This is Halloween - Clash

Sted :: Keisatsu - Festomgivelserne
Tid :: Lidt i midnat.
Dato:: Den 30 November.
Vejr :: Det lyner og styrt regner.
Omgivelser :: En masse mennesker.

En kvindelig stikkelse, stod med en sort drink i hånden og kiggede ud over de mange dansende mennesker, og anede ikke hvorfor hun selv var her, fattede ikke hvad hendes mål skulle være for at ødelægger denne fest med en partner som selveste Lucifer havde sat hende op med. Hvis hun ikke viste bedre, ville hun tro at han var begyndt at lege far for hende. Selvom hun var en af de få voldblodsdjævle der var, og derfor også af hans 'afkom'. Bla, bare tanken om det, gjorde at hun havde lyst til at brække sig. Men hun holdte sig i skinnet, og ventede bare på at denne, partner ville komme. Hvem viste, måske var han en af dem hun godt kunne lide, hvilket ville være noget nyt godt nok, men stadig, man kunne jo håbe. Hele hendes ansigt, var totalt ulæseligt, der var ingen tegn på følelser overhoved. Øjnene stirrede tomt ud i luften, mens at mundvige hang slapt, ned af. På hendes krop sad der en tæt kjole, der var lavet sådan at hun havde et korset på, som var sort, også et lille stykke stof foran, som skjulte hendes nedgang til hendes underliv. Men ved bagdelen, hang der en masse lange stykker stof, som var hævet op ved hendes numse, så det så ud som at det var en del store end hvad den var. Lidt lige som hendes bryster i korsettet, da hun ikke havde været den heldigste når det kom til kvindelige former, mange gange havde folk taget hende for at være en dreng, når hun kom på gade med en hættetrøje og stramme hængerøvs bukser. Hendes blonde hår hang ned i bølger over hendes ryg og skuldre, på sådan en måde, at man kun kunne se hendes sidecut på den ene side. Et tungt suk gled igennem hendes læber, mens hun gik over for at få en ny drink, hvorfor tog det også så lang tid for ham at komme? Nå ja, hellere det end at han slet ikke kom, men så på den anden side, hvis hun fik hele dette sted for sig selv, skulle det nok blive sjovt. Lige så stille listede hun ubemærket tilbage til mødestedet, og ventede videre tålmodigt. Gjorde det dog klart for sig, at hvis at han ikke var her halv et, ville hun begynde festen selv.

Halloween festen, hvis budska havde strukket sig rundt til nær og fjern, mens folk dansede og tog det hele som en leg. Ind i blandt dem gik en høj mand hvis skikkelse var muskuløs, og beklædning sort, han var iført et stribet jakketsæt, der så temmelig sløsset og snavset ud, men hvad pokker var det måske ikke halloween? Han var en af de få djævle der havde fået muligheden for at komme til at ødelægge denne fest, gøre den skrækindjagende, og få folks ben til at ryste under dem, han nød tanken ved det, og sukkede lige så stille imens han gik frem til det sted hvor han skulle hen, mange af pigerne havde spurgt om han ikke ville danse, men han havde blot takket nej og gået videre i sin egen fantasi og forventning, imens blikket var rettet mod den vej han skulle for at komme hen og møde sin, ødelæggelses partner, han var dog ikke sikker på hvem det ville være, selvom han havde en svag anelse, Lucifer havde gjort et meget stort nummer ud af at han var en af de bedste i hans følge, og dermed snart skulle forflyttes til et andet rum, og han gad godt at vide hvad den satan havde i tankerne. Han rystede det dog kort af sig, så det pjuskede lange hår fejede let fra den ene side til den anden, utroligt hvad menensker kunne finde på at holde nu til dages, han følte ligefrem at det var meget bedre i helvede hvor nogle store fester kom, og de rigtige mennesker, som var værd at feste med. Det forbløffede ham dog bare lidt hvor mange ‘dårlige’ mennesker der lige var her oppe på overfladen, det var da helt vildt så mange der var nede i underverdenen lige i øjeblikket, det er lige før man kunne kalde det for nogle travle tider, dog var der ikke mange af dem der fik muligheden som djævel, de fleste var nød til at leve videre som et spøgelse fordi deres evner til faget som en af helvedes udkårnere ikke var gode nok. Han kom endelig der hen, og opdagede til sin uheldighed at hans partner var … Anio, han havde ellers håbet det havde været en anden men sagde ikke noget, sagde ingenting, havde intet at sige til hende, ud over at hæve det ene bryn som en kort hilsen og banede for sig selv inde i hovedet.

Hun drak lidt mere af sin drink, mens hun betragtede stedet hun befandt sig på. De mange kostumer som blev svinget rundt. Det var igen til at brække sig over, hvad var der også lige så spændende ved fester? Hun satte sit glas på et af de nærmeste borde, og knugede sin notesbog ind til sig, mens hun ventede i noget hun følte var en evighed. Dog gjorde hun ikke noget, hun havde det med at være utrolig tålmodig. Så hun tog sig bare endnu en indånding, og slog til tolds med at hun måtte vente lidt endnu. Om han ikke kom lige om lidt? Da hun så drejede hoved, for at se om han måske skulle komme den anden vej fra, da kneb hun let øjnene sammen, hun havde mødt ham nogle gange i helved da hun havde været til møde der nede, eller hvad fuck man nu skulle kalde det. Og der havde han siddet, ved siden af selveste Lucifer. Gr, kunne godt være at hun hadet Lucifer, men der var ikke ord for hvor meget denne mand foragtede hende. Dog bredte hendes ansigt ud, i et smil der viste hendes syle spidse tænder. Smilet nået dog aldrig hendes øjne, selvom det ikke var noget nyt "jamen dav.. Clash." sagde hun uden nogen undertone af at hun foragtede ham, selvom det var meget tæt på at hun overfalde ham, og tvang ham i gulvet. Men hun tog sig dog i det. "hvad laver du her?" sagde hun, selvom hun godt viste det, ville hun ikke indse, at han var hendes partner. Hvad fanden var det lige den forbulede satan havde gang i?! Hvordan kunne han tro at hun, at hun. ville være sammen med en som ham. Som om at han var ved at prøve på at slog dem sammen, selvom det godt kunne lide ham, de tog var nogen af de stærkeste djævle han havde skabt. Og at få dem til at yngle ville være en stor ting for ham, da det var meget sjældent at djævle fik børn, og især sammen. Men hvis han for et sekund troee at hun ville være sammen med, med en som den.. der!? Ad!

Et hævet bryn kom frem over hendes velkomst til ham og trak lettere ligegyldigt på skuldrende, “Ey…” Sagde han og kiggede stille rundt imens han overvejede hvilke ødelæggelser man kunne lave på dette sted, han havde ikke ligefrem de største evner, men han brugte dem sådan så man skulle tro at han havde flere krafter på bagen, selvom han kun havde været djævel i 1 år, og allerede var den mest eftertraktede af dem i helvede, han var så at sige Lucifers højre hånd, var der nogen der mente, selvom mange vidste at han ikke var den store tilhænger til den legendariske Lucifer, og lige som nu, voksede et bitterethad til ham, over at have sat ham sammen med hende? Af alle de hundjævler man kunne finde i helvede så skulle det lige præcis være hende, han tog en kort indånding og lod tankerne drive af vejen imens han langsomt saporterede nogle små ødelæggelser for at skabe folks frygt i kog, da det var det der gav ham styrke, og lige nu var det ikke andet end morskab, dog også en masse negativitet i blandt folk, enten rettet mod deres partner, festen, eller at der ikke skete noget sjovt, men den største negative bølge kom nok fra den kvindelige skikkelse der stod ved hans side, som gik under navnet Anio… En kvinde han hadede, en kvinde han ville ønske han aldrig havde mødt, men Lucifer havde set hende og hans evner som nogle dejlige sog speciele ting, og havde store planer med dem, da de nu var nået den alder han ville have dem i, alligevel tog han sig slet ikke af at Clash kun var en ny djævel, og var stort set ligeglad med det faktisk, det eneste han tænkte på var hans kræfter, og hans talent til ligegyldig fremvisning der interresserede ham, derfor blev han også tit brugt til spion arbejde, fordi han lod andre se det de ville se, da djævlen kunne lave illusioner fra folks hoveder, kopirer omgivelserne, eller skabe sine egne, dog kun i en hvis antal tid, og det kom også helt an på hvor meget kræft han havde i sig. Men nok om det. “Skal vi gå i gang?” Spurgte han så lige så roligt og stilfærdigt som om der ikke var noget der rørte ham, der var i hvertfald længe siden det havde, han var gået hen og blevet en kold skid lige siden han havde forladt Faith, hans afdøde elsker, som havde færdes rundt med andre mænd.

Hun tog langsomt sin bog ud, fra den trygge område under armen, og vente sig mod ham. Hvem fanden troede han, han var? der skulle meget til for at gøre Anio sur, rigtig meget endda, men der var noget af ham, som bare gjorde at hun tændte af på et splitsekund og gjorde hun havde lyst til at dræbe ham. Flænse ham ind til kødet, og sende ham tilbage til skærsilden hvor han hørte til, og gøre at han aldrig nogen sinde ville slippe væk derfra. Den lille satan elsker som han var. Et dybt suk gled igennem hendes læber, mens hun åbnede sin bog lige så stille og fandt blyanterne frem, fra hendes bh. "Måske.. måske ikke. Ingen der siger at jeg skal sammenarbejde med .. dig" denne gang lagde hun ikke skjul på sin foragt. Begyndte derefter at lave sine tegninger. En kæmpe edderkop, et græskarmonster, og massere andre ting. Rev siderne ud, og spredte fingrene hvorpå at papirene svævede for hendes hånd "Skamara, ekaska diplomaari" hviskede hun lavemeldt og papirene begyndt at brænde op. Folk vente sig om og klappede ivrigt, ind til at de så hvad der kom ud af papirene. Flere at kvinderne skreg af fædsel over den kæmpe edderkop der langsomt trådte ud af flammerne, med kæmpe lodne ben, som kravlede hen over gulvet, med savlen der gled ned af de kæmpe hugtænder. Og hungrede efter kød. En af kvinderne blev sprøjtet til med edderkoppespind, og der efter bidt. Der skreg næsten alle menneskerne og kæmpede sig frem mod døren, for at komme ud. Et kæmpe smil bredte sig på hendes læber, og hun kunne ikke nyde deres skrig noget mere.

Han kiggede på hende uden at sige noget, og hævede det ene bryn til det hun sagde, men trak dog kort på skuldrende og kiggede lettere uintresseret rundt, imens han lod nogle skygger overfalde folk, og trække dem med op til grottens mærke hvor skrig hørtes, og hans magt begyndte at blive større over deres rædsel af det der foregik lige nu, han smilede lettere sadistisk for sig selv, dog nåede det aldrig op til hans øjne, som det så sjældent gjorde, hvis det så først gjorde det, var det noget virkelig nyt, han tog en dyb indånding og kløede sig i nakken, mens skygger i forskellige former og størrelser trak folk ned i gulvet, ind i vægge, bankede dem, skræmte dem fra vid og sans, han så dog hvordan de unge var ved at komme på vej hen mod døren og lo kort for sig selv indenvendigt, da han fik en høj skikkelse træde frem, en illusion, af græskarmonstreret, ledsaget af zombier og andre forskellige skabninger, mens deres skrig og gråd blev højere kunne han snart gøre dem levende eller så levende så de kunne tage fat i menneskerne og gøre vold på dem, men der skulle ikke meget til for at få dem til at forsvinde igen, hvis der var nogen der vidste det var en illusion og ikke var bange for dem, kunne de ikke gøre ham noget, eller hende, for det tilfælde, han trak kort på skuldrende af sine tanker, så vigtigt var det nu heller ikke, det de skulle var at sprede død og ødelæggelse, og gøre dem som der rent faktisk overlevede rædselsslagen og så bange at de ikke turede at gå ud fra deres dør igen.