A new life?!

Zoe så sig omkring. Det her var kaotisk. Hun var lige flyttet til byen - faktisk kun for et par dage siden - og hun kunne slet ikke finde rundt endnu. Hun var blevet læsset af her på gågaden af sin tante, som skulle ind og ordne et eller andet vigtigt. Zoe følte ikke rigtig at hun var velkommen hos sin tante, men der var ikke så mange andre steder hun kunne bo idet hendes mor døde da Zoe var lille, og hendes far ville ikke have noget med hende at gøre. I det mindste holdt hendes tante af hende. Det var jo ikke fordi hendes tante ikke ville have hende boende eller noget.. hun havde bare meget travlt hele tiden og Zoe syntes, at hun var i vejen for mange af de ting tanten havde planlagt inden Zoe flyttede ind. Hun var dog glad nok for sit nye værelse og hun syntes også det hun havde set af byen virkede fint nok, men hun følte sig en anelse ensom. Hun havde ingen venner og hun kendte faktisk ikke en eneste ud over sin tante.
Zoe fik øje på sit spejlbillede i en butiksrude. Hun bed sig let i underlæben og rynkede panden. Hun kunne ikke på nogen måde forestille sig, at hun ville falde til her. Hun havde faktisk svært ved at falde til alle steder. Hun følte altid anderledes en alle andre, og det gjorde det ikke bedre, at hun havde svært ved at finde venner. Hun var ofte genert og havde svært ved at tage initiativ til at gå hen og snakke til en hun ikke kendte. Zoe rettede på sit hår mens hun brugte butiksruden som spejl. Hun stod lidt akavet på gaden og så sig omkring. Hun havde lovet sin tante at hun da sagtens kunne få et par timer til at gå her mens tanten var til møde. Zoe havde lovet, at hun ville prøve at finde nogle venner.. ja, sikkert. Med hendes imødekommenhed ville det aldrig ske medmindre der tilfældigvis var en, der henvendte sig til hende. Men hvor sandsynligt ville det være?
Hun hankede op i den brune skuldertaske af slidt læder, som hang over hendes højre skulder. Den var egentlig ikke særlig tung, da den kun indeholde hendes pung, lidt makeup, en pakke med tyggegummi, en parfume og noget krøllet linjeret papir, men hun havde hele tiden følelsen af, at den var ved at falde ned. Hun kastede et blik i butiksruden en sidste gang inden hun vendte sig om og stod med front ud mod butikkerne på den anden side. Hun var klædt i et par stramme lyse jeans, hvor der var et bredt hul på det ene knæ, et par røde converse og en langærmet grå t-shirt, hvor ærmerne var røde. Den var lidt for stor og blev ved med at falde ned over hendes skulder. Zoe trak den op, så den igen dækkede skulderen, men få sekunder efter gled den ned igen. Hun så usikkert ned på sine fødder hvorefter hun så forvirret rundt igen. Hun havde stået her i ca. ti minutter siden hendes tante var kørt igen. Hun havde som sagt aldrig været her før og vidste ikke rigtig hvor hun skulle gå hen. De mange nye indtryk forvirrede hende.