Let me save and protect you - Will (XXX)

Will mærkede hvordan han bare blev hamret og hevet op i med sådan en høj kræft at hans kar og fliser blev ødelagt, han skreg op i nydelse, nu hvor hans krop var så frygtelig sensitive. Han skreg op, gispede og lænede hans hoved tilbage imens han mærkede hvordan han allerede var ved at komme igen.

Aldrig i hans vildeste fantasi, havde han troet at Casstiel ville kunne tage ham på denne måde, han stønnede og mærkede hvordan hans krop snart ikke kunne holde til mere, han var øm, meget øm! Han ville helt sikkert ikke kunne gå ordenligt det første stykke tid, efter dette. Hans krop skulle lige heale ordenligt. Men for første gang længe, så var han virkelig glad for at han ikke var menneske, for så ville han helt klart være død nu.

Han hørte meget nemt hvad Casstiel sagde og noget inde i ham hoppede op og ned i glæde. Han blev helt genert og kunne næsten ikke få hans ord ud, imellem de mange støn som lige nu havde overtaget hans hals.

”J-Jeg.. E-E-Er D-Din!” Skreg han op, imens han stønnede højere og mærkede hvordan nogle af fliserne som var knust, skar hans hud op på hans ben og undermave. Dog var han endelig pænt ligeglad!

Cass måtte også indrønme at var virkelig glad for at Will ikke var et menneske, men så havde han nok ikke behandlet Will på denne måde! Så havde han nok behæsket sig mere!
Dog kunne han ikke lade vær med at elske det faktum at han kunne bruge alle sine kræfter uden at være bange for at skade Will.

Cass smilede stort da han hørte det Will sagde, han havde faktisk slet ikke regnet med at Will ville sige det. Og han havde slet ikke ventet at det ville lyde så fandens kært! Det var måske også det der fik ham til at Mærke den fandens fantastiske følelse i hans underliv. I et hurtigt og hårdt ryk, mærkedede han hvordan han kom, hvordan han ende med at tøme sig op i Will. Han stønnede højt og spænde i hele kroppen.

Da først han var kommet, faldt han lidt sammen ned over Will. Han hev forpustet efter vejret. "du...du kan.. da.. ikke.. bare sige.. det.. så fanden.. kært" grinte han forbusetet.

Han var en smule skuffet over at han allerede var kommet.. selvom aallerede for ham, var efter lidt over en time. vandet var for længst blrvet koldt omkring dem, men det var ikke noget han som sådan lagde mærke til. Lige nu lå han lidt ned over Will, med hans hoved mod Wills skulderblade. Han sukkede let, og nussede Will lidt med ryggen og siden. Egentlig burde han rejste sig fra Will, og lade ham komme væk fra alle skårende, og trække sig ud af ham. Men.. det var bare så rart at ligge her med ham

Will lå blot virkelig forpustet og kunne ikke helt lade med at ligge og smile. Det var nu så dejligt når han lå sådan oven på ham og slappede af. Dog begyndte det at gøre meget ondt at ligge sådan, specielt med de skrabe skår var inde i hans undermave og lår.

”Det er ikke fordi jeg ikke vil ligge her, men det begynder at gøre ret ondt.” Grinte Will lidt. Da Casstiel havde rykket sig, skyndte han sig at hoppe op. Han kiggede ned af hans ben var der faktisk var kommet ret mange sår, han kunne dog ikke helt lade vær med at grine lidt over det.

”Du er en vildbasse.” Grinte han og fandt nogle håndklæder. Han bandt en omkring hans liv, som hurtigt blev rød med blod og en anden til at tørre resten. Plus lige en til Casstiel også. Will var dog ikke kun øm med sårene. Hele hans krop var stiv og han havde lidt besvær med at gå. Da det føltes som om der var banket helt hul igennem ham, hvilket Casstiel næsten også havde formået.

Will grinte og hans øjne forblev faktisk den lyse blå farve, dog lod han ikke mærke til det. De lyste næsten helt op, så klare var de. Han gik, med meget besvær, over til badeværelsesbordet, hvor han begyndte at tørre hans hår og redde det, selvom det var et stort virvar af krøller.

Selvom om Cass nød at ligge sådan her, så rejste han sig med det samme da Will sagde at det gjorde lidt ondt. Han så på ham, og satte sig ned op bænken. Han bed sig i læben da han så de mange sår Will havde på sine ben. Han så på ham da han sagde at Cass var en vildbasse. "Undskyld William.. det var ikke meningen" sagde han og så efter ham da han gik op, og begynde at tørre sig med et håndklæde.

han kom selv op, og tog imod et. han tørrede sig, og satte det om livet. Han så hvordan Will gik, og gik over til ham. Han lagde armene om ham "undskyld.. jeg skal nok prøve at beherske mig frem over.. jeg.. jeg kunne bare ikke helt lade vær med at tænke på noget forkert" mumlede han lidt.

Will kiggede op på ham, smilte og lænede sig ind imod hans brystkasse. Han lukkede hans øjne lidt og nød varmen i lidt tid imens han pakkede sig lidt ind i de to håndklæder. Dog kiggede han lidt op på Casstiel.

”Det er helt iorden, jeg kunne ret godt lide det.” Smilte han og vendte sig om, så han stod med brystkassen imod Casstiel. Han bevægede sig op på hans tær, lænede sig ind og kyssede kærligt Casstiels læber. Han stod der længe, lod hans kølige hænder glide over hans brystkasse og op omkring hans nakke imens han lidenskabeligt kyssede hans læber mere.

Efter lidt tid, brød han kysset og kiggede på Casstiel.

”Lyst til at se en film? Jeg har et tv på mit soveværelse.” smilte han imens han stadig lænede sig ind imod Casstiels brystkasse.

Cass smilede roligt da Will valgte at læne sig op af ham. Han havde sinde arme om ham, og nussede hans mave lidt med sine fingre. Han hørte hvad Will sagde men han vende sig. Han kunne ikke undgå at smile over det.
”godt!... for ellers skal du stoppe mig.. okay?” sagde han med en lidt mere fast stemme. Han ville ikke have at Will lod Cass gøre sådan ved ham hvis han ikke kunne lide det..

Han smilede da Will strakte sig op for at kysse ham, og han bukkede hovedet lidt, og gengælde kysset. De dejlige bløde læber der hele tiden fejede benene væk under ham. Noget af det der dog var det mest fantastiske lige nu, var at Will stadig havde sine smukke blå øjne. Han ville ikke nævne det! Derimod bare nyde det. Suge hvert et indtryk og syn af dem. For hvem vidste hvornår han igen måtte undvære dem.

Han nød hvordan Wills kølige hænder gled rundt på hans overkrop, og ende i hans nakke. Hans egne havde strammet grebet en smule om Will også.
Han så ned på Will da han brød kysset, og smilede lidt over det han sagde.

”det lyder hyggeligt” sagde han roligt med et smil.
Nu han tænkte over det, havde han kun være i Wills seng for at vække ham. Han rystede tanken fra sig. Hvem sagde overhoved at de skulle ligge i Wills seng?
Han smilede dog lidt til Will.

”men jeg kan virkelig ikke lade dig gå rundt på den der måde” grine han lidt. I en let bevægelse, løftede han Will op i sine arme, og begynde at bære ham ind i soveværelset. Da de kom der ind, satte han blidt Will i sengen. Han tog fat om det håndklæde han havde om livet, og fjernede det lidt så han kunne de se mange sår der stadig var der. Han så lidt op på Will ”Tror du ikke du skal drikke lidt?... ellers vil der gå lang tid inden det der healer” sagde han roligt. Han satte sig på knæ foran sengen og Will, og lidt ind mellem hans ben. Han smilede roligt til ham
”det er okay… du kan bare drikke” sagde han så

Will smilte til ham og gispede højt da Casstiel pludselig valgt at løfte ham op i hans arme. Han lagde hans egne arme stramt omkring hans nakke imens den store engel gik med ham, op af trapperne og videre ned imod hans værelse. Han grinte lidt og kyssede Casstiels kind, inden han blev sat ned i hans seng. Will kiggede ned på ham, da han fjernede håndklædet fra hans liv, så kun den omkring hans skuldre dækkede ham lidt. Han rødmede svagt, kun en meget lille glød over hans kinder imens han kiggede på Casstiel.

Der var mange rifter, både dybe og hudafskrabninger. Dog kunne han ikke lade vær med at smile over Casstiel, han ligefrem tilbød hans blod så ivrigt. Han måtte vidst godt kunne lide når Will drak.

”Skal jeg nok, men kun for din skyld.” smilte han og lænede sig frem. Han slikkede op langs Casstiels hals, nappede ham kærligt inden han pludselig bed ned i hans hals og sukkede dybt. Det potensen blod skød op i hans mund og han sukkede imens han hev Casstiel lidt mere op imod ham.

”Men så skal du også vælge film.” Mumlede han imens han drak, så lidt blod gled ned over Casstiels brystkasse. Will lukkede hurtigt såret, bukkede sig ned og slikkede alt blodet op som var undsluppet ham, ingen han smilte og kravlede mere op i sengen. Fjernsynet hang på væggen over for sengen så de nemt kunne ligge under dynerne og stadig se den kæmpe store fladskærm med en masse film under den, på en hylde.

Cass havde intet imod at Will drak fra ham. Normalt var engle meget beskyttende over for deres blod og sådan.. og de var Cass egentlig også. Ingen anden Vampyr havde nogle sinde drukket fra ham. Hver eneste der havde prøvet, havde han været nød til at slå ud, eller slå ihjel. Men Ikke Will. Will måtte hellere end gerne drikke fra ham, da det jo var noget af det kraftigste, så var det sundt for Will, og blot af den uge Cass havde været her, var Will allerede begyndt at se bedre ud. Dog viste Cass at Will holde igen. Når han endelig drak fra ham, hvilket kun var sket gang om natten, så drak han ikke ret meget.
Han lod Will drikke lige nu, og slappede bare af imens. Da Will pludselig begynde at snakke mens han drak, grinte Cass lidt ”Hey.. ikke tale med mad i munden” drillede han. Og lagde mærke til at der løb en dråbe ned over hans eget ryst.

Da Will stoppede, så Cass på ham, og sukkede lidt. Hvorfor lod han ikke sig selv drikke mere? Han havde jo knapt bidt hul, før han fjernede sig selv igen.
Han rejste sig op og gik over til filmene. Han stod længe og kiggede, og til sidst fandt han en. Han vende sig lidt, og smilede lidt flovt. ”uhm… den her!... det er længe siden jeg har set den” sagde han og vidste ’dirty dancing’ filmen frem.
Cass elskede ældre film, især kærligheds film, og når der var god musik med, så var han helt solgt.

Han satte den på, og gik over mod sengen. Han så lidt på Will. ”william… der er noget jeg er nød til at spørge om” sagde han og satte sig i sengen foran ham. Han bed sig lidt i læben, og så på ham med et roligt blik ”Hvorfor drikker du aldrig mere fra mig?.... jeg mener… det lyder på dig som om mit blod smager godt.. og jeg kan se det hjælper dig, så… hvorfor ikk?” spurgte han roligt

Will smilte til hans valg og nikkede bare. Han kendte ikke rigtigt film, havde dem blot som baggrundsstøj, han så dem sjældent. Han kiggede op på Casstiel da han kom over i sengen og han hev ham ned imod bjerget med de mange puder, trak dynen over dem og lagde sig op imod ham, under hans arm og med hovedet på hans brystkasse.

”Ugh.. Jeg ved det ikke.. Det er nok fordi jeg aldrig bryder mig om at drikke, generelt. Og specielt fra dig, da jeg føler at.. Det ikke er så sødt at jeg ligefrem tager noget så dyrebart som dit blod.” Sagde han og kiggede op på ham imens han krøb helt tæt ind på ham og kyssede blidt hans skulder.

”Håber du ligger godt.” Smilte han blidt og lagde hans hoved ned på hans skulder igen, imens han kiggede over på skærmen hvor filmen langsomt startede op.

Cass smilede lidt da Will trak ham ned mod alle puderne. Han Kunne ikke lade vær med at smile for sig selv da Will puttede sig ind til ham, og nærmest gemte sig i hans arme. Han så lidt ned på ham da han hørte hvad han sagde. Han blev en smule overrasket. Så Will mente at Cass’s blod var for dyrebart? Han smilede bare blidt til ham ”William… det er bare blod.. jeg har nået at producere nyt inden du når at drikke færdig…” han nussede Will lidt på kinden ”desuden.. så er det langt mere dyreart for dig end for mig!... og du vil have godt at det.” sagde han roligt.

Han så lidt på ham da han lagde sig ned igen, og smilede blot. ”Mhm” brummede han bare tilfreds da Will spurgte om han lå godt.
Han tog fat i en af dyneren, og trak den lidt op over dem. Dog så han på Will.

”okay.. hvad med vi laver en aftale?.. du drikker, til du er mæt.. Og så får du ikke mere før i morgen!” sagde han med et roligt smil.
Det kunne måske virke som om han var desperat. Men det var kun fordi han kunne se hvor meget det hjalp Will, hvor godt han fik det af at drikke fra ham, og hvor sundere han blev af det. Plus, det hjalp altid på hans humør næsten.

Han fjernede en hår tot fra Wills pande ”Desuden… så har jeg jo sagt jeg vil gøre hvad som helst for dig William… og nå nu mit blod kan hjælpe dig.. for mig er det bare blod.. og for dig er det både føde, og en enorm energi og styrke kilde” sagde han roligt

Will kiggede op på ham og nikkede lidt imens han puttede sig mere ind til Casstiel. Han var ikke vild med det, men nu hvor Casstiel sagde det på den måde og det på en måde også betød meget for ham at Will havde det godt, så blev han vel nød til det.

”Okay.. Men jeg gerne have at vi ikke har trøjer på når det er. Jeg kan godt lide at mærke dig tæt på mig.” sagde han og kiggede op på Casstiel igen med et blidt smil.

Han bevægede sig op og sidde på Casstiels skød, med et ben på hver side. Der fra lænede sig ned og pressede hans brystkasse imod ham imens han snuste og slikkede op over hans hals. Dette var en hel anden side. Normalt drak Will fra venstre side, nu bevægede han sig i stedet imod højre. Lidt for at varierer hvor han bed henne. Han fandt et fint sted, ved bunden af halsen, hev efter vejret og bed blidt ned i den bløde hud. Som altid fik han et stort chok når han smagte blodet, det strømmede ud i hans mund og han greb hårdt Casstiels skuldre. Will sukkede dybt og begyndte at drikke. Dog der hvor han normalt ville stoppe, hægtede han op i sig selv og drak videre. Det summede ude i hans fingerspidser, han mærkede hvordan sårene fra før hurtigt healede op og en svag varme spredte sig i hans krop. Efter lidt tid, stoppede han dog. Han trak sig væk og hev efter vejret imens han slikkede noget blod væk fra hans læber. Han havde måske lagt der i 2 minutter og det var tydeligt på ham at det havde påvirket ham da han faktisk så meget yngre ud pludselig. Ingen skygger under hans øjne, han så raskere ud og tydeligt meget mere levende.

”Hold da op..” Gispede han og lagde en hånd på hans mave, inden han bukkede sig ned og kyssede såret så det lukkede.

Cass smilede lidt over det Will sagde, ”det er en aftale” sagde han så. Han ville ikke have noget imod at have bar mave imens. Han smilede lidt da Will satte sig op, og lod sine hænder hvile mod hans hofter. Han satte dog lige filmen på pause.
Da Will bukkede sig ned, lagde Cass sig en smule mere til rette. Han mærkede at Will bed, og kom med et lidt forskrækket gisp, men smilede dog roligt over det mens han lukkede øjnene og slappede af.
Det gjorde jo slet ikke ondt, det var derimod lidt rart.
Han lå og slappede af, og mærkede hvordan Will drak fra ham, og lå over ham. Der var faktisk et tidspunkt hvor hans slappede så meget af at han var i tvivl om han var faldet i søvn.

Dog da Will stoppede, så han op på ham. Han smilede over ham da han tog sig til maven. Han kunnen ikke undgå at smile over hvor godt Will så ud nu! Han lignede næsten en helt anden. Og jo mere Will åbenbart blev sig selv, jo smukkere blev han bare. Han satte sig lidt op mod Will, og lagde armene om ham. ”Du ser meget bedre ud!... Du er virkelig smuk!” sagde han med en blid stemme, og kyssede ham blidt, ligeglad med om der skulle sidde nogle raster af blod på Wills læber.

Will mærkede tydeligt hvordan Casstiel havde slappet helt af under det hele, hvilket kom meget bag på ham, da mange netop ville gå i panik, når en vampyr lå hen over dem på den måde og drak. Spiste sig mæt! Selvom Will dog aldrig ville blive 100% mæt. Det var forbandelsen ved at være vampyr, der var altid en mindre sult. Altid denne brændende lyst til mere. Dog havde han drukket så meget at hans krop ikke kunne mere, så det var mere end rigeligt!

Han smilte til Casstiel og kunne ikke helt lade vær med at rødme svagt over hans bemærkning. Han kiggede ned, dog så han svagt op da Casstiel satte sig op og kyssede ham. Han hev efter vejret, lagde hans arme omkring hans nakke og tog ham helt tæt på sig imens han smilte imod hans læber. Will følte en svag form for sommerfugle i hans mave og han grinte lidt imod Casstiels læber. Der var noget i ham som var forandret, noget.. Som han ikke helt kunne beskrive, men han kunne mærke det når Casstiel var i nærheden af ham.

”Casstiel? Der er noget jeg er nød til at fortælle dig.. Jeg.. Jeg ved ikke helt hvad det er.. Men.. Der er noget som føltes helt anderledes.. Jeg kan ikke beskrive det anderledes.. Men.. Jeg tror jeg er ved at blive forelsket i dig.” Sagde Will og kiggede op på Casstiel. Hans øjne lyste næsten op i den klare blå krystal farve. Lige så blå som himlen på en varm sommerdag og som det smukkeste is.

Han bed sig i underlæben, bange for om Casstiel følte det anderledes. Bange for at han skræmte ham væk nu og aldrig ville se ham igen. Will lagde hans hænder op foran hans ansigt og gemte det lidt væk, utrolig genert, da han ikke helt forstod dette. Hvor var hans følelser for Harry? Var de væk?

Cass elskde den måde hvorpå Will smilede og små grinte mod hans læber. Det var altid dejligt når Will var i godt humør.
Han ville ikkr undvære det for noget!

dog så han lidt undrende på Will da han begynde at tale. Hvad var det der føltes anderledes. Han bed sig en anelse i læven, han håbede virkelig ikke det var ham der vsr skyld i det. Dog da han hørte det sidste Will sagde, dannede der sig et stort smil på hans læber! Så Will var ved at blive forelset i ham?

Han små gtinte lidt da Will gemte sit ansigt i sine hænder. Han tog blidt fat om Wills håndled, og flyttede dem. Han kyssede ham blidt et par gange på munden, og lod sin pande hvile mod hans.

"Og jeg tror også jeg er ved at blive forelsket i dig" sagde han med en blid stemme. egnetæig var det løgen! han var ikke ved at blive forelsket i Will.... Han VAR forelsket i Will, og det havfe han i virkeligheden nok været fra dag et! Men det kunne han jo ikke fortælle lige nu. Will havvde luge åbnet sig, det ville han bestemt ikke øddelægge.
Han lænede sig frem, og kyssede Will blidt igen, og lod sine hænder slippe Wills arme, og derefter finde vej til hans kinder.

Han smilte mere til ham, da han hørte Casstiels svar. Årh! Han var også ved at blive forelsket i ham! Dette kunne ikke være meget bedre, selvom han nok stadig havde meget at tænke over med dette. Det var jo ikke fordi han var ked af det over det, jo måske lidt. Da hans følelser for Harry var ved at forsvinde stille og roligt, så nu vidste Will ikke helt hvordan dette ville gå. Men Harry havde jo Niklaus? Tanken om det gjorde stadig at Will blev det lidt vred over det, men vreden var ikke så stor mere.

”Er jeg glad for at høre.” Smilte han efter at han havde brudt det dejlige kys. Han lagde sig ind imod Casstiel med hoved imod hans skulder og skubbede den kæmpe engel ned i puderne igen, så han krøb lidt ned og puttede imod ham, imens han stadig sad på hans lår, med siden til ham, så han stadig kunne se Tv-skærmen.

”Dette kan ikke blive meget bedre..” Hviskede han glad og nussede sig ind imod Casstiel, imens han lå halv gemt under dynen. Sådan her lå Will bedst. Dybt begravet under hans mange dyner, helt nøgen og en person tæt ved ham. Specielt en person som han holdte meget af!

Cass ville godt kunne forstå hvis dette var lidt underligt for Will, han var lige kommet hjem fra en forfærdelig aften hvor han var blevet endnu mere ked af det end han allerede var. og nu lå han så her sammen med Cass og erkende sine følelser. Det måtte være forvirrendd for de fleste.

Cass smiledd da Will lagde sig mere ned mod ham, og puttede sig ned til ham. han tænde for filmen igen, og lagde armene om Will. Han smilede lidt over det han sagde! han havde ret! dette kunne ikke blive meget bedre.

Will nød nu at ligge der og se filmen med Casstiel, dog kæmpede han lidt med tanken om at miste Casstiel også. Han puttede sig mere ind til ham, greb hans hånd og holdte den tændt imens han mærkede hvordan han slappede mere og mere af. Dog var den lille frygt der stadig, som gnavede sig ind i hans mave og holdte et godt tag der. Efter disse episoder med at miste Harry, så var han bare bange for at hægte sig for meget til en person og miste dem. Det ville han ikke opleve igen. Frygten om at skulle igennem den smerte igen, var virkelig næsten helt for meget.

Da de var halvvejs inde i filmen, mærkede han hvordan han blev mere og mere træt. Han gabte højt og lagde hans hoved ned imod Casstiels skulder og mærkede hvordan han bare ikke kunne holde hans øjne meget mere åbne.

Will faldt langsomt i søvn, da de var næsten helt færdige med filmen, han vendte sig rundt, så han lå på maven, oven på Casstiel, lagde hans arme op og rundt omkring Casstiels nakke og krammede sig ind til ham, så hans hoved blev gemt ned imod hans hals.

”Bliv.. Her.. Ved mig..” Nåede han at mumle inden søvnen tog sit greb i ham og han bukkede under for den.

Cass smilede lidt over hvordan Will puttede sig ned mod ham. Han kunne tydeligt mærke på Will hvor træt han var, og var faktisk ret sikker på, at Will ikke havde set ret meget af den film i virkeligheden. Men det gjorde nu ikke noget. Cass havde set den, og han havde samtidig fået lov til at have Will i sine arme.

Da filmen var slut, mærkede han hvordan Will lagde sig mere ned mod Cass og lagde sig på maven, mens han lagde hovedet ned ved siden af Cass’s. Han smilede bare lidt over det. Han hørte hvad Will sagde, og nussede ham blot lidt, og kyssede ham på kinden. ”altid” sagde han stille, selvom han godt vidste at Will egentlig ikke hørte det.
Der gik ikke længe inden han faktisk selv faldt i søvn.

Dog var klokken ikke mere end 11.30 da Cass vågnede igen. Han sov aldrig ret meget, og havde heller ikke brug for det. Han fik meget roligt vippet Will ned og puttet ham mens han selv rejste sig fra sengen. Han fik noget tøj på og gik ud i haven. Han havde en tanke for hvad han gerne ville gøre for Will og det var også det han valgte at gøre. Han håbede bare på at det ikke ville gøre Will mere vred end glad.

Han brugte hele dagen ude i haven, ordnede og gjorde ved. Så da solen var ved at gå ned, gik han inden for. Han ventede til solen var gået helt ned inden han gik op til Will. Han satte sig i senge, og nussede Will lidt i håret ”William?.. ” sagde han stille og nussede ham lidt.
Han havde selv været i haven hele dagen. Så han var en smule beskidt, havde lidt grene og sådan i håret som han ikke havde opdaget. Han ville helt klart lugte af jord og græs.

Will gryntede bare utilfreds da Casstiel hoppede ud af sengen, dog vendte han sig blot om på siden og trak dynen op, for at sove videre igen. Han sov tungt, som altid og rørte slet ikke på sig, hele dagen.

Da Casstiel kom ind om aftenen, var det tydeligt at Will reagerede lidt på hans duft. Han snuste svagt og rullede om på hans mave og krammede den pude, som Casstiel havde brugt. Han snuste til den, nussede hans ansigt ind i mod den og mumlede meget utydeligt da Casstiel satte sig i sengen og nussede hans hår. Han gabte lidt åbnede hans øjne, som var helt klare, helt blå og lyse. Han satte sig langsomt op og nussede søvnen ud af hans øjne imens han kravlede over og trak dynen med sig. Han satte sig op i Casstiel skød, med dynen omkring sig og kiggede op på ham.

”Du dufter.. Af sol.. Jord.. Træer.. Og.. Dig..” Mumlede han træt og kiggede op på Casstiel. Som altid, så var Will ikke i det vildeste humør, når han vågnede. Dog var han utrolig rolig og.. Som andre ville sige det, nuttet.

Cass kunne ikke helt lade vær med at smile over Will! han havde allerede lært en vigtig ting om Will, morgenmenneske var han ikke! Han smilede over ham da han satte sig oo til ham, og han lagde armene om ham.
"godmorgen" sagde han med et smil, og nussede ham lidt på ryggen. han smilede over hvad Will sagde "ja!... se at få noget tøj på! der er noget jeg skal vise dig"  sagde han med et smil, og satre Will ned. Han rejste sig selv, klappede Will en gang bagi.

han gik mod døren "mød mig neden under når du er klar" sagde han og gik neden under i stuen, og venede.

da Will kom ned til ham, så han på ham. "jeg har en overraskelse til dig! så luk øjnene og tag min hånd" sagde han med et smil. han tog Wills hånd da han havde lukket sine øjne. Han førte ham ned i haven.
da han stoppede, stod de på gravpladsen "versgo at åbne" dagde han. Da Will åbnede sine øjne, ville han se t der var ordnet over alt, plantet nye blomster, malet det hegn der stod rundt om, og genaralt bare gjordt pænt. han havde sat nogle små lanterner med sterinlys der lyste det hele smukt op

Will kiggede op på ham, hans energi overvældede ham lidt, så han nikkede blot og gispede svagt da han mærkede smækket i hans bagdel. Han fandt nogle bukser, en hvid skjorte og sko, tog det hele på og plaskede noget vand i ansigtet inden han gik nedenunder og så sig lidt om.

”Overraskelse?” spurgte han lidt forvirret og greb Casstiels hånd. Han lukkede hans øjne og krammede Casstiels arm, så han ikke faldt. Imens de gik, duftede han til den varme duft omkring sig. Duften af mange nye blomster mødte ham, maling og ild. Han åbnede hans øjne og gispede højt.

Will kiggede sig om længe imens han tog det nye ind. Pludselig dannede der tårer i hans øjne og han holdte sig lidt for munden. Glæden og lettelsen var overvældende og han kunne slet ikke stoppe de mange glædestårer som trillede ned over hans kinder.

”Her.. Er så smukt.. Hvor er jeg glad!” Gispede han greb Casstiel og trak ham ned i et kram.

cass betragtede Will mens han så sig om på gravpladsen. han blev dog lidt nervøs da Will fik tåre i øjnene. havde han overskredet en grænse her? dog smilede han lettet da Will sagde at. der var smuk. han mærkeede krammet, og ktammede selv Will ind mod sig "jeg ville bare gerne gøre dig glad" sagde han med en varm stemme.

han trak sig en smule væk, men kune for at vise Will noget "Jeg har plantet nogle nye blomster, nogæe der hedder nat liljer!.. de blomstre om natten og lukker sig om dagen" sagde han med et blidt smil

Will kiggede op på ham, da han trak sig væk. Lidt bekymret for om Casstiel var sur. Han smilte dog stort da han hørte hvad Casstiel havde plantet. Det var virkelig sødt og romantisk på samme tid.

”Hvor er du dejlig. Tusind tak!” Smilte han og lænede sig op for at kysse Casstiel utrolig blidt og ømt. Han lagde hans arme tæt omkring manden og trak sig helt ind til ham imens han vidste hvor glad han endelig var, via kysset. Will kunne slet ikke beskrive hvor meget dette betød for ham, han havde slet ikke ord for det.

Han brød kysset efter lidt tid, hvorefter han trak Casstiel over til en bænk, skubbede ham ned i den og satte sig derefter på hans skød og betragtede haven.

Cass var bestemt ikke sur, slet ikke! Han syntes kun det var dejligt at han kunne gøre noget godt for Will.
Han smilede da Will sagde at Cass var dejlig. Han smilede over kysset, og gengælde det, lukkede øjnene og nød det bare. Han lagde armene om Will, og trak ham mere ind mod sig. Nød kysset så længe det varede.
Da Will trak sig lidt væk, så han roligt på ham. Fulgte med hen til bænken, og satte sig ned, og grab hurtig Will om livet og låret da han satte sig op på hans skød, og smilede bare over den måde Will han betragtede haven.

Han lagde hovedet lidt mod Wills skulder, så slappede af på den måde. Han sad lidt bare og betragtede de smukke blomster der næsten lyste op i natten. Buskende med de smukke blomster var ikke så store endnu, men de skulle nok vokse sig flotte og store, så da fylde gravpladsen med de smukke blomster.

Cass var stille mens Will kiggede, og efter de havde siddet noget tid, så han lidt på Will der sad på hans skød.
”jeg tænkte på noget?” sagde han så. Han nussede Wills lår lidt, og så op på ham med et roligt blik ”hvad ville du sige til at tage lidt væk?... Jeg mener… Jeg tænker du kunne trænge til det” sagde han med en rolig stemme.
Han så lidt ned, dog ikke trist, nærmere tænksomt
”jeg har et sted i Alaska!... vi kunne tage der hen, bare være sammen, og du kunne få lov til at tænke på noget andet end Harry” sagde han og så op på ham



(blomsten)

Will sad virkelig og nød stilheden i lang tid imens han puttede sig lidt imod Casstiel. Dette var virkelig dejligt, han nød det utrolig meget, specielt fordi den eneste lyd han lige nu kunne høre, var Casstiels hjerte som bankede bagved ham og hans åndedræt. Han nød varmen fra den store engel bag sig og lukkede hans øjne lidt.

Han kiggede lidt på Casstiel da han begyndte at snakke. Will så meget overrasket ud, da han hørte hvad Casstiel ville. Han smilte blidt og vendte sig rundt så han sad på hans skød, dog overskævs og med ansigtet imod ham.

”Det vil jeg super gerne.” Smilte han og lænede sig frem for at kysse Casstiel igen. Det var virkelig sødt, dette som Casstiel gjorde for ham, disse dage. Will vidste virkelig ikke hvordan han skulle betale ham tilbage!

(Sorry for det korte svar..)