How to save a Dragon (Khá, Shado, Zuresh)

Tid: Uvist
Sted: Khá's Citadel
Omgivelser: Den stille musik fra en gammel pladespiller der spiller Phantom of the Opera

Der var sandelig begyndt at ske noget i Di Morga igen.... Og Khá prøvede stadigvæk at afgøre med sig selv om det var en god ting eller ej. Men ligemeget om det var godt eller skidt, så kom der til at ske store forandringer.
Og han måtte jo ikke gribe direkte ind før det begyndte at gå ud over uskyldige der ingen plads havde i den krig der unægteligt ville komme. Så nu var det bare at vente og ellers tage sig af tingene som de kom.

Lige i aften, virkede alting utrolig stille så han havde taget pladespilleren med ud og fundet sig et par bøget at bruge tiden på. Denne gang var det blevet et par krimier han var faldet i. Når en bog fangede ham, så skred tiden også hurtigt, hvilket var grunden til han ikke var helt klar over hvad klokken var.
Hans påklædning var i store træk også meget afslappet. Et par pæne jeans der var blevet brugt noget tid og så en hvid skjorte samt et par simple men pæne sko.

Khá's læsning blev kun kort afbrudt af Bach der var ude og stillede en skål med frugt og en sandwich samt en flaske vand.
"Sørg nu for at få spist Herre... Nok kan bøger være spændende men de mætter ikke" Khá grinede af den gamle butler og tog en drue inden han svarede muntert:
"Det mætter i hvertfald ikke på den måde det burde.... Mange tak Bach"
Den gamle butler bukkede for ham og vendte tilbage til sine pligter

Påklædning Hun har et par jeans på, en skjorte og nogle ballerinaer

Ligeså snart hun havde sikret sig sin søsters velstand, fik hun noget tøj på også gik det nu ud på at få hendes elskede i bedring. Hun bar en kappe med hætte, blot for at beskytte sig selv imod solen. En af Zuresh mænd holde hans lille krop, som de skyndte sig ned til bilen, og herfra fik hun selv lov til at holde ham. Hun sad med ham på sit skød, hvor hun blidt strøg igennem det uglede hår. Det gjorde hende ondt at se sin elskede Zuresh så svag. Hun var vant til at se ham stærk, og med en masse kraft bag sig. Han skreg magt i sin aura, men ikke mindst var hun aldrig vant til at se denne side af ham. Måske havde hun set en mere afslappet side af den stærke mand, men aldrig en direkte svag side og da slet ikke så svag som nu. Det gjorde hende ondt i hjertet, og dette lod sig vise i både hendes øjne, men også den måde hun blev ved med at røre ved ham. Det var som kunne hun ikke helt fatte hvad der rent faktisk skete. Hendes hjerne kunne ikke helt acceptere dette skete, men hun vidste han ville komme i bedring også betød intet andet noget.
Rejsen tog sin tid, og da de endelig nåede frem, var solen godt på vej ned. Døren blev åbnet for hende, og igen blev Zuresh taget ud af hendes hænder. Hun havdefået besked på at besøge denne Khá, og siden hun helst ikke ville efterlade sin elskede hjemme tog hun ham med. Måske kunne denne engel hjælpe ham, hun kunne i hvert fald spørge også håbe på det bedste. Hun gik imod døren og her blev der banket på. Som de var stået ud af bilen, havde hun efterladt kappen. Solen var der ikke længere, så hun skulle ikke føle sig chikaneret af den eller for den sags skyld være i farer fra dens stråler. Hun bed sig i læben, alt i mens hun blot håbede på det bedste der skulle ske

Påklædning: Et simpelt sort jakkesæt med hvid skjorte. I stedet for jakken til sættet, bar han en hvid trenchcoat med forskellige underlige symboler på.

Selve dagen havde gået med ganske almindelig sortering af skriftruller, få nogle skrevet ind i bøger og så det der tog længst tid: Vedligehold af de mange underlige artefakter han havde samlet sammen. Efter hans evner var skiftet væk fra det arkane, tog de en hel del mere vedligehold men ikke til et punkt hvor det var et problem.
Imens han gik igennem den underjordiske hal og sørgede for de mange genstande, kunne han ikke lade være med at få flashbacks til de situationer hvor han nu havde fået fat i genstanden.
Da han kom til et lille sølvkar med indgraveringer af drager, fik han et flashback til da Dagens Drage overdragede ham sin sidste tåre inden hun drog bort.

Mere nåede han heller ikke inden han blev trukket tilbage til virkeligheden af Bach der stod nede i den anden ende af rummet og sagde:
"Herre?..... En ung vampyr står ved porten.... Skal jeg lukke hende ind?..."
Khá vendte roligt blikket mod ham og sagde stille:
"Nej.... Jeg tager den selv.... Mange tak Bach... Hvis du vil gøre alteret klar?"
Bach bukkede og svarede ærbødigt: "Javel Herre...." Inden han forlod rummet og Khá selv gik op af den gamle krypt for at åbne porten.

Han kiggede på den unge vampyr foran ham og sagde:
"Velkommen Shado.... Du mangler en.... Hvad kan jeg gøre for dig?"