Winter Ball

Tid: 20:45 - 15/2 2014
Sted: Balsalen, Quatre, Terre, Di Morga, Frankrig
Omgivelser: Rigt dekoreret balsal med vintertema
Påklædning: Link
Status: Privat

Hvordan hun var kommet med til Quatre's årlige vinterbal kunne Amanda knap nok huske. Det havde været en indviklet affærer som hun helst undgik at tænke på. Et eller andet sted var hun næsten overbevist om at der måtte være sket noget ikke helt efter bogen, for festen var næsten udelukket for byens finere selskab. Der i blandt en del forretningsfolk og politikere med interesse for byen og stedet. Kun få var ligesom hende selv ganske normale borgere, der havde været ude og købe deres livs skrud.
Amanda var kun lige kommet ned på jorden, sådan for alvor, så hun havde heller ikke haft mange dage at løbe på, når det kom til 'hendes liv', men hun var sikker på at store kjoler og blinkende smykker ikke blev en stor del af hendes klædeskab. Men. For denne ene gang skyld havde hun taget sig sammen og fundet en dyr kjole og købt et par enkle øreringe der passede godt til. Håret var derfor sat op i en knold. Ikke noget kunstværk, men noget hun mente lige gik an, når det nu alligevel ikke var nogle royal fest, selvom det var tæt på.
Balsalen som hotellet nok hellere ville kalde en 'festsal', var pyntet op med krystaller, sne og alt hvad der ellers hørte til et vinterbal. Dørørene var slået op klokken otte præcist og få minutter efter var folk strømmt ind af de store dobbeltdøre der befandt sig i den ene ende af salen. Alle havde timet det præcist så de netop undgik at stå at vente. Alle undtagen Amanda. Som altid mødte hun op lige et par minutter før tid og havde stået som den eneste og ventet på at der blev åbnet og havde også været den første inde.
Efter at have fået lidt at skylle munden med, var hun listet hen langs væggen, for at placere sig i en lille niche og lege usynlig, mens hun med stor fascination betragtede de væsner der var omkring hende. Selvom hun udemærket vidste at der fantes overnaturlige væsner, ud over engle, nåde hun aldrig at tænke over at de kunne være i samme rum som hende. De lignede alle mennesker, opførte sig som dem. Måske var der nogle lidt for selvsikre typer, især nogle mænd, der havde travlt med at vise at de kunne det hele på tungen, men sådan var nogle mennesker også. I følge Amandas erfaringer.

Påklædning - Smoking, black and white.

Jack Amberson havde i en halv time, mænget sig igennem folk for at hilse på alle sine bekendte, ud af de mange vigtige og velhavende gæster. Han prøvede på bedst mulig vis at udstråle venlighed, på grund af alle de mennesker der omkredsede ham. Duftene var fristende, men ikke desto mindre havde han ingen intentioner om at slukke sin tørst i aften. Dette bal var udelukkende en ærefuld invitation, hvor han havde mulighed for at opretholde sine kontakter, såvel som møde nye. Han var sjældent interesserede i mennesker, og når han var, var det deres blod han var interesseret i. Men når de havde en vis form for status, og magt, så respekterede han dem i større grad.

Tjenere vandrede sommetider forbi ham, med forskellige forfriskninger i form af nipsmad, og champagne, og hele salen var overdådigt udsmykket. Alting passede sammen, og temaet var gennemtænkt. Han betragtede balsalens dansegulv, hvor par i glamourøse kjoler og jakkesæt dansede og sendte hinanden romantiske blikke. Ifølge Jack var det en forbandelse at være drevet af følelser i så høj grad, men vampyrer var også overlegne, i toppen af fødekæden, og heldigvis ikke tynget af sådanne svagheder.  
Da hans øjne nåede baren, fik han straks øje på en ung kvinde, der af en eller anden udefinerbar grund skilte sig ud. Hendes udstråling var nærmest guddommelig - Hun lyste af liv, varme og sollys, hvor usædvanligt det end var, så beskrev det hende bedst. Alt det han ikke var, og aldrig nogensinde ville blive. Efter sin mening, var hun det smukkeste individ tilstede i aften, af netop denne grund. Helt ubevidst trådte han nærmere, men så snart han opdagede det, stoppede han op og vendte hurtigt blikket væk, blot så hans tanker ikke tog overhånd. Det var sikkert alligevel bare balsalens udsmykning eller lys, der fremhævede hendes skønhed. Det var idiotisk af ham at tro andet.

“Jack, gamle dreng” en livlig, og dyb stemme afbrød hans tankegang, og fik ham til at vende sig mod en mørkhåret mand i trediverne, sandsynligvis en anelse beruset. Han var byens største gambler - en Jack havde mødt op til flere gange. “Roméo Herveaux” Jack trak op i et smil, hvorefter han gav ham et håndtryk. “Pas nu på bordene.” hans smil blev bredere, og hans hentydning havde klart været til spillebordene i kasinoerne. Hr. Herveaux lo kortvarigt, og virkede til at være i ganske godt humør. ”Jeg laver en satsning for dig, Jack.” Da deres veje skiltes, fortsatte han mod kvinden. Det var dog først da han var få meter fra hende at han kunne fokusere på hendes duft, så den ikke blandede sig imellem alle andres. Sød som honning.. ubeskrivelig - eftertragtet, dragende. Der var ingen tvivl om at denne kvinde var en engel. Det forklarede en del, og han mærkede en ganske forsigtig kradsen i sit tandkød, men havde efterhånden lært at kæmpe imod sin lyst til at blotte hjørnetænderne. Hvis det ikke var fordi han havde duftet dette før, havde han sikkert spurgt hende hvad hun var.. og så havde hun med stor sandsynlighed flygtet. Han undrede sig lidt over hvad hun lavede her, men han gik ud fra at hun havde taget herhen med nogen, muligvis en han havde kendskab til. Han havde dog aldrig set hende før, af hvad der var sjældent, og det var grund nok til at starte en samtale med hende.
”Venter De på nogen?” de nøddebrune så ind i hendes, hvorefter han sendte hende et indtagende smil som afslørede en perfekt hvid tandrække. Han så lidt ud mod de mennesker hun så ud til at betragte. Det lignede at hun ventede på nogen, og det ville også virke usædvanligt at en smuk kvinde som hende, var taget herhen uden en ledsager.. men hvis ikke, så var det klart i hans interesse at gøre hende med selskab. På trods af at hun nærmest var det modsatte som ham - alt det han betragtede som svagt. Af en eller anden grund var der stadig noget fascinerende over hende, men det var naturligvis baseret på hendes udstråling, og det faktum at han aldrig havde snakket med en engel før, sådan oprigtigt.

Jack kunne ikke undgå at slippe en latter, ved hendes bemærkning. Han havde udelukkende taget dem som om at hun var mere humoristisk, end de fleste kvinder herinde. Og ærlig talt, troede han ikke at hun mente det, men hvis hun gjorde, var det kun flatterende. Han var glad for at hun sagde det, da det betød at han havde en mulighed for at lære hende bedre at kende, og ikke snart blev jaget væk af en anden mand, som ville have hende for sig selv. Han fangede sig selv i atter at betragte hende - Hendes symmetriske, perfekte ansigtstræk, de rosafarvede læber og det opsatte blonde hår, hvilket fik ham til at vende blikket over mod dansegulvet. Han trak vejret dybt med unødvendig luft, blot for at indfange hendes duft bedre. Han havde umådeligt lyst til at smage hende, og komme tættere på. Noget han skjulte til fulde, da hun nok blot gik ud fra at han, ligesom alle andre, trak vejret. ”Hvis jeg har lært noget som helst... er det at man ikke kan tillægge stor kosmisk betydning for en simpel jordisk begivenhed. Tilfældighed, det er alt hvad noget er.” En lettere filosofisk udtalelse, fra en treogtyve årig, men hans veltalenhed var ikke sådan at lægge fra sig. Han havde lært, at der ikke var nogle mirakler. Der var ikke noget som skæbne, intet var forudbestemt. Dermed ikke sagt, at det ikke kunne føre til noget godt alligevel. Mange tyngede sig til tankegangen om skæbne, og det var da romantisk et eller andet sted.. hvis man da troede på den slags.. men det var Jack efterhånden for gammel til. ”Jeg antog blot at en eftertragtet kvinde som Dem, havde en ledsager.” forklarede han sig, og trak op i mundvigene. Han kunne heller ikke se hvorfor hun ellers ville stille sig netop her. Et bal som dette var en enestående mulighed for hende, at komme ind på velhavende og magtfulde mænd, hvis hun da havde lyst. Han var sikker på at hun kunne få hvem som helst, hun satte sig for.

”Mit navn er Jack Amberson” præsenterede han sig, idet han rakte sin hånd mod hende, på trods af at det havde sin risiko, i og med at han var usædvanligt kold. Han spekulerede lidt på om hun havde hørt hans navn før, da mange gjorde, uden egentlig at have mødt ham.. og han ville ikke have at hun fik det forkerte indtryk af ham. Utallige rygter florede omkring ham, og måske med god grund, med alle de hemmeligheder som gemte sig bag facaden. Han ville fortælle mere om sig selv, men måtte nød til at udelukke sin race, eksistens, og absolut hans beskæftigelse.. men måske havde hun allerede antaget at han var overnaturlig. Det var ikke svært at se, hvis hun havde mødt mange af dem igennem hendes egen eksistens. Han så mod hende, da han gik ud fra at hun også ville præsentere sig selv. Et af hans beskæftigelser var iværksætteri og forretning, men måske var det også det eneste han var, som ikke ville få hende til at gå. At han var et af de rigeste mænd tilstede, ville sikkert også gøre hende mistænkelig, så han valgte ikke at sige mere end højest nødvendigt.

Jack spekulerede lidt på, hvad der så havde været årsagen til hendes invitation. Hvis hun da ikke var vigtig, eller rig, måtte det være fordi hun kendte nogen som var netop det. Han valgte dog ikke at spørge endvidere ind til det, da det i grunden også kunne være lige meget. ”Hvad beskæftiger De Dem så med?” han vendte de nøddebrune øjne ind i hendes, og var oprigtig interesseret, selvom det hun lavede sikkert var noget med hendes medfølelse og godhed at gøre.. og det ville han ikke kunne forstå sig på. Måske var hun en af dem som ville redde mennesker fra mørke væsener.. hvilket Jack også fandt direkte latterligt, af mange grunde, i hvert fald fra vampyrens synspunkt.. og hvis de kom ind det samtaleemne, havde han et utal af argumenter.
Amanda havde ikke virket til at lægge mærke til hans kolde hud, hvilket muligvis var fordi at balsalens temperatur havde formået at varme ham en anelse. ”Det er en fornøjelse at møde dig, Amanda” ændringen til dus virkede naturlig, da han ikke længere fandt det nødvendigt at tale høfligere til hende. De var trods alt omtrent samme alder, om ikke andet, udseendemæssigt, og fordi hun, ifølge hende selv, ikke ejede noget storslået, eller andet der kunne ligge til grund for hendes invitation.

Hendes manglende viden, betød bare at hun ikke havde hørt rygterne om ham.. det skulle hun bestemt ikke beklage sig over. ”I øjeblikket er jeg virksomhedsejer for en bar inde i midtbyen, men jeg har været med til at starte et stort antal af millionforretninger op igennem årene. Oftest sælger jeg dem videre, så jeg undgår at stå som administrerende direktør.” Der var ikke nok frihed i den post, og man var ofte tvunget til at arbejde hele døgnet. Det ville Jack ikke kunne klare, og han ville heller ikke være i stand til at arbejde i dagstimerne. Det var det eneste hun behøvede at vide, for han havde uden tvivl haft meget værre beskæftigelser.. Det var bestemt ikke virksomhederne, de fleste penge var kommet fra. Det var blot noget han havde ved siden af alt det andet, og det dækkede heldigvis nok for myndighederne, til ikke at finde ham mistænkelig.
”Er du bosat i Terre?” - hvis ikke hun altid havde boet her, ville han gerne vide hvor hun stammede fra. Hendes accent var ikke til at tyde, og han var i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet havde nogen. Han vidste trods alt heller ikke meget om engle, men det var noget med at de kunne snakke alle verdens sprog. Det var i hvert fald én forklaring. Hvis dette forløb sig godt, og hun boede i Terre, ville han uden tvivl invitere hende hjem til sit palads en gang, for at vise det frem for hende - specielt hvis hun ikke var vand til denne slags overdådighed. Det måtte han huske.

Han kunne ikke gætte sig til hvad hun var kvalificeret i, men hun virkede til at være intelligent og have en længere uddannelse. Desuden ville enhver vampyr ansætte hende, og sikkert også mennesker, nu hun havde en medmenneskelighed udover det sædvanlige. For vampyrernes vedkommende, ville de fleste ende med at udnytte hende, så hun ville nok sige op ret hurtigt. Der var ingen tvivl om at det var nemt at bukke under for hendes duft. Engleblod var det bedste en vampyr nogensinde kunne komme i besiddelse af - især de yngre vampyrer kunne ikke stoppe, når først de indtog den første dråbe.  
Sandheden var nok, at det der afholdt ham fra posten, var at han ikke kunne arbejde i dagstimerne, men han ville ikke tage risikoen og fortælle hende hvad han var.. også selvom han allermest havde lyst. Men naturligvis havde han formået at arbejde om natten i stedet. ”Det er selvfølgelig heller ikke helt sandt.. jeg er administrerende direktør indtil virksomheden har vokset sig stor nok til at videresælge. Jeg føler ikke at jeg har tid til andet end arbejde som direktør, og hvis der er noget jeg holder af, så er det friheden til at gøre hvad man har lyst til.” desuden havde han så mange penge, at det ville være spild af hans tid at arbejde endnu mere, for en mindre sum penge. Hans øjne var dybe, og mørke idet han så ind i hendes. En sekretær ville afgjort hjælpe – han havde bare ikke overvejet det, fordi han godt kunne lide at have kontrollen, og han var så hårdtarbejdende, at det ikke havde været nødvendigt, men det ville klart løfte en del af presset. ”Er du da sekretær?” et drilsk smil udformede sig på hans læber, inden han vendte blikket mod en passerende tjener. Han ville uden tvivl ansætte hende på stedet – Hun var uimodståelig, og over al værdi. Desuden kunne hun måske berolige ham bedre end nogen anden, hvis der gik noget galt. Jack endte ofte ud i at smadre ting, på grund af sin aggresivitet.. også selvom han tvivlede på at hun ville have en så stor effekt på ham, så havde han hørt hvad engle var i stand til.

”Her?” Det overraskede ham alligevel, men så måtte det være fordi hun lige var flyttet til byen. Jack havde op til flere store soveværelser, som han egentlig ikke brugte til noget - kun når han havde overnattende gæster.. og derfor virkede det helt absurd for ham, at nogen var nødsaget til at bo på hotel eller på gaden, men hun sagde at hun snart fik en lejlighed, så bekymringen forsvandt ret hurtigt. ”Hvor boede du førhen? Kommer du direkte fra himlen?” det var først da ordene havde forladt hans mund, at han fortrød sin sidste udtalelse. Han havde vidste det lige fra begyndelsen, og havde for et øjeblik glemt, at det ikke var alle og enhver som kunne se, eller dufte hvad hun var. Sandsynligheden for at hun troede det var en scorebemærkning var lille, men det var enten det, eller sandheden, så han valgte ikke at sige mere før han så hendes reaktion.

Hvis hun ikke kendte særlig mange barer i byen, ville det nok ikke afsløre for meget at nævne navnet på den, på trods af den mere dystre titel. ”Jeg ejer baren 'Fatal Touch'. Den er inde i midtbyen” forklarede han, og håbede ikke hun havde hørt om den, for så vidste hun også at det var en vampyrbar. De vidste de fleste overnaturlige væsener, og sågar også nogle mennesker, som gerne ville involveres med en vampyr.

Det var en skam at han lige havde solgt sin sidste virksomhed for at starte sin bar op, for han ville ikke tøve med at ansætte hende. At være tæt på hende oftere, ville absolut ikke gøre ham noget. Han kunne dog ikke. Han ville ikke byde hende et arbejde i baren, da den var fyldt med mørke væsener. Desuden regnede nok med at han arbejdede om dagen. Det eneste ufarlige han kunne tilbyde, var et arbejde som stuepige i hans palads, og det tvivlede han alligevel på at hun ville gå med til, på trods af at han betalte godt og kunne give hende et sted at bo.
Hendes reaktion kom bag på ham, men ikke desto mindre gengældte han hendes fnisen med et smil, der blot blev bredere ved hendes udtalelse. En kvinde som hende fortjente at blive smigret, og føle sig smuk. Jack rystede tanken af sig, og anede ikke hvor den kom fra. Det måtte udelukkende være hendes duft, som gjorde noget ved ham. ”Du får også topkarakter” han så ned af hendes krop, og betragtede hvordan kjolen fremhævede alle hendes kvindelige former, for at stoppe ved hendes ansigt. Han havde tydeligvis henvendt til skalaen fra 1-10 man bedømte personer i, når man skulle sige hvor smukke de var. Måske var det en mere kæk udtalelse, men hun fandt jo intet mistænkeligt ved at han indirekte sagde hun var en engel.

Han havde lyst til at fraråde hende at tilføje det til hendes gøremål, og han var umådeligt tæt på at sige et kommanderende nej, hvis det ikke var fordi han mindede sig selv om, at hun ikke vidste hvad han var. ”Det vil glæde mig” han trak kortvarigt op i mundvigene, blot så hans tanker ikke skinnede igennem. Det ville bestemt ikke ende godt, men han var for det meste tilstede på baren, så forhåbentligt ville han være der når hun ankom – hvis hun gjorde.

Han kunne godt lide hendes ligefremme måde at sige tingene på, og det viste også at hun ikke var som de andre kvinder herinde, men måske var det alkoholen der havde et greb i hende. Det skulle han ikke vide sig sikker på. ”Stort set.” han trak atter op i mundvigene, da hendes ord havde en drilsk klang til sig. Andet behøvede hun absolut ikke at vide, for der lå meget mere bag facaden, og bag pengene. Det kunne også antyde at hun ikke helt troede på ham, men så kendte hun ikke særlig mange af de tilstedeværende i aften. Hendes opfordring overraskede ham alligevel. Det var oplagt. Han havde bare ikke overvejet tanken om at danse med nogen.. men ærlig talt kunne han umuligt sige nej til hende - noget der skræmte ham en anelse. Hvis der var noget han hadede var det antydningen af at andre kunne gøre noget ved ham. Men at danse med hende betød, at komme tættere på hendes nærvær, og mærke hende. Det ville ingen mand kunne sige nej til - vampyr eller ej. Et nyt musikstykke var på sin begyndelse, og derfor havde han heller ingen undskyldning til ikke at gøre det. ”Må jeg få denne dans?” han rakte sin hånd ud, og afventede blot at hun tog den, for derefter at gå ud på dansegulvet med ham. Da de nåede et sted med plads omkring dem, vendte han fronten til hende, hvorefter han placerede sin anden hånd omkring livet på hende, så den lå placeret på hendes ryg. Han pressede hende få centimeter tættere på ham, og forsøgte ihærdigt at gøre det så blidt som muligt, da han havde en vældig styrke, der sommetider var svær at vurdere i forhold til menneskernes. Den anden hånd løftede han, hvorefter han førte an og dansede ganske langsomt med hende. Han så ind i hendes fængslende øjne, og spekulerede på hvor længe hun havde eksisteret. Det måtte ikke være særlig længe, da hun ikke virkede til at tage sine forbehold med ham, men måske var de fleste engle så godtroende.. eller også var det alkoholen. Det gjorde dog bestemt ikke ham noget, da hun efter hans mening var det mest interessante individ han længe havde mødt. ”Du er den smukkeste kvinde tilstede i aften” stemmen var dæmpet, og nærmest som en hvisken, hvis det ikke var fordi de stod så tætte. Der var noget oprigtigt i ordene, på trods af at han ofte komplimenterede hunkøn. I hans øjne var hun, men han vidste ikke om det var hans skærpede sanser der kunne se hendes guddommelige udstråling, og hendes perfekte træk, eller om det var alle og enhver. Duften ville i hvert fald tiltrække flere vampyrer end ham, men heldigvis havde han hende for sig selv.

Hendes kompliment kom ikke som en overraskelse, da han havde mere erfaring end de fleste treogtyve årige. Ikke fordi han just elskede at danse, da det var en menneskelig ting, men pardans havde været meget populært et par hundrede år tilbage - i modsætning til hvad den var nu. Han havde set alt for meget af den nutidige dans inde på sin bar, og det var ikke just den mest.. uskyldige, om man så må sige, men det var blot et af de mange ændringer der var sket. Verdenen og menneskeligheden udviklede sig konstant.

Han nåede dog ikke at tænke videre over det, før han fornemmede at hun blev mere anspændt. Han var tæt på at stramme grebet om hende, men det ville være en tåbelig reaktion, og det ville ikke få hende til at slappe af igen. Han åndede ud, og trak sig en smule væk fra hende, da de havde danset forholdsvist tæt. ”Er du okay?” Jack så ind i hendes øjne, i håb om at finde ud af hendes tanker, men de afslørede ikke meget og han fortrød lidt at han havde spurgt hende. Måske var det ikke normalt for et menneske at se og mærke denne ændring. Han håbede dog alligevel at hun ville sige det - specielt hvis det omhandlede ham.

Han slap langsomt grebet om hendes krop, da hun gerne ville lave noget andet end at danse. Det åbenlyse svar for Jacks vedkommende var, at han ville have hende, men hun mente nok hvad han havde lyst til at lave.. og selv det kunne han heller ikke svare hudløst ærligt på. Som vampyr og mand, var han naturligvis drevet af andre lyster end hun sandsynligvis var. ”Jeg vil gerne lære dig at kende.” han sendte hende et af sine sjældne, oprigtige smil, hvorefter han vendte blikket mod to store dobbeltdøre. Han havde ingen intentioner om at forlade hendes selskab, om ikke andet, det næste stykke tid. Der var stadig uendeligt mange ting ved hende som fascinerede ham, og en stor del af ham længdes efter hende. Dørene førte ud til en stor flisebelagt altan med to store trapper, der førte ned til hotellets imponerende have. Der var få mennesker udenfor, men slet ikke så mange som herinde, og det ville klart give dem bedre mulighed for at snakke sammen. Han begyndte at gå væk fra dansegulvet, og forbi de mange runde borde hvor større grupper kunne sidde samlet og føre diverse samtaler. ”Kom med.” han tog hendes hånd, og gik igennem menneskemængden. Han gav et par småhilsener og håndtryk på vejen, og det var også den største grund til at han havde brug for at komme udenfor – Så han ikke ville blive forstyrret af sine bekendte, og kunne fokusere på Amanda. Han åbnede døren, for at træde udenfor på balkonen, og stoppede først da han nåede gelænderet. Der stod et par mennesker længere henne, som røg og fik noget frisk luft, men de ville højst sandsynligt ikke være i stand til at høre Amanda og Jack. De kunne ikke tale sammen i fred inde i salen – ikke med alle de nysgerrige mennesker som befandt sig derinde, men her kunne de snakke om hvad som helst.

Hendes ignorering af hans spørgsmål, fik ham til at trække et mistroisk bryn i vejret. Det bekræftede ham blot i at hun netop ikke var okay. Det var dog ikke før de var nået udenfor, og hun fuldkommen havde ændret attitude, at han vidste det var ham der havde gjort noget forkert. Noget han langt fra forstod sig på, tværtimod, havde han opført sig usædvanligt godt overfor hende, på trods af at de fleste vampyrer ikke ville kunne holde sig tilbage for hendes duft. Det kunne dog også være alkoholen som gjorde noget ved hende - men det tvivlede han alligevel på.
Han havde atter lyst til at spørge hende, hvad der var galt, men havde regnet ud at det ikke nyttede noget. Hvis hun ville sige noget, havde hun gjort det nu. De nøddebrune øjne så ind i hendes, og håbede hun ville fortælle hvad der foregik – selv hvis det havde noget med ham at gøre. Han prøvede at glemme hendes opførsel, da han ikke gad at bruge tid på det, hvis hun ikke selv havde lyst til at snakke om det, men en lille bemærkning fik hun. ”Jeg føler at du ikke fortæller mig noget.” han så lidt væk fra hende, og gik ud fra at hun vidste han hentydede til, at hun havde ignoreret han spørgsmål. I hans øjne, var det kun et godsindet spørgsmål, der fortalte hende noget om at han bekymrede sig for hende, men måske havde hun ikke forstået det sådan.

Han så lidt imod de andre mennesker, men kun for at orientere sig om hvorvidt de nærmede sig eller blev stående. ”Hvad er dine interesser?” han så lidt ud mod haven, og tænkte alle havde noget de foretrak at lave. Et lille springvand var placeret i midten af haven, hvor utallige planter og blomster tårnede sig op ved siden af stierne, og passede til de udsmykninger der omkransede bygningen. Muligvis ville han stadig kunne tilbyde hende et arbejde, hvis hun blot fortalte hvad hendes interesser. Han kunne ikke ansætte hende i baren, men der var med stor sandsynlighed mange andre forretningsmænd og kvinder, der kunne tilbyde hende et eller andet, såfremt han anbefalede hende.

Han  blev ikke besynderligt overrasket over at hun havde indset hvad han var, og han blev også en smule lettet over, at det ikke var værre. Et udefinerbart smil kom til syne på hans læber, og kunne hvad som helst. Hun virkede dog ikke til at frygte ham mere af den grund, og det viste blot, at han havde lagt et forholdsvist bedre indtryk, end de fleste vampyrer ville.
”Så du er en skuespillerinde?” meget atypisk en engel, da de ofte havde beskæftigelser hvor de kunne hjælpe mennesker, men Jack kunne bedre forstå sig på dette karrierevalg. Han studere hende lidt, og synes bestemt det var et værdifuldt talent, da man kunne udgå sig for noget man ikke var, og  lyve uden at nogen ville kunne tyde det - Hvis man var god, vel og mærke. ”Så vil jeg glæde mig til at modtage en invitation til en gallapremiere, eller et teaterstykke.” han så ind i hendes øjne, og sendte hende et drilsk blik, for selvfølgelig anede han ikke om hun var kommet så langt, men hun havde evigheder af tid foran sig, så hun ville formentligt blive en succesfuld skuespillerinde en dag.

Han var glad for at de endelig kunne snakke om hvad de var, da han var meget interesseret i at vide mere om engle, og det også var grunden til at han snakkede med hende til at starte med. Det troede han i hvert fald årsagen var. Hans kontrol over sin blodtørst, havde nok allerede fået hende til at tro, at han var et af de ældre vampyrer, på trods af at han stadig var rimelig ung. ”339 år. Jeg var en pirat i sin tid.” forklarede han, og kunne ikke undgå at være stolt over sin menneskelige beskæftigelse. Selv som menneske, havde han ikke været speciel barmhjertig og omsorgsfuld.. men mænd var også anderledes dengang. Meget var komplet anderledes dengang, og sommetider ville han ønske at han kunne leve i 1600 tallet igen. ”Siden du bor på hotellet, går jeg ud fra at du ikke har været nedsendt på jorden længe? Tager jeg fejl?” der var noget klassisk over hende, som om hun var mere intelligent end gennemsnittet. Han kunne dog ikke vide sig sikker, og han anede i forvejen ikke meget om engle, så det var bedre at spørge hende.

”Nu du spørger.” han slikkede sig kortvarigt på overlæben, og vendte blikket ned mod hendes hals, og kunne næsten mærke hendes hjerteslag. Atter var han tæt på at blotte sine tænder, men hendes spørgsmål fik ham alligevel på andre tanker. Måske var dét, den eneste grund til at han var sammen med hende. Hun vakte noget hos ham, han ikke engang selv forstod, så selv hvis det udelukkende var hendes blod, så ville han ikke vide om det var den eneste grund. ”Du dufter ubeskriveligt godt, og smager bedre end noget andet væsen.. Det er klart, men det er ikke kun derfor jeg er sammen med dig. Det må du tro.” han så ind i hendes øjne, og håbede hun troede på det, men han forstod godt hvis hun havde sin tvivl. I det mindste var han ærlig. ”Hvis jeg kun var ude efter dit blod, havde jeg udnyttet min magi, eller trukket dig væk fra dette selskab, og sættet tænderne i dig. Blot så du forstår.” han anede ikke hvilke erfaringer hun havde med vampyrer, men han afveg ikke langt fra de fleste, bortset fra at han havde mere kontrol over sine færdigheder. Han kunne ikke benægte at hendes blod ikke var den største interesse, men der var stadig noget mere udover det. Det vidste hun forhåbentligt. "Er du allerede blevet jaget af nogen?" hvis ikke hun selv havde oplevet, måte hun have hørt det andetsteds. At deres blod var det bedste for en vampyr.

Hans interesser var præcis som alle andre vampyrer og mænd - magt, penge, blod, fester, kvinder og sex, men det var nok ikke ligefrem det hun allermest havde lyst til at høre, og hun havde nok også henvendt sig til andre interesser. ”Jeg interesserer mig for skønhed, litteratur og handel." noget hun nok allerede havde regnet ud, med sine millionforretninger, og hans alder. "Magt og rigdom, har jeg arbejdet længe for at opnå, men det er ikke just fordi det er en interesse jeg forplejer. Det var blot et resultat af ambition, flittighed og trehundrede år.” måske var dette dog ikke helt sandt, for han brugte klart flere penge end han burde, og nød godt af sin rigdom, på trods af at han også var tynget af mange andre interesser. Han troede absolut at alle kunne opnå deres drømme, hvis de virkelige ønskede det. Den eneste drøm han havde nu, var at hans liv ville blive ved med at opad. Det var det eneste han bad om.. men livet var ofte mere kompliceret end som så.

At uddybe mere om sine drømme fandt Amanda slet ikke nødvendigt. Ingen grund til at afsløre det blot var vilde teenager drømme, selvom hun måtte indrømme at hun var stolt af sit nuværende filmprojekt, til trods for at det slet ikke holdte vand, når det kom til plot. Det var dog ord hun holdte pænt for sig selv og valgte at udnytte at kunne få mindst én film på sit CV. "Jamen så vil jeg skrive dig på min kontaktliste."
Ordet pirat og Pirates of Caribien sejlede straks ind over hendes nethende, derpå forsøgte hun at erstatte Johnny Depp med Jack, hvilke på ingen måde lykkes. Jack var langt mere ordenlig og knap så mærkelig, men de havde da navnet til fælles. "Aha, så en vampyr pirat." Tænkte hun højt. "Så kan du også fægte?" Hun kiggede spørgende på ham, mens hun fik helt forkerte billeder inde i hoved. Ikke af en fægtende Jack, men en Jack med bar overkrop. Mums. Det kunne kun være godt.
"Nej. Jul, faktisk juleaften. Gud har også ironi, selvom man ikke skulle tro det." Egentlig var hun mest tilbøjelig til at tro det blot var et tilfælde. Det var først efter hun havde gået på jorden i et par dage, at hun var kommet i tanke om det og fundet det ganske morsomt. Nu kom prøven så. Var hun ene om det eller havde vampyren samme humor som hende?
Hun sendte ham et par himmelvendte øjne, da han gik i gang med at snakke om at være sulten. Der var ingen grund til at løbe skrigende bort. Amanda havde fundet på en hel anden plan, hvilke indebar at hun ville behandle ham præcist ligesom alle andre mennesker, ud over at hun havde tænkt sig at tage hensyn til hans sol-fobi. Det gik ikke at han endte op i røg og aske. Det kunne ellers være et kønt syn, men med sine leveår på bagen, formåede han sikkert fint at holde sig på gulvmåtten om natten. At der skulle endnu et par himmelvendte øjne til Jacks selvsikre ego var næsten noget der kom med hans efterfølgende sætning. Hun valgte dog at ligge en hånd på hans skuldre og kigge næsten kærligt på ham. "Jaja, vi ved godt hvem der er den store stygge pirat, der kan forføre kvinder med sin 'magi'."
Det var ikke en specielt betryggende nyhed at få smidt i hoved, men at gå at bekymre sig omkring det hele tiden, virkede også åndssvagt at gøre. Hun ville holde sig til sin forrige plan og derfor lyttede hun også opmærksomt til alt hvad han sagde. Det var næsten som at have spurgt en seksårig dreng hvad han drømt om. Fodbold. Efter drengen så havde realiseret at det nok aldrig ville ske, gik han så over til penge og damer. Men hvorfor ikke?
"Du må have en mere personlig drøm. Gik jeg ud på gaden og spurgte ti forskellige mænd om hvad de drømte, ville de selvfølgelig alle gerne have penge, men de ville svare med noget andet. Godt helbred, en dejlig familie. Et eller andet. Har en vampyr ikke også sådan et ønske? Du har jo været menneske en gang." Hun havde trukket sin hånd til sig og lagt den bag sig på gelænderet, mens hun lænede sig op af armen, omhyggelig med ikke at krølle kjolen, der tvang hende til at stå lidt væk fra den hårde kant. Det generede hende dog ikke, for ellers ville hun ende med at sætte sig på den, hvilke hun ville have gjort under normale omstændigheder - hvor hun ikke bar festtøj.
"Men nu du nævner litteratur, så fortæl mig hvilke. Gammeldags eller mere moderne, måske faglitteratur?" Hun lage hoved på sned og betragtede afventede Jack, mens hun i smug udnyttede sit blik, der allerede var rettet imod hans ansigt, til at studere nogle flere af hans ansigtstræk. Meget sirlige, maskuline. Kønt, uden tvivl, men mon han havde nogle fejl. En skæv næseryg eller en ulighed i symmetriaksen ved næsen? Nope, i hvert fald ikke hvad hun kunne se. Han var mere perfekt end blad-modellerne.

Han smilede lidt over at hun ikke anså pirat som værende noget decideret slemt, og ærlig talt havde han kun valgt karrieren fordi de havde en større frihed – og fordi lønningen hos en piratkaptajn var betydeligt større end hos flåden. Naturligvis kunne han fægte med sabler, og benytte sig af skydevåben.. Han havde trods alt været ganske succesfuld, og på trods af de mange nærkampe, var han aldrig kommet slemt til skade. Det var dog langt fra nødvendigt at kunne fægte, nu han var overmenneskelig stærk, og havde skarpe hjørnetænder til at dræbe sine ofre med. ”Naturligvis. En pirat var dødsdømt uden sin sabel.” han så ind i hendes øjne, og vidste nok at hun aldrig ville forstå hvordan det var at stå ansigt til ansigt med en anden mand, der gjorde alt for at skade eller dræbe dig, og han var også velvidende om at hun nok havde spurgt i sjov.

”Juleaften. Måske er du den kvindelige Jesus” han sendte hende et drilsk smil, og vidste godt at det nok ikke var det herren havde udtænkt hende for at være. Desuden var Jesus heller ikke født juleaften, men om sommeren, og det vidste de fleste vel efterhånden også.
Hendes himmelvendte øjne, og den kække bemærkning, fik en let latter til at slippe udover hans læber. Det var ikke hver dag han fik sådanne ting at vide, men det gjorde ham ikke noget at hun turde at svare igen, og det var også ganske usædvanligt at hun ikke udviste den mindste frygt, men det glædede ham blot. Hun havde bestemt ikke grund til det, i hvert fald. Han kunne ikke forføre kvinder med magi, hvor godt det end lød, hvis han kunne.. På den kant, var han på lige fod med alle andre mænd. Hans hypnose ville han aldrig bruge på den slags småting, da de ikke ville agere sådan som deres person oprigtigt ville. ”Du mener charmerende, uimodståelige pirat” rettede han, og havde stadig det drilske blik, for selvfølgelig var det ikke i alvor han sagde det. Styg lød i hvert fald ikke nær så godt, på trods af at han uden tvivl var en farlig mand at komme ind på, og det virkede til at hun havde fornemmet den del af ham.

Han var tæt på at le af hendes næste bemærkning, da det lød alt for menneskeligt til at han kunne tage det seriøst, men hans tidligere svar havde åbenbart ikke været tilfredsstillende for hende. ”Mit helbred er fantastisk, og ingen vampyr har brug for en familie. Min drøm er sådan set at det skal forblive sådan. At mit liv blive ved med at gå opad. Jeg stræber efter succes, intet mindre.” han vidste ikke helt hvad hun forventede at han svarede, men hun kendte måske ikke til særlig mange vampyrer. ”Dermed ikke sagt, at jeg ikke drømmer om at finde en kvinde at dele mit hjem med.”  Han havde dog ikke følt noget de seneste trehundrede år, så han tvivler stærkt på, at det var en realistisk drøm. Og selv hvis den var realistisk, så ville det være et forhold uden følelser fra hans side af, og han havde efterhånden lært at leve med dette. At han ikke var i stand til at elske, og nok aldrig ville komme til det. Der havde heller ikke været en eneste person som  kunne omvende ham, men det var selvfølgelig en anden sag. Da han var menneske havde det været samme drøm, drømmen om rigdom og magt. Hvorfor troede hun ellers at han valgte at blive pirat? "Hvad drømmer du da om?" hvis det ikke var storhed, var han interesseret i at vide hvad der så fyldte hendes hoved. Ville hun gerne være skuespiller uden drømmen om at blive verdenskendt? Det hang ikke rigtig sammen for hans vedkommende.

”Oscar Wilde og James Joyce, bøger man kan fordybe sig i, og sjældent det alt for moderne af slagsen. Sjældent noget der omhandler romantik og følelser, da jeg simpelt ikke forstår mig på det. Faglitteratur interessere mig heller ikke just, medmindre det handler om afsætning eller økonomi.” - hvis hun absolut interesserede sig for hvad for en form litteratur han kunne lide. Det var ikke tit nogen spurgte ind til det, da det var de færreste nulevende som interesserede sig for den slags.

Han var taknemlig for at hun forstod vampyrens tankegang, på trods af at hun om alle, ikke burde være i stand til at sætte sig ind i den. Hans afkom havde nærmest sværere ved at sætte sig ind i den, da hun var mere menneskelig end hvad godt var. Et træk han hadede mere end noget andet, og han langt fra forstod sig på. ”Det er sandt.. men du har også en uendelighed foran dig til at rejse i.” en påmindelse havde hun nok ikke behov for, men det var tit svært at indse når man var så ung, og hun ville hurtigt vende sig til den franske kultur, når man så det i det perspektiv.
Nu ville hun vide hvorfor moderne litteratur aldrig havde vakt hans interesse, og han undrede sig over om de overhovedet havde bøger i himlen, men selvfølgelig havde han en grund til dette valg. Det var ikke blot fordi han var gammeldags, på trods af at der var mange ting ved det nye samfund, som han ikke brød sig om ”Jeg er næsten garanteret en velskrevet, tankevækkende læseoplevelse. De er ikke alle behagelige, og de er ikke alle roser og solskin, men for det meste, havde forfattere af klassikerne stadig håb for menneskeheden. De troede på noget.” han vidste ikke om hun havde nogen idé om hvad han snakkede om, og hvad hun vidste om verdenen oppefra, men eftersom hun havde spurgt, burde hun have en vis kendskab til det. ”Jeg betragter mig ikke som særlig konservativ, det er bare en præference.” han sendte hende et let smil, og syntes bestemt ikke at han var imod forandring på den måde, det var bare ikke alt der ændrede sig til noget bedre. ”Har du kunne iagttage hændelser på jorden fra himlen?” han anede ikke om det var muligt, men det virkede som om at hun havde fået noget viden omkring livet på jorden, eller også havde hun været hurtig til at tilpasse sig når hun blev nedsendt.

Der var mange aspekter i livet som pirat, dels det hårde og dels det gode, men da hun ikke var mere specifik, måtte det vel være generelt, da han stærkt gik ud fra at hun vidste hvad pirater beskæftigede sig med. ”Det var ikke kun glamour og plyndringsgods, så meget vil jeg godt indrømme.” forholdene var mildest talt elendige, og det involverede hårdt arbejde at vedligeholde skibet, og altid være på vagt overfor fjender. ”Pirater følger deres lidenskab, hvad enten det er eventyr, penge eller kvinder. De vil rejse hvor som helst, og når som helst for at opnå det. Det er nok dét der gjorde det spændende for os. Vi var frie mænd, og ikke under nogen større magter, sådan som flåden og soldater var det.” han betragtede Amanda et øjeblik, og tænkte på hvad hun ville havde lavet, hvis hun levede på den tid. Alle de krige som fandt sted dengang, havde nok ikke faldt i god jord hos hende.. men det var uundgåeligt og de foregik overalt omkring en. Derfor havde han også svært ved at tilpasse sig denne nye verden, når krig og kamp var alt han havde været vand til.
”Jeg blev først kaptajn da jeg fyldte enogtyve, og havde plyndret mit første skib, men siden jeg var seksten tjente jeg under Charles Vane.” han vidste ikke hvilke forestillinger hun havde om livet dengang, men hvis hun havde nogle spørgsmål, var han nok et af de bedste hun kunne spørge.

Han nikkede, på trods af at det ikke var alt moderne som var decideret kedeligt. Der var bare mere mening, og mere han kunne relatere sig til i den ældre litteratur. ”Måske er jeg konservativ på det område.” han ville ikke diskutere med hende, og hvis hun var så fast besluttet på at han var sådan, så ville han i dette tilfælde give hende ret. ”I har opgaver.. Såsom hvad?” han anede ikke hvad englenes formål med livet på jorden var, og hvad disse opgaver eller missioner om muligt kunne være. Han havde sjældent mødt engle, måske fordi de ikke ville have noget med vampyrer at gøre, men det gjorde stadig hans viden begrænset. Han forstod dem godt, da de blot forsøgte at beskytte deres blod, men havde herren ikke skabt vampyren til at starte med? Desuden havde størstedelen af vampyrer ikke selv valgt at blive til dette.

Han gik rimelig villigt med hende ned af marmortrappen, og mod den prægtige have, der tydeligt var vedligeholdt af gartnere. Stjernerne oplyste haven en anelse, men der var også dæmpet belysning nærliggende stierne. Han troede ikke at hun var så godtroende, men nu de var alene satte hun for alvor sin lid til ham. Fra denne afstand kunne ingen se, hvis han prøvede på at komme i besiddelse af hendes blod. Men denne tillid var sikkert tynget af at hun havde en forsvarsmagi. Helt dum var han heller ikke, og derfor prøvede han ikke på noget. Han stoppede op, og vendte blikket mod Amanda, i et forsøg på at gøre sig klog på hende. Han spekulerede stadig på, hvorfor hun trak ham med herned, men kunne ikke rigtig finde på en god grund. ”Er du ikke bange for mig?” han trådte få skridt tættere på hende, blot for virkelig at kunne dufte, hvis hendes hjerte bankede hurtigt. Det var meget uvant for ham, at en uskyldig engel som hende, ikke frygtede ham det mindste. Han så ned på hendes ansigt, da de ikke stod meget mere end få centimeter fra hinanden. De fleste var bange for ham og hans magt, og selvom de nød godt af hans gæstfrihed til festerne, så var de hensynsløse mennesker og sjældent havde nogen holdt oprigtigt af ham.
Da hun spurgte ind til hans forvandling begyndte han langsomt at gå videre i haven og erindrede sig tilbage på sin forvandling. ”Jeg blev forvandlet efter at være strandet på en ø i Caribien. Jeg var såret, og det var midt om natten. En kvinde tilbød mig hjælp i form af helbredning. Jeg kendte hende ikke, men hun måtte have set noget i mig... Jeg anede ikke hvad hun var, eller at der overhovedet fandtes andre væsener end mennesker, men hun valgte at forvandle mig samme nat… Efterfølgende tænkte jeg ikke på meget andet end blod og min nye magt. Min uovervindelighed. Jeg havde ikke mistet noget, jeg havde ingen hustru eller børn, af hvad jeg kendte til.. så jeg havde altid omfavnet min nye eksistens, og set det som en enestående gave” bagefter kunne være når som helst, fra de første måneder til flere år efter. Men han gik dog ikke ud fra at hun ville høre hele hans livshistorie. Den var meget længere end de fleste. ”Jeg rejste til Havana sammen med hende, hvor vi gjorde alt for at opnå magt og storhed.” de dræbte nådesløst, for at nå ind til værdifulde genstande, erobre fæstninger og udslette fjenderne. Det var i sandhed en vidunderlig tid - endelig at have fundet en kvinde som elskede eventyr så højt som han, og ingen kvinde siden Aurelia havde vist samme lidenskab og længsel.

Verdenen var langt fra et retfærdigt sted, og selvom det ikke var helt svar nok for ham, så gik han ud fra at hun ikke ville uddybe det nærmere, eller nævne en specifik hændelse.
”Retfærdighed? Ser man det.” han så tænkende på hende, især da hun sagde det med at det ikke altid var det gode som vandt. Det havde han alligevel aldrig hørt før. ”Det vil sige, at du synes det er retfærdigt at jeg drikker fra et menneske, hvis det er for at overleve?” blot så han havde det på det rene. Det var de færreste som så det fra hans synspunkt, og derfor havde han stadig sin tvivl med hende. Det undrede ham nogen gange at mennesker syntes det, når de selv dræbte dyr for at overleve, og han næsten aldrig dræbte andre end når han blev lejet til at myrde nogen.

Han vidste ikke hvad han skulle svare til hendes spørgsmål, men han havde lyst til at blotte sine tænder, så hun kunne blive bange. Han havde umådeligt lyst til at drikke hendes blod, blot for at hun opbyggede den frygt alle andre havde, og det faktum var alligevel nok til at holde igen. Det var virkelig sjældent at folk ikke frygtede ham, og det var måske mere grund til spørgsmålet, end at hun burde være bange. ”Fordi det eneste jeg tænker på er smagen af dit blod.” han sænkede blikket mod hendes hals, hvorefter han så ind i hendes øjne. Det var som om hun ikke rigtig troede på ham, men dette var sandheden. Alle vampyrer ville tænke sådan i hendes nærvær.
Han greb hendes håndled, og strammede grebet en smule. Hendes mod var fascinerende, men han brød sig virkelig ikke om at hun kaldte ham dum. ”Er det dumt at antage du er i besiddelse af lysmagi? For lige nu har jeg ingen større interesse end dit blod.” stemmen var kraftfuld, dog afdæmpet så ingen andre kunne høre dem. ”Jeg er ikke engang sikker på at min hypnose virker på engle, og tro det eller lad vær, så kan jeg bedre lide når personer handler og taler af egen vilje.”  konstaterede han, og slap derefter hendes greb en smule. Der var ingen der turde svare ham igen på den måde, så han kunne ikke finde en anden årsag, end at hun kunne skade ham. Alligevel havde han hørt at engle ikke var i stand til at påføre skade, eller dræbe.. men det var han stadig ikke sikker på var sandt endnu. ”Måske er du naiv, men medmindre du beder mig om det, er jeg ikke ude på at gøre dig ondt.” hun kunne bede om det på mange måder, enten ved at være rapkæftet, eller ved selv give ham lov til at bide hende. Det ville være meget bedre end selv at forsøge. Specielt hvis hun havde en forsvarsmagi.. men også fordi han var interesseret i fortsat at kende til hende. ”Jeg har ingen intentioner om at dræbe dig.” det ville være tåbeligt af ham, for så var der endnu mindre engleblod i verdenen, og det ønskede ingen vampyrer. Men hvis de virkelig stod på tværs, bad de også selv om at dø. I hvert fald overfor Jack.
Et bredt smil kom til syne på hans læber, og selvom han ikke burde blive påvirket af hendes kompliment, så var det uundgåeligt, når han anså hende som værende unik og nærmest guddommelig. ”Det ville også være dumt af mig, at dræbe den lækreste kvinde…og for at være ærlig, vil jeg ikke være fjender med dig.” - også selvom deres natur var så forskellig fra hinanden. Han kunne godt lide måden hun ikke var bange for døden, af hvad de fleste var. Det var en sjældenhed udover det sædvanlige, men måske var det en løgn og blot noget hun sagde overfor ham.

Han stoppede atter op ved hendes spørgsmål, og vendte blikket mod hendes ansigt. ”Sulten bliver naturligvis mindre, efter vi har drukket.. men den kan også hurtigt forøges, alt afhængig af situationen. Din duft har for eksempel forstærket min sult umådeligt.” hvis vampyrer havde kæmpet og brugt en masse energi, eller var svækket af andre årsager, var de mere sultne. Det samme gjaldt for unge eller nyfødte, der ikke tænkte på andet end blod, og heller ikke havde kontrol over deres blodtørstighed. ”Jeres blod smager af frihed, Amanda. Som solskin i en lille pæn flaske. Det kan godt være du ikke ved det endnu, men det er dét vampyrerne dufter når de dufter dig.” han så ind i hendes øjne, og håbede det var svar nok. Smagen var nærmest ubeskrivelig, men hvis han skulle beskrive den så var det som han sagde. Det var uden tvivl det bedste blod for en vampyr.. og mange ville ikke kunne stoppe, når først de smagte den. Han vidste ikke hvorfor at vampyrens modsætning skulle have dette blod, men det gjorde det blot mere eftertragtet, og specielt at komme i besiddelse af.