Masquerade Ball ~ Necrosis Dumort

Tid :: 22:50.
Sted :: Mansion Dumort. Balsalen.
Vejr :: Der hersker frisk vind, overskyet på himmelen og alt tegner på halvmåne. Alt i alt et dejligt vejr.
Omgivelser :: Klanen er samlet til det første store event. Vampyrer snakker livligt, der er gang i den på dansegulvet, og klassisk balmusik spiller smooth fra et band i det ene hjørne.
Forbeholdt :: Necrosis Dumort.
Rækkefølge :: Andromeda -- Vaaske -- Elijah -- Darald Maillard -- Isaac -- Amora.
~***~

Alt var i gammeldags stil i en dresscode, der syntes at blive holdt ved langt de fleste ældre vampyrer. Til et maskebal som dette var det ikke svært at gætte, hvem der var de ældre og de yngre generationer. 1800-tals kjoler prydede kvinder i den fineste victorianske stil. Mændene bar alt fra sort til farverige jakkesæt, men i det store hele syntes mændene at holde stilen med jakkesæt. Nogle yngre vampyrkvinder stod nærmest og fniste i det ene hjørne af de store, majestætiske kjoler, der selv var iklædt noget moderne, neutral, dog i lang kjole. Deres sad tæt til kroppen.

Klokken var slået 22:00 og ballet var åbnet. Hurtigt var det strømmet til med vampyrer og andre væsner, der havde tilknytning til Necrosis Dumort, eftersom mørket havde meldt sit frembrud. Allerede fra 21:30 havde der været pres på ved dørene, hvoraf kun de vigtigste var lukket ind på forhånd og guidet frem til balsalen, der var en mægtig, kæmpe sal!

Gulvet var belagt med mørkt teaktræsgulv, der var poleret til dagens anledning. Langs nordsiden var der en række bordet belagt med blodrød dug, hvorpå der var serveret alskens mad. Der var 2 borde, hvor der for enden af rækken var en gruppe af mennesker, der var appetitligt klædt i moderne, smukt tøj. Human subjugates/Menneskelige undersåtter. Mad til vampyrerne i selskabet. De selvsamme mennesker gik rundt omkring i den store sal, tilbød ydmygt deres blod. På den anden side af bordene med mad kunne man finde den lange bar, hvor man kunne få enhver drink, som hjertet ville begære.

Mod sydsiden ville man finde det store dansegulv, der dansede tæt, alene, sammen og adskilt. Der var moderne, traditionel og ældgammel dans, der syntes at sætte diverse generationer i deres respektive grupper. Alle bar masker, der symboliserede deres egen personlighed og valgte at vise, hvor kreative de kunne være. Foran det storeslåede dansegulv ville man finde et langbord, der stod på tværs. Dette var et langbord for De Ældste, Rådsmedlemmer og 1. generationsmedlemmer. Var man en fledgling og tildelt en mentor ved ”højbordet”, da ville man også kunne finde sin plads ved dette bord. Resten af bordene var tildelt de inviterede, diverse medlemmer og andre racer.

Amora selv stod lænet op ad væggen ved kanten af dansegulvet med sin front imod de dansende. Selv var hun iført en smuk, klassisk kjole i victoriansk-moderne stil i røde og sort, der markerede hendes hud som ligbleg, hendes hår som en efterårsrød og hendes øjne som dybe, interesserede, fornøjede og rødbrune. I hånden bar hun et vinglas med en rød substans, hun lod slikke sig langs glassets kanter, i takt med at hun svingede sin hånd i mindre cirkler. En hurtig tår. Måske var rom og blod ikke den værste kombination alligevel?

Med den frie hånd rettede Amora let på sin maske, der var af knækket hvid med en krakelerende effekt. Det røde hår lagde sig i bløde bølger ned over skuldrene, markerede ansigtet som lille og fint. Markant. Endnu en let tår blev taget fra glasset med den røde væske, imens hun roligt lod sin krop bevæge sig i takt til musikken.

Påklædning :: Kjole, kjolen går hende til anklerne, Maske + Hår

”Hvordan ser jeg ud James” spurgte hun blidt, alt i mens hun betragtede sin genspejling i det store spejl foran sig. Det forekom hende stadigvæk så underligt, det at have et spejl og selvom det måske kom til i renæssancen, så havde hun endnu ikke fuldt ud vænnet til det. Det at havde levet i lige over 2000 år, havde både sin goder men i den grad også sine ulemper! Hun havde jo en bred viden, inde for hvad der var i sket i verden…men så igen hun var til tider også så fastlåst i fortiden, at hun stadig ikke kunne fatte hvordan verden havde forandret sig. Somme tider gik det endda så langt, som at hun savnede sit gamle hjem, hun savnede den gamle titel og det at være levende. Andromeda, der i sin menneskelige tid havde gået under navnet Io, havde begået sig under mange forskellige kulturer, men endnu ikke en der kunne  erstatte den tro hun bar i sin menneskelige tid.
I dette øjeblik, stod hun ikke desto mindre foran sit spejl, godt i gang med at klargøre sig til aftens maskebal ”De ser ganske smuk ud miss Mikealson” lød det var en ung mand, der stod længere væk fra hende. Hun var en rig tøs og det havde hun altid været, så selvfølgelig havde hun da sin egen butler/chauffør! Hun havde endnu ikke gidet, at fokusere på de moderne ting som biler og den slags, så hun havde givet jobbet til en dæmon. De blå øjne gled ned af formen i spejlet, og selvom det ikke just var hvad hun ville kalde ordenlige kjoler, så gik den da fint til anledningen. Hun havde været så vant til fra sin menneskelige tid, at man rendte rundt i forskellige former for kjoler…der i den grad så anderledes ud end disse, men om ikke andet bar de da også klasse for sig.

Da hun endelig fik godkendt sig selv, gik hun sammen med James ned til bilen, der holde lige ude foran den store villa. Nærmest som taget ud fra en film, holde han døren for hende før han selv satte sig ind også gik turen til Mansion Dumort. Selvom hele ideen om at holde et bal, aldrig havde været hendes kop te, så måtte hun da indrømme hun så frem til at se de andre…specielt Amora og Vaaske, som var to personer hun holde meget nært om sig. Amora havde altid været som en søster for hende, og de to havde haft det godt med hinanden. I starten havde det hele ikke været nemt, men ens første møder er vel heller ikke altid de nemmeste! Nogle gange gik det og andre gange gik det i den grad ikke. I dette tilfælde var det da gået bedre end forventet. Vaaske derimod, ja det var jo en helt anden historie og den mand havde nærmest været hos hende siden hun var 15 år og det havde skam i historie…men mere i en anden retning end hvad man lige skulle tro. Den mand var med andre ord det tætteste hun kunne komme på en far. Så var det var vel blot om hun kunne ud med alle de andre, for indtil nu var de også et mysterium for hende.
Da James udtalte de var fremme, steg han hurtigt ud af bilen og fik åbnet døren for hende. Som den gentleman han nu engang var, holde han endda døren for hende og lod hende stige ud, alt i mens hun kunne støtte sig til hans arm…ikke at hun rent faktisk skulle bruge det. Hun betragtede hurtigt sine omgivelser, men mest af alt det store hus foran sig og et smil dannede sig på hendes læber. Hun gav James et klap på skulderen og derpå begav hun sig indenfor. Ansigtet gemt bag en smuk maske og håret sat op, så var hun med end klar på at skulle igennem denne nat. Fra det sekund hun trådte inden for, begav de blå øjne sig til at søge efter de velkendte ansigter. Ganske vidst ville alles ansigter været gemt bag en maske, men der var bare nogle hun kendte alt for godt til at lade sig narre af en simpel maske. Efter blot 5 minutter, fik hun øje på den skønne Amora, så med et smil på læberne gik hun straks hen imod sin søster ”hvor ser du dog smuk ud kæreste Amariah” hun lod sig selv tillade at bruge Amoras fødenavn, præcis fordi hun vidste at den anden kvinde også kunne gøre det modsatte.