Sweet Music (~Loui)

Sted: Sky Cathridral ~ Azurels Kasino
Tid: 19.30
Omgivelser: Det der normalt er på Sky Cathridral
Vejr: Vindstille og lunt.

Azurel have længe ledt efter en musiker til at spille til de finere selvskaber. Han havde ikke fundet nogle der var gode nok i Di Morga indtil havde hørt Loui spille. Han blev overbevist om at hun skulle have jobbet. Han havde fået sine folk til at kontakte hende. Hvis hun kom til det aftalte tidspunkt skulle hun eskorteres direkte op til hans kontor. Han vidste faktisk ikke om hun ville komme for hun havde ikke svaret på den besked som han havde bedt hans assistent sende til hende. Azurel valgte derfor ikke at sætte hans forhåbninger op og fortsatte med at arbejde. Han sad som altid når han arbejde i hans jakkesæt med det sorte slips og faconsyede hvide skjorte indenunder. De fine laksko var pudset. Han var stilren og jakkesættet var dyrt. Han havde stil. Azurel vidste at hvis hans Kasino skulle blive bedre måtte han havde det bedste af det bedste og hvad angik musik var det Loui. Det var i hvert fald hans eget synspunkt. Han sad og skrev på hans computer, han havde lige afsluttet en handel med et tysk firma der ville skaffe ham adgang til en unik øl der kun kunne købes i hans Kasinoers V.I.P afdeling. Azurel gik op i hans firma og han arbejdede hårdt- Han var en perfektionist. Lige nu havde han mange bolde i luften så han var glad for han havde en god Assistent og Sekretær. Hans dybe brune øjne hvis blik ville kunne få de fleste kvinder til at rødme betragtede klokken igen. Den var nu 19.30. Han kiggede mød døren. Ville hun komme eller takke nej til hans tilbud om det møde.

// Outfit: http://www.vestalmag.com/Images/Models/Marnie/1.jpg //

Loui havde stirret på sms'en siden hun havde modtaget den. Hun havde ikke svaret kontaktpersonen da hun ikke ville virke alt for vigtig, eller så havde hun netop opnået det modsatte. Den havde hun ikke selv regnet ud endnu. Men det havde taget viljestyrke at overhovedet nået så langt som hun var netop nu, med det som var sket for hende, det var blandt andet også derfor at hun havde dækket sig så godt til. Hendes blå mærker på hendes håndled var stadig synlige og hendes kødsår på halsen lignede et helende hudafskrabning, men hvem fik lige en hudafskrabning der? Præcis, ikke nogen. Hun var stadig rystet over hendes oplevelse, og var stadig i tvivl om det var rigtigt, selvom hun havde beviser på kroppen, men som hendes mor ville ha' sagt, livet går videre.
Hun knugede om hanken til hendes violintaske og kiggede på døren, hun var blevet vist her til. Det var et vigtigt job, men hun var bange, Loui følte at alle var et psykopatisk monster som tørstede efter blod, men hun måtte ligge hendes paranoide side fra sig og være tapper, hun havde jo ikke mødt nogen siden hotellet. "Nu gælder det" mumlede hun til sig selv, tog en dyp indånding og bangede på døren, døren ind til Azurel.

Azurel kiggede på uret. Hun var kommet til tiden. Han kom med et lettere travlt '' Kom ind ''. Da Loui kom ind rejste han sig op og gav hende et yderst charmerende smil. Han betragtede hende med hans dybe mørkebrune øjne der kunne få de fleste kvinder til at rødme. Han rettede elegant på sit slips og gik hende i møde. Han rakte hånden frem og gav hende et fast men dog indbydende håndtryk. Han lavede en gestus til at hun skulle tage plads i stolen på den anden side af hans skrivebord. Han gik over og holdt stolen ud for hende som en sand gentleman og efter hun havde sat sig gik han hen og satte sig i hans store kontorstol. Han kunne med det samme se at noget gik hende på. Hun virkede lettere nervøs men ikke på den måde man plejede at være til en jobsamtale. Azurels smil forsvandt og han kiggede mere bekymret på hende og sagde med en blød stemme '' Er du okay Loui?''. Han lænede sig lidt frem og sagde '' Selv om du ikke er en del af ~familien~ her i nu.. Så har jeg kaldt dig til dette møde.. Du ser jo ligefrem ud til at have set et spøgelse.. Du skal vide som din, måske kommende chef kan du komme til mig med alt ''. Han sagde det på en støttende og beroligende måde. Selv om Azurel ikke var en god person, selv om han handlede med sjæle og snød folks sjæle/livskraft fra dem så var hans ansatte under hans beskyttelse lige meget hvad. Hans synspunkt som leder var simpel. En frygtet leder bliver hadet. En loyal leder bliver elsket. Det var skåret ned i sin basisform men det var den måde han gjorde det på. Azurel var ond, en djævel men han så ikke sig selv om et lemlæstende monster, det var han langt fra. Hvis nogen skulle lemlæstes sendte han andre til at gøre det.

Loui fik et mindre sæt i kroppen da hun hørte ham, nu havde hun ikke tid til at sidde fast i tankerne og måtte tage sig sammen, også selvom det var hårdt. Hun gik ind og havde et fast lille smil siddende og hendes øjne var knebet en smule sammen, næsten som om hun fik solen i øjnene. Kunne hun stole på den her mand? Hun gav han et godt håndtryk, og kunne mærke en voksende klump i halsen og rømmede sig. "Hej.. Loui" sagde hun i at præsentere sig selv. Han var en flot mand, en rigtig flot mand. Han var både charmerende, så flot og hans tøj var nærmest lavet til ham og ikke den anden vej rundt. Men, hun rødmede ikke. Hun var færdig med at falde for flotte mænd, altså bare til hun var sikker på at de ikke var ude på at slå hende ihjel. Hun satte sig på stolen foran hans skrivebord og satte sin violintaske ved siden af stolen på gulvet. Hun satte sig tilbage i sædet og rettede ryggen og så op. Hun fik helt blege kinder da han spurgte ind til om hun var okay og at hun kunne stole på ham, kunne hun så også det? "Jeg er bare.. lidt spændt" svarede hun Azurel og forsøgte på at smile. Loui var ikke den store mester i at lyve. Hun dirrede nærmest efter at fortælle hendes overfaldt til nogen, men hvem ville tro på hende og hun ville helst ikke ende på den lukkede og hun kunne slet ikke snakke med hendes mor om det, så ville hun bare sende Mike efter hende og så kunne hun ligeså godt glemme alt om frihed igen. "Tak men.. Du ville se mig? Jeg tog min violin med, var ikke helt sikker på hvad jeg skulle medbringe eller forberede" sagde Loui og begyndte at slappe mere af.

Azurel bad sig bestemt ikke om når folk løj ham direkte op i hans ansigt. Men dette var anderledes, det var noget personligt og han vidste hun løj fordi hun ikke stolede på ham i nu, så han kunne acceptere det. Azurel kiggede på hende med et udtryk der viste at han så igennem hendes lille løgn. Han lænede sig frem og sagde alvorligt '' Hør her.. Jeg vil ikke have at mine ansatte lyver for mig.. Men eftersom du ikke er min ansatte ~i nu~ og fordi det sikkert er personligt så vil jeg lade den gå ''. Hans ansigt blev meget alvorligt '' Men mine ansatte er min familie.. De er under min beskyttelse.. På alle måder ''. Han lænede sig tilbage og hans charmerende smil kom atter frem på hans læber. Han grinde lidt og sagde med en meget lettere tone '' Nååh.. Jeg har allerede hørt dig spille, så den del kan vi skippe ''. Han lænede sig lidt frem og sagde med et glimt i øjet '' Jeg vil have dig.. Du skal arbejde for mig ''. Han grinede og smilede igen '' Hvad er din pris.. Jeg vil have eneret på dig og dine noter.. Fem gange om ugen.. Du får arbejds forsikring, syge forsikring, tandlæge forsikring og en retfærdig overenskomst.. Hvad er din pris om måneden for det?''. Azurel havde ikke tænkt sig at give op. Når han ville have noget var det bare et spørgsmål om tid før han fik det. Han vidste at det han måtte tilbyde hende var lokkende og retfærdigt. Men det han forventede til gengæld var også det bedste hun havde at byde på til hver forestilling.

Loui tabte smilet og var helt ligbleg i ansigtet. Var det virkelig så tydeligt at hun ikke fortalte hele sandheden? Hun var nervøs og havde faktisk allermest lyst til at rejse sig og gå. Pludselig var jobbet ikke så vigtigt længere. Hun fik ondt i maven. Hun så ned og lyttede til de mange fristelser som ville hjælpe hende og hun ville ikke være bange for at mangle penge længere og hun ville endelig blive den voksne pige, som hendes mor altid kaldte hende. Loui var mundlam. "Jeg.." Ordene var pludselig svære at få ud. Hun følte sig ikke tryg, hun kunne mærke hvordan hendes hjerte begyndte at banke hurtigere. Hendes øjne var blanke og hendes mund dirrede. Hun tog en dyp indånding. "Jeg tror vi må tage denne samtale en anden dag.." sagde hun og holdt vejret for ikke at begynde at græde. hun skuffede sig selv og hun skuffede hendes mor, når hun fik af vide at hun nok kom hjem igen. Hvis hun ikke engang kunne klare en jobsamtale, så var hun vel ikke moden nok endnu. Loui tog sig til hovedet, hun kunne slet ikke samle tankerne. Hun bukkede sig ned og tog sin violin taske op på skødet imens hun sad på stolen. Hun så op på Azurel. "Undskyld" mumlede hun.

Azurel rejste sig op og gik over og satte sig på borkanten foran Loui. Han lagde blidt en hånd trøstende på hendes skulder og sagde '' Fortæl mig hvad der er sket.. Faktisk tror jeg godt jeg ved det ''. Azurel sukkede svagt '' Jeg har set det før.. Du er blevet overfaldet ''. han kiggede alvorligt på hende '' Men ikke af et menneske.. Af noget andet.. Overnaturligt ''. Han havde lagt mærke til hendes beklædning, hvordan hun dækkede sig til og især halsen. Han havde en fornemmelse om at hvis hun var blevet overfaldet så var det af en Vampyr. Azurel kiggede på hende '' Du skal ikke blive bange Loui.. Men du er i Di Morga.. Der er flere overnaturlige væsner her ''. han smilede venligt '' Heldigt for dig.. Så er du kommet til en af de få der ikke ønsker at skade dig, men faktisk ansætte dig og behandle dig med respekt.. Hvis du skal være ærlig og stole på mig.. Så må jeg også være ærlig og stole på dig ''. Azurel kiggede ned og tog en dyb indånding og rejse sig så op '' Lov mig du ikke bliver bange.. Jeg er ikke ude på at skade dig.. Jeg er ikke ligesom andre væsner.. Tro mig ''. Azurel tog sin jakkesæts jakke af og spredte sine arme ud til siden. Han fik røde øjne (som i hans profil). Derefter skød der to smukke sorte ravne vinger ud af hans ryg. De var smukke og de ravne sorte fjer var smukke og venplejede. Han kiggede på hende og sagde med en rungende og kraftfuld stemme '' Ikke bliv bange.. please ''. Han virkede magtfund og majestætisk som han stod der. Selv et menneske ville kunne mærke den kraft og styrke hans aura eminerede.

Loui fulgte ham med øjnene og så op på ham da han satte sig på bordkanten foran hende. Hendes øjne var våde og når hun blinkede løb der en lille tåre ned af hendes kinder. Hendes mund var let åbent og hun så forskrækket på ham da han afslørede sandheden for ham. Hun rystede på hovedet som et svar til ham. Hun nægtede det, det kunne ikke være rigtigt, det findes kun på film. "..nej.. nej.. det ikke rigtigt" svarede hun og faldt tilbage i stolen og krammede sin taske som hun havde på skødet. Hendes tåre løb hurtigere og hendes mund var åbent, som om hun lavede et lydløst skrig, da han stod der.. med vinger. Hun rejste sig og løb om bag stolen og holdte om ryglænet, som et slags skjold. "Hold dig væk!" Råbte hun imens hun græd og var bange. Hendes ben var frosset, hun kunne ikke flytte sig, hun var så bange. "Hvad er du?! Et eller andet mutant vampyr?!" skreg hun og fortsatte med at græde. "Du kender mig ikke, du ved ikke noget om mig.. hvorfor skal jeg stole på dig?" sagde hun med en dirrende stille stemme og knugede om stolen som var imellem dem. Hun begyndte at hyperventilere og blev slap i kroppen med anspændt omkring nakken og ansigtet, hun var ved at miste kontrollen over sin vejrtrækning. Hun slap stolen og tog hænderne til hendes hals. Hun så op på ham og faldt på knæ.

Azurel rakte sin hånd ud og brugte sin evne Emotional Manipulation til at dulme hendes paniske følelse så hun kunne slappe af og ikke få et anfald. Hans vinger forsvandt langsomt ind i hans ryg og hans øjne blev normale. Azurel sukkede og kiggede på hende med hans dybe mørke brune øjne. '' Jeg sagde du ikke skulle blive bange''. Han kløede sig lidt i nakken og grinede '' Jamen, jeg holder mig jo allerede væk''. Han kunne sagtens forstå hende. Det var meget at få smidt på sig. Han kiggede fornærmet på hende '' Mutant vampyr.. Jeg er ikke en vampyr og slet ikke en mutant ''. Hvordan kunne nogen kalde ham en mutant. Han tog sig til sine tændinger '' Loui.. Mange væsner er ikke venlige som mig.. Hvis du svinede dem til ville de dræbe dig.. Jeg går ud fra at en eller flere af dem allerede har prøvet''. Han sukkede svagt og rettede på sit slips. Havde han virkelig ødelagt en fin skjorte for ingenting '' Loui.. Du skal stole på mig fordi jeg har vist dig sandheden.. Du går rundt i en by fyldt med væsner af alle former.. Hvis ikke du ved de er der er du i fare hver eneste dag.. Men jeg løj ikke.. Du er i sikkerhed hos mig.. Jeg har ikke tænkt mig at skade dig på nogen måde ''. Han smilede svagt '' Men hvis jeg fortæller dig hvad jeg er.. Så flipper du ud igen.. Så skal vi ikke bare starte med at sige jeg er mig, indtil du køler lidt ned ''. Han blev stående, han ville give hende tid til at bearbejde alt denne vanvittige information.

Louis vejrtrækning blev normal igen. Hun tog en dyp indånding og tørrede sine øjne. Han havde ret. Det gav hvert fald mening det han sagde, på nær at der fandtes overnaturlige væsner som lignede almindelige mennesker. Hvad var det her for et sted. Hun rejste sig fra gulvet og holdte om sig selv med armene. Hun så ikke på ham, men så ned på hans sko. Hun snøftede og lukkede øjnene i. Hun ønskede at være hos hendes mor og Mike igen. Hun løftede hovedet op igen og så på ham, rettede på stolen og satte sig ned igen. "Undskyld.. jeg.." hun sukkede "Jeg.. føler jeg er fanget i et mareridt.." hun begyndte at lyne jakken ned og tog den af og lagde den på skødet. Inden under havde hun en løs hvid t-shirt. Nu kunne man se hendes sår på halsen og hendes blå mærker på hendes håndled. "Jeg har ikke snakket med nogen om det.. jeg ved ikke hvem jeg kan nævne det for.." sagde hun lavt og så op på ham med et ansigt udtryk der var så ulykkeligt. "Undskyld jeg kaldte dig mutant vampyr.. jeg vidste ikke der fandtes andre væsner end vampyrer.. bare undskyld.. det hele er bare så.. vanvittigt" Loui sukkede dypt og tog sig til hovedet. Hun havde så mange spørgsmål.

Azurel åbnede sine arme og gik over og lagde dem omkring hende. han krammede hende betryggende ind til sig. Han sagde med en beroligende stemme '' Bare rolig Loui.. Du er i sikkerhed nu''. Azurel aede hendes ryg i håb om at hun ville føle sig lidt tryg og slappe af. Han sagde roligt '' Du skal ikke undskylde.. Hvad der er sket med dig er forfærdeligt.. Men der er væsner over hele verden der lever i skjul.. Der er Engle, djævle, dæmoner, Asparaer.. De er en form for feer, Albaer.. Nogle menneske med dæmon blod i sig, Dværge, elvere, Animaguser, Vareulve.. Der er rigtige mange væsner der liver i denne verden.. De er samlet her i Di Morga.. En besværgelse er kastet så mennesker glemmer hvis de forlader byen ''. Han sagde beroligende '' Så hvis det bliver for meget kan du forlade byen og du vil glemme alt om dette sted.. Men bare rolig.. Du er under min beskyttelse, hvis du vælger at arbejde for mig''. Han klappede hende let på ryggen '' Shh.. Ikke undskylde.. Alt skal nok gå.. Jeg vil med glæde besvare alle dine spørgsmål ''. Azurel talte sandt, han så loyalitet som det vigtigste hos hans ansatte og han vidste hvis han var den der satte hende ind i alt, den der havde fortalt hende sandheden ville hun være ham evigt loyal. Det kunne ikke være bedre, han fik sin musiker. Hun fik dog også hans beskyttelse, hvilket sagde en del set ud fra hans allierede og hans magt og kræfter i det hele taget.

Loui var i chok. Hvorfor stod der ikke noget om det inden hun flyttede, der kunne godt lige være lavet et hint om hvad der ville forgå i denne by. Men nu var hun her, og hvis hun ville være den kvinde hendes mor ville være stolt af, så måtte hun vænne sig til det nye miljø. Desuden havde hun altid ønsket at bo et sted hvor der skete noget, *Pas på hvad du ønsker dig* tænkte hun imens hun smilte et lille smil. Da Azurel kom tættere på blev hun ikke bange, men ønskede kun at han kom tættere på, fordi hun var så alene. Hendes arme slog om ham og hun lagde sit ansigt på hans skulder i håb om at opnå tryghed. Intet var normalt længere og hun havde ingen at tale med det om, men hvis hun blev beskyttet af Azurel så kunne hun måske sove en hel nat igennem igen? Hun slap ham og rykkede sig tilbage i stolen. "Det er mange væsner.." svarede hun og begyndte at smile. Hendes øjne var røde, men de var færdig med at græde. Hun følte sig pludselig i bedre selvskab. "Jeg vil gerne arbejde for dem. Hvis blot jeg får en arbejdsplan så kan de regne med mig. Jeg er bare taknemlig over de tilbyder beskyttelse. Jeg er så bange når natten falder på.." sagde Loui og smilte et sødt smil. Hun tog sin jakken på igen og ømmede sig over smerten der stadig var gemt i de mærker hun havde og rettede så på resten af tøjet. "Men først.. min overfalds mand.. han efterlod hans telefonnummer i hånden på mig efter jeg besvimede.. og en adresse.. Hvad betyder det?" spurgte hun og trak på skuldrende.

Azurel kiggede på hende med et smil '' Det kan kun betyde en ting. At han forventer at du vender tilbage til ham.. Giv mig det nummer og jeg vil sørge for han kommer til at fortryde han nogensinde har gjort dig fortræd ''. Azurel havde selvfølgelig ikke tænkt sig at håndtere problemet personligt, men nu havde han efterhånden en lille hær af væsner at vælge imellem han kunne sende efter denne vampyr. Azurel smilede og lagde en kontrakt på bordet '' Dette er en standart arbejds kontrakt.. Nu hvor du er et menneske insistere jeg på at du tager imod klausul paragraf 3v i kontrakten. Det vil betyde en mindre nedskæring i din løn men til gengæld får du et stort værelse med kokken og bad her på Kasinoet. På denne måde vil du være beskyttet men stadigvæk have din frihed.. Vi har snakket de andre paragraffer igennem kort''. Han tog en lille flaske op af hans skrivebord og lagde den foran Loui '' Det her er Vampyr blod.. Det vil heale dine sår uden at have en effekt på dig.. Drik det og du vil være så god som ny ''. Azurel satte sig på bordet foran hende og smilede charmerende '' Well.. Nu hvor du slapper af kan jeg fortælle dig hvad det var for et væsen du så foran dig lige før... Ingen fordomme eller had tak''. Azurel fjernede en hårlok fra hendes ansigt og satte sig til rette igen '' Jeg er en Djævel''. Han blinkede forførende '' Bestemt også på den måde ''. Han grinede lidt for at lette stemningen '' For at være hurtig.. Ja jeg kommer for helvede.. Ja jeg har levet over tre tusinde år.. Ja jeg kan sende din sjæl i helvede.. Nej jeg er ikke ude på at sende dig sjæl i helvede eller andre ting.. Nej jeg er ikke ~ond~ og morderisk.. Nej jeg har ingen planer om at overtage verden ''. Azurel grinede igen og kørte en hånd gennem hans hår '' Jeg undgår vold når jeg kan.. Jeg dræber ikke folk for nydelse.. Jeg hader tortur.. Jeg elsker musik og kunst.. Faktisk er min hobby at samle på sjældne objekter.. Jeg er som du ser mig, en forretningsmand der løser hans problemer med munden''. Han fortalte i bund og grund sandheden og i hans egne øjne var han jo ikke ond, han var helten. Han hadede at udføre tortur, selv. Han vidste at hvis hun skulle stole på ham måtte han fortælle sandheden og det gjorde han, bare ikke hele sandheden.

Loui hørte efter og nikkede efter hvad han sagde. Malakor var ude efter Loui igen, der var ikke lagt skjul på. "Han hedder Malakor" sagde Loui og begyndte at rode i hendes jakkelomme. "her.. her står det.." Hun tog et stykke papir op af lommen hvor der stod et telefon nummer på og en adresse. "Ambulance folkene fandt det i hånden på mig.. tror det er ham" sagde hun og bed sig i læben og væmmes ved den aften hun blev narret.
Loui så på kontrakten, Loui vidste ikke om hun var klar til at lave en bindende kontrakt nu hvor han også var et væsen, han kunne jo også være ude på at narre hende ligesom Malakor, men igen, kunne hun få beskyttelse af et menneske imod det overnaturlige, det virkede urealistisk. Hun tog fat i papiret og greb den nærmeste kulepind der var på hans skrivebord. "..Loui Hege.." mumlede hun imens hun koncerterede i at lave en flot underskrift. Hun så op og fik øje på flasken. "Blod?.. Vampyrblod?" svarede hun med en stammende stemme, det var hun ikke sikker på at hun ville gå med til. "Tak..jeg venter lidt med.. deres drik" svarede hun høfligt. Hun fik kuldegysninger ved hans nærvær af hendes hår, det føltes rart. Hun så op på ham og ventede tålmodig imens hun nikkede til, ikke at være dømmende.
Imens han snakkede tabte Loui smilet mere og mere. Hun faldt tilbage i stolen og sankt en voksende klump i halsen. "Djævel?" svarede hun og rømmede sig. Hun tog sig til hovedet. "Jeg har lige skrevet under på en kontrakt til.. en djævel" svarede hun og havde store forskrækkede øjne. "Kunst..wow" tilføjede hun og blev pludselig tør i halsen og rømmede sig en gang mere. "Undskyld. Jeg er.. lidt i chok" Hendes stemme var lav og hun trak benene op på stolen og lagde armene om sine ben, hun kneb øjende sammen og kunne mærke at tårerne pressede på igen.

Navnet sagde Azurel noget, men det gjorde alle navne der havde betydning. Han handlede med information så hvis han ikke kende personen var det ikke en person der var værd at kende. Dog var det ikke noget problem. Azurel sendte jo folk til at tage sig af det. Han tog papiret og lagde det på hans skrivebord. Han kunne sagtens forstå hvorfor hun ville vente. Det var hendes eget valg. Med tiden ville hun lære at stole på Azurel, han holdt altid en hånd over hans ansatte. Da hun skrev under smilede han. Det var en helt normal kontrakt, intet fusk eller magisk kontrakt. Selv om Azurel var snu og til tiden ond og kold. Så var han i manges øjne en af de få væsner der faktisk blev anset som god. Det var fordi han så verden på en anden måde en de fleste. Han ville have loyalitet fra folk der arbejdede får ham og det fik han ved at behandle dem godt og holde hånden over dem. Det var noget der gav pote for begge parter. At Azurel brugte det til hans fordel og grunden til han var sådan var fordi han kunne bruge folk ændrede jo ikke på det fakta at han rent faktisk var en god chef at have, så længe man var ham loyal. Når man krydsede den grænse ville man ønske man aldrig var blevet født. Azurel grinede og lagde en blid og blød hånd på hendes kind og gav hende et blik der kunne få selv den mest selvsikre kvinde til at rødme. Han sagde med en sød og sensuel stemme '' Tro mig Loui.. Hvis jeg ville have din sjæl.. Så var den allerede min ''. Han fjernede sin hånd og grinede venligt '' Men den kontrakt der er helt normal.. Som jeg sagde til dig.. Jeg passer på mine ansatte.. Nok er min race en Djævel.. Men for dig.. Er jeg din skytsengel ''. Han fik en bekymret ansigtsudtryk og satte sig på knæ og lade sine hænder på hendes kinder og kiggede hende i øjnene '' Loui.. Bare tag det roligt.. Da jeg sagde du var i sikkerhed hos mig.. Mente jeg det ''. Azurel fjernede sine hænder og rejste sig op * Hmm.. Det har taget hårdt på hende.. Hvis jeg ikke er der for hende i det næste stykke tid.. Bryder hun sammen og jeg mister min musiker*.

Loui vidste ikke hvad hun skulle føle, hun var forvirret men sket var sket, hun havde skrevet under på kontrakten og måtte leve med hendes konsekvenser, men som Azurel sagde så var det en kontrakt over hendes arbejde, ikke hendes sjæl. Hun åbnede øjnene og smilte, hendes øjne var våde men der kom ikke nogen tåre løbene. Hun rødmede, af en djævel at være så havde han lært noget om damer i den tid han havde levet og lært. "Skytsengel?" Loui snøftede og lod hendes ben glide ned og ramme gulvet så hun sad ordenligt på stolen igen. "Jeg har ingen at tale med det her om.. ingen venner.. kun mænd som lader som om de kan li mig.. og så.. så" hun tog sig til hovedet og tog en dyp indånding. "Det her er virkelig dumt. Du er min chef, det føles som min første time hos psykologen" sagde hun og begyndte at fnise så der kom et dejligt smil frem på hendes læber. Intet var normalt længere, heller ikke om hvem man lukkede sig op for. "Jeg håber virkelig at jeg kan stole på dig.. altså.. Jeg vælger at gøre det.. og så håbe på det bedste.." sagde hun svagt og kunne ikke tro sine egne ord, men det var sandt. Hvis hun skulle føle tillid igen, så måtte hun også give det en chance.

Azurel grinede lidt over hans eget valg af ord. Han smilede charmerende og sagde roligt '' Ja, billedlig talt ''. Azurel var bestemt ingen engel, dog var der noget ved ordet engel der altid havde haft en notsaltisk effekt på ham. Han havde aldrig fundet ud af hvorfor. Hans fortid var et mysterium. Han vågede i helvede foran Luzifer og der startede hans hukommelse. Han havde dog folk på sagen, folk der skulle undersøge hans fortid, selv om han havde søgt efter den i flere tusinde år så var de svar han søgte ikke på jorden. Azurel grinede lidt '' Alle har brug for nogen at tale med om det.. Nogen der faktisk bekymre sig om en.. Godt nok er jeg din chef.. Men hvem siger vi ikke kan være mere en det? ''. Han lod bevist det spørgsmål være åbent og ikke lukke det ved at sige ~være mere, som venner~. Skønt han faktisk ønskede at hjælpe Loui så havde han sine bagtanker og motiver. Hvis hun en dag gik rundt og var forelsket i ham så var det da kun en fordel for ham. så han undlod ven delen. Azurel lagde en hånd på hendes kind og kiggede hende i øjnene '' Du kan stole på mig.. Jeg ønsker dig intet ondt Loui ''. Det var jo sandheden så det lod han hende se i hans øjne '' Nu har du en du kan tale med.. En der altid vil være der for dig.. Mig.. Godt nok er jeg en Djævel.. Men hvis du vælger at se mig som en Engel.. Så er det det jeg er.. Race skal ikke afgøre dit syn på mig.. Heller ikke mit på dig ''. Han fjernede sin hånd og smilede opmuntrende '' Jeg ser foran mig, en smuk, stærk, dygtig og fantastisk ung kvinde.. En jeg er stolt over at have til at arbejde for mig.. Loui.. Min dør er altid åben.. Alt du behøver at gøre er at kalde mit navn.. Så er jeg der for dig ''. Den sidste del skulle ikke forstås bogstaveligt. Han var en meget travl mand, men når han havde tid ville han da gerne bruge den på hende. Men nu havde han jo også besluttet at bruge tid med hende så hun følte sig tryk og havde genvundet sin psykiske styrke.

Loui grinte med ham, hun havde godt forstået at han ingen engel var, men.. Djævel, som stadig var helt utroligt at forstå. Men hun forstod ham, og det ga' mening hvis man skulle have et voksende firma, så burde man være et forbillede, og et sted man kunne være glad for. Det hele var stadig uvirkeligt for Loui, men hun var i sidste ende glad for at, endeligt, fået et arbejde, i stedet for at skulle reklamere for sig selv, for at tjene nogen penge, og det gik jo også galt sidste gang, men nu var hun i sikkerhed og skulle ikke være bange for livet længere, det var en lettelse, selvom det var at arbejde for Djævlen, hun kunne alligevel ikke lade være med at fnise over den tanke.
Hun så op på ham i hans charmerende øjne, imens han hvilede hånden på hendes kind. Det var så hårene rejste sig i nakken på hende da hun sad og lyttede på hvad han sagde. Hun fik røde kinder og fugtede sine læber da han tog sin hånd igen, hun så væk og strøg et hår bag øret. "Jae.. Tak.. Hvornår skal jeg begynde og må jeg se mit værelse?" spurgte hun og så op på ham igen og smilte. Hun kunne mærke hun var begyndt at være en smule spændt, det føltes rigtigt og farligt. - På den gode måde, selvom det sikkert var langt fra farligt.

Azurel grinede en smule '' Jeg giver dig to dage til at flytte dine ting.. Til at komme dig lidt over det du har været igennem.. Så starter du.. Men i aften ''. Azurel lænede sig hen til hendes øre og hviskede langsomt og sensuelt '' Skal jeg nok.. Tage mig godt af dig''. Han fjernede sit hoved igen og viste igen sit charmerende smil. Azurel havde og ville altid være en charmør. Han var bestemt en djævel på alle måder. Folk snakkede ofte om kvinder der kunne vikle mænd om deres fingre, Azurel var en af de få mænd der kunne vikle kvinder om hans finger og han lagde bestemt ikke skjul på det. Azurel rejste sig op og rakte sin hånd ned til Loui. Hvis hun tog den ville han bruge sin styrke til at hurtig løfte hende op af stolen så hun endte i hans arme. Han kiggede hende dybt i øjnene og sagde '' Skulle jeg vise dig dit værelse '' De stod meget tæt op af hinanden. Azurel slap hans blide tag om hende og gik over og samlede sin jakkesæts jakke op. Han kunne se de to huller i hans skjorte på ryggen hvor hans vinger var sprunget ud fra. Han tog jakken på og gik over til døren. Som den sande gentleman han var holdt han døren for hende.

Han førte hende op til et værelse et par etager nedenunder og gav hende et nøgle kort. Da han åbnede døren var det et stilrent syn hendes øjne mødte. En fin stue med stativ til hendes violin og nodestativ. Der var et soveværelse med en stor dobleseng, den var blød med fint lagen og bløde puder. Der var et badeværelse der var ny renoveret, varme i gulvet og alt inklusive. Der var også et lille ny moderne køkken. Dette sted var helt klart blevet indrettet til en musiker, næsten som om han havde regnet med hun havde taget imod hans tilbud og allerede havde lavet alt klart. Sådan var Azurel altid, forberedt til perfektion. Han kiggede på hende med et glimt i øjet '' Der er en fjernbetjening der laver stuen lydtæt.. Så du kan øve.. Du kan også ''. Han kørte en hånd gennem hans hår og blinkede til hende '' Lave soveværelset lydtæt ''. Han grinede en smule og holdt nøglekortet frem som i ~det er dit nu~.

Loui nikkede. 2 dage burde være nok til at flytte hendes ting, hun måtte overveje om hun ville flytte permanent eller bare have hendes gamle lejelighed som en backup plan, der kom jo ikke ekstra gebyr ved at have begge ting. Hårene rejste sig i nakken på Loui da han kom helt tæt og hviskede i hendes øre. Hun sankt. Hun vidste godt hvad han mente - gik hun ud fra - men det virkede bare en anelse ophidsende, altså ikke at hun var blevet fristet af det, men alligevel. Loui var forvirret.
Hun tog imod hans hånd og med hendes vægt fløj hun nærmest op af stolen og ind i hans favn. Hun rødmede og frøs helt fast. Loui grinte, "Ja tak" svarede hun, da hun meget gerne ville se hendes værelse. Hun så at han holdte døren for hende, hun greb hurtigt hendes violin taske og skyndte sig over til ham og ud af døren.

Da døren åbnede ind til hendes værelse, tabte Loui kæben. "wow" mumlede hun da hun trådte indenfor. Der var bare alt hvad hun nogensinde havde drøm om, alt var bare flottere og dyrere og kæmpe stort i forhold til hvad hun selv ejede. Var det endeligt sket for Loui og få sit gennembrud som musiker?
"Det er virkelig.. flot" Loui var næsten helt stum og vidste ikke hvad hun skulle sige, men var bare slået helt ud af kurs, så flot var det. Det var lige før at dette værelse rummede mere end hvad hele hendes lejelighed gjorde. "oh my god! et violinstativ!" råbte hun pludseligt og skyndte at holde sig for munden af forskrækkelse af sig selv, hun blev helt rød i hovedet og lod hænderne falde ned igen. "Lydtæt? Det mener du ikke!" svarede hun og kunne ikke få det skønne smil væk fra ansigtet, det var som om hun glemte alt ondt hvad der hent hende. Dog blev hun helt stille og endnu mere tomatrød i hovedet da han nævnte lydtæt soveværelse. Hun vendte sig om og så over på ham og smilte. "Din.... djævel" svarede hun og begyndte at fnise. Hun tog imod kortet og slap ikke hendes smil, "Tak. Mange tak. Mange tusind tak" svarede hun og fik helt ondt i kinderne af at smile.

Azurel smilede. Denne unge smukke kvinde reagerede nøjagtigt som han havde forventet. Hans små tricks og hans lille leg virkede perfekt på hende. Det var næsten blevet en kunstart for ham. Da han så hendes reaktion stak han hans højre hånd i hans bukselomme og grinede mildt. Det var ikke tit han så folk få sådan en reaktion over en lejlighed. Hans blik fulgte hendes begejstring. Faktisk havde han det godt med det han gjorde for hende. Hvilket var underligt for ham. Han var normalt aldrig direkte glad for at hjælpe, han var glad for at få noget ud af at hjælpe. Men hendes ubetinget glæde og måden hun viste ham det på, havde alligevel sat et mærke i ham. Et tegn på at denne djævel enten ikke altid havde været en djævel eller ikke var helt igennem ond. Hendes ord gik kun Azurels smil til at vokse en smule. Han grinede lidt over hun kaldte ham en djævel. Han blinkede frækt til hende og sagde lavt '' Jeg er en djævel.. På alle måder''. Han gik langsomt over til hende med en elegant og mandig gang, da han stod foran hende lagde han en hånd på hendes kind og kiggede hende i øjnene '' Du skal ikke takke med ord.. Men med musik ''. Azurel gik over og satte sig i en stol og kiggede på hende med et lille smil plantet på hans læber '' Vil du gøre mig den glæde at spille et lille nummer for mig.. Som tak? ''. Azurel havde rakt ud til hende, ikke fordi hun var i problemer. Det vidste han jo ikke. Men fordi hun havde et stort talent. Et talent han jo ejede. Hun arbejde for ham og han havde store planer med hende. Det han havde hørt fra hende, hvis han kunne udvikle det i hende var hans planer med hende lagt over det af Kasino forestillinger. Azurel havde længe ønsket et fodfæste i musik branchen og han mente at Loui var den perfekte til at få det.

// https://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=vlQ-Y-lo6uY#t=36 //

Loui kendte ikke Azurel. Men at han har fået hende til at være skræmt fra vid og sans og nu kunne hun næsten ikke finde et bedre selvskab, hun kunne mærke at hun ville respektere ham, være loyal og måske være hans ven.. Tanken om mere havde været der, det var vel normalt nu hvor Azurel var sådan en flot ung mand, med stil og.. det flotte hår. Han havde allerede vækket hendes tanker som ellers var langt i mørke for længe siden, måske var der stadig håb for Loui med det andet køn, men det var selvfølgelig bare løse tanker.
Hun fulgte ham med øjnene med et smil på læberne og igen begyndte hårene at rejste sig da han kom tæt på. Loui fugtede læberne. "Som de ønsker" svarede Loui og najede. Hun kunne dog ikke lade være med at små grine. Hun gik hen og lukkede døren og smed sin jakke på sengen, så hendes hvide t-shirt kom frem igen. Hun pakkede hendes dyre og slidte violin frem. Det var virkelig hendes kæreste eje. Hun havde nu hendes violin og hendes bue i hver sin hånd. Hun stilte sig et stykke fra ham og smilte. "Det her er en af mine ynglings numre, håber du kommer til at nyde musikken" sagde Loui og lagde violinen til halsen og begyndte at strye buen hen over strengene.
Musik nummeret styrede Louis bevægelser og fik det til at være roligt, senuelt og smukt fremlagt. Hun lod øjnene stirre på strenge imens buen gled hen over og lod sig koncentrere og følte kun musikken. Musiknumret var ovre, hun så på ham med et smil. Hun var tilfreds, hun håbede at han også var det.

Azurel nød virkelig hendes musik. Men nu så han hvordan hun fysisk også levede sig ind i musikken. Det var smukt fremført. Hun havde virkelig forstand på musik og hun var en af de bedste violin spillere Azurel nogensinde havde hørt og det siger meget taget i betragtning af at han var over tre tusinde år gammel. Da hun var færdig rejste han sig op og klappede. Han smilede til hende og sagde med en glad stemme '' Loui.. Det var jo fantastisk.. Virkelig.. Den måde du ligger din sjæl ind i din musik ''. Azurel gik over og lagde en hånd på hendes kind igen '' Det er noget af det smukkeste jeg nogensinde har hørt ''. Han lænede sig ind til hendes øre og hviskede '' Dine bevægelser.. Meget sensuelle.. Hvis du nogensinde skulle forføre en mand.. Så brug din musik ''. Han førte langsomt hans hoved hen foran hendes og blinkede til hende og trådte så et skridt tilbage imens han fjernede hans hånd fra hendes kind. Han gik ud i køkkenet og fandt en flaske rødvin frem og to glas. Han gik ud og stillede det på bordet og sagde med et charmerende smil plantet på hans læber '' Jeg kan se vi får et fantastisk samarbejde ud af det her.. Lad os skåle ''. Han hældte lidt op til hver af dem.

Loui grinte og smilte et stort colgate smil. Hun følte sig virkelig accepteret, hun havde jo slev valgt nummeret som hun spillede for ham, når hun har fået små jobs, så havde hun lært de ønsker som gæsterne havde valgt og oftest tilfredse, men nu var det hende selv som kom med et nummer, og det blev påskønnet. Loui havde hundrede sommerfugle i maven. "Tak" svarede hun og kunne ikke få smilet ned igen imens hendes kinder blev røde af hans komplimenter og kommentar. "ih.. Djævel!" sagde hun og grinte. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere, da han nu var hendes chef, men inderst inde havde hun nok gjort et forsøg af at springe på ham, da han selv bad om at være uartig. Men hun havde ikke forført nogen mænd siden hun gik i folkeskole og der nærmest var gået konkurrence i hvor mange drenge man kunne nå at kysse, før skoleåret var omme. Faktisk var Loui rigtig følsomt omkring det emne, da hendes hjerte har været knust - flere gange.
Hun gik efter han i i køkkenet efter hun havde stilet hendes violin på stativet. Mhh, rødvin det var en delikat drikkelse i hendes øjne, en rigtig voksen drink som hun kaldte den da hun var yngre, men det var virkelig noget af det bedste at drikke til at lave musik, og andre stunder.
Hun tog det ene gals efter han havde hæld op. "Skål og tak til min djævel af en chef - også i personlighed" Loui blinkede "Det har virkelig været en oplevelse. Jeg glæder mig til mer'" skålede Loui og rejste glasset og ventede evt. på at han ville nævne et par ord.

Azurel kunne faktisk godt lide den måde hun brugte ordet ~djævel~ som noget positivt. Det havde han aldrig oplevet før. Det fik ham til at smile en smule. Det var lang tid siden et menneske havde fået ham til oprigtigt at smile. Det var bestemt ikke noget der skete tit. Hendes positivitet og ærlighed havde bare en effekt på ham. Han kiggede på hende da hun hævede sit glas. Han kunne ikke dy sig for at sige '' Skål for fremtiden.. Og forhåbelig for flere privat.. forestillinger til mig ''. Han blinkede frækt og grinede mildt. Han lænede sig langsomt ind og bordet og sagde drillende '' Teknisk set er jeg først din.. Djævel af en Chef.. Fra i morgen af ''. Han lænede sig tilbage og tog en slurk af sit glas. Han sank langsomt slurken og smilede charmerende til hende og sagde drilsk '' mmh.. hvad er det ~mere~ du glæder dig til? ''. Azurel grinede lidt. Han havde altid været en meget flirtende og forførende mand, det lå til hans natur som en djævel. Dog var han meget anderledes fra hans artsfæller. Han var sofistikeret og raffineret. ikke brutal eller krævende. Han havde stil og selvsikkerhed. Dog gjorde han klart at når han ville have noget, så fik han det. Han tog en slurk mere og kiggede på Loui '' Vampyr blodet.. Det kan havde enkelte bi virkninger.. Så pas på hvornår du tager det.. Nogle bliver en smule høje.. Andre får en øget.. seksuel drift.. Andre bliver fyldt med energi.. Hvordan det påvirker dig og i hvor lang tid er forskelligt fra person til person.. Så tag det kun sammen med en du stoler på eller alene.. Det vil heale dine sår.. Jeg kan se de sår ikke når at heale på to dage''.