Is this a nightmare ? Zane

De fleste var bare gået forbi, hende mens hun i sin katteskikkelse lå og sov i hendes absolutte yndlings taske. Der havde tidligere på dagen, været nogle henne og prikke til hende mens hun havde været i sin katteform. Men hun havde sovet, hvilket hun jo stadig gjorde hun sov faktisk bedst som en kat. Og nøj hvor lå hun godt i hendes egen taske, med hovedet stikkende ud af taske åbningen. Det var godt, hun havde sig en stor skuldertaske som hun lige akkurat selv kunne være i. Den røde pels var tydeligt at se, selv med gadelygten lidt længere henne ved den bænk hun faktisk lå på som roligt lyste op.

En gang i mellem, lignede det alligevel at hun åbnede sine øjenlåg bare for at holde øje med hvad der foregik. Lige nu mens hun havde åbne øjne, hvor hendes blå øjne tittede frem og betragtede hendes omgivelser. Folk gik frem, og tilbage på gaden hvilket kunne være underholdende til tider men lige nu fandt hun det kedeligt og var praktisk talt på vej til at sove igen. Men med en kats smidige bevægelser, kravlede hun af hendes taske og satte sig oven på den.

Ingen skulle, få lov til at stjæle den om så hun skulle kradse personens øje ud hvis hun fik chancen. Også igen, Sylv var slet ikke voldelig hun var endda i tvivl om hun overhovedet kunne finde ud af at være det. Som en kat, forsøgte hun at få det søvn der var kommet i hendes øjne ud med hendes poter og det lykkedes faktisk hvor efter hun gabte og fik vist hvor fine tænder hun havde. Inden hun stadigvæk, betragtede omgivelserne det var jo ikke en gang sikkert at der ville ske en dyt denne aften.

Køligt vejr var også godt vejr, når man havde brugt bare en lille smule tid i undergrundens snoede, mørke gange. Og det havde han... mere end bare en smule endda...
Bare tanken om det fik ham til at fnyse... han havde vænnet sig alt for meget til overfladens friske vejr, luft og fantastiske liv.

Ikke at det gjorde ham noget overhovedet...

Denna aften havde han begivet sig udenfor, for at slentre igennem Terre's mange gader, og se hvordan byen havde ændret sig siden sidst han havde set den ordentligt.
Han var iført en sort skjorte med en lilla drage broderet på det ene ærme - en lænket drage, så det ud til.
Derudover bar han et par mørkegrå bukser samt halvlange, sorte læderstøvler.

Hans lange, hvide hår lå naturligt og pænt ned langs hans ryg og skuldre, og de svagt lysende, lilla øjne havde en særlig form for kølighed i blikket.
Han forventede at denne aften skulle blive... interessant...

Hun nød faktisk det kølige vejr som med en let bruse ramte hendes ansigt hvor hun faktisk så ud til at nyde det. Hendes opmærksomhed blev rettet mod en fremmede, som kom gående efter hendes mening skilte han sig klart ud fra resten af mængden. Hun stirrede på ham med de blå øjne, de fleste ville sikkert føle sig utilpas med at blive stalket af en kat som holdte øje med en. Men pt var hun nysgerrig men hun forlod ikke sin bænk lige med det samme, eller sin og sin hun kunne bare godt lide at være på den bænk.

Med hendes katte syn så hun jo perfekt, og hun kunne tydeligt se ham. Dog undrede det hende at han havde langt hvidt hår faktisk var han vist den første hun nogen sinde havde set med hvidt hår hængende ned langs ryggen. Hun betragtede ham med interesse i blikket, men hendes blik blev straks rettet mod noget andet det lignede at der var nogle som var kommet op og diskutere hvilket i den grad forstyrrede den ellers så rare stilhed der havde været. Hendes øjne blev smalle, mens hun så hen mod parret som tydeligvis var, kommet op og skændes. Hun strakte sig som en kat, inden blikket langsomt blev vendt mod den fremmede mand igen. For nogle lignede, hun en rigtig kat for andre ville hun ikke lige frem opfører sig som en rigtig kat.

Zane mærkede blikket på sig, som en lettere stikkende fornemmelse... og da han vendte sit isnende, lilla blik mod katten, hævede han ganske let det ene øjenbryn.
Mange ville nok være faldet for formskifterens katteudseende... men Zane var klar over at det ikke var en rigtig kat, der holdt øje med ham.
En kat, på en taske, på en bænk, et sted som dette...? Usandsynligt.

Da et par begyndte at skændes i nærheden, mistede han dog interessen for katten, og kastede et enkelt blik over imod parret, før han trak på skuldrene og fortsatte ned ad gaden.
Han var ikke interesseret i en eller anden latterlig diskussion... og han var ikke klar over, at katten var en køn ung kvinde...
Kun at det var en formskifter.

Det varede ikke længe, før det faktisk så ud til at hun havde fået personens opmærksomhed. Endnu en gang strakte hun sig, og mjavede kort lige som en kat gjorde inden hun kort stak hovedet ind i tasken for blot at se om hun havde de enkelte få ting hun rent faktisk havde der inde. Dog stak hun hovedet ud igen hvor efter hovedet blev rettet mod parret som så ud til at være gået videre, hun slikkede sig kort om munden hun havde fået tørre læber som hun forsøgte at fugtige med tungen.

Skulle, hun lade sig forvandle tilbage til sin menneskeform eller, skulle hun finde det lidt mere sjovt. I stadig at være, en kat. Et kort gab undslap hendes mund, inden hun rettede opmærksomheden mod den fremmede mand endnu en gang. Det lignede at han fortsatte ned af gaden, mon hun skulle slæbe sin taske med sig eller for sjovs skyld få ham til at tage den? Nej nogle havde vel allerede gættet hvad hun var. Selv om hun fandt det sjovt, i at andre tog hendes ting for hende mens hun var i sin katteskikkelse. Endnu en gang mjavede hun, ikke en gang fordi hun ville tiltrække opmærksomhed men lige nu skulle hun da halvt se ud som en rigtig kat selv om det lignede hun smilede.

Han hørte mjavet, og stoppede op.
Tjah... han havde jo bestemt sig for at aftenen skulle være interessant, så hvorfor egentlig ikke udfordre skæbnen lidt?
Det lille, røde væsen kunne jo være hvad som helst... ganske spændende.

Zane vendte blikket mod katten igen, og ventede indtil han fangede dens blik.
Så smilede han udfordrende, og strøg så ind i en nærliggende gyde.
Her ventede han roligt, lænet op ad den ene, grå murstensmur for at se om katten, eller hvad den nu var, ville følge efter ham...

Hendes blik var stadig rettet mod den fremmede, og vent lidt smilede han lige udfordrende? Det kunne kun ende galt men nysgerrighed lå i hendes natur. Nu var det bare om hvordan, hun i al verden skulle få slæbt tasken med sig. Og med et, lignede det at den fremmede forsvandt ind i en nærliggende gyde. Åh hvor hun dog, hadede gyder, men nysgerrigheden trak i hende. Hun fik på en eller anden måde lynet tasken inden hun fik den smidt ned på jorden, hvor efter hun bed i tasken og trak den med sig ind i gyden selv om det faktisk var temmelig hårdt. Måske skulle, hun bare forsøge at tage den på lidt lige som med menneskeform ville have gjort. Hvilket blev hendes andet forsøg, og det gik faktisk.

Let og elegant spankulerede hun ind, i gyden for at finde den mystiske fremmede. Endelig gjorde hun sig fri fra tasken, igen hvor efter hun betragtede gydens omgivelser måske ikke det fedeste sted og hvorfor skulle hun absolut følge med fremmede personer? Endelig fandt, hendes blik den fremmede som roligt stod lænet op ad den grå murstensmur.

Han ventede tålmodigt... og da katten så kom ind i gyden, slæbende på den selv samme taske den havde siddet på for lidt siden, vidste Zane at yan havde haft ret.

Så nu voksede hans nysgerrighed.

Han kiggede lidt på katten, smilede så igen og sagde: "jeg har tydeligvis fanget din opmærksomhed... men hvem er du egentlig?"

Det katte agtige smil var stadig placeret på hendes, læber mens hun betragtede ham mens hun lyttede til hvad han sagde. Hun kunne ikke snakke, som en kat så nu var hun vel tvunget til at forvandle sig tilbage. Hvilket skete, det varede ikke længe før hun stod i sin menneskeform en del skridt væk fra ham.


“Sylv” svarede hun blot, inden hun bukkede sig ned efter tasken og fik den over hendes skulder. Inden det faktisk lignede at hun var på vej til at gå igen, nu havde hun jo set personen tættere på så var der heller ingen grund til at blive ret meget længere. Tøjet der bestod af jeans, en sort top hendes sædvanlige jakke og hendes sko blev, rettet på og håret blev sat op i en hestehale.

Da katten forvandlede sig, havde han ikke de store forventninger til hvad han ville få at se... men da den unge, smukke kvinde stod foran ham, smilede han ganske let.
Hun var bestemt køn... og at dømme efter hendes udseende, var hun ikke nogen kæmper.
Tværtimod ville han gætte på at hun var... soft and sweet.

Da hun vendte sig for at gå, efter kort at have præsenteret sig som 'Sylv', rakte han ud og lagde en hånd på hendes skulder for at stoppe hende.
Denne kvinde... skulle leges med.

"Zane." sagde han, igen med den udfordrende stemme.

Det var en underlig følelse at mærke kulden som menneske igen, selv om hun selvfølgelig som kat havde haft pels at varme sig med. Men det var også ved at være noget tid, siden hun havde været en kat. Hun mærkede hvordan han lade hånden på hendes skulder, det lignede vist ikke lige frem at hun fik lov til at smutte lige nu. Men mon ikke, hun nok skulle slippe væk før eller siden.

Sylv drejede sit hoved hen mod ham, "Zane, det lyder interessant" kom det fra hende mens hun vente sig om mod ham så de stod og kunne se på hinanden.

Han smilede igen da hun stoppede op ved hans berøring.
Hendes smalle skulder bekræftede hans teori om, at denne pige ikke var en kæmper... og at hun nok ikke ville være videre tilfreds med de, han havde tænkt sig at gøre ved hende.

"Åh, det er det skam også... Sylv." svarede han, mens han blidt skubbede hende op imod muren, så hun stod med ryggen til den.
"Og det bliver endnu mere interessant om lidt... sig mig, Sylv... hvordan har du det med smerte...?"

I samme øjeblik han spurgte om dette, ville hun kunne mærke spidsen af en kniv, der blev holdt imod hendes ene side, og han ville smile køligt til hende.
"Hvis du forvandler dig nu, og prøver at stikke af... så stikker jeg dig ned på stedet. Så lad os have det sjovt i stedet, ikke?"

Tanken om at flygte havde skam strejfet hende, og eventuel gøre sig usynlig den tanke stod klart i hendes hoved. Han lignede en der kun smilede for sjovs skyld, og det var nu ikke specielt fordi hun var vild med det smil.

Ufrivilligt lod hun sig skubbe op ad den nærmeste mur som han, havde valgt at skubbe hende op af. "Smerte? " kom det en anelse undrende fra hende, mens hun så på ham.

Efter han havde sagt ordet smerte, lade hun mærke til en skarp genstand eller mere spidsen af en kniv der blev holdt mod hendes ene side. Hvor efter det nærmest lød som en trussel han kom med. Så akkurat lige nu, ville hun ingen chance have for at forvandle sig og stikke af. Det ville klart ende galt, især da han sagde at han ville stikke hende ned på stedet hvis hun gjorde. Og hun var alligevel, ikke en gang hurtig nok til at gøre sig usynlig. "Sjovt?" Hvorfor sagde hun kun korte sætninger, det var nærmest til at få spjat af hendes øjne skimmede gydens omgivelser. Det var nu ikke meget den bestod af, blikket vandrede dog tilbage til ham. Mistroisk holdte hun øje med ham, og med den kniv han havde den var nu ikke lige frem for sjov.

Det kom lidt bag på ham at hun ikke virkede bange... men måske var det bare fordi det ikke var gået helt op for hende, hvad der var sket - og hvad der skulle til at ske.

"Smerte og sjov er to alen af ét stykke, min kære..." sagde han, hvorefter han førte kniven om foran på hendes mave, hvor han brugte spidsen af den til roligt at skubbe hendes top op imod hendes bryst, så hendes mave blev blottet - men stadig så spidsen af kniven lå imod hende.

"Hmm.. ganske enkelt sexet." sagde han lavmeldt, næsten hviskende, mens han knyttede sin frie hånd, og lagde næven blidt mod hendes bare mave, for så at presse den lidt ind.
Han slog ikke... ikke endnu.
Det var nok at 'drille' hende først...

"Og tilmed blød...? Heldet er med mig for tiden..." sagde han med et køligt smil.

Det der med at forsøge, at holde sig roligt og ikke at vise at man var bange gik da nogen lunde selv om hun virkelig fandt den kniv ganske truende og hvis man da alligevel kiggede efter i hendes øjne kunne man godt finde spor af frygt.

""Så ser vi vist sjov som helt to forskellige ting, hvis du finder smerte som sjov" kom det fra hende. Selv om det snare, lød som en mumlen hun havde ikke rigtig lyst til at snakke med ham. Men lige nu slap hun, da ikke lige frem uden om det.

Blikket røg ned mod kniven som, ikke længere var ved hendes side men nu på vej op foran hendes mave. Spidsen af kniven trak hendes top, længere op i mod hendes bryst. Det var nu ikke lige frem hun, kunne lide at have sin mave blottet for ham men han så åbenbart ud til at kunne lide det.

Hendes ansigt rettede sig lige, så hun så på ham da han sagde ganske enkelt sexet. "Hvad, nej.." Kom det fra hende da hun så han knyttede hans hånd for at presse hendes mave ind som mere eller mindre trak sig ind af automatisk da hun slet ikke brød sig om at blive rørt af fremmede også lige på maven? Nej tak.

"Blød?" Hvad mente han med det? Eller selvfølgelig vidste, hun at hun havde en blød mave men hvad mente han med det. Hun bed sig i læben, mens hun endnu så på ham. Stadig med tanken om, at flygte kørende i sit hoved.

"Det siger de næsten alle sammen. Næsten..." sagde han, og lagde lidt vægt på ordet 'næsten'.
Han havde skam mødt et par stykker, som var enige med ham... og som endda kunne lide det, han gjorde ved dem.

Der var dog meget, meget langt imellem - og han regnede ikke med at Sylv ville være én af dem.

Ikke at det betød noget! Frygt var også godt...
"Åh ja... blød." sagde han og smilede koldt, da hun trak maven ind for at undgå hans hånd.
Hun vidste det ikke... men hun gav ham bare mere lyst til at gøre det.

Så... han trak næven lidt tilbage, og i én og samme bevægelse, fjernede han kniven fra hende, og gav hende et dybt, hårdt slag i maven med sin frie hånd.
Kniven blev fjernet i tilfælde af at hun knækkede sammen af slaget - så hun ikke kom til at spidde sig selv på det skarpe blad - og dermed afslutte alt det sjove før det var begyndt.

"Hvad mener du med næsten alle?" Kom det fra hende mens hun stadig holdte et skarp øje med ham.

Han lignede oprigtig, en man bare skulle holde sig fra men med det nysgerrige sind som Sylv havde var hun alligevel fulgt efter ham. Blikket var skiftevis ved hans ansigt og kniven.

Dog blev det da rettet tilbage til hans ansigt, endnu en gang det der smil var ikke lige frem noget der kunne berolige en især ikke når det så så koldt ud som det netop gjorde.

Sylv blev en anelse lettet men måske var det for tideligt kniven blev fjernet men hans næve trak sig lidt tilbage på samtidig med at kniven blev fjernet. Men det der skete, havde hun ikke lige frem forventet. Hun gispede overrasket over slaget hun havde, fået i maven hvilket resulterede i at hun gik lidt ned i knæ. Hun havde virkelig ikke ventet det, "For fanden" kom det fra hende mens hun tog sig til sin mave da følelsen af smerte i noget tid var der. Selv om det stadig gjorde ondt mens, hun kiggede irriteret op på ham.

Følelsen af hendes mave, der gav efter for hans næve... var fantastisk.
For ham var det erotisk, tilfredsstillende og helt igennem en god følelse.
Han lo af folk, som kaldte ham syg og ond på grund af denne sadisme... han var jo sortelver!

Zane var faktisk overrasket over at hun stadig stod op... et sådant slag plejede at sende hans offer helt i knæ, mens de desperat hev efter vejret, og forsøgte at tæmme den brændende smerte i maven.

"Interessant..." sagde han.
"Du er smuk, slank og du har ikke skyggen af mavemuskler - og alligevel kan du tage et slag som det du lige har fået, uden at gå helt i spåner. Jeg er imponeret, Sylv." sagde han og legede lidt med kniven, som han stadig holdt i den ene hånd.

"Hvad siger du til at prøve igen...?"
Han var ret sikker på at han kendte svaret... men det var morsomt at drille hende.

Det varede noget tid, inden hun rettede sig op igen stadig med hænderne holdende omkring hendes mave. "Det er ikke pænt, at slå på folk" kom det irriteret fra hende. Hun hostede kort, inden opmærksomheden blev rettet mod ham da han snakkede endnu en gang.

Det var nu ikke lige frem, fordi hun havde tænkt sig at svare ham. Og det med mavemuskler? Det kunne hun sgu godt, have fortalt ham uden at han havde behøvet at slå hende i maven. Hendes blik rettede mod kniven, som han så tydeligt legede med.

"Prøve igen? " Kom det fra hende, da han spurgte hvilket undrede hende at han ikke bare slog hende men blot spurgte.. "Nej tak" kom det fra hende, mens hun rystede på sit hoved og krammede sin mave som stadig gjorde ondt. Hendes hale hang slap, ned langs benene de blå øjne var stadig rettet mod ham.

Hendes øjne søgte rundt i gyden, endnu en gang bare for at se om hun ikke kunne se om hun kunne slippe væk.. Hendes højre ben, bevægede sig langsomt den ene vej efterfulgt af det venstre stadig med øjnene rettet mod ham.

Ikke pænt at slå på folk...? Han kunne lide denne pige... hun var tpugh på sin helt egen måde.
Blød og sårbar, og ville helt sikkert ikke kunne lide det, han havde tænkt sig at gøre imod hende... men stadig sej på sin egen måde.

Han kiggede fortsat på hende, og da hun svarede på hans retoriske spørgsmål, smilede han bare.
"Det vil du ikke...? Men kære pige... det vil jeg." sagde han, og idét hun langsomt trådte til siden, trådte han hurtigt frem for at forsøge at gribe fat i hendes håndled.

Hvis han fik fat, ville han tvinge hendes arme op over hendes hoved - hvor to skygger ville gribe fat i hendes håndled, og holde hende fast - blottet og ude af stand til at sænke armene for at beskytte sig.

Hun var nået lidt væk fra ham, også alligevel ikke særlig langt væk igen han var stadig okay tæt på hende nok til at gribe ud efter hende hvis det var det der skulle til for at standse hende..

Hendes opmærksomhed var rettet mod ham, mens han snakkede endnu en gang. Han havde åbenbart ikke tænkt sig, at lade hende slippe. Tanken som havde strejfet hende, at han sikkert kunne finde på at gribe ud efter hende var ved at ske. Men hun var ikke så 100 procent opmærksom, da hun mærkede hans greb om hendes håndled.

"Giv slip" kom det fra hende, mens hun så på ham og samtidig med et mislykkedes forsøg forsøgte at rykke hånden til sig. Men i modsætning til ham, var Sylv ikke speciel stærk faktisk var hun overhovedet ikke stærk efter hendes mening. Det hun duede til, var nærmest at stikke halen mellem benene når det galt ballade. Selv om, det var sjovt at skabe balladen.

Det var næsten sødt, sådan som hun bad ham om at give slip... som om han faktisk havde tænkt sig at gøre hvad hun sagde.
Hun var en noget anderledes pige... ikke rædselsslagen som de fleste ville have været - ikke endnu, i hvert fald.

Da han havde ført hendes hænder op over hendes hoved, blev de grebet af skygger, som holdt dem fast...

Zane smilede og slap hende håndled, mens han gav hende et tydeligt elevatorblik... hun så mere end sårbar ud nu, og det fik ham til at smile endnu mere ondskabsfuldt.

"Glimrende..." hviskede han, før han greb fat i bunden af hendes top, og førte den op over hendes bryst, så hendes mave var blottet.
Han lod blikket glide hen over den bare, bløde hud, og mærkede hvordan lysten til at være sadistisk væltede ind over ham...

Hun var jo helt perfekt til dette...

Det havde så, sandeligt ikke hjulpet at bede ham om at give slip. Han var ikke lige frem typen, der bare gav slip efter ordre han var nok snare den der gav ordre.

Hænderne blev ufrivilligt ført op over hendes hoved hvor de blev grebet, af noget som mindede utroligt meget om skygger hvilket det jo også var. "Slip mig eller jeg sparker" kom det irriterende fra hende, for hendes ben var jo fri nok til at kunne sparke ham.

At han valgte at trække bunden af hendes top, over hendes bryst fik hende til mærke det kølige vejr mod. Hendes nu blottede mave, hun kunne i den grad ikke lide det smil der var plantet fast på hans læber og det blik han gav hende. Hun forsøgte forgæves, at se om hun kunne komme ud af de skygger som havde grebet fast om hendes hænder i stedet for ham.

Hendes blik var stadig rettet mod ham, hendes ide om at sparke ham var der stadig selv om det sikkert ville være utrolig dumt.. Blikket gled kort rundt i gyden, hendes gode nattesyn var der bestemt. Det varede dog ikke specielt længe, inden det vente tilbage til ham. Mens hun bed sig i læben, og stadig forsøgte at få hænderne fri.

Zane rystede på hovedet ad hendes truende ord... det var ganske simpelt; han havde magten over hende, og hvis ikke hun underkastede sig, ville hun blive straffet.

"Hvis du sparker... så kommer det til at gøre langt mere ondt, det kan jeg love dig for." sagde han, med en isnende, truende og meget alvorlig stemme.
Hvad han ville gøre ved hende hvis hun forsøgte at sparke ham, var han ikke helt sikker på... men der var dog et par gode idéer til det...

Men først...

Zane lagde den ene hånd mod væggen ved hendes side, og førte så fingrene på den anden hånd hen over hendes bare mave - næsten kærtegnende.
Åh, han ville nyde det her...

Da han havde mærket hvor blød hendes hud var der, knyttede han næven, og hamrede den dybt ind i hendes bare mave - to gange. Én gang midt i maven, og én gang i den øvre, smertefulde del...

Stadig forgæves forsøgte, hun at komme fri stadig uden held hun var trods alt stædig hvilket hun altid havde været og forhåbentligt ville fortsætte med at være.

De blå øjne blev, en anelse store da han kom med sin truende stemme hvor han så sandelig. Fortalte hende at det ville gøre langt mere, ondt hvis hun sparkede den plan ville ikke virke faktisk virkede hendes planer noget så håbløse..

Blikket fulgte hans bevægelser, fra da han lade sin ene hånd ved muren fra hendes ene side af. Og lod den ene nærmest kærtegnede hendes mave hvilket stadig fik hende til at trække sin blottede mave ind mens hun bed sig i læben. "Rør mig ikke" kom det nærmest bedende fra hende, med en anelse panik i stemmen især da det lignede at han skulle til at slå igen hun kunne ikke lide at blive slået og især ikke i maven.


Hvis det ikke var, fordi hendes hænder og arme var blevet holdt op, ville hun klart lægge på jorden i gyden nu. Det gjorde ondt hvilket fik hende til at klynkede. Og samtidig fik, det hende også til at bande hun ville gerne holde om sin mave hvilket fik hende til at hive lidt i armene men det gik jo op for hende at hun stadig blev holdt fast.

En ting var sikkert, hendes mave ville klart ende med at gøre ondt i lang tid hvilket ikke ville blive særlig rart.