Yet Another Story...

Nicole var et godt menneske, det var jo nok det værste af det hele, at hun i bund og grund var et godt menneske der bare var kommet slemt på afveje. Nicole sukkede som hun satte det ene ben foran det andet, hun kunne knapt nok gå så påvirket som hun var, men nogengange så skulle man jo af med vandet i forhold til alt det man drak.
Nicole havde faktisk haft styr på sit liv, hun havde haft gang i en uddannelse da alt dette her skete og hun havde været igang med at flytte fra Terre for anden gang i sit liv. Men nu hvor Kajika, hendes mor var forsvundet, kunne Nicole kun se håbløst til som hendes far stadig var ved at slå sig selv ihjel, det var hårdt at være født ind i den familie, men Nicole gjorde alt hun kunne for at være til.

Hun gik hen til baren og ramte med nød og næppe barstolen, hvor hun prøvede at få balancen: "En øl mere!" sagde hun og bankede ned i bordet. Nicole havde alle år været en forsigtig og fin pige, men det var også blevet taget fra hende de sidste mange måneder. Hun havde kun meget lidt kontakt til sin far og ingen overhovedet til sin mor, og eftersom der ingen søskende var, og hendes onkel Nathan var død, så var hun alene om at kæmpe sig om plads her i livet.

Nicole kunne mærke hvordan verden omkring hende snurrede og hun havde helt ondt i maven. Der var ikke mange mennesker tilbage på baren, og NIcole kunne da også godt mærke trætheden melde sig: "Burde du ikke tage hjem og sove, nicole?" spurgte bartenderen i en venlig stemme, og Nicole rystede blot kraftigt på hovedet og tog i mod den øl der blev langt over disken, hun skulle fandeme ikke hjem, der var jo ikke noget at tage hjem til alligevel, og hun ville bare kede sig ihjel.

Det var en af de dage hvor Khá havde mærket energierne i omgivelserne for at få et indtryk af hvordan det hele stod til. Han fik en lille idé om hvad for væsner der var rundt omkring og kunne selvfølgelig også få en fornemmelse af hvad der skete i byen. Det var efterhånden den mest effektive måde at finde noget der skulle ordnes. Simpelthen at kigge rundt selv. Morgenen var begyndt at melde sig da hans opmærksomhed blev fanget. Inde på kroen var der en svag energi af Engel. Et noget atypisk sted at finde sådan en men ikke desto mindre skete det i en by som denne. Så han valgte at bevæge sig der ind.

Khá var en stor og smuk mand der fik vendt et par blikke inde på kroen. Han var høj og muskuløs, langt og gyldent hår. Og hvis man kom tæt på kunne man svagt ane den gyldne glød i hans øjne. Han var klædt i simple jeans og en sort t-shirt. Det tog ham ikke lang tid at se hvem der havde givet et udslag i energierne men alligevel var han lidt overrasket. Hun havde ikke kun engleblod. Der var også.... Aspara? det ville i hvertfald være hans gæt. Ganske kort nikkede han som hilsen til et par af gæsterne inden han satte sig op ved siden af hende lidt diskret. Det var trist at se hende i sådan en tilstand men der kunne jo også være alt muligt i vejen siden det var kommet der til.

Han havde været her inde før så bartenderen hilste på ham: "Jamen godmorgen Connor. Du er et sjældent syn på de her kanter. Hvad kan jeg gøre for dig?"
Han smilede venligt og svarede afslappet: "Nu er det jo tidligt på dagen men.... Ja stik mig en god whiskey. Du plejer altid at have noget spændende"
Khá var noget nysgerrig efter hvorfor den unge dame var endt sådan. Han havde set unge der festede før. Men det der var lige så meget for at gemme på for eksempel sorg

Nicole var ikke nogen engel, det havde hun aldrig været hvis hun selv skulle sige det, men i følge hendes forældre var hun nok intet andet end en engel. Nicole sukkede roligt, og lod en hånd glide igennem sit halvlange hår som hun kiggede sig omkring på baren. Nicole havde aldrig været typen der tog med tilfældige mænd hjem, hun var nok bare mere typen der holde sig i skinnet og prøvede at drikke alle under hun så.
Jo hun kunne da godt hygge sig lidt med en fyr, men efter episoden med Thomas Keefer måtte hun jo nok ærligt indrømme at hun var blevet en smule skræmt af fyrer hun ikke kendte, og især dem der havde en rigtig bad-boy attitude. Desuden var hun altid bange for at rende ind i nogen hendes far også havde været sammen med, det var jo nogengange det akavede ved at have en far som hende.

Som en fyr kom ind, kiggede Nicole i hans retning. Han var lige præcist alt det hun ikke brød sig om. Han så ud til at have ganske mange muskler, faktisk så han ganske hård ud og på grund af Nicole's blandede blod kunne hun ikke helt fornemme hvad han var.
Nicole's far var engel, også selvom han langt fra opførte sig som en, imens at hendes mor var Aspara der senere blev forvandlet til vampyr, hvilket nok desværre var grunden til at Nicole som oftest tiltrak så mange forkerte og dårlige mænd.

Nicole kiggede ned i sit glas med øl, og anede ikke om hun burde sige noget: "Jeg burde nok finde hjem" fik hun sagt med en tør stemme og tømte så sit glas dog var hun lige nu ikke sikker på om hendes ben kunne bære hende, men hun måtte gøre et forsøg. Hun hoppede ned af barstolen og var lige ved at falde sammen.
Nicole greb fat i barstolen for ikke at vælte, og kom med et højt gisp og tog sig til sin ene side, hun havde ondt i sine riben efter en slåskamp tidligere på aftenen, men hun havde faktisk ikke tænkt nærmere over det før nu. Hun hadede inderligt sig selv for altid at ende i de her dårlige situationer.

Khá nåede nærmest ikke at smage på sin Whiskey inden den unge dame talte. Ideen om hun ville finde hjem, var nok et eller andet sted en rigtig god idé. Men omvendt kunne alle have behov for at slippe væk fra hverdagen.
Og ganske kort efter hendes ord, forsøgte hun da også med det resultat hun var ved at vælte om af smerter. Sådan så det i hvertfald ud. Så Khá's gentleman-gen kickede ind og han skyndte sig at holde armene så han kunne gribe hende. Men han rørte hende ikke så hun ikke nødvendigvis skulle tro han ville noget forkert

I stedet kiggede han hende dybt i øjnene så hun ikke kunne undgå at se det svage gyldne skær. Hans stemme var rolig og melodiøs, nærmest som om man ikke kunne blive vred når han talte. Men et eller andet gjorde også man vidste han fortalte sandheden. Det var faktisk som om han ikke kunne lyve.
"Jeg vil ikke gøre dig noget.... Må jeg ikke hjælpe dig med din skade? Du kommer jo ikke sikkert hjem sådan der..."

Bartenderen kiggede ned på dem og kiggede hen mod en dør ind til et lokale hvor han kunne se til hendes skade hvis hun ønskede det. Bartenderen var en venlig mand og prøvede at fortælle med sit blik at det var en god idé at få kigget på det. Khá blev stående så hun kunne støtte sig til ham der ind hvis hun ville, men uden at røre hende. Lige nu handlede det om hun skulle hjælpes og ikke at tro han prøvede på noget

Nicole var ikke en kold personlighed, men det var hun nok blevet på grund af alt det der var kommet til hende, hun kunne ikke længere overskue verden, og hun havde ikke længere lyst til at overskue verden. Hun ville gerne være sig selv hun ville gerne væk fra det hele, og bare glemme alt det hun nogensinde havde oplevet.
Dean og Kajika havde altid forsøgt at opdrage hende så godt de kunne med de midler de havde, og de havde forsøgt at gøre hende til et positivt og dannet menneske, men det var svært når det miljø hun var landet ved, hele tiden prøvede at hive hende i en anden retning og Nicole gjorde sit bedste for bare at have det sjovt og nyde livet, hvilket hun da også for det meste gjorde, især når hendes forældre ikke var i nærheden, hvilket de jo faktisk aldrig rigtigt var.

Som den fremmede vendte blikket i mod hende, kiggede Nicole på ham og et øjeblik kunne hun næsten mærke sit hjerte gå i stå, som var der noget utroligt religiøst over ham, som hun ikke kunne sætte en finger på, og i et langt øjeblik sad hun derfor blot og stirrede på ham, imens hun havde den mærkelige følelse i hendes bryst, som hun ikke var helt sikker på om faktisk var direkte ubehaglig.
"Jeg er... Ikke... Jeg har ingen skade" fik hun sagt en smule usikkert, som var det en løgn, som var hun ikke sikker på hvad han mente, det var jo ikke fordi at hun havde slået sig, ikke udover alle de blå mærker hun havde under tøjet,som hun ikke vidste hvor hun havde fået fra.

"Hvad vil du?" spurgte hun endeligt og lod en hånd rette på sit hår, hun var vel en kvinde og hun var alt for fuld til helt at ligge to og to sammen, faktisk ville hun bare gerne væk fra verdenlige nu, hvilket hun efterhånden havde ønsket sig i lang tid.

Han kiggede kort på et punkt hvor skaden virkede til at være værst inden han lod blikket møde hendes endnu en gang. Hele tiden stod han så han kunne gribe hende hvis hun skulle falde. Kort tog han sig selv i at tænke om han havde noget siddende siden hun kiggede sådan på ham, men tanken blev hurtigt rystet væk igen.
"Du tager dig til den ene side og blev nødt til at støtte dig til barstolen da du ville gå... "

Så kiggede han op på bartenderen med et blik der vandrede hen mod døren til det rum de kunne bruge. Bartenderen havde prøvet det før, så han begyndte at gøre et fad med varmt vand klar og finde en førstehjælpskasse. Khá rejste sig lidt mere op og gjorde tegn til at gå hen mod døren, men stadig så hun kunne støtte sig hvis det skulle blive nødvendigt.

"Jeg vil bare hjælpe dig... Du er skadet.... Jeg kan også ordne skaden her men det ville vække meget opsigt... Jeg vil dig intet ondt"

Nicole tog sig til siden igen som han kommenterede det, og anede ikke helt præcist om hun skulle give ham ret eller bare løbe ud af døren: "Det er gammelt, som sagt har jeg det fint" sagde hun flot. Nicole var ikke en voldelig type som sådan, men det stoppede nu ikke altid folk fra at slå på hende hvis der var noget de gerne ville have fra hende. Selvom Nicole havde et dejligt liv og selvom hun elskede at slå sig løs, så var hun også nervøs for at hun en dag ville ende i et lige så dybt hul som hendes far havde været i mange år.
Hun vidste godt at hun var ved at grave sin egen grav og at hun gik i sine forældres fodspor, men hun følte bare ikke hun kunne se sig nogen fornuftig vej ud af alt dette her.

"Hør... jeg... Jeg har ikke nogen penge alligevel jeg skal ikke have hjælp" sagde Nicole, hun mødte ikke så ofte venlige mennesker, hun mødte folk der krævede noget af hende og hun mødte folk der på den ene eller den anden måde prøvede at få hende til at gøre som der blev sagt.
Nicole ville bare ikke ende med at skylde flere penge væk end hun allerede gjorde, det ville hun slet ikke kunne bære anyway.

"Og hvordan kan du garanterer mig at du ikke vil mig noget ondt?" sagde Nicole og lagde armene over kors, hvilket fik hende til at ømme sig i siden igen, forhelved hvorfor skulle hun også altid komme til skade på den måde? Godt nok var hun halv engel men hendes healings evne var fandeme lort, hun var bedre til at tiltrække mænd med til Aspara del end hun var til at heale sig selv som engel, hvor var hun dog egentligt skod..
Sådan havde hun det generelt, fuld af selvhad.

Han smilede varmt til hende og holdt hænderne frem så hun kunne se dem. Hans blik havde en varme man efterhånden sjældent så, og det eneste der brød hans fantastiske ydre var et rigtig grimt cirkelrundt ar på hans hals.
Selv hans toneleje var venligt og indbydende men ikke overnaturligt.
"Jeg har på intet tidspunkt tænkt mig at skulle have noget for det... Jeg kan bare ikke lide at se dig sådan skadet. Og hvis jeg ville gøre noget ved det så havde jeg gjort det"

Bartenderen kom slæbende med et kar med varmt vand, hvor Khá kortvarigt rakte armen ud og åbnede døren indtil hvad der nok var kontoret. Efter at have sat det, kom bartenderen ud og rystede på hovedet. "Nicole gå nu bare med ham... Du kan ikke gå rundt sådan der... Jeg stryger din regning for i nat... Men bare få kigget på det, det er alt..."
Bartenderen begyndte at rydde lidt mere op og de andre kunder der stadig sad, vendte et par blikke mod Nicole og Khá men Khá var helt ligeglad. Så bakkede han ind på kontoret og sagde roligt:
"Sådan... Du behøver ikke en gang vende ryggen til mig... Se selv"

Han trak en stol ud til hende og gjorde klar. Men hele tiden med et øje på hvad der skete ude i selve baren