Artistic Souls? (Cherish Radcliff)

Tid: 23:30
Sted: Gallerie Sanguine
Omgivelser: Et galleri med aspirerende kunstnere
Påklædning: Et dyrt sort jakkesæt med blodrød skjorte og sort slips. Dyre italienske sko

Aftenen i galleriet var sat af til nye kunstnere der enten kunne samle inspiration eller for den sags skyld måske lære noget. Desværre måtte Caleb se sig ramt af frustration da de fleste af dem allerede så sig selv som byens nye store kunstnere.
Udover de førte sig frem, havde de selvfølgelig travlt med at fedte for Caleb så de virkede som galleriejerens bedste venner. Og nej hvor kunne de fedte. Caleb gjorde sit bedste for at holde en god tone men de gjorde det ikke nemt.  
Selvom Calebs billeder var nogle af de absolut dyreste i flere lande så prøvede de endda at skulle gøre sig kloge på maleteknikker eller forsøgte at fremstille en idé som dybest set var tåbelig.
Så Caleb fik hurtigt kaldt på et par tjenere der gik rundt med champagne til gæsterne så de kunne nyde det i stedet for. Der var heldigvis også nogenlunde fornuftige individer til stede men der var godt nok langt imellem dem.

Så dem af dem der spurgte ind til hans billeder og ideer til at fremme deres egen kunst fik nogle gode ideer og forklaringer om hvordan man skulle finde en stærk inspirationskilde i stedet for bare at male. Den del generede ham egentlig ikke da han godt kunne lide at forklare. Men der var også rimelig mange unge damer der trængte sig på hvilket kunne genere. For selv for vampyrer var Caleb en utrolig smuk mand. Men det var ikke det sådan en aften skulle handle om.
Så dybt i sig selv håbede han virkelig at der skete noget spændende eller de kunne snakke med hinanden i stedet for.

Outfit

Cherish havde hørt fra en troværdig kilde at der var galleri i byen, og at det var et af de bedste hidtil. Klart en god mulighed hvis man manglede inspiration, eller hvis man bare gerne ville se god kunst. Cherish havde derfor holdt aftenen fri for andre aftaler, men alligevel var hun blevet forsinket på arbejde. Netop derfor var hun ankommet snart til galleriet, og håbede at hun kunne få en halvtime. Hvornår de lukkede for aftenen, anede hun virkelig ikke, men midnat lød ganske fornuftigt.

Cherish elskede kunst, og ikke bare hvilken som helst, men gerne noget fra romantikken. Ikke at andet kunst ikke var værdsat, slet ikke! Hun elskede al slags kunst, men havde en forkærlighed for romantikken. Selv malede hun, og naturligvis håbede hun på en dag at kunne blive en kendt kunstnere, der var dog sikkert langt vej endnu, men det gjorde hende intet, hun var tålmodig!

Klædt i en sort tætsiddende kjole der nåede hende lidt over knæene, høje sorte stiletter og håret halvt opsat i en elegant frisure der dog var ret simpel, ankom hun til galleriet. Frakken hun havde haft over tøjet blev overladt til en tjener der placeret den i garderoben. Derpå gik hun længere ind, og så sig omkring. Der var allerede mange mennesker tilstede, og hun var overrasket! Ikke desto mindre glemte hun alt om folk, da blikket faldt på et maleri. Straks gik hun hen til det store maleri, og hun stod og studeredede det. Hvor de fleste nok hurtigt gik videre, stod Cherish i længere tid og betragtede maleriet ned til mindste detalje.

Caleb havde i et stykke tid nu stået og snakkede med en 'stamkunde' omkring et nyt projekt. Det var en rigtig god kunde, en ældre herre der havde købt rigtig meget af Calebs kunst. Og nu skulle der noget nyt på væggen så selvfølgelig stod han og udvekslede ideer med Caleb.
Den gamle fik afklaret en større projekt og gav hånden inden han roligt gik igen.
Der gik dog ikke længe inden Caleb fik øje på en utrolig smuk ung dame der stod og var helt væk i et maleri. En Aspara? Ja der kan man bare se...
Så gik Caleb hen ved siden af hende og kiggede på maleriet selv.
"One of my favourite pieces....... You seem to enjoy it?"

Hvor længe hun havde stået der da lyden af en mandestemme brød igennem hendes tanker, anede hun ikke. Hun tog dog ikke blikket fra maleriet, de blå øjne hang ved det smukke kunstværk og hun smilede blidt. "I do, big compliments to the artest, it is very beautiful.." faldt hendes fløjlsbløde rolige stemme. Hendes hoved faldt en anelse på skrå, og hun studerede maleriet nærmere. Penselstrøgene, farverne .. ja alt! En dyb vejrtrækning blev det til, inden hun omsider vendte blikket til side for at se mod manden, hun ønskede trods alt ikke at virke uhøflig. Da blikket faldt på ham, standsede hun automatisk op. Han var ung, klædt i jakkesæt, og var en ganske flot mand.. nej, mere end bare flot, der var noget specielt over ham. Af gode grunde anede hun ikke at han var vampyr, hun anede end ikke selv hvad hun var!

Han smilede først i stilhed imens han lyttede til hendes mening. Det var altid dejligt at få folks mening om hans arbejde men det var endnu bedre når de ikke vidste at det var ham der var kunstneren. Så var det jo deres uforbeholdte mening i stedet for et subtilt fedteri.
"I thank you very much Ms..... I must have been very happy the day i made this....."
Så vendte han de klare øjne mod hende og smilede inden han rakte hånden til hende og bukkede kort med hovedet.
"My name is Caleb DeBayle..... Nice to meet you ms?"

Hans respons gjorde det også helt tydeligt hvem det var hun stod ved siden af. Nok vidste hun ikke hvad tid fremvisningen sluttede og sådan, men hun vidste skam godt hvis galleri hun var dukkede op til! Hans præsentation var derfor overflødig, og hun var tydeligvis overrasket. Hun skyndte sig dog ikke desto mindre at løfte hånden og trykke hans. "Nice to meet you Mr. DeBayle, I am Cherish Radcliff" hvis ikke navnet sagde hun var brite, så gjorde hendes accent, dertil var der vidst ingen tvivl om at hun ikke var fra byen. "I have heard a lot about your work, sir. So I couldn't miss such a great chance as to be here. Thank you for letting us have a look at your Work, and the great chance and pleasure of meeting you in person as well" fortsatte hun derpå. Det var måske ros, men det var ikke ment som fedteri, om det blev opfattede sådan, anede hun af gode grunde ikke.

Han klemte hendes hånd ganske let inden han så svarede: "Nice to meet you Ms. Radcliff.... It is lovely to hear my work has not gone unnoticed... It is i who thank you for wanting to see it... And it is an absolute pleasure to meet you Ms. Radcliff...."
Ganske kort viftede han med hånden og en tjener stod der nærmest øjeblikkeligt med champagne til dem. Caleb tog to glas og rakte hende det ene hvorefter han skålede stille og kneb kort øjnene sammen inden han sagde:
"Forgive me for being so direct..... But am i entirely mistaken if you are from England such as myself?"

Det tog hende lige et øjeblik at samle tankerne, men da hun så gjorde, endte hun med at smile igen ganske svagt. "But of course" svarede hun venligt tilbage. En tjener blev viftede i deres retning, og øjeblikket efter rakte han hende et glas champagne. Hun tog imod glasset og skålet med ham, inden hun tog en lille tår af glasset. Det smagte godt, og det var tydeligvis af god kvalitet. "No, no you are not mistaken. I was born and raised in England, and moved here for a little more than two years ago" svarede hun. Hvorfor snakkede de om hende? Nuvel, han var engelsk, og det var nok glæden over en landsmand var årsagen til hans spørgsmål. Det gjorde hende nu ikke noget at svare.

Han smilede intenst inden han lænede sig lidt tættere på og hviskede:
"So was i.... But when these art collectors around here i am a Lord of Cornwall they really try to kiss my rear.... So i dont use it around them....."
Så skålede han med hende og smagte kun ganske let på champagnen inden han igen kneb øjnene sammen og sagde: "Now please correct me should i be wrong..... But both the way you look at the painting and the elegance of your hand movements..... You paint yourself do you not?"

Nok engang overraskede han hende, denne gang med information om sig selv ganske privat. Det forstod hun endnu mindre noget af. "I see. But do tell me, my Lord.
How can you be sure I wouldn't tell anybody?" de kendte jo ikke hinanden så i princippet kunne hun være en journalist i forklædning der ville fortælle hele verden om hans hemmelighed.
Derpå fortsatte han, og han havde tilsyneladende analyseret hende mere end hun havde troede. Eller også, var han meget observant. "A little bit" faldt indrømmelsen. Hendes malerier og tegninger var langt fra noget hun viste frem eller pralede med. I hendes øjne var de ikke gode nok. Hun var dog dygtig, mere end hun elev var klar over. Desuden, som konservator var man nødt til at være god til at male, tegne og sammensætte farver. Det var en del af jobbet, så havde hun været så dårlig som hun selv troede, så ville hun næppe have så meget på sit CV som hun egentlig havde, og så gode anbefalinger også. "I came here hoping to get some inspiration and maybe some fifs" tilføjede hun øjeblikket efter.

Han grinede ganske kort inden han smagte på champagnen endnu en gang og sagde:
"If you feel the need, feel free to do so..... It is not a secret, i just dont mention it in my everyday life....."
Han smilede nærmest dragende til hende inden han gjorde tegn til hun kunne følge med imens han sagde:
"I was hoping you would say that.... If you would follow me to the other section of the gallery i can show you a wider variant of my work?" Den del han ville vise hende var syv billeder der hver var malet med en specifik døddsynd som tema.
"These was actually made as a request.... I tried to find each sin in myself to get me in the right frame of mind for painting each...." Hun var nu meget tiltalende

Der var noget over han, som hun ikke kunne sætte fingeren på. Foruden hans udseende, var der en aura af en art som forvirret hende. Hun smilede dog skævt og trak op skuldrene "I am not telling anybody, just wanted to know what you will say about it" svarede hun derpå.
Pludselig bad han hende og at følge med til den anden ende af galleriet, og det gjorde hun så. Hun havde ikke nogen grund til andet trods alt. "Alright.." blev hendes korte svar så. Hvad end han ville vise hende, skulle det nok blive interessant. Han var en dygtig maler og med hendes forkærlighed for kunst, så skulle hun nok hurtigt finde skønheden i det han ville vise hende.
De standsede ved et hav af flotte malerier, og hun tog den i øjesyn en for en mens hun lyttede. Overrasket så hun dog mod ham. Temaer blev hurtigt fanget "But this is the 7 dead sins? I mean, we all got those sins in us, one way or another..it is just part of being humans.." svarede hun. At han stod og betragtede hende og vurderet hendes udseende, anede hun af gode grunde ikke. Der var malerier, så hendes fokus hvilede der.

Han gik langsomt rundt ved malerierne men kastede ind imellem blikket over mod hende imens han forklarede sit motiv for at male dem.
"Humans..... Yes.... It is true we all have these sins in us.... It is a natural part of ones being.... But not all, well far from all will acknowledge that part of themselves.... They succumb to it alot easier.... If you will not embrace a part of yourself that part will break out eventually....."
Der var ikke noget bedre end at lægge så meget arbejde i et maleri som han havde gjort ved disse.
Han stoppede ved det billede der repræsenterede Lyst og spurgte:
"What style would you say you paint in Ms.?"

Hans bevægelser var distraherende men hun anstrenger dig for at holde fokus mod malerierne. De var virkelig flotte, er virkelig smukt håndværk. Hver og et af dem. Da han standsede ved et af malerierne efter at have givet sin mening til udtryk og stillede hende et spørgsmål, var hun tavs nogle øjeblikke. "I don't know, I am not sure I have a style yet. I paint what comes to my mind, what feels right.." svarede hun langsomt. Om det var det svar han efterspurgte, anede hun ikke.

Hendes svar fik ham til at smile og endnu en tår champagne forsvandt ind bag hans læber og han gik roligt hen foran hende.
"That pleases me greatly to hear.... There is nothing more infuriating than people claiming a style when they should be painting what feels right..... I hope it shows in my paintings.... Of course there will always be repeating traits in a portrait..... But in general i strive to paint as feels right..... "
Han måtte indrømme hun var virkelig smuk, men så iggen hvorfor sige andet? Caleb havde altid sagt sin mening

Hendes svar virkede åbenbart til at have været et rigtige, det svar han havde eftersøgt. Han skulle bare vide hvor underlig hun var. Af og til var hun endda bange for at tegne eller male, ganske enkelt af frygt for at det skulle træde ud af lærde eller papiret. Hun havde for længst stemplet sig selv som skizofren, og snakkede ikke om det med nogen. Det var ikke normalt, så meget var sikkert! "Well, I am just being honest. Drawing what ever comes to my mind,
always leave me happy and relaxed. As for your paintings, that does show. There is a lot her, and most of it is different and not the same theme ..I quite like it" lod hun ham vide. "So.. any wise words for a newbie like myself?" spurgte hun med et skævt smil inden hun ligeledes tog en tår af sit glas. Hun var en svagdrikker, og derfor forsigtig med alt der indeholdt alkohol.

Han smilede dragende til hende og lyttede som hun forklarede. Det var rart at høre hun malede på den måde men han havde også en idé om der var mere ved hende end hun lige sagde.
"I am pleased to hear that you enjoy my work here.... Advice? I am not entirely sure because you already do what i consider perfect for painting. As so many things in life practice will improve. As long as you do not lose why you paint in the process...."
Så fik han en idé der måske var lidt direkte men samtidig så kunne han ikke se en grund til at lade være.
"My best pieces are not on display here.... It may seem too direct but would you like to have dinner with me tomorrow night? We can talk ideas and you can give your oppinion on my collection"

Mandens dragende blik fik hende et øjeblik til at stirre på ham. Hun var dog glad for hans svar, det betød vel at hun var på rette kurs. "I wouldn't, I can promise this much" blev hendes svar. Pludselig inviteret han hende til middag hvor han samtidigt kunne vise hende nogle mere private - og langt mere kostbare - malerier. Hun var nok engang overrasket, men endte med at smile underholdt. Glimtet i hendes øjne var drilsk som hun svarede. "Is this how you normally invite women you are interested in out?" endte hun med at svar drilsk. Ærlig talt, hun var ret sikker på at han kunne få hvem som helst i hele galleriet, og der var skam en masse kvinder der stod og gloede på ham selv nu.

Hendes ord skabte en varm latter hos ham inden han rystede lidt på hovedet. Et eller andet sted kunne det jo sagtens tolkes som en lummer replik men det var jo bare fordi han var ærlig.
"In a way yes.... But then again i am English.... Using cheesy pick-up-lines is not something English do.... But asking honestly is on the other hand.... But i cannot make the choice for you..... Nice peace and quiet indstead of alot of people so we can enjoy the art much more fully......"
Der var noget utrolig charmerende over det lidt drilske svar fra hende, det viste hun havde selvstændighed. Der var ikke noget værre end kvinder der kastede sig for hans fødder bare fordi. Selvom folk nok ikke ville tro ham

Han lo, og det var en fascinerende lyd der fik hende til at glide hovedet på skrå. Hans svar gav da også god mening, englænder var meget anderledes end franskmænd havde hun opdagede, engelske mænd var hendes fortrukne til hver en tid. De havde bare mere klasse. At denne englænder inviteret hende ud, det gjorde hende i grunden intet. Han havde talent, de havde kunst tilfælles, han var tydeligvis af status, var en lord og så ganske flot ud. I grunden var det ikke hans penge eller status der betød noget, men det fortalte på en eller anden måde at manden havde karakter.
"No man is really a man if he isn't english. And since you asked the way you did. How can I refuse?" svarede hun derpå med et skævt smil for derefter at tage en tår af sit glas igen. Det var en virkelig god champagne.

Hendes svar overraskede men behagede også rigtig meget samtidig. Hendes let drilske tone og så alligevel klasse og smag ulig nogen han ellers havde set.
"I have never heard it put that way but i am pleased greatly by such words...... And now i am blessed with looking forward to wonderful food, wonderful company.... So i will see to that will live up to such blessing..... How does 22:00 sound?"
Så tog han et visitkort fra sin lomme og gav hende imens han sagde:
"Show this to the guard in the lobby and he will let you up...."
Han tillod sig selv at være spændt på aftenen efter men frydede sig samtidig med at denne aften ligeledes var ung endnu

Klokken 22? Det var da en anelse sent var det ikke? Hun ville ikke kunne blive længe når hun skulle tidligt op den næste morgen. Han var nok en mere travl mand end hun, så måske skulle hun bare ofre sin nattesøvn for en nat i hans selskab der muligvis ville gavne hendes karriere. Ja hun tænkte skam på sig selv, hvorfor skulle hun dog andet? "22 sounds fine, I will be there" svarede hun derpå, og tog imod det korte han rakte hende. Vent.. skulle de tilbringe natten hjemme hos ham? Oh, det her kunne betyde alt muligt. Mænd kunne tro alt muligt forkert når kvinden gik med til at mødes hos dem. Hun håbede dog på det ikke var tilfældet med ham her, det ville i alt fald skuffe hende ret meget. På den anden side, hun kunne godt passe på sig selv. "I will" hun tog imod kortet, og gemte det så hun ikke tabte det og den forkerte fik fingrene i det. At han gav hende sit visitkort tiltrak sig naturligvis flere blikke, og mumlen også. "People are looking, maybe you should see to your guests?" foreslog hun. Hun ville være ked af at miste hans selskab allerede, men det var måske ikke nogen dårlig ide.

"I am glad..... "
Ganske rigtigt tiltrak de sig en del blikke men egentlig ikke noget der generede ham. Caleb nød hendes selskab og det var der jo heller ikke noget i vejen med. Men samtidig virkede hun mere påvirket end ham og han ville ikke gøre hende mere forlegen end højest nødvendigt.
En enkelt person sneg sig tættere på men blev mødt af Calebs blik. Dette fik personen til at vende om meget hurtigt.
Så bukkede Caleb let med nakken og sagde: "I will be expecting your call then Ms. Radcliff...... Have a pleasant evening"
Det var tydeligt at han gjorde det for at begrænse folks blikke.
Så hviskede han lavt: "You are right..... I will look forward to seeing you tomorrow night then....."

//Spole frem til aftenen efter eller?

Ja hun var ikke god til særlig mange mennesker af gangen, og især ikke hvis det var nogen hun ikke kendte. Hun havde altid haft det sådan, og kunne ikke helt forklare det. Netop derfor var opmærksomheden ikke noget hun var særligt begejstret for, og han fik da vidst også sørget for at holde folk væk med det blik hans endte en eller anden som hun ikke lige nåede at spotte. "You too, my lord.." svarede hun venligt. Så sænkede han ellers stemmen så ingen andre kunne høre de ord der var forbeholdt hende, og hans ord kom da også bag på hende. Der kunne man bare se, på en eller anden måde, var det lykkedes hende at fange denne mands opmærksomhed. Hvorfor mon. Hendes kunstneriske talent? Ja den kendte han jo ikke engang særlig meget til. Hun nåede dog ikke at komme på et svar, før han var videre, og hun så efter ham dybt forundret, men også fascineret. Han var noget for sig selv.
Resten af natten gik hun rundt og så sig omkring i galleriet, der var mange smukke malerier, ingen hun havde råd til at købe. I stedet for, nød hun dem blot, og fokuseret på at få inspiration fra dem.

Den følgende dag havde hun gjort sig klar, og var taget af sted til sit møde med den spændende kunstner og lord. Hvad natten ville ringe med sig, anede hun af gode grunde ikke. Chancen for at blive afbrudt af blikke var dog ikke stor, så hun var ganske rolig på den front, ingen grund til at være anspændt. Manden havde desuden været ganske flink, så hun behøvede heller ikke bekymre sig om ham og hans opførsel.. håbede hun. Hun havde klædt sig i en rød kjole, og nogle centimeter ned over knæene. Dertil bar hun høje sko, og igen en frakke der skærmede for kulden. Det var trods alt ikke sommer længere. Hun ankom til adressen og viste kortet til vagten i lobbyen, ganske rigtigt viste han hende op til etagen hvor Caleb skulle bo.

Dress

Den efterfølgende aften havde han gået og brugt god tid på at gøre det hele klar. Han havde sørget for en lækker italiensk menu, dog havde han bestilt da han ikke ligefrem betragtede sig selv som nogen god kok. Men der var dækket op til dem begge to ved det antikke spisebord af kirsebærtræ. Hele øverste etage var hans og det første man ville komme ind i var en stor og smuk stue der var moderne indrettet men havde tydeligt en kunstners præg.
Der udover var der et moderne køkken med kogeø, samt dør til kontor, en til soveværelset og en til et meget stort badeværelse også.

Han skulle jo klæde sig ordentligt på til så fin en gæst så det blev et skræddersyet jakkesæt i sort med kongeblå skjorte. Dog havde han ikke selve blazeren på lige nu. Da der så blev banket var han der med det samme til at åbne døren og smilede til hende og tog meget elegant hendes hånd. Som det var kotume for en sand gentleman.
"Good evening Ms. Radcliff.... You look absolutely stunning......"