Hyggelig aften...-Zero

han gik hen og lagde armene om hende med et smil han varmede hende roligt til der ikke var mere vand på hende efter det skete der pludselig noget hendes tøj brændte op uden at de tog skade så hun nu stod nøgen foran ham mens han så hende i øjne det var som om han ikke engang selv havde lagt mærke til det

Hun blev igen forvirret og så på ham med usikkre øjne. "Øhh..." mumlede hun.

han kyssede hende på munden mens han med sine evner gjorder hende liderlig og smilede roligt mens han kyssede hende og tog hende blidt på røven mens hans p** rejste sig i hans bukser og kyssede videre han pressede hende blidt helt ind til sig så hendes bryster maste sig mod hans brystkasse

Hun strittede imod, men han var stærkere end hende. HUn prøvede at komme fri. Hun gik igennem ham. Hun knipsede så hun fik tøj på igen. Hun smilte usikkert og løb op i træet.

han så der hvor hun havde været nøgen for et par sekunder siden og blev helt trist han satte sig ned på jorden og så ned i jorden meget meget meget trist over at hun sådan havde rykket sig men sådan var det jo ved alle ikke en eneste var modig nok til at se hvor det endte

"Undksyld, men har ikke lyst!" råbte hun ned til ham. Hun havde nu alt sit tøj på.

//skal logge//

//ok

han sad bare trist

//undskyld jeg ikke skrev mere

"Er det da ikke okay?" spurget hun og hoppede ned og gik forsigtigt hen til ham. Hun satte sig ved siden af og kiggede ud over den blanke sø. "Måske vil jeg senere!" Hun rettede sine blanke øjne mod ham og smilte.
*åhh...jeg vil gerne have at Sine var her nu* tænkte hun.

han lagde sig ned på græsset og så op på himlen med et halv trist blik på en måde var det da okay men på en måde var det irriterende han vidste ikke hvad han skulle sige så han forblev helt tavs og bare så på himlen med et trist blik og ventede han vidste ikke på hvad men ventede bare

"Jeg ville gerne have at Sine var her!" sagde hun og smilte. Hun havde fået sit hår til at tøre hurtigt og så nu igen bare ud på søen. Hun betragtede ikke hans triste blik, Hun var lidt ligeglad, fordi når hun ikke ville skulle hun jo ikke gøre det.

han tog hende langsomt ned og ligge ved siden af ham mens han så på hende med et roligt og okay blik og lagde sig ind til hende han lagde en arm om hende han løftede hende op så de lå med siden mod søen han holdt hende nede og ligge vis hun ville kigge på søen måtte hun ligge sit hovede på hans bryst

"Jeg mener det!" sagde hun højt lydt og skulle lige til at gå igennem ham, men når de lå ned kunne hun ikke.
"Jeg vil gerne op!" sagde hun stille og roligt med et blidt smil. Hendes øjne landede i hans og de var blide til ham.

han smilede roligt "slap af Zirt bare fordi du ikke har lyst nu kan vi da stadig godt ligge og se over søen" sagde han og så hende i øjne med sine smukke blå øjne og smilede charmerende "du er godt nok smuk" sagde han roligt og smilede forførende

"Ja, det syns jeg nu du har sagt mange gange nu!" sagde hun og lagde hovedet på jorden. Hun så op på himlen. Der så hun nærmest et skuespil, fra hendes børneår:

"Nej Zirt, kom her!"
"Nej, Sine fang mig!"
"Ej, kom nu Zirt!"
"Du er hurgtigere end mig til at løbe du kan godt fange mig!"

Hun grinte lidt. Det var hende selv og hendes bedste veninde.

han smilede roligt og så på hende "hvad tænker du på smukke" spurte han og agede hendes ene arm roligt mens han så på hendes ansigt med et smil "hvem er Sine?" spurte han efter lidt tid og så hende i øjne så hun ikke kunne lyve for ham uden han ville kunne se det

"Det var min bedtse veninde!" sagde hun og så igen på himlen. Denne gang kom der et andet stykke om noget dårligt. Det var også Zirt og hendes veninde, men noget andet skete...:

"Argh, Zirt!"
"Jeg har dig, Sine!"
"Nej, lad mig falde!"
"Sine jeg vil ikke miste dig når du er så ung!"
"Vi er begge 15! Det er jo ikke ungt, så kan man jo godt dø!"
"Nej, det må du ikke!"
"Jo, giv nu slip!"
"Okay, men du bad selv om det!"

HUn hørte gråd, skrig stemmer og bange stemmer. Hun prøvede at virke så glad så muligt, men det gik vist ikke så godt som hun regnede med. Hun så trist på Zero.

han agede hende på kinden "rolig smukke" sagde han roligt "jeg så det i dit hovede det okay det okay at være ked af det når sådan noget er sket" han agede hende roligt på kinden mens han så hende i øjne med sine smukke blå øjne "det helt okay smukke jeg kender det"

"Men jeg lod hende dø!" sagde hun og græd ind til ham. Hendes pande lå mod ham og hun græd meget, meget ulykkeligt.

han agede hende roligt på ryggen "fortæl mig hvad der præcist skete smukke" sagde han roligt

"Altså jeg fortæller det som en historie":

Mig og Sine kom hen til en klippe. Vi var begge to 15 år. Hun var ældst. Vi elskede at være sammen. "Zirt skal vi lege fange leg?" spurgte Sine og så på mig. "Ja, det kan vi da godt!" sagde jeg så og hun startede med at ta' Sine kom lidt for tæt på skrandten og faldt udover. Jeg løb hen for at rede. Hende. "Argh, Zirt!" råbte hun efter mig. "Jeg har dig, Sine!" sagde jeg og tog om hendes hånd. "Nej, lad mig falde!" råbte hun og sukkede. Hun kiggede på mig med et trist smil. "Sine jeg vil ikek miste dig når du er så ung!" sagde hun og prøvede ta hive hende op. "Vi er 15 og det er jo ikke ungt! Jeg kan godt dø nu!" Sagde hun og så faktisk vredt på mig. Jeg lål og havde fare for også selv at falde udover. "Nej, det må du ikke!" skreg jeg så og var ulykkelig. "Jo giv nu slip!" sagde Sine strengt og jeg var nød til at gi' mig. "Okay, men du bad selv om det. " sagde jeg roligt og lukkede øjnene. Så lod jeg hende stille falde ned mens hun skreg efter mig. Jeg græd da jeg hørte hun landede i bunden. Jeg blev vred på mig selv og det næste kan du vel selv regne ud....

Zirt begyndte at græde lidt mere og så på Zero.

Zero tog hende ind til sig "rolig Zirt du gjorder som hun bedte om du kunne intet andet havde gjort" sagde han roligt "hun døde smertefrit det var det eneste du kunne gøre for hende" han agede hende på ryggen mens han holdt hende tæt ind til sig "det okay Zirt græd ud"

Hun græd og græd. Hun var glad for at der var en der i det mindste trøstede hende. Hun lagde sine arme om hans hals og græd lidt mere. Hendes brune øjne var helt våde og gyldne.

han tørte hendes øjne med sin hånd "rolig smukke det er okay" sagde han roligt og agede hende videre på ryggen han kyssede hende på panden trøstende mens han ager hendes ryg videre og så på hendes ansigt det smukke kede ansigt han kunne ikke holde det ud at se det sådan

Hun snøftede en gang og nød hans kys. Det begyndte stille at regne og vandet slog mod den smukke sø. Det blev koldt, meget koldt. Hun røstede lidt fordi hun frøs.

en sort vinge kom frem fra hans ryg og gik over dem som et tag endnu en sort vinge kom frem og lagde sig over dem begge som en dyne men de måtte ligge tæt ind til hinanden for at kunne være der begge to han kyssede hende lidt mere på panden stadig trøstende