Halloween nightmare.

Hvorfor var han der igen? Han havde ingen årsag til befinde sig ved ruinen som der var blevet efterlad for så mange år siden, men der stod han, ved indgangen til den hemmelige bunker som engang havde været et af mange center i forskning af magiske væsner. Et minde succes fordi hans indre blik, han huskede kort hvordan at de amerikanske forskere havde snakket om dette set før at de kom for hentede ham fra cellen. Det fire år lange mareridt havde stadig sine ar i hans sind, han kunne stadig huske hvordan at fem nyfødte vampyrer nærede sig på ham fordi at forskerne ikke havde mulighed for indhentet nye fængselfanger. Han huskede også hvordan at de mange knive havde kørt ned igennem brystet på ham, nok var han vampyr men han kunne stadig mærke smerten, selv med den mest kraftfulde bedøvelse havde han kunne mærke smerten fordi at han kunne påvirkes af gassen som der ellers skulle have fået til sove som et menneske. Han snappede efter luften i et kort øjeblik for at han kom tilbage verden, før at han langsomt trådte indenfor i den øverste del af bunkeren, lokalet var tomt for indhold. Graffiti var malet på de fleste vægge, mens at store bunker af visne blade lå på jorden under ham, efteråret havde så sandelig haft fat i dette lokale. Han gik videre imod trapperne til de nedre etager, trappen var ujævn med mange steder hvor at der utrolig glat, han var glad for at han den aften havde valgt at tage hans militær støvler. De sikkert ham fra fald, selvom han kunne overleve et fald på disse trapper havde han ikke lyst til spilde hans blod udover det hele, han havde udgyde nok at hans eget blod igennem tiden.

Han ankom nede på den første af de underjordiske etager, en lugt af tørt blod mixed med råddenskab var det første som der ramte hans næse. Det var den samme duft som han genkalde fra tiden på andet center i amerika, en ubehagelig duft som han aldrig havde forstå hvordan noget menneske kunne udholde, men det nok bare en vane sag. Duften havde ikke påvirket de forsker som der havde arbejde på ham eller de andre som der blev hold til opsavation efter transformationen, de havde været uhyrlig, de mange skrig som han kunne hører på dag ud og dag ind, der havde ikke været nogle som helst fred af finde på den gang hvor at han blev låst fra verden. Han tvang igen de mange minder til siden for at han kunne gå videre, han gjorde sig umage med at undgå de ting som der lå på gulvet, efterladte instrumenter en ødelagt kørestol og andre hospitals midler var stadig til at finde i disse gange. Lugten blev mere groteske efterhånden som at han trådte ind i et større lokale, foran lokalet stod der operation, han viste udmærkede hvad der var i vente i dette lokale, synet overraskede ham ikke. Et stort bord af metal stod midt i lokalet, ovenover dette bord var en stor lampe som han kendte fra operationslokalet i det andet center, ved siden at stod der andre små border med alle mulig instrumenter som der blev brugt under operation, knive af alle mulige slags, og andre mystiske instrumenter var til at finde i lokalet. Han faldt næsten bag over da han gik, med ører døvende smel lå han på nede på sten gulv, det summede næsten kort for ham før at han fik sat sig tilbage op i en normal stilling kort lod han en hånd om på bagsiden af hoved, han kunne dufte den svage duft af blod, blod som der kom fra mindre sår som han havde formåede at lave i faldt. Han flyttede hånden tilbage frem foran ham da han var færdig med mærke på område, hans hånd var ganske blodig, ikke at det generede ham. Hans eget blod havde ikke den effekt på ham, han blev kun generede af levende blod som der løb i kroppen på de dødelige, eller engle. Vampyr blod var ikke en smagssag i hans verden, det var koldt, det havde smag af død. Den døde som han aldrig kunne møde med mindre at han selv valgte at tag hans eget liv. Selvom selvmord havde talt til ham før i tiden, havde han aldrig udført kunsten, det fald ham bare ikke ind. Han ønskede at dør på en mere værdig måde, hvis det da var det rette ord, eller kunne han dø via en fjende eller en ven ville dette tiltale ham mere.

Åh gud, han greb sig selv i disse tanker, disse tanker som han ellers aldrig tænkte på. Nok var han ensom i det evige liv, men dette var simpelthen ikke et emne som han skulle tag op den nat, det var trods alt halloween. Den eneste nat hvor at han kunne lade som om at han var et menneske, den nat hvor at de dødelige havde mod nok til møde nattensbørn, den nat hvor at han kunne gøre næsten alting. Han kiggede igen på den mængde af blod som der var tørt ind på hans hånd, hans hud havde absorbere blodet tilbage ind i ham, han eget blod lod sig aldrig gå til spilde uden årsag. Naturligvis havde han aldrig haft muligheden for kunne stoppe hans blod dengang da han blev skudt af de amerikanske soldater da indtog bygningen tilbage i 1986. Det havde været den eneste gang hvor at han havde haft bare den mindste frygt i hans liv, han havde faktisk været bange for at kunne have været død den nat, men han fik ikke bare lov til blive efterlad til solen. De tog ham, de låste ham inden i en kiste til at han var kommet sikkert frem til amerika hvor at forskerne havde ventet spændt på ham, da de endelige fik åbnet kisten var overraskede over at han faktisk stadig levede, i den tre uger lange rejse var han blev en halv skygge af hamselv, dvalen havde gået i gang under transporten, han var mumificere om til indtør lig som der blev genoplivet på blod fra donorer, med tiden blev han igen sig selv også startede hele balladen.

Han rejste sig fra gulvet, han kom op at stå i fuld højde. 186 cm høj var han af natur, han havde alle de ordinære vampyr trak, bleg hud, sort hår, unaturlige øjnefarve, eller hans øjne var ganske menneskelige i farve, men ved trøst efter blod blev de røde som hos andre af hans race. Han var iklædt sort, den farve som de fleste vampyrer fortrak fordi at fik dem til at falde ind med skyggerne, han havde intet halloween kostume fordi at det ikke var ham en nødvendighed, han havde alle tingen i forvejen af natur og mere til, ærmerne på hans skjorte var den nat trukket op så man havde mulighed for se en hemmelighed som han normalt aldrig vist til verden, han arme havde utrolige mange ar til trods for de tatoveringer som han havde, der bidemærker som var synlige, selvom han var vampyr havde disse mærker aldrig healet fordi de var lavet af andre vampyrer..