Den smukke sø.....-Morgan

Zirt sad i vandkanten ved den smukke sø. Hun var der hvis hun var glad eller ville tænke. Denne gang ville hun nu ingen af delene. Hun ville bare se på den smukke sø. Måne lyset skinnede på den. Hendes smukke lange orange hår hang langs ryggen på hende. Hun havde en hvid top, en rød nederdel, et bælte.........(billedet)

Hun smilte af den smukke sø og så op på himlen. Hun kunne ikke lade være med at smile og begyndte stille at nynne en smuk melodi. Hun havde en dejlig blød hud og noget dejligt blødt orange hår.

Påklædning: http://images.fanpop.com/images/image_uploads/Criss-Angel-criss-angel-385091_330_575.jpg
_______________________________
Der var så smukt omkring og helt stille, fuglene havde jo fløjet hen til deres hjem og sovet. på den anden side af søen stod der en hjort og drak lidt af vandet, det lignede nået fra en gyser at der snart ville komme nået op af vandet og æde hjorten. men efter lidt tid så den op og forsvandt hurtigt væk, der var ikke en eneste bevægelse i vandet. selv om det var helt mørkt og man kunne se himlen spejle sig ned i den, det lignede at man kunne gå på den uden at falde ned. hvis man kiggede ud på midten af den, kunne man se en fisk kort springe op og lave et plask i vandet. så blev vandet helt stille igen, og man kunne høre en lille græshoppe spille på sine ben. til højre fra søen kunne man se nået der bevægede sig, nået der kom gående hen mod den unge pige. det var en flot og høj fyr og hvis man kende væsnerne i denne verden, så ville man med det samme se at det var en vampyr. hans hvide hud som så helt perfekt ud, hans overkrop som var bygget af flotte udformet muskler. og hans ansigt kunne få alle til at falde ind i deres egen lille verden, man kunne se hans øjne langt væk fra. da den rødefarve næsten lyste op i mørket, hans skridt var utrolig elegante og man kunne med det samme se at han ikke ligefrem kom fra denne tid. selv om hans stil af tøj var nået som man ikke kunne få øjnene væk fra, hans blik var på pigen som han havde udpeget for en dæmon. selv kunne han bedst lige vampyrblod, men dæmonblod var næsten lige så godt. Morgan var ikke som mange andre som bedre kunne lide den søde smag af engelblod, så ville han heller havde vampyr. hans mund var ikke helt lukket og man kunne se nået af hans hvide tænder, han sagde ikke nået og så bare på hende mens han gik. hans blik var iskoldt dog fik hans charmerende smil, folk til ikke at flygte fra ham. det var en af grundene til at han altid smilte når han var ved andre, selv om han ikke havde nogle følelser så ville han stadig ikke havde at folk flygtede fra ham. han kunne mærke at hendes blod kalde på ham, og det gjorde alle's blod selv om de ikke selv viste det så var det sådan det var

Zirt blev forskrææet da hun så ham. Der kom et lille blidt piv fra hende. Hun så op og ned af ham og han var vampyr. Hun så ham i øjnene og smilte med hovedt på skrå.
-Mit navn er Zirt!, sagde hun stille og så på ham.
Hendes blide brune øjne skinnede. Hun kunne mærke noget mærkelig ved denne dreng. Hun nærmest bedte i sig selv om han ikke nok ville holde sig fra hendes blod. Hun smilte skævt.
"Vil du ikke nok lade mig vøre i fred?" bedte hun og smilte blidt. Hun var virkelig, virkelig smuk. Så smuk, så smuk. Meget smukkere end søen(næsten)
Hendes blanke øjne stod fast mod søen igen. Hendes dejlige hud var lidt solbrænt. Man kunne næsten ikke se andet end skæret fra månen spejle sig i søen. En lille kanin kom hoppende hen mod hende og hun tog den op. Hun fandt en gulerod frem fra sin taske, og gav kaninen den.
Hun smilte blidt til den. Hun aede den på kinden. Hun satte den stille på jorden da dens 5 unger kom. Dem gav hun også nogle gulerødder. Hun smilte til Morgan og så igen på kaninerne.

Hun aede de små unger lidt og lod dem hoppe videre. Hun var en sand dyreven. Dyrene kunne komme til hende hvis de ikke kunne finde mad, og de ville altid kunne finde hende.
Hun smilte igen med sine blide ojne og lod dem glide ud på søen igen. Der var en dejlig vind. Hun smilte af sig selv og efter kaninerne var væk kunne hun se deres spejlbillede i vandet.