The Story Unfolds (Privat ~Emillia)

.

Dette var en normal dag for ham. Han sad på sit kontor og kiggede nogle papirer igennem. Han havde jo meget at lave. Drift af et Casino krævede en masse tid og overskud. Han havde lagt sin jakkesæts jakke over ryglænet på hans stol. Han sad i en hvid skjorte hvor den øverste knap var spændt op. Han havde sorte jakkesæts bukser på og sorte laksko. Alt i alt en af de sæt han ofte havde på når han arbejde.

Han kørte en hånd gennem hans hår. Han havde lidt brug for at der skulle ske noget. Han føle ikke han havde gjort andet en at begrave sig i papir arbejde med det nye Casino. Han havde brug for lidt tid til at slappe af. Muligheden havde bare i ikke rigtig budt sig.

Han lænede sig tilbage i sin stol for at strække sig. Han rullede med nakken og rømmede sig lidt. Han åbnede en skuffe i hans skrivebord og tog en flaske vin og et glas frem. Det kunne jo ikke skade at tage et enkelt glas rødvin af den fine Dë Nair årgang 1890 han havde. Han havde skam fin smag hvad angik vin. Det var en dejlig rødvin han hældte langsomt op i hans glas. Han tog en tår og sank, efterfulgt af et ''Mmmh''. Han nød smagen. han nød de små ting i livet. Men der måtte snart gerne ske noget.

Det var længe side Emilia havde Været på et casino. Faktisk var de længe siden hun overhoved havde haft tid til det.
Netop nu stod hun i færd med at vælge den helt rigtige kjole til denne anledning. Efter noget tid, faldt hendes valg på en let, lang kjole der så lidt sigøjner artig ud. Sådan kunne hun lide det.. det meste af hendes tøj lignede noget fra Mellemøsten. Hun var ikke vild med dette nymoderne tøj.

Emilia tog til cacinoet fordi kun havde hørt at der skulle komme en mand som havde noget hun meget gerne ville have fat i. Og så var hun jo heller ikke dårlig til poker.

Emilia tog ned til cacinoet. Der var rat mange mennesker. Noget Emilia normalt ikke var til.

Azurel satte sit glas fra sig. Der var ingen grund til at sidde her når man kunne lave noget sjovt. Han ville vente lidt med papir arbejdet. Han rettede på sin skjorte, spændte den øverste knap, tog sit slips på og sin jakkesæt jakke på gik over til et spejl for at sikre sig at hans hår sad ordenligt. Han ville så nødig se ud som om han havde siddet på hans kontor og slappet lidt af. Han var jo en buisnessman. Han havde stil.

Han gik ned i sit Casino. Nogle af gæsterne begyndte at hviske da de så det var ham. Selveste ejeren af Casinoet. Dog var der ingen der gik hen til ham for at starte en samtale. Det var lidt som om folk godt vidste at når man ikke var i V.I.P afdelingen så havde man ikke helt et grundlag for at snakke med ham, eller så var det mere simpelt i nu at ingen turde gå over og snakke med ham.

Azurel gik afslappet dog rank med hans højre hånd i lommen på hans jakkesæts bukser. Han havde et charmerende smil på hans læber og et glimt i øjet.

Emilia havde sad sig i baren. Hun ville starte med en cocktail inden hun valgte at starte et spil.
Hun kunne endnu ikke se den herre hu skulle have fat i.
Der var mange der kiggede efter hende, nok mest fordi hun ikke lignede den typiske type der ville komme sådanne steder.

efter Hun havde fået sin cocktail gik hun lidt rundt for at se sig om. Hvilket slags spil var hun nu mest til? Hun havde altid været god til poker, men det ville være for nemt i dette selskab.
Mens hun gik, lagde hun mærke til en mand der gik rundt. Det var lidt som om folk ikke rigtig turde gå hen til ham. Han var nu også en Charmerende mand. Men der var noget mere ved ham. Noget... ikke menneskeligt.. men hvad var han så?

Azurel kiggede rundt da han fik øje på Emilia. Han lagde mærke til hendes blonde hår og hendes eksotiske kjole. Han blev en smule nysgerrig. Hun gjorde ikke som de andre når de så ham. Hun hviskede og kiggede ikke væk når han så på hende. Han kunne ikke lade være med at undre sig over hvad hun mon lavede her. Hans nysgerrighed fik til sidst overbevist ham om at han burde gå over og introducere sig selv. Azurel gik langsomt over imod Emilia. Han havde en afslappet dog alligevel rank holdning imens han gik over imod hende. Hans mørke brune øjne betragtede hende og lagde ingen skjul på at det var det de gjorde. Dog havde han hans charmerende smil fastned på hans læber som tegn på at det var et kompliment af hendes stil og ikke en fornærmelse. Han stoppede op foran hende og sagde med en blid og imødekommende stemme '' God aften. Mit navn er Azurel. Hvis jeg må være frembrusende at spørge hvad de dog laver på sådan et sted her.. Og forresten, ekstravagant kjole de har på. Meget chick ''. Han gav hende et frisk blink med øjet nikkede respektfuldt imod hende. Han havde normalt altid været god til førstehåndsindtryk.

Emilia lagde hurtigt mærke til hvordan deres blikke mødtes. Og hun kunne da også tydeligt se at han var på vej hen imod hende. Dette gjorde nu ikke at hun blev nervøs og løb skrigende væk. Tvært imod. Hun lod et afslappet men bevist smil ramme hendes læber.
Hun smilede selvtilfredst da han præsenterede ham selv. Hun grinte lidt over hans spørgsmål. "Emilia... Emilia stone" gengælde hun hans præsentation.
"Nå så de mener ikke jeg er typen til dette sted?...Jeg har nu ellers vundet en del pokerspil" sagde hun med en let latter.
Hun lod sit blik glide ned af Azurel og op igen. Og dette var ikke noget hun lagde skjul på.
Hun smilede varmt da han roste hendes kjole "Ja... mode et jo et spørgsmål om smag" sagde hun og blinkede til ham. "Men jeg kan se at de selv føre den fine stil" sagde hun og kærtegnede hans slips, mens hun smilede og så lidt indgående på ham. Hun så rundt og lagde mærke til at folk næsten stirrede på dem. "jeg kan fornemme at de normalt ikke er et menneske man taler med?" grinte hun lidt

Han nikkede anerkendende da hun præsenterede hende selv. Han tilføjede elegant '' Mig en yderst fornøjelse ''. Han mente at god etikette var påkrævet overfor smukke kvinder. Andet var ikke acceptabelt fra hans egen side i hvert fald. Han var jo trods alt en gentleman når alt kom til alt. Han grinede forfriskende da og rystede på hovedet svagt '' De misforstår skam hvad jeg mente så. Jeg mener ikke hvad laver de ~her~ men hvad laver de her nede... Blandt de normale spillere''. Da hun sagde at hun havde vundet en del lavede han en imponerende mine og smilede så igen '' Jamen så er det jo helt sikkert de ikke høre til her nede ''.

Han nikkede '' Både og.. Mode er bestemt af mængden og mængdens meninger er bestemt af ~eksperter~. Dog har de ret i at mode for nogen ikke altid er det for alle, især ikke i vores internationalle verden''. Azurel lagde ikke mærke til at folk stirrede. Han var van til at folk stirrede på ham. Det var næsten hverdagskost for ham. Dog var han en smule glad, for nu havde han en undskyldning til ikke at vende tilbage til hans kontor. Da hun sagde som hun gjorde forstod han straks hvad hun mente og et skævt smil kom frem på hans læber i det han sagde '' Det må de jo så heller ikke selv være.. Der er en hel etage for folk... Som os. Skal vi ikke gå der over ''. Han havde ikke fortalt hende at det var ham der var ejeren i nu og han vidste ikke om hun kendte hans navn på forhånd men det måtte tiden jo vise.

Emilia kom med et skævt og tilfreds smil da han kommenterede hvad hun lavede mellem de "almindlige" spillere.
"det er første gang jeg er her... så jeg vidste ikke der var forskel på folk" sagde hun med et grin. Hun trak lidt på smilebåndet da han kommenterede det med folk der stirrede.
Hun nikkede da han spurgte om de skulle gå oven på. "det lyder som en god ide" sagde hun med et smil.
Hun havde ikke glemt den herre hun skulle i kontakt med, men da hun ikke havde kunne finde ham her nede, var han måske der oppe.. og det gjorde jo ikke noget at man samtidig var i godt selvskab.

Da de gik over til elevatoren trådte han ind og ventede på hende før han lukkede og trykkede på Nine etage. Han stak et kort ind i elevator boarded og knap nummer ni lyste grøn og de begyndte at køre op. Efter lidt tid i elevatoren kom de frem til etagen. Der stod nogle vagter med headsets, solbriller og pistoler siddende i holdere ved bæltet. Det var ikke som den anden del af Casinoet. En af Vagterne gik over til dem og sagde '' Navn, Race og evner ''. Azurel rømmede sig en smule. Vagten trådte et skridt tilbage og sagde '' Undskyld Chef, jeg så slet ikke det var dem. Jeg går ud fra at kvinden er med dem? ''. Azurel nikkede og sagde '' Det er korrekt. Hun er med mig, så der er ingen grund til at skrive noget ned ''. Vagten nikkede og gik. Azurel smilede charmerende til Emilia og sagde '' Jeg glemte vist at fortælle dem at dette Casino er mit, kære Emilia ''. Han grinede venligt og lavede en gestus over imod et poker bord.

Da de kom ordenlig ind i rummet var det et anderledes syn. Folk skjulte ikke deres racer. Der var lidt af hvert, der var en da en Vampyr der sad og bed i en Dæmon indtil vagterne bad dem købe et privat rum hvis de ville fortsætte. Azurel førte Emilia over til et poker bord hvor han stillede sig og sagde '' Jeg går ud fra at de er kommet her for at spille og have det sjovt.. Mmh? ''. Han lavede en elegant gestus imod en tom stol.

Emilia smilede blot høfligt. Hun stilte sig ind i elevatoren til ham. Da Elevatoren stoppede og en vagt trådte frem blev hun lidt overrasket. Race? Evner? Hvad var dette for et sted. Hun så kort ned, og var rat sikker på han allerede nu havde luret at hun ikke var menneske.
Hun så op på ham først overrasket da han sagde at han ejede det, men derefter kom der et skævt smil frem hos hende "så forstår jeg bedre de mange blikke" sagde hun med et grin.
Hun fulgte med ham, og kunne ikke lade vær med at lade sit blik glide op på en af vagterne.. dette var vidst ikke et sted man skulle lave ballade.

Hun fulgte med over til pokerbordet. På vejen kunne hun ikke lade vær med at se rundt. Hun var ikke vant til at der var nogle der var SÅ åbne omkring racerne. Men dette var også noget der gjorde hende en smule utryk. Normalt ville hun kunne bruge sine evner på alle men i dette rum var det kun en del af dem det virkede på, og der var hun nød til at vaje hvad de var.
Hun så mod den tomme stol han pegede på og smilede "enlig var jeg her i arbejdet anlæggende" sagde hun og tog fat i kjolen for at den ikke skulle sidde forkert når hun satte sig "men et enkelt spil kan vel ikke gøre skade" sagde hun og så på ham "spiller de aldrig selv med?" spurgte hun

Azurel smilede til hendes kommentar og svarede '' Ja, menneskerne ved godt hvem jeg er. Det er som om nogle væsner ikke læser aviser. Men som de kan se.. Så er der alligevel mange der gør ''. Han lavede en gestus rundt i lokalet. Azurel havde bevist valgt at lave et Casino i De Morga og lavet en afdeling kun for væsner. De fleste af dem havde mange penge og var gode at stå i god jord med. Han vidste også at det måtte være rart for dem at have et sted hvor de kunne være sig selv.

Azurel kiggende undrende på hende. Han var altid nysgerrig når det galt business og hvis hun var kommet her var det sikkert ham hun ville snakke forretning med . Azurel rystede på hovedet da hun spurgte om han spillede '' Nej. Jeg spiller ikke om penge.. det er alt for.. Ordinært for mig ''. Han satte sig dog alligevel ved siden af Emilia og sagde '' Det må de undskylde, jeg troede de var her for at spille. Hvis de er kommet på arbejdsadlæggenne.. Må jeg så være så fræk at spørge hvem de søger og hvad det drejer sig om?''.

Emilia smilede til ham da han sagde det med at læse afviser. Men det var sandt.. aviser interesserede hende ikke rat meget. Hun Brugte det meste af sin tid på at læse om aktioner, samlere og så videre. Desuden havde hun ikke være meget i landet i lang tid da hun tit rejste.

Hun smilede til ham "det er helt i orden, et lille spil er altid sjovt" Emilia smilede skævt og charmereden til ham "hvad spiller de så om?" sagde hun lidt lokkende.
Hun så lidt overraskende "enlig har jeg aldrig mødt ham.. men det skulle siges at han havde en utrolig samling af sjældne genstande.. både almindlige og overnaturlige" sagde hun og ventede på at dilleren gav kort.
Hun tog et hurtigt kig rundt på sine modspillere. Dette burde ikke blive det sværeste.. Emilia var heldigvis MEGET god til at læse andre.
Dette gjorde at hun enlig hade lidt nemt ved dette spil.

Azurel stillede sig bag hende og lagde elegant hans hænder på hendes skuldre. Han sagde med en drilsk stemme '' Så lad og se hvor god du er frøken Emilia ''. Han kiggede rundt på de andre spillere. Hvis hun var så god som hun sagde så burde det ikke blive et stort problem for hende at vinde.

Han lænede sig ned stadigvæk med hans hænder blidt placeret på hendes skuldre og hviskede hende i øret '' Jeg spiller kun om værdifulde ting ''. Han rejste sig op rank igen og gav sig til at overvære spillets gang.

Da hun sagde hvem hun ledte efter grinede han en smule. Han lænede sig ned til hendes øre og hviskede '' Den mand de søger står med sine hænder på deres skuldre og hvisker dem i øret. Eftersom de søger mig må jeg gå ud fra at de kun kender mig under mit alias ~The Collector~. Har jeg ret?''.

Hans berøringer af hendes skuldre og hans hvisken så tæt på hendes øre var hans lille forsøg på at distrahere hende så hun ville tabe.

Til at starte med blev hun en anelse overrasket over både hans berøring og hans stemme mod hendes øre. Men dette var nu ikke noget hun bed utrolig meget mærke i. Emilia var nemlig så konkurrence indstillet at der stort set ikke var noget der kunne distrahere hende hvis hun havde besluttet sig for at vinde.

Hun smilede skævt da han sagde det med at han kun smillede om verdifulde ting.. dette var noget hun kunne lide at høre, noget der var langt mere interessant end at spille om penge... noget hun havde SÅ rigeligt af..

Spillet var gået i gang, og Emilia fik allrede fra starten gode kort. Og hun vandt det første sæt.
Hun kunne ikke helt undgå af ryge ud af spillet for en kort stud da hun hørte at det var Azurel selv der var den mand hun ledte efter.
Men dette gjorde nu ikke at hun ikke kunne følge med i spillet. Og denne gang valgte hun at folde, da hun intet havde... Dette kunne man nu ikke sige de næste par runder da hun vandt den ene omgang efter den anden.
Og der gik ikke længe før mange af dem omkring bordet vagte at holde ind, da de ikke ville tabe flere penge.
Efter et spil på under en time, foldede den sidste, og Emilia havde vundet omkring 250.000 i et enkelte spil.

Emilia rejste sig fra bordet og nikkede til rasten af spillerne "tak for spillet... det ville glæde mig hvis i alle ville tage en drink i baren på min regning" Hun smilede og så rundt på dem alle og lod sit blik blidt falde på en vampyr der sad ved bordet "og det gælder selvfølgelig alle slags drinks" sagde hun med et smil, og forlod bordet.

Hun så på Azurel "jeg formoder ikke de taler forretning her ude?" sagde hun meget direkte

Azurel kunne ikke lade være med at blive lidt skuffet over at hun ikke blev påvirket af hans lille forsøg men det viste ham også en helt del om hende. Hun var ikke en der faldt for berøring og sådanne tricks. Hun var ikke forgabt i hans udseende og væremåde. Det var vigtigt information. Han lagde mærke til hendes spillestil. Han stod jo bag hende så han kunne se hendes kort. Det hele kunne være meget vigtigt i fremtiden. Azurel havde skam haft en klar bagtanke med at stille sig hvor han gjorde og det så ud til at have virket. Hun havde ikke lagt mærke til den lille detalje. Sikkert fordi hun havde været så optaget af spillet. Eller så havde hun lagt mærke til det men bare ikke sagt noget.


Azurel nikkede og førte hende ind i elevatoren. Han satte sit kort i elevatoren og sagde '' Azurel kontor''. En øjescanner kom frem fra elevator panelet og scannede hans øje. Lidt efter kørte den op i noget tid før den dingede og Azurel trådte ud. Der stod to vagter foran en stor meget smukt dekorerende dør. Azurel førte Emilia ind. Hans kontor var stort og luftigt. Han havde bogreoler og skabe med alkohol. Han havde sågar et vægakvarie. Han gik over og tog en flaske rødvin ud af et skab med to glass. Han satte dem på hans skrivebord og gjorde en gestus til Emilia om at hun kunne sætte sin i en stol foran hans skrivebord. Han hældte vin op i glassene og tilbød hende et. Bagefter satte han sig i stol bagved skrivebordet og sagde '' Hvad ville de så gerne snakke med mig om, Emilia? ''. Det var et hint af nysgerrighed i hans stemme.

Emilia fulgte med. Hun vidste at dette kunne blive svært. Hvis Azurel havde den genstad hun søgte, og kun ville SPLLE om den... så var hun ude at skide. Han havde set hende spillestil, og han havde lagt mærke til hvornår hun bluffede og så videre.

Hun fulgte med ind i elevatoren og kunne da ikke lade vær med at blive imponeret af den høje sikkerhed og teknologi.
Hun kom med ud da dørene gik op, og hun så sig meget rundt da de kom ind i det store rum.
Og allerede da hun så bogreolerne havde hun allermest lyst til at gå der over og begynde at læse,.. Hun elskede bøger især gamle bøger, og bøger om forskelige legender, overnaturlige væsner og den slags.
Men hun fulgte med hen til bordet, og tog imod glasset, dog hvilede hendes blik stadig mod de fylde boghylder.. de smukke bogrykke og den flotte skrift på dem.

Hun satte sig ned og lod dernæst sin opmærksomhed falde på Azurel. Hun stilte glasset og så fast på ham "jeg har hørt at de skulle have...bekendtskab til en bestemt genstand jeg søger" sagde hun og tog et stykke papir frem for den taske/pung hun gik med i hånden.
Hun foldede det ud, og viste dermed et billede

https://www.google.dk/search?hl=da&site=imghp&tbm=isch&source=hp&biw=1438&bih=708&q=kr0007&oq=kr0007&gs_l=img.12...27793.27793.0.28680.1.1.0.0.0.0.61.61.1.1.0....0...1ac..46.img..1.0.0.NAeheDqgMJI#facrc=_&imgdii=_&imgrc=yfctN-W_fYN9_M%253A%3BQW9vRx56zQP8UM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.caesars.com.sg%252Fweb%252Fproduct_pictures%252Fswords%252Ffantasy%252FKR0007.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.caesars.com.sg%252Fweb%252Fproduct_pictures%252Fswords%252Ffantasy%252F%3B1500%3B386 Dette

Azurel fangede hende blik. Hvordan det hvilede på hans bøger. Disse bøger var dog normale bøger, dog stadigvæk sjældne. Han havde jo også nogle gange mennesker på hans kontor så han kunne jo ikke have sådan noget til at stå fremme. Han betragtede hendes bevægelser imens han tog et sip af hans glas. Han sank langsomt rødvinen og kiggede på papiret. Hans ene øjenbryn løftede sig en smule. Han kiggede på Emilia og sagde '' Og hvad hvis jeg har.. Information.. Hvad hvis jeg er i besiddelse af dette.. Æld gamle sværd? ''. Han ville ikke afsløre hvad han vidste. Han gav aldrig nogen information gratis, derudover ville han vide hendes intentioner og hvad hun var villig til at give. han havde jo gjort det klart overfor hende at han på ingen måde ønskede penge. Så han var spændt på at finde ud af hvad hun ellers kunne tilbyde ham.

Han lænede sig lidt tilbage i hans stol og lod igen hans blik køre op og ned af hende. Han betragtede hende bestemt. Han ville vide hvad sådan en yndig lille sag skulle med et sværd af den kaliber.

Emilia smilede skævt "Så de ved altså noget" sagde hun med et smil. Hun var god til at læse andre, og hvis han aldrig havde haft noget med det at gøre så ville han ikke sige som sådan.
Hun pakkede papiret sammen. "jeg må hellere præsentere mig korrekt" sagde hun og smilede "jeg HEDDER Emilia Stone.. Jeg er.... antikvitets handler... dog er det kun en lille del af det jeg laver.. jeg skaffer uvuderlige og sjældne genstande til mine købere.. og jeg har en køber til netop DET våben... jeg har vært på jagt efter det i årevis... og det.. ledte mig så frem til DEM" sagde hun lidt bestemt.

"Min køber er villig til rat så meget... men da jeg ved de ikke er interesseret i penge... mener jeg det er retfærdigt at De sætter prissen.. dette kommer dog til at gå ud i om de HAR det.. eller blot ved noget om det" Emilia lød MEGET professionel

Emilia tog en tår af sin vin. Og så derefter på ham "Jeg kan tilbyde det meste.. men det er jo svært at sige hvad en mand af din kaliber kunne være interesseret i" sagde hun med et skævt smil

Azurel kunne ikke lade være med at smile en smule. Hvis hun var en forhandler ville hun jo være en god kontant. Det betød jo at hun kunne skaffe ham de ting han han selv manglede. Han var jo selv en samler. Han tog hende meget seriøs men det havde han gjort hele tiden. Nu var hendes sande natur bare kommet frem.

Azurel smilede en smule og tog et sip af sit glas. Han satte langsomt en finger under hans hage og lænede sig frem i hans stol. Han havde et underligt glimt i øjnet. Han sagde charmerende '' Jamen så må jeg jo have deres nummer.. Jeg er jo selv en samler ''. Hans drejede sit hoved lidt og sagde '' Jeg er ligeglad med hvad din køber ønsker at give.. Din køber er her jo ikke.. Men det er du.. Hvor meget er du villig til at give for sværdet.. Det er jo det der er spørgsmålet ''.

Azurel korte drilsk en finger over hans glas så det gav en klar lyd. Han stoppede lidt efter. Han ville se hvor villig hun faktisk var. Hvor meget hun ville give. Azurels øjne blev røde (som billedet i hans profil) han brugte sin evne Soul Agreement og en kontrakt kom frem i hans hånd. Hans øjne blev normale og han sagde med et lumsk smil '' Hvis det sværd betyder så meget.. Så er alt du skal gøre at skrive under på denne kontrakt og sværdet er dit ''.

Emilia smilede bare skævt af hans kommentar og tog derved en kugleping og et stykke papier op af pungen, og skrev et nummer ned og skubbede det hen mod ham. "Det ville være mig en glæde at handle med dig" sagde hun og tog derefter en tår af sin drink..

Emilia blev en smule overrasket over det han sagde med hendes sælger, hun var klar over at denne mand ikke blot lod hende gå med sværdet uden videre.
Der kom næsten et gisp fra hende da hans øjne blev røde, og der kom en kontrakt frem. Hun så på den "jeg skriver aldrig under på noget jeg ikke ved hvad er" sagde hun og begynde derfor at læse det der stod.

Azurel tog imod papiret. Han kiggede lidt på det før han lagde det i hans brystlomme. Han betragtede hende lidt igen. Næsten som om han vejede hende med hans blik. Som om han var ved at købe en ny bil. Han lænede sig godt tilbage i hans stil og satte sine fingrespidser sammen. Han kiggede direkte på hende og ikke kontrakten. han smilede charmerende og sagde '' Jeg havde skam også tænkt mig at fortælle dig hvad der står. Skriver du under på denne kontrakt ejer jeg din sjæl, dit væsen. Den du er. Du skal ikke være bange. Du vil kunne gå ud her fra som var intet sket. Du vil stadigvæk have din vilje og dine evner. Din sjæl.. Vil bare tilhøre mig ''. Han grinede en smule og sagde '' Du er en klog dame Emilia. jeg vil ikke give dem det samme ævl jeg giver mennesker. Jeg frembringer denne kontrakt for at se hvor meget de er villig til at give for sværdet.. Hvor meget de år de har ledt efter det betyder for dem ''. Azurel Hvis hun svarede nej ville han vide at hun bestemt ikke var villig til at give meget vigtige ting for sværdet og så ville kan kunne presse prisen på det op.

Emilia sad og så på kontrakten og sank en gang. Hendes blik ramte atter hans "jeg vil se det før jeg skriver under på noget... jeg vil være sikker på de virkelig har det" sagde hun med en fast stemme.
Dette havde hun ikke regnet med... men efter som at de ikke var 2-5 år eller 10-15 år hun havde ledt efter dette men omkring 90 år så var dette vigtigt..

Hendes køber var villig til at lave en aftale med hende om et liv for sig selv... et liv hvor hun var fri.. selvom hun var djævel, var der mange efter hende.. netop på grund af hendes job... dette var ikke bare mennesker eller andre laverestående væsner.. men også andre Djævle..

Med købers hjælp ville hun være af med dem alle... men nu... nu ville denne mand også lave en aftale.. noget der gjorde at hun netop IKKE var fri... men.. måske kunne køber lave om på det.
hun så på Azurel med et temligt fast blik. "vis mig sværdet.. og den del af min sjæl jeg har tilbage et din" sagde hun.

Emilia mente ikke at hun som Djævel havde sjæl.. ikke i følge historierne om hvad en sjæl var.

Azurel smilede. Han vidste at hans kontrakt ville give ham kontrol over hendes livs energi men det vigtigste var den egenskab det havde. Når han så hende ville han kunne sende hendes energi ind i hende og kontrollere hende fordi han ejede den. Han vidste at der kun var en måde at bryde kontrakten på og det var ved at ødelægge den. Han blev en smule forbavset over hendes svar. Han ejede andre Djævle energier/sjæle men dette sværd måtte være meget vigtigt for hende.

Han kiggede på hende med et alvorligt blik og trak sin telefon frem. Han trykkede på den og ringede op '' Objekt 731... Ja... Send bevis til mig.. Ja.. Tak ''. Han lagde på og tog en fjernkontrol op fra hans skuffe og pegede mod akvariet. Der kom en skærm ned foran det der viste sværdet. Ved siden af det så dagens avis.

Azurel kørte en hånd gennem hans hår og sagde charmerende '' Bevis nok?''

Emilia så mod skærmen og sad lidt tid og så på det. Hun rejste sig fra stolen og så på ham "og hvad vil dette indebære... For jeg går ikke ud fra du laver disse aftaler for mine blå øjnes skyld?" sagde hun og så indgående på ham
"Jeg vil vide hvad jeg går ind til...Er dette en kontrakt hvor jeg... ja for at sige det lige ud er din slave?.. Eller kan jeg rent faktisk takke nej til din tilstedeværelse i mit liv?" det var tydeligt at Emilia ikke var en af de typer der troede på hvad som helst han sagde.
Hun så mod skærmen igen... Hun havde ventet længe på at holde det svær i hånden... men var det dette værd?

Hvis hendes køber fandt ud af at hun havde takket nej til at skaffe sværdet ville han slå hende ihjel... og dette var han i stand til. Han var en djævel, og MEGET ældre og stærkkere end hende..
Han var ikke blot en køber.. men nærmere en lære mester.