Jeg vil have alt, ved min side.

S: Gæt?
O: Få væsner ^^
V: Solen skiner, men svagt
T: Nu!?
D: Hmmm...?

_________________________________________

Asma gik op på en lille bro hvor nogen sad og fiskede, Da hun gik forbi en flok mænd (måske dæmoner) piftede de. Asma sukkede bare, men smilte skævt. Hun satte sig ned et sted langt fra dem. Hun kunne stadig mærke deres øjne bag hendes nakke. Skulle hun ikke bare flyve væk? Nej, hun burde give det en chance, bare en. Asma så på himmlen som var skyfri. Det var en varm dag selvom solen skinnede knapt. Asma strakte sig og gabte stille. Hun var ikke søvnig, men bare træt. Hun havde det kedeligt. Meget kedeligt.

Der kom en smuk pige gående op på broen. Hun så hvordan de mænd der sad og fiskede blev bange for hende. Hun så ond ud. Hun var ond. Men ikke så meget som hun havde været. Hun kiggede på en pige der sad et stykke væk fra mændene. Hun gik hen til hende og satte sig ned uden pigen opdagede noget.

Asma sad i sine tanker. Lad os sige at hun drømte sig væk.
Men med et kunne Asma lugte noget. Noget hun ikke kunne holde til. Eller hun kunne, men ikke hendes engle ´jeg´. Det var som om det gav et stik i hende. Det minede om dengang hun var sammen med Ahngel. Det var det der skete når man var sammen med en vampyr.
Men Asma turde ikke se sig til sin side. Hun lukkede bare øjnene og smilte for sig selv.

Mændene blev ved med at kigge på Twi. De synes virkelig hun så ond ud!(billedet) De kunne ikke holde øjnene fra hende, men så skiftede hun til et andet jeg. Et smukt et. Hun var nu virkelig, virkelig smuk. Hun prikkede pigen på skulren.

Asma trak vejret dybt og så på personen. En pige? En vampyr pige?
Hun var smuk.
"Ja?" sagde hun og smilte.

"De der mænd der ovre?" sagde hun og pegede på de skræmte mænd. "Hvem er de?" Hun så på Asma med et blidt blik. Hun havde en hæs stemme.

Asma rystede på hovedet.
"nej, men de er underlige" sagde hun og lo stille.

"De tror jeg er ond!" grinte hun med og så udover vandet. Der var mange fisk, men ikke nogen der ville bidde på åbenbart.

Asma sukkede.
"Det tror de. Det bedste er jo hvad du tror" sagde Asma stille"betragter du dig selv som ond?" spurgte hun en tid efter.

"Nej...jo nogle gange!" indrømmede Twi og så på mændene.

"Jamen det er normalt søde" sagde Asma kærligt. Selvom det stak i hende så forfærdeligt så var hun lige glad med det"du er både smuk, og du ser også klog ud. Så at være ond er i en hel anden port...en port som ikke skal åbnes endnu"

"Er jeg smuk?" hun så ned af sig selv og synes det ikke selv.

"Virkelig smuk" sagde Asma og smilte.
Hun hostede lidt og så ned. "Du er en smuk hun-vampyr"

"Ja, for sidst jeg kiggede var jeg ikke en han!" grinte hun og så igen på mændene der stadig kiggede på hende.

Asma lo stille og så ned på sine fingre.
"Bare rolig, de mænd gøre ikke noget. I været fald når jeg er her" sagde Asma mens hun så på sine fingre.
*Hmmm* tænkte Asma.

"ER´der noget galt?" spurgte Twi og se på Asma's fingre.

Asma så op.
"Nej, nej slet ikke" sagde hun og grinte"skulle der være noget galt?"

"Næ, det så bare lige lidt som om der var noget galt." sagde hun og smilte, men kiggede lige lidt på mændene igen. Der var en der fik bid. "Hey, kig lige på din stang!" sagde hun til manden og pejede på ham.

Asma smilte til Twam.
Hun så over mod mændene, og rigtig nok var der en der fik bid.
En af mændene smilte til Asma, Asma smilte tilbage og himmlede med øjnene.
"Gud bevars" sagde hun stille.