We meet again

For alle var der altid en første gang. Det første møde, det første kærtegn, det første kys og  så den aller første gang. Og så var der de gange, hvor Anastasias agent ringede og fortalte om et job han havde til hende, et job han allerede havde sagt ja til, et job hvor hun kunne ende ud i den situation hvor hun skulle smide det hele foran kameraet og flirte med kameraet som aldrig før, men stadigvæk ikke overgøre det. Det var dog ikke første gang hun skulle gøre dette, men det var første gang at hun skulle stå model til reklamebilleder for en strip bar. De strip-tease havde hun besøgt før, men Anastasia var på ingen måder en stamkunde der; jovist var det hyggeligt og hun dømte på ingen måder de kvinder der arbejdede der inde og ikke havde noget imod at smide kludene foran liderlige mænd, ak ja hun kunne da sikkert snildt selv havde fundet på at arbejde der. Men fik hun muligheden for at besøge enhver anden natklub, diskotek eller bar, så ville hun hellere det.

Fotoshootet foregik dog ikke på selve strip baren, derimod i et eller andet tilfældigt lejet lokale hvor ingen forstyrrede hinanden, eller retter sagt; Anastasia forstyrrede ikke stripperne og stripperne forstyrrede ikke Anastasia.
,,Sorry I'm late", sagde hun da hun trådte ind af døren og begyndte derefter at bøvle med at få det lange halstørklæde af. Hendes toneleje havde dog tydeligt afsløret at hun ikke mente sin undskyldning, for ærligtalt så betød 10 minutter intet. Det lange hår var sat op i en knold og selvom hun ingen sminke havde på, så var hun naturligt smuk. Men sminkes skulle hun, ikke fordi hun selv mente det, men sådan var det når man var model, man bestemte ikke over sit eget udseende.

,,I know I'm late - there's no reason to say it. Didn't you hear me first time?" Hvæsede hun retorisk tilbage af sin agent, da han pointerede at hun var for sent på den og at de nu ville blive forsinket og nu skulle stresse igennem billederne. Placeret i en stol og med et stort spejl foran sig, begyndte makeup artisten at gøre hendes arbejde; håret endte med at hænge frit, med lidt fylde, men selvfølgelig intet overdrevent. Sminken var naturlig, men selvfølgelig var der lidt lyserød øjenskygge og læberne skinnede mere end normalt. Og alt imens fotografen stod og delte sine mange tanker og idéer om hvordan Anastasia kunne posere, kunne hun ikke lade være med at tænke på hvor dumt det var at de havde brokket sig over at hun var kommet for sent, samt brugt tid og kræfter på at sminke hende, da alle hans forslag kun omhandlede at få et billede af hendes krop og ikke ansigt. Men sådan var det jo. ,,Sounds fine. What should I wear?" Spurgte hun midt i det hele, nysgerrigt, for selvfølgelig var hun spændt på denne del.

En forholdsvis høj ung mand, havde netop oplyst sit navn ved disken, sekretæren havde allerede rødmet så kraftigt, at hendes ansigts farve var på vej over i en mindre charmerende rød farve. "Mr.. Eh.. Mr. Yah.." stammede hun fortvivlet frem, og han valgte som den gode mand han var, at hjælpe hende lidt på vej. "Dr. Yahweh, Miss. Could you just tell me witch flour they are on, They're expecting me, and I'm already running a bit late" sagde han roligt og sendte hende sit mest manipulerende smil. "I'm sor, sorry Doctor! Eh, yes, you can go up, It's fine" sagde hun nervøst og nikkede mod elevatoren, hun rodede lidt rundt med sine noter foran sig, og han var ikke sikker på om hun overhovedet havde tjekket om han stod på den rigtige liste. "Miss? Witch flour" gentog han, og utrolig nok blev hun bare endnu mere rødere i ansigt, men alligevel fik hun fremstammet etagen, og Alias stod et øjeblik efter i elevatoren.
På vej op betragtede han sin eget spejlbillede. Han var selvfølgelig iført et skræddersyet italiensk jakkesæt, intet mindre kunne gøre det. Han var vel professionel.
Elevatoren stoppede på den rigtige etage og han stod af. Han blev mødt ganske kort efter af en sød dame, der var knap så genert som sekretæren havde været, hun viste ham ind til det lokale hvor fotoshootet skulle tages. "Where's the model?" spurgte han en anelse utålmodigt, måske var han selv sen på den, men han var også den eneste der kunne tillade sig dette, det var jo trods alt ham der betalte for det, og det var også den eneste grund til han var tilstede, han var der blot for at sikre at det billederne og for den sags skyld modellen levede op til alle hans forventinger, og dem var der en del af.
Han fik tilbudt en stol og et glas champagne, og satte sig så, lidt halv irriteret, men damen forsikrede ham om at de var lige på trapperne, så han bed det i sig.