu på hende. Lod hans øjne betragte hende med præsision. Han smilede roligt, men dystert. "Jamen dog. Jeg beklager." sagde han så og trådte et enkelt skridt tilbage så hun kunne få lidt luft. Han lagde hovedet analyserende på skrå.. *38.1 grader celsius.. AB rhesus.. halv luftedæmon.* tænkte han og smilede kort over sine egne tanker. Et udmærket mix for ikke at være helt ude at bunde. Luftdæmon var nok en af de eneste dæmoner han rent faktisk havde smag for. Dem og så vand dæmonerne..

"Nej det er mig der siger undskyld.." sagde hun og rødmede lidt da han hjalp hende op. Hun kiggede op mod ham, "wow, du er da godt nok høj.." fløj det bare ud af hende mund. Hun tog begge hænder op til munden og blev mere flov. "Ej undskyld.." gentog hun sig selv og fjernede hænderne og rettede lidt på sit tøj. "Ej du må virkelig undskylde..." sagde hun og kiggede op på ham igen. Et lille skær af måne lys ramte dem og de kunne bedre se hinanden.

Ahngels smilte kort efter hednes bemærkninger. Han placerede en pegefinger under hendes hage og løftede hendes ansigt en smule, så de fangede øjenkontakt. Han kiggede indtagende på hende med et mystisk smil og nærmest sugende røde øjne. "Du behøver ikke undskylde, mademoiselle.. Det var jo dig, som væltede." sagde han venligt og måske en smule listigt forførende. "Jeg så mig ikke for.. ergo.." sagde han og løftede hendes hånd og bøjede nakken for ømt at kysse hendes håndryg med sine kolde læber. "..er det mig der undskylder.." sagde han og rettede sig op igen. "Ahngel Mort De Sang." præsenterede hans sig bagefter. "Må jeg kende dit navn?"

Hun rødmede endnu mere ved han kys på hendes hånd ryg, hun var faldet helt i trance "Bella Bellz Cupcake Kamon" sagde hun og smilede og flad så ud af den lille trance "Åh! Men kald mig kun Bellz!" sagde hun da hun enlig ikke kunne lide Bella eller Ms Kamon. Hun smilede og tig sin hånd til sig igen. "Du, du, du er kold" stammede hun stille

Ahngel smilte endnu engang da hun hentydede til hans kolde hud. "Ah. Jeg beklager på det ypperste. Jeg er ikke i stand til selv at mærke det desværre." sagde han så med et dramatiserende ansigtsudtryk. "I så fald, Bellz, så bare kald mig Ahngel." sagde han så, hvorfra han havde lagt trykket i navnet anderledes. Før havde han sagt det med sin franske accent som i Anchell, men nu var det mere i stil som det franske ord for engel, Angel.

Hun nikkede forstående. "Okay, Ahngel" sagde hun med et smil. "Men hvorfor er du herude om natten?" spurgte hun undrende, da det jo var ret mørkt i gyderne, *men han kan sikkert godt klare sig. Så høj som han var. Ikke nu igen! Jeg må få det ud af hovedet.* tænkte hun og slog sig blidt i hovedet for at glemme det med han var så høj.

"Jeg er sådan set bare ude at se byen og smage på dens cuisine." sagde han så. "Sig mig, Bellz, er du herfra byen?" sagde han så og lagde hovedet lidt på skrå. Han syntes ikke at have set hende før, men måske var hun en dagvandrer? Eller hvad? Det var ikke rigtigt til at vide.. han havde dog en måde at lære hende at kende på, men skulle han mon afprøve den?

"Når, jeg går bare lidt rundt i bygerne og holder til." sagde hun med et kært smil. "Jeg er sover ikke så meget når jeg sover i gyderne og på tagene. Man ved jo aldrig hvad der kan ske mens man lukker øjnene." sagde hun og grinte. "Hvad med dig selv?" spurgte hun lidt undrende og gjorde så hun stod på tær for at virke højere, men det lykkes ikke rigtigt. Hun lagde armene over kors mens hun kiggede på ham fra en højere vinkel.

"Man kan ikke just sige at jeg bor her." sagde han med et smil. "Det er kun... et midlertidigt opholdssted." sagde han og vendte igen de indtagende røde øjne på hende med et lille let smil, som ikke lod til at fjerne mystikken over hans marmorhvide ansigt. Hans lange sorte bølgende hår faldt ort ned af hans skuldre idet han betragetede hende. "Du behøver ikke gøre dig højere. Jeg finder det mere attraktivt med de mere gennemsnitlige højder." sagde han og nikkede til hende.

Hun lavede sin normale højde med et lille bump. "Ja.. Sådan er det jo" sagde hun og trak sig lidt tilbage, da hun mærkede noget kilde i næsen, og hun rynkede på næsen og tog armen op foran næsen. I det hun løftede sin arm kunne man se hun havde skåret sig i inderhånden. Med et kom et nys og hun faldt igen. "Wua!" halv skreg hun da hun var ved at falde.

Ahngel lagde sin lange arm om livet på hende og støttede hende, så hun akkurat ikke væltede. Han smilte roligt og kiggede derefter ned på såret. "Jamen hvad har vi her?" sagde han så.
Han vendte de indtagende røde øjne imod hendes igen. Lod dem fastholde hende. "Det ser ud til du har mere i beholdningen end vad godt er." sagde han så og smilte bredt, dog stadig lukket.

Nu rødmede endnu en gang da det var så klodset af hende; falde over et nys! Helt ærligt, hun havde da bare ingen balance!
"Hvad hvad mener du med det?" spurgte hun og søttede nu sig selv med det ene ben og rettede sig op.
*Godt jeg ikke vejer særlig meget, ellers ville han sikkert ikke kunne bære mig!* tænkte hun og køede sig i håret med højre hånd.
"Det behøvede du altså ikke." sagde hun da hun kom ti tanke om det var 2 gang hun hjalp hende.

"Jeg mener præcis hvad det er jeg siger." sagde han og slap hende lige så stille igen.
"Og jo det behøvede jeg. Det ville have været sådan et forfærdeligt spild at lade dig slå dig." sagde han så og kiggede derefter studerende på hende. "Må jeg spørge, Mademoiselle Bellz.. hvilket attraktiv væsen er du mons tro?" sagde han med sin mystiske tiltrækning.

"Halv luftdæmon" sagde hun med et smil og blottede tænder så man kunne se hendes spidse hjørne tænder. "Hvad med dig.." sagde hun og gave ham et elevsartor blik, "jeg vil skyde på du er.. vampyr?" sagde hun og bed sig blidt i læben da hun allerede havde et sår på læben.

Ahngel rettede sig op med et listigt smil. "Du skyder temmelig godt." sagde han og nikkede. "Oui. Vampyr til kernen." sagde han og smilede endnu engang, dog en smule uhyggeligt sødt. Han betragtede kort hendes læbers sår i en tid inden han lod øjnene glide op på hendes ansigt igen. "Luftdæmon, huh?" sagde han lidt tænkende.

"Mange tak, Ahngel!" sagde hun og grinte lidt da skyde kunne tænkes som gætte måde og skyde måden og skyde i hjertet; altså vinde kærligheden hos en.
"Ja? Er der noget med det?" spurgte hun glad og lod forsigtigt hændernes håndflader glide op af hende hofter, og stoppede på kanten af dem, så hendes albuer pegede til siderne. Hun lænede sig lidt til den ene side, og samlede albuerne lidt mere.

"Nej ikke sådan direkte." sagde han med endnu et hemmelighedsfuldt smil. "Ville bare tjekke om min anelse var rigtig og ikke helt hen i vejret." sagde han og nikkede kort for sig selv inden han igen vendte de røde øjne imod hende, der stod i flot kontrast til den næsten sølvhvide hud.
"Hvad afslørede mig som vampyr?" sagde han og lagde hovedet på skrå for at tjekke hvad han havde sløset med.

Hun knep øjnene sammen og rødmede.
"Du er så høj.."peb hun.. Hun havde endelig fået det ud af hovedet. "Og så dine øjne og din hud.." tilføjede hun rimelig hurtigt. Hun åbnede øjnene igen og kiggede op til ham.

Ahngel smilte kort og lod øjnene glide ned på sine lyse fingre og de lange sorte klolignende negle. Han kunne skjule det hvis han ville. Han kunne blive ét med mennesket og æde som om ingen kendte til ham, men nej. Menneskene skulle vide hvad der var ved at ske. De skulle se det i øjnene. Derfor blev han sådan. Han så derefter på hende med et lokkende smil. "Tja.. det kan man vel ikke gøre meget ved."

Hun lagde mærke til det lokkende smil og blev lidt nevøs.
"Hvad skal det smil til for?" spurgte hun med en lille uro i stemmen.

"Tro mig. Du vil helst se det smil end meget andet." sagde han og nikkede til hende med en mystisk tone. Han mente idet hun ikke ville se hans anden del.. Den der lignede en vampyr mere end han gjorde nu. Ikke just et kønt syn.
"Hvad ville du da foretrække?"

Hun trak på skuldrende "Det, det ved jeg ikke" sagde hun lidt forvirret. "Åh nej ikke igen" sagde hun og trak sig igen lidt bag ud mens hun tog armen op. Denne gang vendte hun ryggen til.
"A-A-ATHEU!" hun nøs højt endnu en gang og væltede bag over.

Ahngel greb hende roligt i hans arme. De så umiddelbart ikke muskuløse ud direkte, men han var ret stærk. Ikke underligt, da han jo var en vampyr.. og mere til. Han klukkede kort men dystert. "Du er da lidt uheldig er du ikke, mademoiselle Bellz?" sagde han og betragtede hende indgående med de røde øjne.
"Forkølet?"