Child of the Sky (Lazarus)

Tid: 01:30 ca
Sted: Khá's slotshave
Vejr: Skyfrit og lidt koldt grundet bjergene

Hvor meget man end kunne slappe af, hvor meget man end kunne nyde stilheden, så var der meget få ting der gav lige så meget indre ro som at flyve højt så resten af verden næsten blev væk.
Det var netop det Khá gjorde en aften som denne.
Når Khá var i sin sande form, var han lige omkring 3 meter høj og endnu mere muskuløs end de fleste. Hans hår var skulderlangt, tykt og gyldent. Hans øjne lyste klart gyldent og han var klædt i hvidt tøj med et sølvskinnende brystpanser med flotte billeder. Så havde han et voldsomt stort sæt vinger der nærmest så metalliske ud. Dette kunne selvfølgelig være svært at se grundet den gyldne aura i det klare mørke.
Det var også en af grundene til han fløj så højt. Der oppe blev han ikke lagt så meget mærke til. Dog var den gyldne aura ikke så voldsom at man ikke kunne se at der var en mand i det klare lys.
Lyset gav også en varme fra sig som en varm solskinsdag.

Efter en god lang flyvetur, dykkede han elegant og landede solidt på sine to fødder og skiftede langsomt tilbage til sin menneskelige form. Her var han lige omkring 1.90 og atletisk af bygning med grønne øjne og skulderlangt lysbrunt hår.
I denne skikkelse bar han ganske almindelige jeans og en sort t-shirt og praktiske sko.
Han strakte sig og sukkede afslappet.
"Ahh..... Det var dejligt..... "

Derefter satte han sig hen til et lille havebord og tog en af de øl han havde sat der.

en ørn fløj stille over himlen, den prøvede at spotte et bytte nede på jorden. Ørnen var også kendt som Lazarus, en Navajo, eller som det hed hvor han kom fra var det en formskifter, han var omkring de 20, og var næsten lige kommet til Terra fra det sydlige amerika. Pludselig så noget der fløj foran ham, og blev nysgerrig, og fløj stille efter det, det lignede ikke en normal fugl, det var mere gyldent i det, og helt hvide vinger, han halede stille ind på det, det lignede en mand af en art, men holdte sig på afstand, han ville ikke give sig ud, han så han landede på bjergsiden, og landede selv et lille stykke væk, oppe på et tag, hvor han stille foldede vingerne ind, og blev i sin ørneform, og bare holdte øje med denne person, som nu havde brunligt hår, Laza syntes det var lidt mærkeligt, men han var jo også selv anderledes men dog ikke på den måde, Laza var jo blot et menneske, med et spirituelt dyr, han havde alieret sig med, og lært at formere sig til dette dyr, også såkaldt morphis, hvilket han nød godt af, på den måde kunne man komme nemt væk, og uset, dog var Laza nem at spotte da hans form ikke var normal at se på disse kanter.

Khá åbnede roligt sin øl og kiggede lidt stille rundt i haven inden han tog en god stor slurk af sin øl og sukkede afslappet. Den flyvetur havde været en rigtig god beslutning. Og en kold øl bagefter gjorde heller ikke noget overhovedet.
Dog var der noget der fangede hans blik. Først det faktum at der sad en ørn på det ene tag, men ved et nærmere øjekast vidste Khá jo godt at det ikke var en ørn. Navajo, Animagus, formskifter. Der var mange slags navne for sådanne folk men det gjorde dem ikke anderledes i hans øjne.
Efter at have siddet stille og roligt et stykke tid, kiggede Khá op på ham igen og sagde:

"Sidder du altid på folks tage?.... Jeg gør dig ikke noget... Kom bare her ned unge mand...... Lazarus ikke sandt? Det er det navn du bærer..... Der sker dig intet her...."

Khá's øjne havde efter hans genfødsel haft den særlige evne at se folk for hvad de virkelig var, og en del af hvad folk var, var også deres navn.
Så satte han sig roligt med hænderne på bordet så Lazarus kunne se dem, også som et signal om han ikke var en trudsel på nogen måde

Lazarus sad blot stille og holdte øje med ham, og da han kaldte ham til sig, og tilmed også kendte hans navn, hvem var han? Lazarus lettede stille og fløj ned foran ham med en lille afstand, og så stille på ham og lod sig stille skifte form, han vidste ikke om det var smart, men han var gennemskuet, og det var nemmest at kommunikere med ham hvis han var i sin menneske form selvom han ikke var meget for det. Den unge mand sad nu forand ham, og en kort ærmet army t-shirt og et par blå shorts, og sagde "jah, det må du undskylde, er næsten lige kommet hertil byen, så dig blot på himmelen, og følte at jeg ville finde ud af hvad du var for en, for en Formskifter af en art er du da" Lazarus vidste ikke at der fandtes engle, eller andre væsner, han troede bare et navajo's var noget særligt, der havde sådanne formidable evner ikke noget man normalt havde og spurgte så "men hvor kender du mit navn fra? Synes ikke jeg har mødt dig før" og kiggede stille på sine hænder, det var lang tid siden han havde taget denne form, han havde nok holdt sin ørneform i noget lignende en måned nu, for at holde sig på den sikre side, så ikke han blev angrebet af et eller andet

Han smilede roligt som Lazarus skiftede form og satte sig så lidt til rette imens han skubbede en stol ud til Lazarus hvorefter han sagde:
"Der er skam ikke noget at undskylde for.... Hvad jeg er for en?...... Nej jeg er ikke formskifter.....
Ikke direkte nej..... Jeg er en slags Engel. En Seraphim.... Jeg viser bare ikke min sande form for dødelige hvis jeg kan undgå det.... Menneskets sind har ikke altid godt af at vide hvad der gemmer sig i det usete.... Tag plads så skal jeg forklare..."

Når Lazarus havde sat sig, skubbede Khá stille en øl hen til ham og smilede roligt inden der blev taget en tår mere.
"Mine øjne..... Jeg ser folk for hvad de virkelig er..... Og det betyder også deres navn..... Ens navn er en stor del af hvem man er jo..... Mit navn er forrresten Con.... Khá... Mit navn er Khá......"
Man kunne næsten se på Lazarus at han var ny i byen, så det var ikke helt til at sige hvor meget han egentlig kendte til det overnaturlige når han nu konkluderede at Khá var formskifter

Lazarus satte sig stille ned op stolen, og lod hans hænder falde ned på sit skød og så på Khá som han sagde han hed og undrede sig lidt over navnet, og slog det så væk, og sagde istedet "en engel? Seraphim?" der var mange ting han åbenbart ikke kendte til, det gjorde at han følte sig mere på udebane her, han var langt fra vidende om hvad der var her. Laza tog øllen og kiggede lidt på den, det var ikke en han havde set før, men det var jo også lang tid siden han som sådan havde fået alkohol, det eneste han havde drukket var vand, og derudover levet af de dyr han nu fangede, som var ved at være en del.

Laza lænede sig stille tilbage med øllen i hånden og hvilede den på hans venstre lår, mens han gjorde klar på at høre hvad Khá havde at fortælle, det kunne måske give ham en ide om hvad han var oppe imod da han troede at det kun var Navajo's der havde specielle evner, da de var i et med det spirituelle.

Khá satte sin øl fra sig og ganske kort virkede det som om hans øjne lyste inden han kørte hånden gennem sit hår og satte sig til rette.
"En Seraphim ja..... Jeg er den eneste engel i byen der er Seraphim.... Men der er alle mulige væsner her i byen... Ud fra din undren vil jeg tro du har været isoleret fra dem på mange punkter... Der er alt fra vampyrer der lever af andres blod, til dæmoner og djævle. Så er der selvfølgelig varulve der på mange måder er formskifter som dig selv.... Som regel er de dog meget farligere....."

Ganske kort efter kom der en meget gammel mand i butlertøj og satte et fad med frisk frugt foran dem og bukkede ærbødigt. "Herre..... Frugten som de bad om..... Jeg har taget mig den frihed at sætte lidt varmt at drikke over....."
Khá kiggede på den gamle mand og nikkede med et roligt smil. "Mange tak Bach..... Dette er Lazarus..... "
Bach kiggede på ham og bukkede for ham inden han sagde: "Velkommen til Master Khá's hof....." Så gik han igen hvorefter Khá tog et æble og fortsatte:
"Det der dog gør denne by unik er at mange af væsnerne her lever sammen i fred. Til en vis grænse i hvertfald..."

Lazarus nikkede blot til hvad han sagde og reflekterede over det og tænkte *hvem skulle have troet at der var så mange væsner? og jeg kun kender til vi formskiftere* og vendte tilbage til virkeligheden og så en buttler komme frem med en skål frugt, og nikkede til ham og sagde "mange tak" og kiggede på frugten, ikke ligefrem hvad han var vant til at spise, så det var ham ikke normalt at spise det, men af venlighed tog han et æble som Khá og tog en bid af det, og smagte lidt på det, det var ikke lige så godt som krybdyr som normalt var hans føde, han tykkede let på æblet, og gav et let smil fra sig, men han ville sikkert bemærke at han ikke var vant til frugt, Lazarus sagde så let "hvordan kan det være at alle væsner flokkes her til på den måde så?" og svarede derefter på hans spørgsmål "jeg er ikke vant til andre væsner, jeg levede før med andre af min slags, der hvor jeg kommer fra er der ikke sådan nogle ellers har de bare ikke været hvor vi holdte til" og drak lidt af øllen og satte den fra sig, og lænede sig igen tilbage.

Han tog en bid mere af sit æble og lyttede til Lazarus. Ganske rigtigt var det tydeligt at Lazarus ikke var vant til frugt. "De kommer her til af mange grunde..... Nogle for at gemme sig, andre for at skabe sig et nyt liv eller ganske enkelt mere magt. Jeg kom her til for at skabe mig en tilværelse.... Jeg var en ganske anden den gang.... Men hvad bringer så dig her Til?.... "

Uden at sige for Meget, så var Khá jo genfødt for at passe på balancen mellem godt og ondt. En opgave der ikke altid var lige nem eller så man kunne leve et nogenlunde normalt liv. Men ikke desto mindre så var det en opgave han tog seriøst.
Og hvis han kunne hjælpe Lazarus så gjorde han det også