en chance mere? ~Bjørn

S ~ La Marécage søen
T ~ omkring kl 01:00 om natten.
O ~ søen, træene og nogen få dyr.
P ~ det her og sorte flade sko
V ~ overskyet men inden tegn på regn.

Mørket var tæt i mellem træene og det var svært at finde vej mellem dem. Men for en vampyr var mørket mere en ven ind noget andet, også var det også et godt sted at gemme sig for uønskede øjne. Det tog ikke lang tid for hende, at nå til søen det lå omgivet af træerne. Hun gik hen til et sted ved søen hvor man kunne bade vis det var det man ville, hun satte sig ned bag en sten og lukkede sine øjne for at lytte. Når man lukkede af for en af sine sanser blev de andre bedre også selv om vampyrer havde bedre sanser til at start med.
En ravn landende foran pigen og prikkede til hendes sko med næbet for at fange hendes opmærksomhed. Hun havde hørt den. mens hun langsom rakte sin hånd ud mod den. Fuglen hoppede op på hendes hånd og den kontakt fik hende til at tage sig til hovedet, som om hun var blevet slået. Billede flimrende for hendes øjne som gjorde ondt da gengivelsen af sollys selv om det var billede havde hun svært ved ikke at ville slippe kontakten med fuglen.
Enlig stoppede de og  billederne af turen til søen viste sig. Hun åbnede hendes øjne. Der var røde efter hun så hvad den ravn, foran havde oplevet i løbet af dagen. Hun støj en finger over dens hoved og smillede før den satte sig på hendes skulder. hendes evne ved at hviske med ravne gav hende nogen gange en god gang informationer om dem hun gerne ville vide noget om men også mistede hun den ravn hun havde sendt afsted før hun lage sig til at sove. Hun havde ændret sit navn efter den evne, Raven havde lagt den hun var før bag sig og havde begyndt forfra. men hun var stadig bange for at hendes mand skulle finde hende. Hun rejste sig og børstede sig af før hun gik hen og kiggede ned i vandet, selv om hun måske ikke kunne se sig selv var det heller ikke det hun kiggede efter. det var de små bevægelser i vandet der fik det til at ligne et slør der skilte to verdener fra hinanden.

Raven havde tager fri fra arbejde, hun havde brug for at tænke uden at blive forstyrret af andet ind hendes fugle. Et smil kom frem på hendes læbe af hendes tanker gik videre til hendes datter der var blevet lagt i seng for nogen timer siden. Ea var ikke hendes eget barn men det føltes sådan. Raven havde fundet hende på hendes hovedtrappe en nat da hun kom hjem fra arbejde, hun havde ikke tænkt over det før hun havde taget pigen til sig. Det var fem år siden. Hun satte sig hen på den sten hun havde brugt som beskyttelse for at se billederende. hendes blik var vent mod skyerne.

Hvorfor bjørn var oppe på det her tidspunkt at døgn vidste han ikke lige, han bor godt nok herude i skov og kendt den godt, derefter havde han også nem ved at kom rundt i den, samtid med han gør det lydløs, hans øjne havde vende sig til mørke, så han kun set så nogenlunde men lang fra lige så godt som et overnaturligt væsen, som han også skulle pas på med at møde her om natten, for nu kun han også møde vampyr ellers kun han møde alle de andre magiske væsener der findes, han var klædt i nogen mørke cowboy bukser og en sort t-shirts, lige pt gik han bar rundt i skov på må og få, havde ikke rigtig nogen bestem retning at gå, han kun høre de forskellig dyr lyde omkring sig.

Af en eller anden grund kom han ned til søen, her havde han været så mange gang før, både for at slappe af men også for af bad, endda for at fange fiske, som ikke var det nemmeste han havde gjort her i skoven, men han havde også fået mad den dag, her i lysning som sø lå i var der lidt mere lys, dog ikke så meget mere da det var overskyet, han kiggede kort rundt hvor han stod, for af ser om der var nogle og der viser sig at der er, en person omkring halv vejs om på den anden side af søen end ham selv, han vil gæt på en kvinde ud fra det lang hår men var ikke sikker, det var jo ikke så unormal at fyr også kun finde på at have lang hår.

Der var flere hjem fra hans landsby tilbage i norge som har langt hår samt et langt skæg, men det var også normal som viking eller mere normal at man have det, han læner sig op af det træ der var, tætter på ham og kiggede over mod hende, han vidste ikke om person havde set ham, han var godt nok kommer så lydløs han nu kun, men det var sikker et overnaturligt væsen, person der over, det er bare hvilke af de overnaturlige personer kun være, og samtid hvad person laver herude i skov, og så på det her tidspunkt på døgnet, han overvejer at tager kontakt til person, både for at have en at snakke med men også for at finde ud af hvad person laver herude, han mærke hurtigt efter ved sin en fod og jo han havde husket sin kniv som var lavet af sølv, så var han bedre stille overfor en varulv eller en vampyr, så kun han vel lige så godt tager kontakt med person og få stille sine nysgerrighed eller noget af den, han kun da finde ud af om person var en kvinde eller en mand og muligvis navnet på person, ”aften” sagde han og kiggede over mod person fra det træ, han nu engang stod op af så han var på sikker afsted, nu hvis person vil ham noget ondt.

Et højt skrat kom fra ravnen på Raven skulder før den lettede fra hendes skulder, den havde fortalt hende hun ikke var alene mere hvilket undrede hende lidt. Der plejede ikke at komme nogen her ud om natten, eller i hverfald ikke når hun var der. Hun rettede sig op. Stemmen afslørede at det var en mand. hun vente sig om og så i retningen af der hvor stemmen var kommet fra. Hendes øjne var stadig røde, som når man havde grat. Raven tøvede med at svar da hun stod og studerede ham med et roligt blik.

"Aften? Der er midt om natten. "

Hun lage hovedet på skrå men uden at flytte blikket fra ham. Hun smilede skævt før hun lå armene over kors og rettede sig op igen.

"Hvad laver du, ude på dette tidspunkt af natten? det kan være farlig."

Hun så mere seriøs ud nu og var da også lidt bange for at nogen kunne have fuldt ham her ud. Duften af menneske havde nået hendes næse da hun havde koncentreret sig om den. Hvor længe siden var det hun havde spist? for længe var hun sikker på, men det var ikke for at finde noget at spise. Nu var det jo også ham der var kommet til hende så det ville måske være nemmere ind at skulle ud og finde den selv.
Med et rystede Raven på hovedet få at stå hendes tanker væk, mens hun kørte en hånd gennem håret og rettede blikket væk fra ham. Hun kunne dog stadig se ham ud af øjenkrogen for at slippe nogen af syne var aldrig en god ide. Hun lovede sig selv at finde noget at spise sener på aften, hun skulle bare væk før han opdagede hvad hun var. Raven var ikke bange for at vise hun var vampyr, men nogen gange orkede hun bare ikke folks
reaktion på det. Som denne gang var gældende.

*Okay den hurtigste vej hjem har fra var gennem skoven, den vej*
 
Hendes blik stoppede ved ham. Hun skulle forbi ham for at komme hjem. Hun sukkede og flyttede lidt på sig og kørte igen hånden igennem det røde hår. Hun ville ikke være uhøflig og bare gå nu hvor de havde startet en samtale men det var det hun enlig helst ville alligevel. Hun stod og tænkte i lidt længere tid, før hun satte sig ned på stenen som før havde været hende ly for øjne. Hun så hans vej men ikke direkte på ham. Hun lyttede bare lige nu og ventede på at se hvad han ville gøre.

Da person endelig svar ham, vidste han at han havde gættet rigtig, angår om det var en kvinde for det kun han på stem, udover det havde han heller ikke regne med at hun vil svar på den måde som hun gjort, ja han vidste godt at det var om natten, men det lyder bare så dumt at sige nat når man hilser på en person, derfor han havde brugt ord aften, som lyder lidt bedre efter hans mener, men han sagde ikke mere til det, da han ikke gad at kom mere ind på det end det han havde sagt, det kun jo så set også være lige meget om han havde sagt aften eller nat, han fik kvindes opmærksomhed, man samtid lyder hun også overrasker at møde en anden på det her tidspunkt af døgnet, eller nok bare mere her ud i skov, hvor det næste var mere farlig at være end ind i by, for der var der flere til sted end herude i skov, hvor de var lige nu.

Han bliv revet ud af sine eger tanker da hun snakke til ham igen, han smiler svagt af det så hun ikke vil kun ser det selvom hun så bedre end ham i mørke, lidt sjovt at hun spørge ham om det, når han også havde tænk sig at spørge hende om det, han vidste også godt at det kun være farlig at være herude, men live vil være kedelig hvis man ikke lever det lidt farlig engang imellem, ”udover jeg bor herude, ved jeg det enlig ikke rigtig, kun ikke sove” sagde han og kiggede overe på hende, det virker næste som hun gerne vil gå men ikke gør det, det kun være på grund af høflighed at hun ikke gjort men han vidste det ikke, ”hvad med dem selv, hvad laver du herude” spurgte han og kiggede på hende, nu havde han svar hende, så regne han også med at hun svar ham, nu hvor hun ikke bare gå, som han tror, er ren høflighed, men det kan være at han finde ud af det.

Han kiggede op mod himmel, det var ikke meget man kun ser der oppe, på grund af det er overskyet, men det havde heldigvis ikke regnet i nu ellers havde han nok blevet tilbage i hul hvor han havde planer om at overnatten i nat, nu hvor han tænker over det, så havde han enlig ikke set måne på noget tidspunkt her til aften/nat, så han vidste ikke om han var halv eller fuld, for hvis det er fuld, skulle men pas på herude, da varulv for det mest var herude i skov under fuld, så det ikke gik udover menneske ind i by og hvad de nu kun finde på at gå i hoved på, det kun enlig være at han skulle holde øjne med det, for han plejer at overnatten ind i by under fuld måne eller oppe i bjerge, da der kom de heller ikke så tit, så der kun man også være i fred, det var mest dværge som kom der oppe og de gjort ikke en noget, så længe man hold sig fra deres tinger.