Hyggelig aften...-Zero

Tid. 23.14
Sted. Den gyldne blanke sø
Omgivelser. Vand og græs, og faktisk også et træ^^
Vejr. Over-skyet, med lidt dryp regn nogle gange
Dato. 1 juni

Zirt sad oppe i et træ. Hendes gyldne orange hår flavrede lidt i vinden. Hun var dæmon og var måske også en lidt lallaeglad nogle gange. Hun elskede simpelthen søen. Da hun var almendelig(altså ikke dæmon) gik hun der hver dag. Hun elskede dette sted så meget. Hun kiggede ud over den blanke sø og smilte. Hun havde nogle sort og hvid stribede knæ strømper på. En rød nederdel, en hvid top, en fin halskæde, nogle sorte støvler, et sort bælte, en lille pels jakke/vest på.(billedet)

Hun nynnede stille en vuggevise som hun huskede fra hendes barndom. HUn smilte af den. Hun havde haft en hule ved søen da hun var lille. Der var hun med hendes veninder. Hun så op på himlen og smilte. Den var mørk med stjerner på.

Zero gik nede ved søen alene han kede sig meget fordi der ikke var nogen som gad at være sammen med ham (ment som at hænge ud) han var osse trist fordi han kede sig ikke ret meget og når han gjorder det blev han meget trist han gik i sin sorte bluse som gik til albuerne hans grønne kampbukser og med sit sorte hår

Zirt så ham og smilte glad. Hun hoppede ned og smilte da hun fik øjenkontakt med drengen. HUn var ikke særlig genert, men måske lidt. HUn turde i det mindste at gå hen til en fremmed.
"Jeg hedder Zirt og er dæmon!" sagde hun venligt med et smil. Hendes øjne var brune og blide. Mens hun ventede på hans svar kiggede hun udover den smukke dejlige, blanke sø.

Zero var helt roligt han blinkede ikke engang af overraskelse da hun hoppede ned foran ham "Zero Dæmon osse" sagde han roligt og smilede mens han så på hende hun var smuk hun var lækker hun klædte sig godt han smilede roligt han havde vist lige fundet sit næste offer for forførelse

Hun smilet. "Okay!" sagde hun. "God race:" Hendes øjne blev rettet mod ham. Hun satte sig ned på jorden og så op på ham. Hun så nu igen ud over søen.
"Hvad syns du om søen?" spurgte hun blidt.

han så mod søen "smuk" sagde han og satte sig og så på hende "men ikke lige så smuk som dig" tilføjede han roligt og så mod søen igen "den giver mig ro når jeg er trist eller ked af noget" han så på hende igen med et smil "hvad med dig" spurte han og så på hende med sine smukke blå rolige øjne

Hun rødmede lidt. "Den er meget smuk. Jeg legede ved den da jeg var almendelig." sagde hun og så på ham. Hendes nederdel kom lidt op af hendes mave. Hun trak den hurgtigt ned igen. Det var lidt irriternde at have en kort nederdel på.

Zero smilede roligt og så på hende fortsat "du er altså meget smuk når du rødmer osse når du ikke rødmer" sagde han roligt og så hende i øjne med sine smukke blå øjne mens han så på hende "det er synd for dig det lyder ikke som om du er begejstret for at være Dæmon"

"Næ, det er jeg heller ikke!" sagde hun og så ham i øjnene med sine brune. Hun rødmede lidt mere og lagde sit hoved på sine knæ. Vinden var lidt stærk. Hun grinte lidt, fordi hun tænkte på hendes barndom.

//skal spise

//Kommer du på efter? OG hvis du gør så svar bare//

han smilede roligt "kom" sagde han og rykkede sig hen på siden af hende og smilede "kom ind til mig vis du tør" sagde han udfordrende og lagde en arm om hende og agede hende roligt på ryggen med et smil mens han så hende i øjne roligt og smukt

Hun så lidt bekymret ud. Hun var ikke helt vant til drenge. Og hvad nu med Jaster. Han sagde hun ikke skulle. Hun smilte bare da han kom hen til hende. Hun kiggede gennem Zero og så en masse drenge kom gående. Hun sprang op og op i det træ hun havde siddet i før. Drengene kom forbi Zero. De grinte hånligt af ham.

Zero rejste sig roligt op og så på drengene roligt "HEJ HVAD SÅ TØZZER" råbte han ligeglad og så på dem han lagde sin hånd om bagved sin ryg og tog fat i sin pistol da drengene kom hen og stilte sig rundt om ham smilede han bare "i ved slet ikke hvor jeg kommer fra" spurte han "jeg kommer fra den sorte gyde små venner" han fremdrog sin pistol og skød et enkel skud op i luften en fugl faldt ned på jorden den var blevet skudt i hovedet han sigtede på drengene efter tur roligt og ventede på de enden stak af eller gik til angreb

Zirt gav et lidt højt piv fra sig da han havde skudt. Hun holdte sig derefter på munden. Drengene kiggede bare på Zero. De var åbenbart ikke bange. Det var en smuk hvid svane Zero havde skudt. Hun så sødt og trist på svanen og ville hoppe ned, men turde ikke for drengene.

"LØB I KRYB" råbte han og skød en af dem i hovedet lige på panden "jeg er ikke bange for at bruge den" han skød løs en efter en roligt og da alle lå på jorden så han på svanen han gik ned på knæ og tog en kniv frem han havde ikke dræbt den helt endnu han lagde en hånd på den "azez ezmous" sagde han og stak kniven gennem dens hjerte "omuz in apce" han rejste sig med sin kniv og tørte den af og gemte den væk

Zirt kunne ikke forstå noget, men blev sidende. Hun smilte ikke, hun var tværtimod skræmt og bange. Hun så på Zero og så på drengene.

Hendes ben rystede lidt. Hun fik et smil frem da hun rystende hoppede ned og gik hen il Zero.

Zero så på Zirt med et smil "det er ovre" sagde han og gik hen til drengene han samlede dem i et bundt og brændte dem til et stort nytårs bål mens han så på dem brænde vente han sig mod søen "bålet får søen til at lyse smukkere end før" sagde han og så på hende "men du er smukkere"

Hun rødmede enddu mere, mens hun stadig rystede i benene. Hun smilte usikkert. Der kom et firben forbi og den hadede hun. Hun brændte den med sit lacersyn. Det var nu kun et bunke af aske. Hun smilte og så udover søen. "Du har ret!" sagde hun stille. "Den er smuk!"

Han gik hen til hende og lagde forsigtigt en arm om hendes liv mens han så på søen da han havde fat om hende så han på hende med et smil "som sagt er du smukkere" sagde han endnu et firben kom han smilede og blinkede kort til den den blev overdækket af noget røg sort røg som et lille bur buret fløj op med firbenet op ved siden af hende og håbede på hun ville fx gemme sig ind til ham

Hun pev og trykkede sig ind til ham. Hun havde et skræmt ansigts udtryk. Hun var bange for firben, men hun vidste ikke selv hvorfor. Hun smilte usikkert. HUn så ud på søen og havde bare lyst til at hoppe i den.

Firbenet brændte op mens han smilede roligt han lagde armene om hende mens hun trykkede sig ind til hende og så på hende derefter på søen med et smil "hvad med at smide tøjet og hoppe i" spurte han roligt lidt drillende men osse lidt alvorligt

Hun havde en taske med. Hun fandt et par sports shorst og en bikini top. Hun gik om bag et træ og tog det på. Hun kom tilbage. Det var sort det hele. Hun havde sat sit orange hår op i en hestehale. HUn smilte.

han smilede "øv det var noget lort" sagde han små drillende og satte sig ned roligt ved søen han tog sit ild ud af kroppen og sendte det ned i helvede vis nu han skulle blive våd mens han så på hende med et roligt smil og ventede på hun hoppede i

Hun hoppede i og kom op, rystede hovedet og smiled etil ham. "Det er dejlig varmt!" sagde hun sødt. Hendes krop var gylden nu hvor den var våd.