What is this? - Jack

Sted: en bar.
Tid: Omkring midnat.
Vejr: Regnvejr, kraftig og lidt vild blæst.
Omgivelser: Folk som sidder og hygger i baren, ikke meget der sker udenfor på grund af vejret.
Tøj:

tøjet:

Dette var ikke helt til at beskrive.. Ham og Matt havde haft et voldsomt skænderi, hvor Taylor havde endt med at stikke af.. Han havde aldrig stukket af før.. Han kunne ikke finde ud af hvorfor han havde gjort det.. Men han var ked af det.. Meget! Så derfor havde han blot taget sko på, hans jakke og løbet.. Han havde løbet meget og ikke helt vist hvor han var endt.. Det var ellers begyndt at gå så godt! Han havde endelig vendet sig til hans nye liv..

Det var ikke sådan lige.. At sælge sin sjæl til en djævle.. Blive hans ejendom.. Derefter blive forelsket i denne djævle.. De var kærester i offentligheden.. men sådan var det slet ikke.. Han vidste ikke hvordan Matt havde det med ham.. Taylor kunne jo ikke holde til meget, da han var et menneske.. Og meget følsom.

Han var endt i byen.. Løbet rundt og stod nu foran en bar.. Han så lidt op, sukkede og gik indenfor.. Han var næsten gennemblødt, frøs, havde grædt meget og lignede noget som var løgn.. Hans skønhed var der meget, men det var svært at se på ham lige nu.. Han var knust.. Tatoveringen som var på hans skulder, var han meget bevist om.. Det var jo symbolet at Matt ejede ham..

Taylor gik op til baren, han satte sig på en stol og kørte en hånd igennem håret som klistrede sig lidt på hans hoved.. Han fik trukket det tilbage og så op efter en bartender..

”En.. øl tak.” Sagde han blot, hvorefter han stak en hånd i lommen og fik hevet penge op til det.

I en afskygning af baren stod Jack og afholdt et uformelt møde med en af hans klienter. I aften havde han dog for en gang skyld besluttet sig for at holde fri når mødet var hævet, måske med undtagelse af en jagt efter blod senere, men det var blot hvis lysten voksede sig i ham. Der var desuden en forfærdelige masse mennesker, hvis dufte fristede ham inde i baren.. så det var svært at lade vær med at få noget sjov ud af aftenen.
Han var iført en skræddersyet hvid skjorte, samt et par sorte bukser, og skilte sig derfor ikke synderligt ud fra alle de andre mænd som var tilstede. Hans hår var lagt tilbage i en formel frisure, og hans ansigt udviste absolut ingen form for venlighed eller glæde. Øjnene var dybe, mørke og følelseskolde, men andet kunne man heller ikke forvente af en vampyr.

Han tog sin afsked med klienten ved at give hånd på deres aftale, hvorefter han bevægede sig over mod baren. Ikke fordi han ville købe noget – han tvivlede stærkt på at de havde noget han ville syntes smagte godt, men det var et oplagt sted for at se de tilstedeværende mennesker an. ”Kan jeg hjælpe med noget?” en af de tre bartendere så mod Jack, og fik ham til at ombestemme sig. ”Et glas whisky” det var sandsynligvis det mest smagfulde de havde, og han havde ingen intentioner om at forlade baren endnu. De nøddebrune øjne vendte mod døren, da en ung mand trådte ind i baren. Idet han nærmede sig baren, betragtede Jack ham med et elevatorblik og mentes at have snakket med ham før. Han var ret sikker på at denne mand var en succesfuld model, der bestemt havde imponeret branchen.. men lige nu lignede ham mest af alt noget katten havde trukket med ind. Han vendte blikket tilbage mod bartenderen, da han kom med hans whisky. Han smagte på væsken, og måtte indrømme at det var tilstrækkeligt, på trods af at der var en anden ting han længdes uendeligt meget mere efter. Taylor satte sig ved siden af Jack, og derfor kunne han heller ikke helt undgå at kommentere det gennemblødte udseende. ”Dårlig dag?” Jack vendte atter blikket mod modellen og trak mundvigene op i et lille smil.

Han så lidt op, da han fik sin øl og der pludselig var en som henvendte sig til ham. Taylor lignede virkelig en druknet mus, eller.. En med et knust hjerte. Han snøftede svagt og fik samlet sig selv lidt. Han fik puttet et smil op til fyren og nikkede svagt.

”Det kan man vist godt sige.” Manden lignede meget en som han havde set før, men han kunne ikke sætte ord på det.. Han havde jo set mange. Mange folk som var kommet og gået i hans liv og nogen som han kun havde mødt en gang før, siden han skulle lave et job for dem.

”Men ikke noget slemmere, end.. Noget alkohol måske kan tæmme..” Han trak lidt på hans skuldre og tog en god tår af hans øl. Der var mange folk derinde, i den bar.. Så han brød sig ikke så meget om det. Og han var begyndt at fryse lidt. Fanden tag den her tynde krop.. Alt koldt fik ham til at ryste og få næsten blå læber..

Ud fra modellens reaktion, var det tydeligt at han ikke havde genkendt Jack. Det var måske også bare ham, som havde lagt ekstra mærke til den unge mand ved deres samtale under modeshowet. Han kunne ikke gætte sig til, hvad der var sket i hans liv og kunne heller ikke huske sidste gang han nogensinde havde følt noget lignende, men han kunne trods alt tyde kropssprog. ”Amen to that” han drak endnu en slurk af den stærke væske, idet Taylor havde antydet at alkohol kunne hjælpe. Hvad end det var at dulme følelserne eller et forsørg på at glemme alt om dem.
Ifølge Jack var det kun en byrde at være tynget af følelser på den måde, og han synes bestemt at menneskeliv ikke var meget værd. I hvert fald ikke sammenlignet med de fordele der fulgte med en omvending til vampyrernes verden.

”Må jeg spørge hvad der er sket?” nu hvor han ikke genkendte ham, ville det nok ikke gøre nogen skade at dele sine følelser med en fremmet mand, som han sandsynligvis ikke ville se igen foreløbig. Desuden kunne der være en million grunde til at han følte som han gjorde. Han kunne også vælge at gøre det meget kort, hvis han ikke havde lyst til at dele detaljerne med Jack.

Han så lidt på manden ved siden af ham, som han stod ved.. Der var mange folk omkring ham, han vidste ikke om alle var mennesker eller andet.. Og han kunne ikke se de tegn på det.. Han sukkede lidt og drak det sidste af hans øl, inden han bestilte en mere.. Han fik den nye og lod hans slanke og kolde fingre glide over glasset imens han endelig mærkede virkningen af alkoholen.. Han sukkede lidt og så op på den smukke mand ved hans side. Han bed sig lidt i underlæben, før han svarede..

”Jeg.. Har et meget særligt forhold til en fyr.. Man kan direkte sige jeg har solgt min sjæl til ham..” Sagde han imens han så på manden.. Hvis manden kendte til det overnaturlige.. Ville han med det samme vide, han faktisk havde gjort det.. Hvis han ikke gjorde, ville det blot være en betydning for andre ting.

”Og.. Ja.. Jeg føler vel, at jeg ikke kan leve op til de ting jeg skal.. På grund af det og hvad jeg er..” Han trak på hans skuldre igen.. Tog en tår af hans drink.. Han følte sig direkte deprimeret. Hans hjerte var næsten knust og han rystede på grund af kulden.. Der var ikke meget glød i hans øjne på dette punkt.. Han rakte lidt op og rørte ved hans egen skulderpladen.. Tatoveringen, som var tegn på deres kontrakt føltes tung på dette punkt.

”Og.. Jeg lider af nogle stærke følelser, som.. Ikke gør det nemmere..” Han lod en hånd glide igennem hans hår, imens han sukkede mere og gnubbede hans øjne lidt.

Han lyttede tålmodigt på modellens ord, men hans blik blev en anelse mere intenst da han nævnte at han havde solgt sin sjæl. Det overraskede ham ikke at et naivt menneske kunne finde på sådan noget, og bestemt hvis de havde fået følelser for djævlen. Men ikke desto mindre var det for det meste en dum beslutning – det var sjældent at man gik med fordelen under en sådan forhandling. Jack håbede i det mindste at kontrakten betød han fik evigt liv eller andet fordelagtigt. ”Du mener menneske?” han vidste ikke helt om det var det han mente, med hvad han var. Det var dog tydeligt for Jack, da han kunne dufte hans menneskeblod på lang afstand. ”Jeg er sikker på du kan leve op til enhver ambition du sætter dig for. Jeg har set dit arbejde og det kræver meget at opbygge sig en karriere på den måde” det lignede ham ikke sådan at rose nogen på den måde, men det var ærlig talt ikke løgn. Han havde trods alt genkendt ham, netop på grund af hans evner indenfor sit erhverv. Jack vendte de nøddebrune øjne væk fra Taylor, hvorefter han bundede sin drink. Whiskyen havde desværre haft den modsatte virkning og i stedet for at slukke hans tørst, var han kun blevet mere blodtørstig for hvert minut der gik.

Han vendte atter blikket ind i hans og synes bestemt ikke han fortjente at være så sønderknust. ”Hvem er din djævleven?” det kunne sagtens være at Jack kendte ham, nu hvor han var etableret i byen og trods alt havde en mafia at styre. Det var i hvert fald de færreste djævle der levede indenfor lovens rammer, hvilket Jack nemt kunne sætte sig ind i.

Han smilte lidt, manden var sød og havde opfanget hvad han endelig selv havde ment.. Han sukkede dog og drak noget mere øl. Det var lidt svært lige nu, siden manden jo også mente han ville kunne klare det arbejde.. Han vidste jo slet ikke hvad Matt var og.. hvad han forlangte lidt af Taylor nogen gangen.. Og hvad Taylor også gerne ville gøre for ham.

”Matt Jonas.” Sagde Taylor hen over glasset. Matt var jo lidt berømt i byen. For hans store firma med aviserne og de artikler han havde lavet. Selv nogen hvor Taylor havde været med.. Der havde været nogle grimme nogen, som hans gamle chef havde prøvet at få igennem. Netop for at få Taylor ned med nakken og Matt havde ikke været glad..

Taylor hev hans gennemblødte jakke af og hang den på ryggen af hans stol. Han var tynd, meget tynd og striktrøjen hang lidt om kroppen på ham. Men det var jo kroppen som en model skulle have og han var jo ikke ligefrem usund! Manglede nok bare lidt fedt, hvilket han ikke kunne få.. Det var hvertfald svært.

Han mindes ikke at have hørt navnet før, så djævlen var ikke en del af mafiaverdenen, men det var heller ikke fordi det betød noget. Jack var bare nysgerrig, når nu han vidste at Taylor havde solgt sin sjæl – hvad end det indebar. Han betragtede Taylor tage jakken af, og kunne heller ikke undgå at se på hans hals som den blev blottet mere. Idet varmen gradvist tog over hans krop, blev han kun mere bevidst om hans duft. Han var dog også en af de typer, man skulle være forsigtig med at angribe, for ærlig talt skulle der ikke drænes meget blod, før han ville være bevidstløs.  

”Jeg kan hjælpe dig med at blive stærkere” Taylor vidste vel på nuværende tidspunkt, hvor stærke og magtfulde djævle var og det var langt fra sikkert at han forstod det som en invitation til at blive forvandlet. Jack tvivlede også på at Taylor vidste at han var en vampyr, men så længe han ikke spurgte, så Jack bestemt ingen grund til at afsløre det. Det kunne afgjort pifte hans liv op at forvandle en berømt model, men ikke desto mindre forventede han ligeledes at han ville tjene ham som et godt afkom og tage del i sin forretning. "Hvis du altså er interesseret" han vendte sit blik ind i hans og afventede egentlig et nej, men hvis han virkelig havde været såret i aften og fik mere alkohol indenbords, kunne han måske godt overbevises.