Lad mig ser hvad du kan - Constantine

Tid: 01:00

Sted: Keisatsu

Vejr: Overskyet men ellers vindstille og lette kold.

Omgivelser: Hvad der nu hører til en gammel politistation

Artair var tager en tur til Keisatsu, han havde hørt nogen knægte snakke om stede tidelig på aften, han havde ikke hørt helt efter men han havde alligevel fundet sted spænde ud fra det han havde hørt, så her var han, indtil videre var det ikke sker der vild hernede, uden sted var gammel og men skulle pas på hvor man gik, når man har en større som han har, ellers var det mus og rotte han havde set meget af og selvfølgelig edderkopper, som også var store eller nogen af dem var men heller ikke mere havde han set.

Han var klædt i sort tøj som bestod af cowboy bukser og en t-shirts og hans læder jakke, udover det bar han en sort hue som holder hans halv lang hår på plads, han havde flere forskellig ringe på finger, de flest var i sølv og var massive i det, han havde skjule en kniv i sølv i den en støvle som han bære på fødder, en af hans pistol på ryggen i et hylster, i den en lom i jakke var der et par solbrille, ikke fordi han havde bruge for dem nu men vil få bruge for dem i morgen, når sol kom frem da han ikke ser så godt i skarpe lys, han havde vel gået rundt hernede i godt og vel to timer og havde ikke støde på noget eller fundet noget spænde, da det kun være at de havde efterladt noget hernede i den gamle politistation.

Han stoppe op ved en dør som var mere massive end de andre, han åben den rolig mere da den stod på klem, dør gad en høj lyd fra sig da den er gammel og rust, han kiggede ind i rummet og opdage de gamle celler, der selvfølgelig var tom som dog ikke overrasker ham at de er, han rette sig op og kiggede rundt men fik ikke øje på noget selvom han synes at havde hørt noget, han gik ind i rummet med celler og stille sig op langs vægge og venter, for at ser om han var alene eller om han havde fået selskab uden at person havde sagt noget.

Constantine havde en urolig aften, han havde ikke noget at lave og kedede sig. Han havde overvejet at tage hjem til Gabriel, men den yngre vampyr opførte sig så utilregneligt for tiden og var egentligt ikke speciel behagelig at være sammen med. Og han var næsten heller aldrig hjemme alligevel, eftersom han havde kastet sig over sit arbejde med voldsom appetit. Så Constantine var i stedet taget ud i mørket i håb om at finde på noget at lave. Eventuelt prøve at finde nogen, han kunne have sjov med.

På et tidspunkt var han kommet forbi den gamle galeanstalt. Han havde ikke rigtigt været derinde før, mest fordi det ikke ligefrem vrimlede med folk og han derfor alligevel ikke kunne finde noget at spise. Men i dag var han som sådan ikke på jagt, så hvorfor ikke kigge lidt nærmere på de forladte bygninger?
Han havde hørt om en hemmelig gammel bygning, der skulle ligge under galeanstalten, så efter at have turet lidt rundt i mellem de faldefærdige mure, fik han fundet nedgangen til alt det, der lå nedenunder. Det var rimeligt skummelt, men Constantine var ikke bange, bare nysgerrig. Hvad skulle han være bange for?

På et tidspunkt opfangede hans sarte ører lyden af skridt. Var der andre hernede? Nysgerrigt, og så lydløst som muligt, bevægede han sig ned af en gang og ned af en trappe. Lyden af skridt blev tydeligere og Constantine tittede rundt et hjørne. En stor mand klædt i sort gik rundt i mørket. Et smil bredte sig på Constantines ansigt. Måske han kunne have det lidt sjovt i aften alligevel. Manden hev i en dør og Constantine gemte sig hurtigt igen, inden han fik øje på ham. Hurtigt overvejede han, hvordan han skulle tackle det. Med mandens størrelse ville et overraskelsesangreb nok være bedst, man kunne aldrig vide, hvor meget styrke, der lå bag. Han trak stille vejret ind igennem næsen, men lugten af fugt, rotter og råd overdøvede kropslugten fra manden.

Han ville gå ind blind. Medmindre... Han trak på skuldrene og skiftede skikkelse til en sort ungkat med en lille hvid plet på brystet. Afslappet luntede han hen til rummet, som manden var gået ind i og slentrede så ind i rummet med en højlydt og klagende miaven. Manden havde placeret sig op af væggen, men hans åndedræt og hjertebanken afslørede ham. Constantine var nu så tæt på, at han kunne lugte manden. Der var et svagt strejf af svovl i luften, så det måtte være en djævel. En gammel djævel, siden han ikke lugtede mere.
Constantine miavede igen og rettede sine grøngule øjne mod manden. Overmodig som han var, valgte han at fortsætte sin lille leg og forsøge at have sjov med manden.

Han bliv stod op af væggen og lytte efter den anden person, han kun engang imellem høre noget så det var en person som var let på tå eller bare ikke væger særlig meget, eller en blande af begge dem, der gik lidt tid hvor han ikke hørt noget men så alligevel gjort han, men det kom ikke fra en person men en kat, som kom ind i rummet til og miaven, han kiggede underlig på katten, hvad laver den her ned og hvorfor kommer den over til ham, de fleste katte hader ham på grund af deres god lugte sanse, så de kan lugte svovl fra ham, den var dog ikke så kraftigt lugte mere da det er meget lang tid side han har været i helvede.

Han overvejer at trak sin pistol men lod være da han ikke vidste hvad han kun kom til af ram, udover den anden person, så derfor lod han være med det og venter bare og lytte, han skubbe lidt til katten i håber om at den vil gå, da han enlig ikke gad den selvom det var en af de få katte som gad snakke med ham, han længe sig rolig mod dør og kiggede ud, der var ikke noget af ser, så person var gå igen eller bare gemt sig, han gik ud i rummet og kiggede sig rundt stadig ikke noget af ser, var person bange for at møde ham ansigt til ansigt.

”Kom frem, hvem du nu er” sagde han og kiggede rundt, han knytte sine hænder så han var klar til kamp, da han ikke havde nogen planer om at det skulle være nem for den anden, person havde lagt sig ud med den forkert djævle, så må han ser om person viser sig og tør at tager kampe op med ham eller om person stikke hale mellem ben, han kiggede kort rundt igen og smiler svagt kold for sig selv og forventer enlig ikke det hele stor fra person, hvis det bliver til kamp.

Som forventet havde den anden ingen anelse om, at Costa ikke var, hvad han så ud til at være - en uskyldigt udseende sort kat. Det fik som altid Costa til at grine indvendigt. Han elskede sin katteskikkelse, den kunne bruges til mange ting. Han gik over mod djævlen, der bare så forvirret ud over, at han var der. Og derefter igen vendte sin opmærksomhed mod gangen uden for døren. Åh, det var jo hysterisk morsomt.

Manden begyndte at skubbe til Costa med foden, sikkert for at få ham til at gå og give ham frem til at holde øje med den person, der ikke var der. Uden brok satte Costa sig ned og så lidt op på ham, mens han endeligt stak hovedet ud for at se, hvem der var der. Med halen løftede i vejret gik han efter ham og stillede sig lige bag ham, som han så ud til at gøre sig kampklar og bad den usynlige person om at vise sig selv. Costa overvejede det i et halvt sekund. Skulle han eller skulle han ikke? Han havde lyst til sjov, så selvfølgelig skulle han.

Uden en lyd skiftede han skikkelse, så han stod lige bag djævlen.
"Okay." Et grin havde spredt sig på hans ansigt og han førte begge hænder frem mod djævlens ryg for at skubbe hårdt til ham. Ikke for at skade ham, ikke endnu, bare for at hyle ham lidt ud af den. Hvis det lykkedes, ville han træde et skridt tilbage, så han ikke stod alt for tæt på djævlen. Måske virkede det meget uforsigtigt af ham, at han valgte at provokere en fremmed sådan, men han var 100% klar på, at det her nok endte ud i en slåskamp og han var helt klar til at tage i mod, hvad end djævlen valgte at smide efter ham.

Han havde godt ladt mærke til at katte følge efter ham, han var begynde at få mistanke at det var katte han havde hørt før, eller katte rigtig forme, da den lyd han hørt ikke kun kom fra katte, da han ikke kun ser noget som var skubbet på gulvet og samtid lyd det heller ikke som noget bliv skubbet ned på gulvet, det var mere over i fod trin han havde hørt, der var samtid heller ikke rigtig noget men kun skub til udover tinge der lå på gulvet i forvejen, han synes at der gik for lang tid men af den anden ikke svaret, hans hjerte banke dog ikke hurtigere selvom han var klar til kamp, han var trænet til det her og var derfor vandt til det her, så det fik ikke han hjerte rytme til at slå hurtigere.

Da han bliv skubbet i ryg, var han dog ikke helt forberedte på det og var lige var at få overbelagde, han lod sig dog falde forover i det han sparke bagud mod person, det vil han regne med kommer bag på person men det må han finde ud af, lige ind han rammer gulve, laver han et rullefaldet og var op af stå igen, hvor han vende sig om og kiggede på person, en mand kun han ser men hvilke race vidste han ikke i nu, men nu hvor han kun ser person kun han også finde ud af, om hans sparke havde ramt sit mål, hvis det havde ramt, havde det nok ramt omkring mave.

”Når så tør du at viser dig” sagde han og kiggede på person, han smiler kold for sig selv og så sin modstand an, selvom udseende kun snyd så meget, men det overnaturlige væsen, men han havde ikke mødet den modstand der har kun finde ud af at slå ham rigtig ihjel i nu, men nu må han ser hvad der sker.

Constantine fik alligevel overrasket den anden, som blev skubbet frem. Heldigvis trådte han selv tilbage i samme sekund, hvilket sparede ham for et hårdt spark i maven. Mandens fod snittede kun lige hans t-shirt og efterlod en støvet plet på det sorte stof. Ud over t-shirten havde han han en sort halvlang frakke i noget uld. Derudover havde han et par almindelige cowboybukser på og et par converse på fødderne. I halsen på t-shirten kunne man lige skimte kæden til hans helgenmedaljon, der gemte sig bag t-shirtens stof. På ryggen sad den store jagtkniv som sædvanligt i dens skede, der sad fast i hans bælte, klar til at blive trukket.

Et grin sad stadig på hans ansigt, upåvirket af, at han nær var blevet sparket i maven. Han morede sig stadig over at have taget lidt pis på den anden ved at have rendt rundt i sin katteskikkelse.
Constantine så måske ikke ud af så meget og kunne ikke måle sig med den anden i fysisk størrelse, men han havde et glimt i de grå øjne, der godt kunne gøre folk nervøse. Han var ikke bange og tændt på at skulle have lidt sjov. Hvad det indebar, det kom helt an på den anden person. I dag så det ud til det ville blive en slåskamp - manden så pumpet ud og lignede en, man måske ikke burde vælge at slås med. Men Constantine havde en god portion selvtillid og regnede med, at han havde en chance for at vinde.

"Du får det til at lyde som om, at jeg har gemt mig." Smilet blev for et øjeblik så stort, at man kunne se hans hjørnetænder i et øjeblik. Han lagde hovedet lidt på skrå. "Hvad laver sådan en voldeligt udseende djævel nede i et hul i jorden som dette?" Ikke at han var nysgerrig, han var ved at overveje, hvordan han skulle tackle den store mand. Måske det var en god idé med et våben. Nah, nu ville han lige se, hvordan det gik.

Han kun mærke at han ikke ramt med sit sparke da person var gå lidt tilbage eller det viser det selv af han havde, han smiler kold af det han sagde, ”det har du da også, du gemt dig i en anden form” sagde han og kiggede på ham, end han tog sin jakke af og lad det fra sig, så var der større chancer for han ikke fået ødeladt sine solbrille, han knæk kort nakke og rette derefter sit blik på person, som viser sig at være en vampyr da han kun ser hugtænder, ”jeg tror at vampyr var kloge end det og selv kun regne ud hvorfor en djævle er under jorden” sagde han og smiler svagt.

Han var jo en djævle og kommer ned fra hvis man tog det ud fra bibel, derfor må en djævle føre sig tætter på sit rigtig hjem jo længe den kommer ned under jorden, vampyr var hurtigt og stærke men dog ikke lige så stærke som en djævle som kommer fra Leviathan prins, da de er de stærke af djævle, så vampyr har nok sin hurtighed som fordel, han havde så styrke og udholdenhed og hans mange års erfare med krig og kampsports, nu vidste han så heller ikke hvor gammel vampyr er, ”skal vi kom i gang eller skal vi bare stå og snakke” spurgte han med et kold smiler på læber.

Han sparke hårdt til en stol så den flyve imod ham end han når af svar på hans spørgsmål, lige efter han havde sparket til stol løbe han mod vampyr og slå ud efter ham med vægt bag side, han var ikke sikker på at han vil ram med stol men den var også mere til at tager hans opmærksomhed, da han kom tæt nok på vampyr slog han ud efter hans brystkassen, kraftigt i hans slag vil være nok til at tæt nogen ribbeben måske bræk dem, hvis det var et menneske men nu var det en vampyr han var imod så hans slag hvis det rammer vil kun gør store skade.

"Pfff. Jeg gemmer mig ikke." Constantine betragtede djævlen, som den tog sin jakke af. Jep, det blev til en slåskamp. Det gjorde ikke Constantine noget og et skævt smil sad om hans læber, mens hans grå øjne glimtede lidt, hvilket måske kunne være svært at se i det sorte mørke. Constantine havde ingen problemer med at se, han var vampyr, et nattevæsen, der aldrig skulle se dagslys igen. Medmindre han skulle dø. Eller tortureret, som den lille lort til Gabriel havde haft sjov med.
"Har du hjemve?" Der var en hånende tone i hans spørgsmål, som ikke ville blive besvaret, for i samme øjeblik spurgte djævlen, om de bare skulle stå der eller om de skulle se af at komme i gang.

Stolen, der pludseligt kom flyvende mod ham, var nem at undgå. Men for at undgå stolen, måtte han blotte sig, og selvfølgelig tog djævlen den mulighed til at slå ud efter ham. Slaget ramte hårdt og i det øjeblik gik det op for Constantine, at hans modstander måske var en pænt stor mundfuld. Slaget var hårdt nok til at sende ham ind i væggen ved siden af ham og få hans ribben til at knage, samtidigt med, at luften blev slået ud af ham. Ikke at han havde bug for luften, men trods sine mange år som vampyr, var han stadig glad for fornemmelsen af luft i lungerne.

Der var bare ikke tid til at pive over hverken mangel på luft eller smerten der bankede igennem kroppen på ham. I stedet snurrede han rundt langs væggen, for at komme væk fra djævlen. Som han skubbede sig ud fra væggen trak han sin kniv fra bag ryggen, gik lidt ned i knæ og lod sin knyttede venstre hånd, den magiske hånd af metal, suse mod mandens mave eller nederste ryg, alt efter, hvordan han vendte. Kniven havde han i højre hånd, klar til brug. Nok slog den anden hårdt, men Constantines slag havde også noget kraft bag sig. Selvom han var ung for en vampyr, var han stærk efter de mange, mange liter blod han havde drukket i sit korte liv.

Han ramt vampyrs brystkasse, som han også var, går efter, slag tog hårdt på vampyr så det ud til, om det kun var kraft bag hans slag eller om hans sølv ringe var en del af det, vidste han ikke men var så set også ligeglad med af vide det, han vidste bare at han skulle hyggelig sig nu, med at slås mod vampyr her, han så godt at vampyr havde trukket en kniv imod ham, men lod sig blive ned i støvle indtil videre, han havde vendt sig mod vampyr da han havde skubbet sig ud fra væggen, han smiler kold af ham og gik imod ham og havde godt set slag der kom fra vampyr.

Derfor når han at dreje lidt i overkrop så det var mere hans side han ramt, jo vampyr slog da også hårdt og så var det ikke en normal hånd, den var af metal eller så så det ud, man nu var han tæt på vampyr da han lod ham ramme ham, han prøve at nikke ham en skalle nu hvor han stod så tæt på sin modstand, hvorefter han vil prøve at ramme ham med et tryk sparke, om han ramt med skalle eller ej, skulle han have ham på afstand, da han stadig skulle huske på at sin modstand har trukket en kniv, godt nok heler han meget hurtigt men smerte fra et kniv stik, var ikke lige så nem at luk ned for som slag var fra før.

Hvis han ikke ramt med sit tryk sparke, vil han selv gå lidt tilbage for at få lidt mere afsted imellem dem, da han synes at der var nok afsted mellem dem, løfte han sit en ben op og tog sin kniv ud af støvle, hans kniv var dog bare af sølv, han tog et godt grab om kniv og lad den op lange arm, vampyr skulle ikke havde en fordel at havde en kniv, så var der kun den hånd af metal eller hvad den var lavet af, men det kun han også få hvis han vil forvandle noget af sin krop, han stod klar og venter på vampyr næste træk og var klar til mere kamp, om vampyr kun lever op til hans sulte på det punkt måtte han finde ud af.