Please come in (Valkyrie)

Tid: 16:30
Sted: Morgans Praksis
Vejr: Let overskyet med en anelse vand i luften
Påklædning: Sort jakkesæt med mørkviolet skjorte og sorte sko.

Morgan havde haft en ganske almindelig dag på kontoret, og selvom han havde gjort sit arbejde meget professionelt, så havde det været rimelig kedeligt for ham. Der havde ikke været nogle sjove eller mørke hemmeligheder der havde været noget ved at finde frem eller noget. Det nærmeste var ægtepar der havde været utro på skift men det skete efterhånden så tit i denne by.
Så lige nu havde han fået sig lidt at spise i form af en pastasalat og stod nu med en whiskey i den ene hånd imens han kiggede ud over gågaden fra sit kontorvindue.
Normalt havde han fri nu, men han havde fået en mystisk besked om han ville tage en ganske særlig patient lidt efter lukketid for diskretionens skyld. På beskeden havde der været et underligt symbol af en speciel kniv med et 'V' ved den. Inden de første patienter var kommet, havde han researchet på det specielle symbol men det nærmeste han kom, var referencer til nogen der kaldte sig 'Den Usete Kniv'.
Så nysgerrigheden havde selvfølgelig vundet og nu stod han bare og ventede på at den mystiske person ville dukke op. Da det jo var sidst på dagen, havde han smidt jakken og smøget ærmerne op.

Efter lidt hørtes en summen fra hans skrivebord og stemmen fra hans ældre sekretær lød: "Dr. Withers? Deres tid er her?"
Han var hurtigt henne og trykke på en knap hvorefter han sagde: "Ja send vedkommende ind Mrs. Billings"

Valkyrie havde for første gang valgt at skulle snakke med en, om alle de hemmeligheder hun havde. Men måske var det ikke den bedste ide. Hun havde sendt et brev i forvejen og ville helst ikke risikere at andre så hende.
Hendes lange tofarvede hår, sad i en knold. Hun var dukket op i mørket på kontoret og havde nær skræmt livet af hans sekretær. Allerede mens sekræteren sagde at hun var der, var hun gået igen.
Hun stod nu inde på hams kontor og satte sig roligt i vindueskarmen. Så intenst hen på ham. Hendes isblå øjne lyste næsten.

"Jeg beklager at jeg fik dem til at blive længere.. men jeg har brug for en vis form for.. diskretion" sagde hun roligt og bed sig en smule i læben. Så længe på ham og strakte sig kort. Hun havde stramme sorte bukser på, en langærmet sort trøje, ret nedringet. Sorte støvler med knivskarp hæl.
Hun havde holdt øje med ham et stykke tid, og han virkede ganske nem at stole på.. måske for nem.
Lod det ene ben glide over det andet. "Min betaling er kontant.. og det er ikke til diskussion selvom der står du ikke tager imod det" sagde hun let.
Rejste sig. Hendes blik hvilede rundt i lokalet, og hun holdt kort blikket på vinduet for at sikre sig det var lukket.

Han stod med ryggen til da hun dukkede op i hans kontor men han sagde dog ikke noget til det. Så vendte han sig om og kiggede smilende på hende hvorefter han tog en tår af sin Whiskey inden han nikkede til hende hvorefter han strøg en hånd i gennem det kraftige næsten hvide hår.
"Der er skam intet at beklage.. Jeg regnede godt ud at diskretion var nødvendigt efter den specielle besked. De fleste andre ringer egentlig bare men her er vi så"
Så støttede han sig mod kanten af sit skrivebord hvorefter han tog en ganske lille tår mere og sukkede kort.

"Der står også at jeg ikke tager mod potentielle klienter efter min lukketid og dog er vi her begge nu.... Kontant er helt fint, jeg tager skam mit arbejde alvorligt.... Der er en grund til jeg har så mange kunder til tider.... Politikere i den her by er så..... Tyngede af deres samvittighed....."
Så gik han hen til et barskab med køleskab til og åbnede. "Kunne de tænke dem et glas? Det er jo udenfor åbningstid... Og lad os starte med en kort forklaring på hvorfor diskretion er nødvendigt..... Uden detaljer selvfølgelig....."

Han havde på fornemmelsen at det var en klient han ville blive glad for han tog imod

Valkyrie så ham intenst i øjnene og smilte ganske roligt. "Åh jeg ved godt du har specielle kunder.. jeg kender de fleste af dem.. oz deres nyeligt afdøde.. Hr. Linguini's død var.. trist" sagde hun smilende.
Virkede overvejende. "Et glas whiskey.." sagde hun smilende og gik hen og så ud af vinduet, inden hun gik tilbage og satte sig på skrivebordet. Mon han var til at stole på? Hun kunne vel ikke blive med at holde på hemmelighederne alene.
Hun lagde et bundt sedler på bordet, inden hun holdt blikket opmærksomt på ham. Skulle sikre sig at han ikke gjorde noget ved hendes whiskey.

"Javel.. det lyder som en fin ide.. lad mig se.. for at starte et sted, er det vigtigt at ingen kender mig for meget.. jeg underskriver altid kun med v.. med mit job, er diskresion en nødvendighed, men det betyder samtidig at jeg aldrig kan få et venskab ellet et forhold til nogen" sagde hun ganske let.
Tog imod glasset han rakte hende, og kiggede tænkende på ham. Hun tog en tår inden hun satte glassrt. "Og ved nærmere eftertanke, burde jeg nok ikke engang være her.." sagde hun lavt.

Han grinede ganske lavt men på en måde så hun var sikker på det ikke var for at latterliggøre hende. "Linguini?..... Ahh ja.... Har nogle papirer han ikke var interesseret i kom frem i lyset..... Højst sandsynligt noget af det der fik ham dræbt. Ellers en skam.... Han betalte godt....."
Så nikkede han til hende og vendte rundt mod hende så hun kunne se at han ikke gjorde noget ved hendes Whiskey.

Så lyttede han roligt til hendes ord og nikkede som det hele gav mere mening. Efter hun fik glasset, satte han sig til rette i hans stol og sagde: "Jeg har en idé om hvad du mener.... Symbolet på beskeden gav mig et lille hint om hvad det handlede om.... Og du har fuld diskretion her hos mig...... Burde du ikke være her? Men du er her jo alligevel? Så må du jo mene det er nødvendigt"

Valkyrie grinte lidt og så frem for sig. "Åh jah.. det var nok noget i den stil.. og den der dræbte ham fik nok en god løn for det" svarede hun drillende og bed sig en smule usikkert i læben.
Hun ønskede jo at få lov til at slappe lidt af i hovedet igen. Alt for mange års hemmeligheder og alt for mange år hvor hun havde været alene. Stille sukkede hun og strakte sig en smule. Nød virkelig at kunne slappe en smule mere af.
Forsigtigt pillede hun ved sin støvle, så hun lige nu sad let bøjet og han dermed kunne se hendes kavalergang tydeligt.

"Javel ja.. en der langt om længe har fundet ud af hvad mit symbol betyder" sagde hun smile de og rettede sig op. Havde godt hørt om ham, han gjorde sit job utroligt godt, og hun havde endnu ikke fundet en, der havde sagt at han havde sladret.
Stille løsnede hun sit lange sort og røde hår. Pjuskefe hænderne igennem det. "Hvis du ved hvad symbolet betyder.. hvorfor tør du så lade mig komme her? Hvordan ved du at jeg ikke er ude efter dig?" Sagde hun forsigtigt.

Han lagde ikke skjul på at han kunne se hendes kavalergang og sagde derfor også: "Jamen dog..... Du er smuk fra mere end en vinkel..... "
Så grinede han nærmest forførende da hun spurgte til hans viden hvorefter han lagde benene op på skrivebordet og tog en tår mere af sit glas.
"Hvorfor jeg tør? Det er egentlig ganske enkelt..... Jeg er rimelig ferm til at læse andre..... Og hvis du havde været ude efter mig så var jeg højest sandsynligt død eller i hvertfald tæt på.... Og der udover er jeg ligesom du i besiddelse af nogle lidt specielle evner.... Og den ene af dem ville have trådt i kraft automatisk hvis du havde angrebet mig....Og dine bevægelser tyder på at du er vant til at være lydløs og dit falkeblik rundt i kontoret tyder på du har øje for detaljer og hvis jeg ikke tager fejl en eminent skytte... Så du dræber effektivt....."

Så tømte han sit glas og blinkede til hende. "Hvor langt fra er jeg?...... Og hvad kan jeg gøre for dig?"

Valkyrie mødte hans blik intenst som hun kiggede på ham. Hendes isblå øjne glimtede en smule i lyset fra hans lampe og hun grinte kort. "Sys du det? Jamen dog.. godt at vide" svarede hun legende og rejste sig.
Gik en kende rundt i lokalet, selv på de høje hæle med de knivskarpe hæle, gik hun lydløst. Hans ord fik hende til at smile roligt. Han havde ret.. han læste folk godt.. ingen tvivl om det. En god evne, men samtidig en ganske farlig evne at have.
Hun så på hans bøger og var for en stund tavs. Lige nu var det fordi fer manglede noget.. støvet antydede at der plejede at stå en bog mere.. ikk så stor som de andre. Blikket gled nu hen på hans bord hvor bogen lå.

Derefter hvilede hendes blik på ham igen. "Du er jo god til at læse folk.. og du har helt ret.. jeg er en ret god skytte.. det eneste jeg skal bruge dig til, er til at komme af med nogle ting.. eftersom jeg ikke må kende nogen, bliver dette dog et problem" sagde hun roligt.
Døren ind til dem åbnede og i et splitsekund havde hun trukket en pistol, uden man helt havde set hvor hun gemte den. Hun holdt den direkte mod hans sekretær der lignede en der overvejede at besvime ved synet.

Han sad ganske roligt som hun fortalte hvorefter han havde rejst sig roligt. Da Valkyrie trak en pistol, skyndte han sig mellem dem med en utrolig arrogance og så Valkyrie i øjnene imens han sagde: "Mrs. Billings? Tag de bare hjem.... Tag et par dage fri......"
Den ældre dame tumlede forskrækket ud af døren så hurtigt hun kunne hvorefter Morgan stadig havde sit blik fastholdt på Valkyrie.
"Den der bliver ikke nødvendig..... Mrs. Billings ved intet..... Men hvis det er sådan et problem hvorfor er du her så endnu?..... Det må være fordi du ser et håb for noget.... Afløb for minder måske?......."

Så gik han ganske roligt forbi hende og støttede mod sit skrivebord imens han så dragende på hende. "Jeg kender dig jo ikke endnu.... Du har intet fortalt..... Men måske vil det rent faktisk hjælpe dig.... Og er der da noget i vejen med at nyde et godt selskab?"

Valkyrie så roligt på kvinden. Hendes øjne var næsten helt kolde, og hun virkede faktisk en smule fraværende. Indtil han gik imellem dem og mødte hendes blik, hun så ham i øjnene istedet.
En form for undren kom frem, han fastholdt hendes blik.. men hvordan kunne han det.. ingen havde kunnet det før. Alligevel holdt hun stadig pistolen i et roligt greb, nu rettet mod ham istedet. Men eftersom han havde den underlige indvirkning på hende som han havde, gjorde hun det ikk.

"Det kan du da ikke vide.." sagde hun roligt. Løsrev sit blik og så efter kvinden. Mrs.Billings.. godt at vide. Hun gemte pistolen i sin støvle, og så hen imod ham igen.
"Du har ret.. hvad laver jeg egentlig her?" Hun blinkedd til ham og samlede sin jakke op fra stolen ved døren. Smed den roligt over skulderen og gik lydløst ud derfra. Mens hun gik samlede hun igen håret i en knold.

Han strakte sig kort som hun var ved at gå og grinede kort. "Ja nu har du hendes navn.... Og jeg har dit Valkyrie.... Dit navn er ikke så svært at finde.... Ikke når man er mig.... Nu har jeg også arbejdet med det her i ca..... 1980 år rundt regnet.... Hvad siger du til at give det en chance nu vi har noget på hinanden alligevel? Hvis jeg skulle dø, stod jeg vel ikke her nu gjorde jeg? Og du ved åbenbart at jeg er diskret når det er påkrævet...."

Det var delvist for at provokere hende lidt men ikke mod det negative, nærmere for at pirre hendes nysgerrighed. Selvfølgelig kunne han bruge sin evne og selvom hun ville nyde det så ville det bare gøre hende endnu mere vred når effekten stoppede igen.
Han gik hen og tog hendes whisky-glas og fyldte det igen inden han satte sig afslappet i sin stol og tændte en smøg

Valkyrie så om imod ham med et roligt blik som han nævnte hendes navn. "Åh du kender mit navn?.. jamen dog.. så burde du også vide jeg har myrdet for mindre kære Morgan" svarede hun roligt og satte sig på skrivebordet.
Han havde åbenbart fanget hendes interesse, så derfor valgte hun alligevel at blive lidt endnu. Det var heldigvis ikke så slemt at han kendte hendes navn, hun havdee altid skjult sine beviser ganske fint.
Let tændte hun en smøg og tog et sug af den. Pustede røgen ud og så frem for sig.

"Fint.. så lad oz give det en chance.. men jeg ved ikke hvad der ville være værd at snakke om" sagde hun ganske let og strakte sig.
Hendes mobil ringede og hun så kort på den. "Undskyld mig.. jeg er nødt til at tage den her" sagde hun let og tog den. Hun snakkede rusissk ganske lavmælt, og stod henne ved vinduet.
Så kort på klokken og virkede tænkende. Efter at have snakket et stykke tid mere, lagde hun på og satte sig tilbage på hans skrivebord.

Han stod stille og roligt og kiggede med et nærmest dragende smil som hun gik hen og satte sig på hans skrivebord endnu en gang. Så tog han et glas vin til dem begge og rakte hende det ene hvorefter han smagte på den og sagde:
"Det er måske tilfældet.... Men var det meningen jeg skulle dø så var det jo sket ikke sandt?Så vidt jeg er orienteret så er navnet Valkyrie i forbindelse med at slå ihjel effektivt og lydløst.... I vores respektive fag gælder det om at være velinformeret ikke sandt? Det er i hvertfald noget af det jeg har gjort siden jeg blev skabt. Og balladen selvfølgelig...."

Han nikkede bare til hun tog mobilen og stod stille som hun snakkede. Da hun så lagde på igen, smilede han lidt og satte sig tilbage i sin stol.
"Arbejdet velsagtens.... Men selvfølgelig er der noget der er værd at snakke om.... Ellers ville du jo ikke være kommet... Alle har jo deres skeletter i skabet.... Eller den dybe frygt der kan bringe dem i fare..... Men hvad gav dig ideen om at komme her til at starte på?"

Valkyrie så intenst på ham mens han snakkede og smilte roligt for sig selv, han var godt velinformeret.. næsten for meget faktisk. Mest fordi at hun egentlig var trænet til, at slå ihjel når folk vidste for meget.
"Hvem siger det er det jeg arbejder med?.." smilte hun drillende og lod hovedet glide på skrå. Blinkede til ham og nikkede en smule.
"De har skam ret.. jeg er ret god til mit job, men mit job giver ikke ligefrem mange venner.." sagde hun ganske stille og strakte sig en smule. Ville egentlig gerne prøve det med at have venner, men hun havde aldrig lært at være social, så det var ret svært.

"Jeg hørte om dig.. fra en af mine.. mål, mens jeg skyggede vedkommende.. også tænkte jeg at det kunne være en ganske god ide.. men nu jeg er her, er jeg ikke helt sikker.. for jeg burde ikk" sagde hun roligt.
Hun ønskede bare at være mere normal, men det at være lejemorder var alt hun kendte til. Det var det eneste hun nogensinde havde gjort.
"Hør det lyder dumt alt det her.. jeg er ked af jeg spilder din tid" sukkede hun og rejste sig. Strakte sig roligt og så ham i øjnene.

Han smilede lidt og nippede til den dyre drik i hans hånd hvorefter han strakte sig ganske roligt og forklarede så hvordan han vidste de ting.
"Som sagt er det lidt mit fag at samle informationer og hvis det er passende, så bruge det til at lave ballede. Den hensigt har jeg dog ikke her...."
Morgan var en af de individer hvor man aldrig var i tvivl om hvor vidt han løj eller talte sandt. Det var simpelthen fordi det var ikke underholdende at lyve sig ud af ting.

Han lyttede meget nøje til hendes ord og nikkede som tegn på han fik alle detaljer med. Da hun så rejste sig, gjorde han det samme i en meget elegant bevægelse og gjorde noget han egentlig aldrig havde gjort før. "Lyder dumt? Jeg blev skabt umiddelbart efter Kristi Fødsel som en måde at så tvivl i kirkens folk.... At få de stærkeste troende til at tvivle på deres såkaldte Gud.... Har du aldrig hørt udtrykket 'Djævels største bedrift var at overbevise verden om han ikke fandtes'?"

Hun smagte på den drink hun havde og nikkede for sig selv. Igen analyserede hun smagen, og der gik lidt inden hun så ham i øjnene igen.
"Det er i hvert fald en trist ide hvis du begynder at dele det jeg siger.. i så fald, bliver det et trist opgør" sagde hun ganske let. Var ikke i tvivl om at han var stærk, og hun vidste også hvornår nogle var stærkere end hende.
"Hvorfor har du sådan et job?" Spurgte hun ganske let og trak kort på skuldrene. Lænede sig henne i vinduet og tændte en ny smøg. Skoddet fra den anden havde hun puttet i lommen.
Hun var tydeligt meget opmærksom på at hun ikke efterlod dna. Det var jo det hun havde lært, og det var derfor hun gjorde det uden at tænke over det.

Tog en tår mere af sin drink og smilte lidt, inden hun strakte sig og så ud af vinduet. "Morgan.. en ting du skal vide, er at jeg aldrig har haft noget socialt. Jeg har haft min far/lærermester, men det er oz det" sagde hun tænkende.
Lænede sig mod muren hun sad op af, og så frem for sig med et tænkende blik.
"Det udtryk kender jeg godt.." svarede hun ganske stille og så frem for sig. Hun vidste godt hvad han mente med det, men hun kunne ikke fortælle ham hvorfor.
"Okay.. jeg kom fordi.. jeg har tænkt på at jeg ikke bryder mig om mit job mere.. jeg vil gerne.. have et liv"

Han tømte sit glas som om det var vand han sad med men uden på noget tidspunkt at fjerne sit blik fra hende. Lidt lige som hende så havde han jo en karriere hvor det gjaldt om at holde øje med alle detaljer der kunne bruges på den ene eller anden måde.
"Hvorfor jeg har det her job? Fordi der er så utroligt store mængder af information..... Information der kan bruges til alt muligt sjovt..... Stort set alle byens spidser har været forbi min klinik mere end en gang..... Og når først de åbner op, kommer deres hemmeligheder også..... Hvilken luder de købte..... Hvilken politimand de bestak...... Hvilke mord de fik bestilt..... Rigtig mange hemmeligheder der ikke tåler dagens lys...."

Så satte han sig godt til rette og gav sig til at lytte til hendes ord, både for selve ordene men også på grund af måden hun sagde det på. Grundet hvad han var og grunden til hvorfor han bev skabt, så var det nemt for ham at tyde hvor vidt folk løj for ham.
"Det kan jeg til dels godt forstå..... Men hvad forhindrer dig i det? Du er jo mere end dygtig nok til at klare dig selv...."

Valkyrie tømte sit glas og så ham længe i øjnene. Omsider flyttede hun blikket fra ham, og betragtede istedet hans bord.
Ikke fordi der var noget vildt spændende ved det, men fordi det var ekstremt sjældent at hun mødte en, som kunne gøre hende usikker.
Og det kunne han.. han fastholdt hendes blik på en måde, der gjorde hende usikker. Hvilket hun hadede.. hun havde altid lært at alle følelser var tegn på svaghed. Nu var hun bare i tvivl.. om det virkelig kunne være sandt?..

Hans ord fik hende til at se ham i øjnene igen. "Fordi det er det eneste jeg er god til.. det er det eneste jeg kender.. det er det min familie gør.." sagde hun ganske langsomt. Hendes familie var de andre, som hendes far havde lært op.
"Måske det var en dårlig ide det her.. jeg tror ikke det er sundt at snakke.." sagde hun stille og bed sig kort i læben.
Smilte lidt til ham og lod hovedet glide på skrå "jeg beklager.. men tak for at lytte.." sagde hun forsigtigt.

Han satte sig noget mere ret op og kiggede noget mere indgående på hende nærmest som om han dragede hende. Selvom det nok var mere ham der følte sig draget af ham. Så satte han sit glas fra sig og sukkede en gang hvorefter han sagde:
"Jeg vil ikke tvinge dig til at blive hvis ikke du vil..... Men jeg vil dog håbe på du vil lytte.... Der er jo heller ingen der siger du skal forlade alt hvad du har kendt indtil nu..... Hvorfor ikke arbejde for dig selv? Eventuelt lave et samarbejde med din familie.... Men hvor du selv styrer det? Det må vel også være en anerkendelse af en læremesters arbejde at hans elev er dygtig nok til at kunne selv.... Og hvis du er frisk så kan vi jo tage små ting så du kan prøve mere normale ting....."

Egentlig sagde han tingene på den bestemte måde så hun selv kunne tage stilling til dem, og vende ideen i sit indre. Selvfølgelig ville det ikke være nemt for hende at give slip men samtidig skulle hun jo have lov til at være herre over sit eget liv. Det var trods alt også noget af det han selv var stor fortaler for

Valkyrie så ham intenst i øjnene, som han mødte hendes blik. Hun vaklede ikke længere, for nu var hun mere sikker på hvor hun egentlig havde ham.
"Men Morgan.. hvad nu.. hvis jeg ikke vil det her længere? Hvad hvis jeg er træt af at slå folk ihjel? Jeg er lært op til ikke at skelne mellem hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert at slå ihjel.. jeg ser ikke det du ser.. jeg ser et mål og det er det"
Hun sukkede og så kort mod vinduet med et tænkende blik. Det var en underlig fornemmelse at dele sine tanker med en, velvidende at hun ikke burde.
"Jeg vil ikke se mål mere.. jeg vil se mennesker.. jeg vil kunne sige nej til et job.. uden at skulle frygte hvad konsekvenserne er"

Hun anede ikke længere hvordan man kom ud af det her.. mest fordi hun aldrig havde prøvet, og hun havde set dem der prøvede, blive straffet hårdt. Selvom hun altid havde muligheden for at rejse langt væk, ville hun ikke.
"Jeg kan ikke forklare dig det.. jeg ville bare gerne.. prøve at være social oz" sagde hun ganske langsomt.
Rystede på hovedet af sig selv og lagde ansigtet i rolige folder igen. Så på ham og smilte kort. "Tak fordi du lyttede" sagde hun blidt og holdt blikket i hans øjne. Han kunne sikkert ikke hjælpe hende alligevel, men derfor håbede hun stadig at han ikke ville sige noget af det her videre.

Han stod og lyttede meget intenst til hendes ord og kunne tydeligt mærke hvordan at hun rent faktisk gerne ville noget andet end bare mord. At se hvad verden ellers kunne byde på.
Hun var fuldt ud oprigtig, det tvivlede han slet ikke på.
Men det gav jo meget god mening et eller andet sted, bare så verden ikke bare var i sort og hvid.
Så strakte han sig en gang og sagde: "Du ser jo andet end mål? Det virker måske ikke sådan for dig, men det gør du jo.... Ellers ville du jo være fuldstændig ligeglad med at komme her ind.... Du har allerede nu vist at der mere til dig end bare det næste mål.... Så det er jo fuldt ud forståeligt at du gerne vil prøve at være social...."

Så rejste han sig og tog sin frakke og gik hen mod døren.
Derefter vendte han sig dog over mod hende og blinkede. "Kommer du? Vi starter i det små og går ned og får en kop kaffe nede på cafeen...... Kom...."