Moved on? - Alias -

Alias så fra Stefan og over på pigen, han stoppede kort op og stirrede bare, hun var grim, eller.. ja.. hun var i hvert fald overhovede ikke god nok til Stefan! Hun skulle ikke komme her og tro, fuck nej, fuck hende! Hun skulle dø, Stefan tilhørte Alias. Det stod på ham! "Klamme møg kælling!" skreg Alias op og skulle til at gå ind i lejligheden da Stefan bremsede ham. "En låst dør? Seriøst?" grinede han hånligt og skubbede Stefan fra sig sig. Han bevægede sig lydløst og hurtigt ind i lejligheden, og hen mod døren som han blot tog hårdt fat i og rev til. "Jeg har tænkt mig at slå dig ihjel nu, det lære dig måske at man ikke bare kan tage.. andres ting!" sagde han vredt. Det gik op for ham at det kunne være hun var grunden til det hele. Det var hende Stefan havde forladt Alias for? Var det? Var det derfor han var væk så længe, fordi han var sammen med hende.. åh shit. Han stirrede måbende på hende, "Klamme kælling!" sagde han højt og skubbede så hårdt til hende at hun væltede ind i nærmeste væg, hvad han lige kunne se, en brækket arm, og så blødte hun fra hovedet, men han var langt fra færdig endnu. Han løftede kniven op og gik truende tættere på hende.

Han kunne høre Denise skrige inde på badeværelset, han vidste ikke hvad han skulle gøre, det hele var så forvirrende, han skulle aldrig havde ladet Alias følge ham hjem, han havde glemt alt om Denise og han burde havde vidst at det ikke var godt at lade Alias se hende - og selvom han elskede Alias mere, holdt han jo stadig af Denise "Stop så Alias! Hun har intet med os at gøre!" sagde han frustreret og tog en lampe og rev den hurtigt ud af stikkontakten - han smed den efter Alias i et forsøg på at få ham væk fra Denise "Stop!" råbte han så atter, han vidste godt at lampen ikke ligfrem ville skade ham det store, men det kunne være at han ville få ham til at fokusere på noget andet end Denise "Hvis du slår hende ihjel, vil jeg aldrig kunne tilgive dig!" sagde han så vredt "Jeg vil altid kun være din, men du kan ikke komme her og tro jeg ikke har mødt andre mennesker siden vi forlod hinanden!" sagde han så og prøvede at få Alias til at forstå "Kig på mig Alias" sagde han så og sank, please kig på mig Alias bedte han indevendigt "please hør hvad jeg har at sige" bedte han så.

Alias så ikke op da Stefan kastede en lampe imod ham, han var meget fokuseret, han var på jagt, og pigen var hans bytte, og dette bytte skulle dø. Han så op da Stefan sagde et eller andet og stirrede på ham med blod røde øjne og læberne tilbage trukket så hugtænderne tydeligt kunne ses. Han hvæsede surt af ham, og gik endnu et skridt frem mod pigen på gulvet, der larmede.. føj. Han vendte sig langsomt mod Stefan da han sagde noget om at tilgive og stirrede bare vredt på ham. "Så lad være" Så han bare stille og vendte sig om, dog inden han forlod toilettet, tegnede han en usynlig streg i luften, det var en ny evne som Alias havde fået fingerne i, efter at han og Stefan.. havde ja.. så Stefan vidste nok ikke noget om det. Han lukkede sin hånd til en knytnæve, og pigen begyndte at bløde fra sin højre underarm. Han smilede skævt, "Du har valgt hva! Kom ikke her og fucke mit liv op med alt dit fucking pis, når du alligevel ikke mener en skid af det.. Hav et fucking perfekt liv sammen med din klamme kælling, jeg håber i begge vil rådne op i helved! Fucking løjner!" skreg han og så forlod han toilettet, og ødelagde et par ting på vej ud af lejligheden. Fuck Stefan, fuck ham, han løj jo! Han havde stået og løjet ham lige op i ansigtet, og så valgte han stadig hende der den klamme kælling til fordel for Alias, jamen så kunne de krafte edme også bare ha' det kunne de.. han måtte hellere få ringet efter en ambulance, for ellers ville den klamme kælling bløde til døde.. fuck hende, fuck Stefan.

Stefan sagde ikke noget, der var ikke noget at sige - for han var sikker på at ligegyldig hvad han sagde, var det ikke godt nok.
Han fumlede hurtigt efter sin mobil og ringede til en ambulance, før han løb ind til hende på badeværelset - og der lå hun og blødte og græd, alt sammen på grund af Stefan .. det var et helvede.
"Denise, Undskyld .. det var .. " prøvede han og satte sig på knæ ved hende, han kunne jo ikke forklarer hvad der lige var sket eller hvem eller hvad Alias var. For han var ikke en gang selv helt sikker på hvad der var sket.
"Du jo sindssyg Stefan! Hvordan kan du overhovedet finde på at tage sådan en med hjem!" Skreg hun nærmest, imens hun græd og det var tydeligt at hun var i chok af en art, det var ikke hver dag man så en vampyr for første gang.
"Undskyld .. Denise" prøvede han igen, men han kunne ikke sige noget der ville kunne gøre op for hvad der lige var sket - hvorfor ødelagde han alting? Der gik ikke lang tid, før en flok ambulance mænd kom ind i lejligheden og samlede hende op fra gulvet og forsvandt ud af lejligheden. Stefan stod splittet imellem at blive eller tage med hende til hospitalet .. på den ene side var det måske bedst at blive væk, på den anden følte han også en stor skyld.

Alias havde tænkt på det.. hele tiden, konstant, og han kunne simpelhen ikke få det ud af sit hovede. Han ville ønske at han kunne overbevise sig selv om at det bare havde været en ond drøm, en virkelig ond en.. Åh hvis bare han kunne skubbe det væk og komme vider. Han sukkede stille og lod sine tær glide ned i vandet igen. Han havde gemt sig i skoven den sidste uges tid, han havde ikke lyst til at se nogen, overhovedet, ville bare være alene med sig selv, og.. naturen. Han havde ikke andet på en et par slidte sorte cowboybukser, med huller og jord på, og så havde han en mørke blå skjorte på, der også var hullet og beskidt. Han havde ikke været i bad i en uge, og han havde kun spist fra dyr de sidste på dage, så han havde også lidt blod siddende hist og pist.. hans hud var blegere end normalt, og han var jo egentlig meget pænt brun, altså for en vampyr, takket være hans gener.. men lige nu var han bare.. lille vrede fortabte beskidte vampyr ved vandhullet. Han pjaskede lidt med tærene i søen og lagde sig ned på ryggen og kiggede op i mørket, det var ved at være sent, solen var gået ned, han havde hele natten, hele stilheden, og alle de forfærndelige mareridt kom langsomt tilbage til ham.

Stefan havde været en rigtig kujon hvad angik Denise, selv efter en uge havde han ikke besøgt hende - han havde vel besluttet sig for at det var bedst at undgå det, for han havde ikke rigtigt lyst til at møde konfrontationen.
Desuden havde han haft travlt med at finde ud af hvor Alias befandt sig henne, indtil det denne aften var gået op for ham, at Alias selvfølgeligt slet ikke befandt sig i byen eller på nogle som helst natklubber.
Han måtte indrømme han ikke var helt glad for at vandre ind i skoven i dens dulme mørke - men egentlig var det jo noget pjat, for han vidste godt at de fleste drab foregik inde i byen og vampyrer som regel jagede derinde - for helt ærligt, det er ikke særligt mange mennesker der render rundt i skoven midt om natten.
Han følte sig en anelse fortabt da han havde vandret igennem skoven i en halv time, hvor ledte man henne i en stor skov?
"Alias?" prøvede han så at kalde, en enkel gang, måske han hørte ham? Han prøvede at forlade stien og kaldte da igen "Alias?" Han skvattede lidt grenene, men fik balancen igen og fortsatte sin gang. Det var svært at se om der var nogen i mørket, mest fordi træerne sagtens kunne forveksle med skikkelser - og Alias var ikke ligefrem særligt larmende.

Alias lukkede øjnene og skubbede tankerne til side, det var bedre sådan, hvis man bare kunne lade være med at tænke. Det var svært, når man aldrig sov, og altid levede, og havde al tid i verden til bare at side og tænke, han behøvede jo i realiteten ikke andet end blod for at overleve, han kunne nemt være hjemløs og arbejdsløs, han kunne få alt hvad han ville have, han havde en evighed. Han sukkede stille, en evighed af elendighed, sikke dog et liv! Han sukkede stille og pjaskede lidt igen, han havde ikke flyttet sig fra søen i flere timer, lige siden solen gik ned havde han sidder der, og før hvor solen var høj og bagende havde han gemt sig mellem de tætte træer og sidder og kiggede på myrer, der kravlede frem og tilbage.. så små og ubetydelige.
En stemme trængte langsomt ind gennem hans psykiske skjold, og den lød meget bekendt. Han gøs, og begyndte at ryste, han havde ikke lyst til at se Stefan, han kunne skride af helveds til. Han blev derfor siddende, tavs, kunne ikke røre sig, kunne ikke flytte sig. Han håbede Stefan for vild, og aldrig fandt ham.. Han ville ikke findes. Han ville bare bo her, ved søen, sammen med dyrene, for altid.

Stefan droppede at kalde, da det ikke virkede til at hjælpe. Han gik rundt i flere minutter, indtil han pludseligt stoppede op, ved synet af en sø og en skikkelse der lå ved den. Han stod kort bare og kiggede. Før han satte sig ned og betragtede ham fra afstand. Alias havde sikkert allerede bemærket ham - han vidste jo godt at Alias havde skarpe sanser, så der skulle ikke meget til, specielt ude i en skov hvor et andet væsen hurtigt ville skille sig ud bland duftende.
Han måtte være virkeligt sur .. altså siden han bare blev liggende og intet sagde "Er der en chance for, at du nogensinde vil snakke med mig igen?" sagde han så og regnede med at Alias kunne høre det de få meter han lå væk, han holdt en kort pause, før han fortsatte "Jeg er bare en engel Alias .. selvom jeg ville ønske det var muligt for mig, kan jeg ikke bare forsvinde og leve ude i en skov .. jeg blev nødt til at prøve at komme videre i livet .. Denise ville aldrig kunne erstatte det vi havde ... det ved du også godt, hun er jo bare en pige" sagde han så i et suk og pillede lidt ved nogle blade der lå på jorden ved siden af ham. Han rejste sig så op igen "Men jeg kom egentlig for at sige .. at jeg elsker dig" mumlede han så og smilede lidt skævt "bare så du ikke var i tvivl" sagde han stille.

Alias fornemede godt hvordan duften af engel blev stærkere og stærkere, og han ønskede så inderligt at den bare ville.. forsvinde.. han havde ikke drukket fra et menneske en hel uge, okay han plejede godt at kunne holde den længere end det, men altså.. han var meget ustabil for tiden, han kunne ikke bare.. næh. Han så ikke op da Stefan satte sig, eller lagde sig, han var ikke sikker, men han begynde at tale og han smilede kort, følelsesløst. Han sagde dog ikke noget til at starte med, han gad ikke snakke om pige, han håbede hun var død, så kunne Stefan selv bestemme om han ville tilgive eller ej, han havde stadig ikke selv tilgivet Stefan. Han sukkede bare stille og åbnede øjnene lidt op og fandt ham der i det halv dunke mørke. Han kiggede bare lidt på ham og nikkede forsigtigt, "Jeg elsker også dig" sagde han stille, men hans stemme knækkede over og han vendte sig ansigt væk fra Stefan igen, kunne ikke se på ham. "Det vil jeg altid gøre" sagde han så langsomt, han ville altid elsker Stefan, men kunne ikke bare.. bryde en forbindelse.. der var så stærk.. og så dyb.. nej.. han kunne jo ikke bare, glemme ham, og skubbe ham væk.. det var.. alt for svært og.. nej.

Stefan så ham bevæge sig, hørte ham, også kunne han alligevel ikke holde sig væk, han havde nærmest bare ventet på en reaktion, han gik hen til ham. Han åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen, som havde han glemt hvad han skulle sige eller ikke kunne få nogle ord ud. Han var nærmest helt nervøs, som var det første gang han var sammen med en han havde et crush på og skulle imponere personen. Han kiggede så nedover ham og så hvor beskidt han var "Alias .. " sukkede han så lidt bekymret og rystede lidt på sit hoved, hvordan kunne han lade det her ske? Hvordan kunne han lade Alias få det så skidt? Han havde virkeligt lavet rod i den den her gang, måske var det bedst hvis han bare havde været død den gang det var meningen? Så havde alt det her været undgået.

Alias smilede et hurtigt falsk smil, og vrikkede lidt med tæerne i det kolde vand, det var meget befriende. Han kunne godt tænke sig en svømmetur, men han var ikke sikker på at søen var så fredfyld som den så ud til.. undervands væsner, dem skulle man holde sig langt væk fra have han altid fået at vide, så måske skulle man ikke udfordre det? Njaa.. måske. Han så tilbage på Stefan da han kom tætter på, og rykkede sig automatisk lidt væk fra ham. "Det her er mit fristed Stefan" sagde han roligt "Dont push it" brummede han og kiggede kort på ham, ja han var beskidt og blodig og ødelagt, han havde levet i skoven i en uge, hvordan skulle han ellers se ud! God dammit. "Skal du ikke hjem til din kæreste, eller hun døde måske?" sagde han stille, han var stadig sur over det, det at blive valgt fra.. han blev aldrig valgt fra.. det var derfor han hadet kærlighed, kærlighed skuffede en, og knuste en, og fucked alting op for en, det var lort. Han ville aldrig forelske sig igen.. dog.. han var ikke sikker, men måske var han forelsket. Men det var i hvert fald ikke i Stefan, nej, han hadet ham! Men.. hende her.. hun var speciel og.. nej.. nejnejnej! Ingen forelskelse, han ville bare gerne kneppe hende, og han ville bare gerne kneppe Stefan, lige nu.. hårdt.. så han ikke kunne gå i flere dage bag efter.. fuck ham.

Stefan bed tænderne hård sammen, før han bukkede sig ned og tog fat i kraven på Alias og trak ham op imod sig så deres ansigter var tæt ved hinandens "Nu er det nok! Jeg er træt af at se dig havde ondt af dig selv!" hviskede han så og så ham i øjnene, han slap derefter hans krave igen "Stop being a cry baby .. Det var én pige, som jeg var sammen med i 3 måneder, efter vi havde gjort det forbi, efter jeg havde grædt hver dag i flere uger, men nej, du var den eneste der fik dit hjerte knust? .. Stop med at være Jaloux, Som om du ikke har set én eneste pige .. eller fyr siden? Not even once?" sagde han så og måtte knuge sine hænder, for ikke at begynde at græde midt i det hele "Og hvis du afskyr mig så meget .. hvorfor gør det du så ikke forbi en gang for alle? Det ville gøre det nemmere for os begge" afsluttede han så stift.

Alias bed tænderne sammen da Stefan fik endnu en af sine udbrud, kunne han dog ikke stoppe med det der, kunne han ikke se at det var fuldstændig håbløst det her? Dem to, sammen igen, fuldstændig håbløst. Der var ikke noget tilbage i Alias, som.. der var noget værd, der var ikke noget tilbage at elske. Han lod ham rive i hans krave og lod sig trække lidt op, dog blev han stadig liggende, han var stærkest. "Stefan det er ikke fordi jeg ikke gerne vil, jeg kan bare ikke" hviskede han stille og trak sit tøj til sig, det der var tilbage af det altså. "Der er forskel på et forhold på 3 måneder, og et par one night stands, det ved du godt" sagde han stille. "Har du slået op med hende?" spurgte han så måske lidt nysgerrig, han ville gerne vide hvad stefan ville have ud af det her. "hvad er det du gerne vil med mig, hvorfor opsøgte du mig?" spurgte han så lidt mere stille i det, han blev nød til at vide det.. åh hvor ville han gerne bare kysse ham, og kneppe ham, og kysse ham.. fuck altså. "Fordi jeg ikke kan.. jeg kan bare ikke" hviskede han stille og så op i Stefans øjne, med et fortabt udtryk og trak på skulderen. "Jeg elsker dig så meget, jeg kan ikke bare skubbe dig væk, du bliver nød til at gå selv" sagde han stille, "Eller slet ikke at gå, du bestemmer, jeg bliver her" sagde han stille og løftede en hånd og strøg den over Stefans kind, han havde altid været så smuk.. han trak hånden til sig igen og smilede skævt til ham, et lidt ulykkeligt smil.. han kunne bare ikke gøre for det, hans krop, hans følelser, hans hoved, han kunne ikke finde op og ned på det hele. Hvis han havde været ved fornuft havde han skidt på det hele og kneppet ham, for bag efter ikke at give en fuck, og så bare dræbe nogen flere menneske.. men hans følelser stod i vejen, og han ville vide hvor han havde Stefan henne, før noget som helst andet kunne blive aktuelt.

Han kiggede på ham og blev overasket over hans reaktion, han havde regnet med at han var blevet sur og bedt ham om at skride, så Stefan ikke skulle gøre det af sig selv. Han stod kort tavst, før han satte sig ned "Så .. bliver jeg" sagde han så bestemt "Jeg er ikke sammen med Denise mere .. " tilføjede han så , selvom han ikke direkte havde slået op med hende, var det vidst rimeligt klart, i det han ikke havde besøgt hende på hospitalet "Jeg vil bare gerne være sammen med dig .. specielt nu da jeg ved .. at du er her" sagde han så stille og kiggede lidt ned "Det var lettere før, da jeg troede du var rejst væk .. men jeg kan ikke holde mig fra dig, jeg elsker dig jo for fanden?" sagde han så og kiggede ham i øjnene "Så meget at det gør ondt at tænke på det" sagde han så stille "Så meget at jeg bliver sur og ked af det og siger flere dumme ting end jeg normalt gør .. " sagde han så og trak lidt på skulderen "Du gør mig skør" mumlede han i et lille skævt smil, og det var lige før det ikke en gang var løgn.

Alias nikkede bare stille, han vidste ikke hvordan han havde det med det, måske kunne de bare sidde lidt.. i tavshed, han kunne ikke finde ud af hvad han skulle sige eller tænke, eller føle, det hele var noget møg. "Jeg ved ikke" sagde han stille og kiggede lidt på Stefan og nikkede, han elskede også ham, men det betød ikke han var klar til bare at springe ind i et forhold med ham igen, de blev nød til at tage det.. med ro, hvis de skulle.. noget som helst. "Jeg ved det godt, jeg vil også gerne være sammen med dig, tror jeg" sagde han stille og sukkede. "Jeg ved bare ikke om jeg kan, du bliver nød til at have tålmodighed, jeg er et følelses vrag for tiden" mumlede han stille og smilede forsigtigt. "hvordan har dine hænder det?" spurgte han så, og prøvede at skifte emne, måske de kunne snakke om noget andet.. bare snakke.. før var det altid bare, sex.. og kærligheds erklæringer.. han kunne ikke huske en eneste gang, hvor de bare havde sat sig ned og snakkede, bare som venner, bare som de to, to personer der havde det godt sammen. "Må jeg se?" sagde han blidt og tog forsigtigt Stefans hånd mellem sin. "Vi skal have stingende ud.." mumlede han stille og kærtegnede blidt Stefans hånd.. det var rart, at holde ham i hånden.

Stefan nikkede lidt "Jeg kan være tålmodig" sagde han så, han forstod ham godt .. det var måske også det bedste? Han kiggede ned på sin hånd "oh .. Ja, Ja det gør i hvert fald ikke ondt mere" sagde han så og nikkede atter lidt "Ja" svarede han så, da Alias spurgte om han måtte se. Han kiggede lidt på deres hænder "Jeg kan snakke fransk nu" sagde han så "og italiensk .. og kinesisk" mumlede han så, men mest var han stolt af det franske - fordi han jo troede han intet kunne da han ankom til frankrig med Alias. Der var så meget han gerne ville fortælle Alias..

Alias nikkede bare, okay, så kunne de vel starte et sted, selv om han ikke vidste om han var klar endnu, men hvis de bare.. startede med at være venner, så kunne de vel se på det, han blev nød til at finde ud af om han stadig havde følelser for Stefan, ligesom før. Han elskede ham jo stadig, men der skulle bare lidt mere til før man kunne kaste sig ud i et forhold, der var mange ting der skulle gå op. "Godt" sagde han stille og smilede kort "Må jeg tage stingende ud?" spurgte han blidt, og lagde hans hånd på hans skød, og satte sig så endelig op. Han kiggede lidt på hånden og smilede kort, inden han trak en kniv op sit bælte, den han altid havde på sig, sin dyrebare dolk. Han gik ingen steder uden. Han lagde den forsigtigt mod Stefans hånd og skar tråden over så han forsigtigt kunne trække den gennem hans hud, og ud. "Undskyld" mumlede han stille, da det så ud til at gøre en smule undt, men det var vidst meget normalt. "Sådan, så den fin igen" sagde han blidt og satte dolken tilbage i sit bælte og gemte den med skjorten, og smed så tråden væk. "Fransk?" sagde han undrende og smilede så blidt til ham, "Hvorfor har du lært så mange sprog?" spurgte han så lidt undrende, det virkede absurd.. men hvis det var hans.. ting så.. ja.

Stefan nikkede kort "Ja selvfølgeligt" svarede han så og lod Alias tage hans hånd, det var rart, selvom det ikke burde være det "Jeg tror det har .." han stoppede kort og skar en grimasse, da det gjorde lidt ondt at få stingende ud "Det okay" sagde han så, da Alias undskyldte. Han fortsatte så hvor han havde sluppet før "Jeg tror det har noget at gøre med at jeg engel .. jeg har kunne forstå og tale sprog jeg aldrig har studeret" sagde han så og de var tydeligt at han selv var lidt forvirret over det. Han kiggede så på sin hånd da Alias var færdig og smilede lidt "Tak .." sagde han så stille. Han vidste godt at det blev svært for ham selv kun at være venner med Alias, for han ville så meget mere, men han ville hellere tilbringe venskablige tider med ham, frem for slet ingen - også håbe at Alias ikke forlod ham. Noget af det sværeste blev dog også at holde fingrene fra ham, for selv når Alias sad der helt beskidt foran ham, havde han lyst til at springe på ham .. forhelved det var ikke helt fair, hvorfor var det lige at Stefan ødelagde det hele? Så havde de ikke været her i dag..

Alias smilede kort og nikkede, "okay" sagde han stille, mest bare sådan.. okay, egentlig. "Det lyder ret sejt" sagde han så, det var underligt, men måske var det bare Stefans evne, han havde ikke haft nogen evner da de havde været sammen, selv om det var meget normalt når man ligesom, blev lidt overnatlig, at sådan nogen ting fulgte med. "fryser du ikke? Skal du ikke hjem?" spurgte han så stille og gav hans hånd et blidt klem. Han havde svært ved det her, sikkert lige så svært som Stefan havde, han ville gerne trække ham ind til sig og holde om ham, og fortælle ham at det hele nok skulle gå, og at det nok skulle blive godt igen.. men han blev nød til at tænke på sig selv, han blev nød til at tænke over det, han ville ikke.. ende op med at blive såret igen, det der med følelser, han hadet det, og det havde været virkelig svært at.. åbne op, og efter Stefan var smuttet, havde han lukket for det, og fortalt sig selv at der aldrig skulle blive noget af den slags igen.. men nu.. han vidste ikke, måske ville han åbne op igen, måske kunne han slet ikke.. de blev nød til bare at se tiden an. "Jeg burde tage hjem, og gå i bad, og gå på arbejde.." mumlede han stille, han havde ikke været på arbejde i en uge, han havde ikke engang meldt sig syg, eller fortalt nogen noget, han ville få ret meget skæld ud når han kom tilbage.. han orkede det ikke.. han ville blive her, i hans egen lille bobbel af lonlyness.

Stefan forstod godt en hentydning "Jo .. det nok bedst, har ikke ligefrem været månedens medarbejder på arbejdet den sidste uges tid .. det går ikke at jeg også begynder at komme for sent" sagde han så og smilede skævt. Han nikkede lidt "Ja du burde" sagde han så og betragtede Aliases beskidte ansigt og tog stoææe hånden op til Aliases ansigt og tørrede lidt mudder væk fra hans pande, men trak hurtigt sin hånd til sig og så lidt ned "Ehm .. Ja, må nok hellere gå" sagde han så og rejste sig op. Han rettede lidt på sin trøje og havde egentlig ikke lyst til at går fra Alias .. hvad hvis der gik en helt uge igen? eller .. et helt år? før han fik lov at se ham? Han rystede lidt på sit hoved af sig selv, han skulle stoppe med at være paranoid.

Alias hævede et øjenbryn "Skal du på arbejde nu?" spurgte han undrende, var det ikke lidt sent, men nå ja Stefan var jo bartender, så han havde vel natte vagter og den slags. "Ja okay" mumlede han så bare og betragtede Stefans hånd og smilede så lidt. "Jeg skal nok følge dig på vej" sagde han så blidt og rejste sig så langsomt, som om det var svært, hvilket det egentlig ikke var, det var bare underligt, når man havde siddet eller ligget i den samme stilling i meget lang tid. "Jeg bryder mig ikke om du vandre rundt i skoven alene.." sagde han stille, Stefan var sårbar, han ville ikke overlev et angreb fra et rådyr. "Du kunne fare vild" mumlede han som en slags undskyldning. Da han kom på benene tog han Stefans hånd igen og begyndte at gå i den retning der førte mod Aterswell. Han havde faktisk savnet ham, men han var stadig ikke sikker på hvad det betød endnu, han ville hjem og drikke hjernen ud og tænke det hele igennem over et godt måltid mad.. noget andet end flagermus.. mhmm. "Skat" mumlede han stille for sig selv og lænede sig kort frem og kyssede Stefan blidt på kinden.. mhm.

Stefan rystede lidt på hovedet "Nej, men jeg skal i morgen tidlig .. skal til et møde" sagde han så og smilede svagt. Han ville helst ikke ende med at komme for sent op, nu hvor han brugte natten på at være sammen med Alias og derfor ikke fik den søvn han burde - ikke at det gjorde ham noget at bruge natten med Alias istedet.
Stefan blev næsten helt varm indeni da Alias tog hans hånd og Stefan klemte hans hånd lidt. Selvom det var et meget lille skridt i den rigtig retning, kunne han ikke lade være med at blive glad over det.
"Mh, Altså .. " sagde han først, men stoppede sig selv "Okay" svarede han så, da han ikke ville starte en diskussion, fordi han jo selv mente han godt kunne klare sig selv.
Han bed tænderne lidt sammen og kiggede på Alias da han kyssede ham på kinden og kaldte ham skat, hvilket kun fik ham til at savne Aliases kys .. Aliases rigtige kys mere "Du ved godt, at det der kun giver mig endnu mere lyst til at kysse dig" sagde han så og smilede lidt.

Alias nikkede så "Ahh" mumlede han bare, møde.. han skulle også have ringet til sin chef, og have forklaret en masse, fuck.. han gad slet ikke. Måske skulle han bare sige op? han sukkede opgivenede, han gad egentlig ikke arbejde mere, så måske, men han ejede stadig strip klubben, og så skulle han sælge den, det var ikke altid helt nemt, og det kunne tage lang tid, der var mange ting der skulle ordnes.. nej det orkede han ikke, han måtte heller bare.. få sagt undskyld og så komme tilbage. 
"Hvad?" spurgte han og smilede kort da Stefan sukkede.. han forstod godt hvorfor, han kunne godt selv mærke det, hele hans krop blev anspændt, og det gnistede behageligt.. han ville også have mere. Han var bange for at.. gøre noget.. det ville få konskvenser på en negativ måde. Hvad ville der kunne ske, bare et lille kys? Han overvejede det faktisk. Han stoppede så op og hev Stefan ind til sig, "Im just afraid to get burned.." hviskede han stille og lænede sig ned mod Stefan og sendte ham et intenst blik, inden han lukkede sine øjne halvt i og trykkede sine læber mod hans.. sekunder tikkede af sted, og Alias pressede Stefan tætter ind mod sig.. det hele eksploderede i ham.. det her var en dårlig ide, han ville have mere.

Stefan skulle til at svare ham, men pludseligt skød der nærmest flammer i hans brystkasse, Stefans hjerte bankede hurtigere og det føltes næsten helt uvirkeligt - var Alias virkeligt ved at kysse ham? Han kiggede ham i øjnene og der var ingen, der nogensinde ville kunne få Stefan til at forhindre Alias i at kysse ham - han kunne ikke en gang svare Alias da han næsten var bange for at Alias trak sig tilbage. Han pressede sine øjne i da han mærkede Aliases kolde, bløde læber imod sine og gengjaldt intenst kysset. Han lod sine fingre glide henover hans brystkasse og henover hans skuldre med sitrende hænder.
Stefan kunne ikke holde sig tilbage længere - alle de intense følelser han havde holdt gemt, alt den lyst efter Alias. Han åbnede sin mund lidt og lod kysset blive mere vådt, hvorefter han lod en hånd glide op i Aliases mørke hår og pressede sin krop imod hans.

Alias lod sine fingre glide rundt om livet på Stefan og trak ham så tæt ind til sig som muligt, han kunne slet ikke slappe af. Jo mere kysset udviklede sig jo mere lyst fik han til at flå tøjet af Stefan og bare.. hårdt.. op af et træ.. på jorden.. i søen! Han var fucking ligeglad han ville bare have ham her, nu, whatever! "Jeg mister mig selv" hviskede han halvt hvisken halvt stønnen, og det var jo egentlig sandt.. han mistede sig selv, Stefan havde kontrollen, han kunne ikke.. han var.. Han stønnede lavt, og fik til sidst sine hænder kæmpet fra fra Stefans trøje, som han havde hevet halvt af ham, og ødelagt med lange kradser mærker og huller efter hans fingre der var gået lige igennem.. han var måske lidt voldsom, men han kunne ikke gøre for det. Han fjernede Stefans fingre og tog hans hænder i sine og slap langsomt hans læber. Han lænede sig dog ikke tilbage han blev stående der, helt tæt på ham, så han kunne mærke hans ånde mod sit ansigt, og høre hans puls gå amok.. og hans hjerte banke der ud af. "Hvor meget jeg end gerne vil, kan jeg ikke" hviskede han stille og trykkede så forsigtigt sine læber mod hans igen, denne gang var det dog blot et ømt kys og et kort et af slagsende. "We need to take it slow.." hviskede han stille og slap ham så, helt den her gang. Han begyndte med det samme at gå i den retning de havde været på vej i.. han kunne ikke se ham i øjnene, ikke lige nu.