Violinen i mørket

s: Sombre
k: midnat
o: Træer, fuldmåne, sø, ingen personer
v: koldt
p: se avatar + sort nederdel

Aoi sad oppe i et træ og kiggede på søen, som genspejlede månen. Hun nynnede lidt for sig selv og kiggede op på stjernerne og månen. Aoi holde fast i hendes taske, det var en violin taske. Hun åbnede den og tog violinen op til halsen og bevægede langsomt hånden, så en lyd kom frem. Lidt efter begyndte Aoi at spille på hendes violin. Det var en sørgelig melodig men det lød som om noget godt alligevel ville ske til sidst. imens hun spillede på violinen lukkede hun øjnene.

Zero gik rundt i parken med et smil han kiggede rundt og så Aoi han smilede *nyt offer måske* tænkte han og gik derhen hun spillede godt det måtte han gi hende han gik hen og satte sig ved siden af hende med et trist ansigt udtryk mens han så ned i jorden og kørte en finger rundt i jorden som om han var virkelig langt nede

Aoi åbnede sine øjne og så en dreng der sad ved siden af hende. Hun fik sådan et stort chok, at hun var ved at falde ned fra træet. Hun havde ikke set eller hørt ham komme. "h..hej#" sagde hun lidt nærvøst / overrasket og smilte venligt hun tag violinen ned på skødet

"øhh hej tror jeg" sagde han trist det var ren skuespil men han var mester til skuespil ingen kunne se forskel på når han var nede eller når han lavede skuespil han var meget trist og snoede bare sin finger rundt i cirkler i jorden mens han sad stillle

Hun lag violinen ned i hendes taske og lag mærke til han virkede trist "er der noget galt??" spurte Aoi og gik hen til ham. Hun kunne ikke se om han lavede skuespil eller om han faktisk var ked af det. Hun lag hånden på hans skulder

"jeg føler mig bare så alene" sagde han trist og så ned i jorden med et snøft han så på hende "jeg har aldrig kysset en pige før" det var en meget stor løgn men han spillede som om han talte hundred procent sandt så god var han til skuespil det havde han altid været

"eh har du ikke det?" spurte Aoi undrende men hun troede ikke han løj. Hun lag en hånd på hans hovede og begyndte at ugle hans hår. Et smil kom på Aoi's læber og hun begyndte at grine "vis du vil.. må du gerne gi mig et kys på munden" sagde Aoi med et stort varmt smil på læben. Hun virkede som en optimistisk person. Hun tænkte aldrig dårligt om andre. Det var både en god og dårlig evne.