Relaxing Time - Åbent Emne(alle er velkommen til at svare)

Blikket der før bare havde været her og der, rettede sig nu i retningen af nogen der snakkede til hende, stemmen lød venlig, og hun fik også øje på personen der pludselig var kommet hen til hende. Ham kendte hun ikke, havde aldrig set ham før, men det skadede da ikke at hilse på ham, og snakke med ham, bare for at få gang i samtalerne. Desuden var hun også glad for der var kommet en forbi, så hun ikke skulle sidde alene og føle sig ensom, selvfølgelig kunne hun snakke med nogle af de folk der var hernede men de fleste lignede bare nogle der slet ikke havde lyst til at snakke med hende, eller andre. Så smilte hun tilbage til ham, og skulle næsten lige til at lukke den sorte skitsebog, og pakke den ned i tasken, men det blev afbrudt af det han sagde, det fik hende til at nikke, og hun flyttede kort blikket ud mod blomsterne og omgivelserne"Totally agree it's a beautiful day, something to enjoy when it's here"svarede hun og lod hendes blik falde tilbage på personen igen. Gad vide hvad han lavede her, ud fra vandflasken at se, var han måske ude at løbe, eller noget motion, så var parken hvist også et godt sted at gøre sådan noget, især når vejret var så klart, og smukt som det var.


Hendes øjne studerede ham lidt blot for at se, hvordan han så ud, yderst køn mand uden tvivl. Det havde bestemt også vækket opmærksomhed hos nogle af de andre kvinder hernede, det var lidt sjovt som de bare havde stået i deres egen verden, indtil denne mand pludselig ankom. Anzu lod fingrene køre hen over papiret, og hun kiggede så ud på blomsterne igen, roser og solsikker var nok så kønne, men det havde været endnu bedre hvis der var nogle andre slags også. Hun fik øje på nogle flere buske lidt ved siden af den ved de blomster hun havde været igang med at tegne, og uden hun enlig tænkte over det røg det bare ud af hendes mund"Yes there are more there" hendes øjne hvilede også på de forskellige buske med blomsterne, og hun var allerede begyndt at få ideer til at tegne nogle designs og skitser.

Efter at have haft hendes opmærksomhed og blik på buskene, kiggede hun hen mod manden der var kommet, og hun betragtede ham, lavede et kort elevator blik, og drejede sig lidt i retningen af ham"Do you like flowers"fløj det så ud af de bløde kolde læber. Uden at hun havde tænkt på hun slet ikke kendte ham, og havde tænkt over noget at sige, så hvorfor ikke bare spørge om et eller andet, det var netop lige det hun gjorde. Anzu kunne godt være ret random engang imellem, ja ligepludselig kunne der komme noget, hvor man bare kunne tænke alt muligt.

Da han havde rakt en hånd frem mod hende, tog hun imod den gav den et blidt klem og sendte ham et bredt smil. Et yderst flot navn havde han, det var ikke så tit man hørte det navn, og hun var da også i tvivl om hun havde hørt det navn før. Nej det havde hun sikkert ikke eftersom hun heller ikke kendte nogen sådan rigtigt, hun var jo ny her og der, men havde intet imod at møde nye folk, væsner ja hvad der måtte være"Nice to meet you Raphael, my name is Anzu"hendes hænder var småkolde, og neglene på fingrene var halvlange, men hun var sikker på hun ikke ville skære ham med neglene, så lange var de jo ikke. Enlig havde hun haft meget lange negle før, men hun endte altid med enten at bide dem, eller klippe dem, så nu holdte hun dem bare lidt korte. Da de så fik givet hånd til hinanden, lyttede hun efter det han sagde, og det fik hende automatisk til at holde den sorte skitsebog op foran sig, mens hun lagde hovedet lidt på skrå. Hun lod blot hendes øjne studere papiret, hvordan stregerne var lavet, og så drejede bogen lidt blot for at se om det gav en anden stemning eller udtrykkelse"I enjoy drawing flowers, their beautiful abundance and beauty, I can not help it when flowers are nearby"sagde hun som svar til ham, hun kunne slet ikke lade vær med at se helt drømmende ud, og kiggede længe på papiret med tegningen af blomsterne, de to roser der møder to solsikker det så godt ud, og næsten helt realistisk. Lidt stolt af værket kunne hun godt være, og det gjorde hende på en måde glad af at høre han virkede interesseret i at høre lidt omkring det, og han var også venlig og høflig. Havde også virket meget sikker på hendes tegning var ligeså smuk som den virkelige ting.

"Thank you very much for believing, it's been too long since I've been sitting and drawing and just immerse myself in it"sagde hun i samme takt som hun vendte blikket hen på ham igen, og bare sad og smilte for sig selv, mens hun kiggede på ham. Nu havde hun opmærksomheden fuldt ud på Raphael igen. Anzu var da også nysgerrig efter at vide, hvad han mon lavede hernede, og hvordan det kunne være han var gået hen til hende, der var jo så mange kvinder hernede. Måske var de fleste ikke de kønneste, men de var sikkert smuk indeni. Noglegange sagde man at de fleste var smukke indeni som udenpå, Anzu gik ikke sådan helt vildt meget op i det. Hun fik lagt bogen ned på skødet af sig, og kærtegnede kanterne lidt. Det var dejligt at lave noget hun godt kunne lide, tegne var lang tid siden hun havde gjort, og især at tegne blomster det gjorde hun meget sjældent.


"What flower or what kind of flowers do you find so interesting"spurgte hun så efter at have lyttet til ham, og næsten lyste lidt op da han nævnte at blomster fandt ham interessant. Så hun kunne slet ikke lade vær med at spørge lidt ind til det. Der var så mange der syntes blomster var så kedelige, og det skulle ikke undre hende, hvis nogen slet ikke ville kunne forstå hvordan hun kunne snakke så meget om det. Anzu havde et bredt smil på læben, og en gnist i øjnene der fortsat bare hvilede på Raphael. Og hun ville også vide hvad han lavede hernede, men det kom vel nok, var det ikke også alt for meget at spørge om lige med det samme, måske ikke hvem kunne vide. Så ventede hun blot mens hun lod neglene køre rundt i cirkler på skitsebogen.

Langsomt trak hun benene lidt ind til sig selv, og betragtede blomsterne hun havde slet ikke regnet med der var nogen der ville finde hendes tegne hobby interessant, og spændende. Blikket flakkede lidt rundt i blomster buskene, og ellers rundt omkring på de forskellige mennesker der var hernede. Det så også ud til hun ikke var den eneste der havde kigget beundrende, og næsten fordybende på blomsterne. I følge hende havde man meget god smag, hvis man betragtede de smukke blomster og deres skønheder. Anzu fik et smil frem på læben, og kiggede så hen på Raphael igen"Thank you very much, your name is unique too"sagde hun og holdte blikket på ham, mens hun helt var stoppet med at køre fingrene rundt på tegneblokken, men hun var også lidt tænkende omkring at begynde at tegne igen. Der var en helt masse ting at tegne, og nu havde hun allerede tegnet nogle blomster, som blev meget godt, og smukt. Tankerne omkring at tegne lidt kørte rundt lidt, mens hendes øjne hvilede på Raphael. Hun lyttede efter det han sagde, og det fik hende mere og mere til at lyse lidt op, mest fordi det var så sjældent man mødte nogle der interesserede sig for blomster, og som fandt dem smukke og henrivende. Da han så havde nævnt blomsten Daisy, kunne hun ikke lade vær med at lyse lidt mere op, og det fik hende også til at komme i tanke om noget. Så hun flyttede blikket fra ham til tegneblokken, åbnede den, og bladrede lidt rundt i siderne, mest fordi hun var kommet i tanke om noget. Efter at have bladret rundt i siderne fandt hun endelig det hun søgte, hun kørte en finger over siden mens smilet på læberne blev lidt større, og hendes blik med gnisten strålede helt"I once drew a daisy, I just fell over the beauty and the way the flower was on, so I could not help drawing it"sagde hun med blid stemme, og kunne slet ikke flytte blikket fra tegningen, det havde været alt for lang tid siden hun havde tegnet det, men smukt det var det.

Anzu elskede bare at fordybe sig i kunsten af strege der kunne blive til noget udsøgt, og fortryllende. Hun kunne bruge rigtig mange timer på bare at sidde og skitsere, og tegne løs, det var også sjældent hun tegnede noget der slet ikke lignede noget. "I love roses like most women, especially roses with other colors, they catch me in a special way especially if the roses are blue"sagde hun og kiggede hen på Raphael igen. Sendte ham et smil og et blink hvorefter hun grinte mildt"Sometimes I look at people and see the beauty of them and what flower they actually could be"hun vendte så blikket ned på papiret igen, papiret hvor den smukke tegning af daisyerne var. Hun lyttede også til det han sagde, og nikkede bekræftende til ham"Yes, some artists make really good art, where you can sometimes disappear completely in it"så kiggede Anzu hen på ham igen, og holdte blikket på ham lidt, hun kunne godt lide at snakke med ham, og enlig tænkte hun ikke så meget på de mange underlige blikke hun fik, og hun bekymrede sig heller ikke om kvinderne hernede der bare savlede over Raphael, hvilket hun godt forstod.

Så lagde hun en finger hen over tegningen af daisyerne og fik et alvorligt udtryk i øjnene, ja selv smilet forsvandt. Hun sad bare og kiggede på tegningen, hun syntes selv det var godt tegnet, men alligevel var det som om der manglede et eller andet. Det var så underligt hun begyndte at tænke fejl, da det var lang tid siden hun faktisk havde tegnet det."Maybe it's just me ..."mumlede hun lidt mens hun sukkede lavt. Anzu lagde hovedet lidt på skrå, og hendes blik ændrede sig pludseligt til det samme blik som før. Gnisten kunne stadigvæk ses, og hun betragtede tegningen, og næsten var tæt på at udpege flere fejl, selvom det så ud til der ikke rigtigt var nogle.

"Do you draw yourself or what do you do?"spurgte hun så pludselig uden at kigge på ham, selvom hun godt kunne se ham ud ad øjenkrogen. Måske sad Anzu bare og undrede sig lidt over den gamle tegning af daisyerne, det var sjovt at hun bare syntes der manglede noget, et eller andet.