unexpected guest

Et svagt vindpust kom ind af vinduet på det hotelværelse Hunter havde lejet for to nætter. Udenfor hang der tunge sorte skyer over hele byen og så klar ud til at smide nogle centimeter vand ned i hoved på alle der befandt sig under. Indenfor var lyset tændt, hvilke kastede et blødt gulligt skær over møblerne. Rummets interiør bestod af en enkel seng langs den ene væg, hvor der på den anden side var et lille toilet hvor man knap kunne gå omkring sig selv. For enden af sengen var der et skab og en kuffert holder, mens der ved siden af sengen var et sengebord, et bord og en enkel stol. Over bordet, som Hunter havde troet ville være et skrivebord hang der et spejl og fik det til at ligne mere et sminkebord. Uanset hvad, havde det fin funktion som bord til hans computer som han havde sat til opladning der på. 
Selv havde han smidt sig på sengen og lå og læste New York Times. Han kunne endnu ikke forstå andet fransk end tak og havde heller ikke fremtidige planer om at ændre det. Derfor blev alt hans læsning og talen på godt gammeldags engelsk. Efter at have læst et kvarters tid og kiggede på sit ur. Han kunne konstaterer at det sikkert var på tide at komme ned og få noget i maven. Halv syv. Hverken for sent eller tidligt og så skulle der nok være folk der ville rynke af ham, fordi han sad alene. Det var han ikke helt vild med, så han tog altid tøj på, som var han forretningsmand når han gik ned for at spise. Mørke bukser, hvid skjorte og slips. Skoende var måske det eneste der ikke helt passede, men menneskeøjne ville sikkert ikke bemærke det.

//Denne tråd er tiltænkt Valerie

Påklædning + stor stiletter som sko.


De fine stiletter klikket i en fin rytme mens at Valerie hurtigt gik ned af den tomme gade, regnen havde øset ned over i hende og hun var efterhånden ved og være god disparate efter og komme indenfor i tør vejr. Trods at det tidligt på aften kun hun ikke finde den ro som hun ellers altid havde i sjælen, der var frygt over hende. En frygt som hun ikke havde oplevet siden at hun havde været en ganske ung vampyr, det var ham. Den mand som der sin tid havde taget hende ufrivilligt ind i det udødelig liv som hun havde nu, ham som hun aldrig havde haft en særlig stor respekt for. Derfor var hun den nat på flugt, selvom hun vist at han nok ville find hende før eller sener kun hun nok stadig vinde en smule tid til kom væk fra ham.

Fra den fine lejlighed og til gaden var hun, på vej til sted hvor at hun kun skjule sig fra verden. Nemlig på det lokale hotel, hun ankom dertil uden det stor besvær, selvom hun var gennemblødt i den store kjole havde hun stadig haft mulighed for medbring et kredit kort og lidt personlig ID som hun hold ved sig i den BH som hun havde på den aften. Hun betalt for et mindre værelse trods alt skulle hun blot bruge det som et cover, hun kun altid bruge sine evner til overtal et eller andet menneske til beskyt hende indtil at natten var over og der efter kunne hun igen forlad hotellet. Det var en perfekt plan. Som hun begav sig op i den øverig del af hotel begav hun sig os mere væk fra verden udenfor, hun nåde frem til det hotel værelse som hun havde nøgle til men hun stoppet dog udenfor døren, var det nu os smart og sove på det værelse som hun havde nøgle til? Valerie var altid så taktisk omkring hvordan at hun skulle pas på sig selv og det var netop i det øjeblikke af det gik op for hende at hun måske heller skulle smut ind på andet hotel værelse. Hun kunne jo altid efterlad den nøgle som hun havde til værelset på værelset også kunne altid kommer tilbage kort før at hun skulle forlad hotellet, det virket som bedre plan, så hun låst sig kort på det lille værelse som hun fik til se ud som om hun havde boede der før at hun igen gik derfra. Nu var det blot det med finde et andet sted, et skjule sted som hun kun benyt indtil at han var væk.

Valerie gik ned af den smalle gang mens at hun kiggede på de mange hotel døre som der var på begge sider af hende, hvor skulle hun drop ind? Hun kom til dør 156, som hun stod og kiggede på en mindre mængde af tid, her kun hun drop ind, selvom hun ikke vist hvem det var som der boede der. Hun skulle bare have et sted også hun jo altid forklar sin sag til ejeren kom tilbage, hun tog i døren. Den var ikke låst, hvilket var overraskende hos Valerie men det befriede hende os fra for være fysisk voldelig på døren, så hun kun snig sig indenfor i det lille lokal..

Omhyggeligt begyndte Hunter at lukke avisen sammen før han svang bene ud af sengen og placerede dem på gulvet. Det var på samme tid at han begyndte at høre skridt, noget der straks fik ham til at være parat på hvad som helst. Alle muskler i hans krop blev spændt mens han havde blikket rettet imod den lille gang der var skabt, fordi der også skulle være plads til toilettet. Da han så det var en fuldstændig fremmed kvinde, ændrede hans udtryk sig til noget mere undrene, men hans krop slappede endnu ikke af. Godt nok lignede hun mere en drukken mus end en løve på jagt, men at blive bedraget af skindet var noget alle væsner burde have lært noget om på et eller andet tidspunkt i sit liv. 
"What are you doing here?" Forlangte han at vide, mens han rejste sig op. Avisen havde han smidt på sengen. Hans blik gled ned af kvinden, der kunne forveksles med et menneske der skulle til fest, men de ville ikke komme vadende ind på andres værelser igennem en låst dør - eller havde han glemt at lukke døren? Det var den eneste forklaring han kunne finde, for han mindes ikke at have hørt hende bryde den op. Selvfølgelig var der også den mulighed at hun bare var gået igennem den med nogle magiske kræfter, men det tvivlede han på. 
Mens han ventede på svar, lage han armene over kors på brystkassen og stirrede intenst på kvinden til han fik et svar. Han var stadig på vagt, men ikke nær så meget som før, selvom han aldrig ville indrømme dette overfor nogle, skulle folk have lyst til at spørge ind til det senere hen.

Hun smækkede døren før at hun vendte sig om imod personen som der boede på værelset, det var en mand. Manden snakket åbenbart engelsk, selvom hun ikke selv havde snakket engelsk i snart tre år var hun stadig perfekt til det, trods alt kom hun fra England. ”what i’m doing here?” Valerie var ikke hundred procent sikker på hvordan at hun skulle forklar sin sag til manden der stod foran hende, hun overvejet sit svar i ganske kort tid før at hun igen kiggede op på ham. I den tid hvor at hun havde stået stille var en lille vandpyt ved og danne sig omkring hende ”I’m just looking for a place to hid… You see I have a problem with a man that hunting me, and since I have a room with my name on it I can’t stay in it, so I thought that I could hide out in another room until he is gone, and you’re door was open” sagde Valerie lidt efter før at hun gik et trin tilbage imod døren som hun var kommet fra, hun havde slet ikke haft til opdage at hun var selskab med en anden overnaturlige, det var først nu hvor at hun stod der snuset efter at hun havde en ide om at han var et væsen og ikke et menneske.

Han var en djævel, hvilket betød at hun selv skulle være på vagt, trods at var hun kommet ind i hans værelse uden tilladelse fra ham og han var fri til kyl hende ud igen, men hun håbet dog at han var med menneskelige nok til kunne forstå hvad der forgik i hendes verden, hun var trods alt ikke den mest avancerede kvinde og forstå. ”Let’s just say that my creator can be an ass to me and that is why i’m here” sagde hun kort.

Hunter var noget overrasket over så direkte kvinden, der stod og dryppede i hans hotelværelse, var, men han værdsatte det frem for at hun lavede alverdens krumspring for at undgå at forklare præcist hvad der skete. Mens historien stod på, lage han armen over kors på sin brystkasse og lyttede tålmodigt og en smugle interesseret. Da han var færdig nikkede han et par gange og lod tingene løbe igennem hoved et par gange. Hendes sidste efterfølgende kommentar fik ham til at smile lidt. "Okay ... so how long time will you be here? I thought i would get my dinner, but i can change my plan a bit." Med de ord accepterede han indirekte hendes tilstedeværelse. 
Efter at have givet kvinden et godt gammeldags elevatorblik, begyndte han at gå ud mod toilettet hvor han greb et håndklæde og rakte det frem til hende. Det var måske ikke så godt som tørt tøj, men det havde han ikke rigtig noget af, så det var udelukket. Et håndklæde var der dog til rådighed. 
"So are you new born, created or what you vampires call it, or are the kid just running away from home?" Igen havde han lagt armene over kors på brystkassen og betragtede kvinden. At han havde givet hende lov til at være der, handlede mest om at han ikke rigtig vidste hvordan han skulle få taget sig sammen til at smide hende ud - og. Der var ingen logisk grund til ikke at hjælpe hende. Han havde også selv fået hjælp af Cathy da han var kommet til byen og selvom han ikke fik hende tilbagebetalt i ægte menneskemaner, kunne han jo godt hjælpe andre i byen. Bare fordi man var djævel behøvede man jo ikke at være ond og grum ved alt og alle man skulle møde. Det var kun steotyperne - eller dem der var lidt mere kedelige.