Artistic Souls? (Cherish Radcliff)

Da hun betragtede maleriet, sagde han intet og lod hende røre det uden at sige noget til det. Men han nåede at se hvad der skete da hun rørte maleriet hvilket skabte undren og alligevel gav ham svar. Så det var derfor hun ikke ville røre ved billeder... Hvis de måske endda ligefrem kom til live?
Han nikkede en gang inden han så på hende og sagde:
"Thank you Ms.... I tried to paint it so it would feel alive..... How did i do?...." Han var ikke som sådan påvirket men han blev alligevel nødt til at spørge

Hun sank en klump ved hans svar "You did well.. very well." svarede hun. At pulsen var steget og hjertet hamrede hårdt i brystet, kunne hun ikke helt ignorer selv. Hun havde brug for lidt luft. "Can I use the washroom?" skyndte hun sig derfor at spørge. *A coincidence.. just a coincidence* sagde hun til dig selv.

Hendes reaktion sagde det hele og mere til. Hvis hun reagerede så meget på sådan en enkelt kommentar, kunne han nærmest udlade at hun altid havde gået med det selv. Eller det var i hvertfald hans gæt. Men på en måde følte han også at han holdt hende for nar hvilket han slet ikke brød sig om. Men hvordan får man lige sagt man er vampyr uden hun løber skrigende bort.
Han nikkede til hendes ord og rakte armen ud mod badeværelsesdøren. "Of course.... Take the time you need...."

Selve badeværelset var i lys marmor og med et stort badekar også. Haner og den slags var gyldne men det virkede til at være fordi det passede ind i temaet

Det var ikke hans skyld hun tænkte bare hans svar var tilfældigt.. eller, hun prøvede at overbevise sig selv om at det var tilfældet. Hun smilede dog til ham, og skyndte sig mod badeværelset hvor hun lukkede døren efter sig og åndede tungt ud. I stedet for egentlig at gøre det folk normalt ville gøre, endte hun med at læne sig op ad døren, og kort efter gled hun ned på gulvet og skjulte kort ansigtet mellem hænderne. *Hende must think I am a freak now..* tænkte hun for dig selv. Hænderne rystede lidt, og hun fjernede den fra ansigtet og så ned mod dem med et hårdt blik. Hvorfor var hun så underlig?!

Efter nogle minutter rejste hun sig op, trak ud i toilettet og vaskede hænderne, i det mindste bare for at lade som om hun havde været på det lille hus. Derefter gik hun igen ud til ham. Hun havde klistret et smil om læberne og så venligt mod ham. "Now.. what did you say?" et latterligt forsøg på at prøve at genoptage samtalen på, men hun måtte jo netop.. prøve.

Hans skarpe vampyrsanser gav et godt billede af hvad hun lavede og hvad han gættede på var et forsøg på at samle tankerne igen. Måske ville det bare være nemmere for hende hvis han fortalte det eller også ville hun knække helt oven i hovedet. Dette var ikke lige en chance han ville tage da hun helst skulle have en positiv oplevelse hos ham.

Som hun kom ud igen, vendte han sig om mod hende og smilede dragende inden han svarede:
"I was asking about how i wanted the painting to be and you seemed to agree.... If i may be so bold... You seem a little shaken....
Should we eat and try that wonderful wine you brought?"

"Oh yes, right.." svarede hun og smilede svagt. At han havde fangede op på noget var galt, fik hende til at skære alverdens mentale grimasser. "Shaken? Not at all. I am fine" svarede hun og så udadtil ud til at have det helt fint. "But I wouldn't mind getting a little to eat, and then, we can continue the tour?" blev hendes svar. Måske kunne vinen berolige hende en smule og maden få hende til at komme over det lille chok der. Hun var allerede ved at falde ned.
Det var hvad der skete når man lod en Aspara leve i menneskeverdenen. Det ville kun blive værre! Så meget var sikkert. Indtil videre havde hun overlevede fordi hun kom fra England, og havde holdt sig meget til sig selv, generelt mødte hun ikke mange nye mennesker, og på en eller anden måde var det lykkedes hende at undgå andre racer, og de få hun havde mødt, havde åbenbart ikke vidst hun var anderledes, eller bare undladt at komme ind på det som han netop gjorde.

Han nikkede smilende til hende og rakte armen ud mod det opdækkede spisebord.
"Very well..... That sounds like a great idea...... If you will Ms.?"
Henne ved bordet trak han selvfølgelig hendes stol ud og hjalp hende ind med den igen som en sand gentleman ville gøre.
Så hentede han de klargjorde tallerkener med den lækreste italienske mad og selvfølgelig hældte han vinen op til dem.

Med et hævet glas kiggede han rundt for at sikre sig alt var der hvorefter han selv satte sig og sagde roligt men nærmest forførende.
"I was looking for a good English chef in the city but.... They are hard to come by.... Cheers Ms. Radcliff....." Som det jo var kotume så brugte han ikke hendes fornavn før hun selv havde godkendt det

Hun smilede og fulgte med hen til det fint opdækket bord. Han trak stolen ud for hende, og hun tog plads hvor han skubbe den let ind så hun sad tæt på bordet. Derpå hentede han maden og hældte vinen op til dem. Maden så lækker og indbydende ud, og hendes appetit blev vakt. "It looks very delicious" roste hun ham.

Han satte sig snart ned overfor hende, og hun løftede sit glas op. Som han nævnte hvad han egentlig havde prøvede på, endte hun med at smile. "Well, maybe I could cook for you some day. I am not the best chef in town, but I love to cook. Sadly, I have no one to cook for.." svarede hun med et skævt smil. "Cheers, and you can just call me Cherish" det andet var formelt, og det havde hun normalt intet imod, men hun foretrak da at han brugte hendes fornavn. Derpå smagte hun på vinen, og den var netop så lækker som hun huskede den.

Først smagte han roligt på vinen og sukkede nærmest helt salig over den inden hans øjne hvilede på hende igen på en måde der nærmest trak i hende.
"A poet once said..... 'Home is where the heart is.... And i have missed my Britain so'....... I would love a meal from back home.... Tell you what... I have a funny little idea.... A creative business transaction if you will..... You cook me a delicious English meal.... And i will paint you?"
Han virkede heller ikke så formel selvom han holdte på etiketten stadigvæk.
"And please call me Caleb"

Hans blik gjorde hvad den var skabt til, trak i hende, og hun endte igen med at sidde og stirre på ham, at hun holdt vejret, bemærkede hun ikke engang selv. Hun så dog mod ham, sank en enkelt gang og fokuseret i stedet på hans ord. *What is wrong with you today?!* skældte hun sig selv ud rent mentalt. Som han dog sagde at han ville male hende, blinkede hun overrasket. "Me? You can't mean that.. I mean.. I.." hun anede i virkeligheden ikke hvad hun skulle sige, for det var vel et kompliment i sig selv at han foreslog det, og hun vidste det ikke var noget alle og enhver blev tilbudt.
"Caleb.." gentog hun hans navn, det føltes underligt på tungen, men ikke på nogen dårlig måde.

Han grinede let inden han tog en lille bid af maden uden at fjerne blikket på noget tidspunkt.
"Why not? If you are being an Angel in your own way by cooking to ease my longing of home.... The best way to repay you is making something you love very much... Besides i would love to get to paint you.... You are beautiful..."
Ganske vist meget direkte sagt men det var jo det han mente. Og siden hun elskede kunst hvorfor skulle han så ikke male et over hende?

Meget direkte, og det gik hende nu engang til at smile. Naturligvis var hun hverken døv eller blind hvor hans tid, og flirteri, og hun var da også smigret! I allerhøjeste grad endda! "You still have to high thoughts about me. Believe me when I am saying I am not angel, but if that makes you happy, then alright. I will cook, and you get the chance to paint me..' svarede hun med et skævt smil, inden hun tog en bid af maden. Det var ikke engelsk, men det var alligevel utrolig lækkert.

Han smagte lidt på vinen inden han betragtede hende som hun talte. Det ville være uhyre mærkeligt at sige det men han kunne jo faktisk opfange hendes følelsesmæssige tilstand ved hjælp af en utrolig stærk lugtesans. Men det var hun var smigret var vel egentlig kun en god ting, han var jo lige så smigret.
"Your mindset about yourself is not mine to judge... But i think of you in just the right way... Not too high thoughts.... If that was the case we would not be here...."
Han glædede sig meget til at male hende, det skulle nok blive en speciel oplevelse

Hans svar fik hende til at smile, og derefter ryste på hovedet. "Well, you may be right in that" svarede hun da og tog en bid mere af maden. "By the way, how did it go in the gallery yesterday? Was everything to your satisfaction?" spurgte hun venligt men dog nysgerrigt. Han havde vel haft nogle forventninger, og forhåbentlig var det gået efter planen alt sammen.

Da hun spurgte hvordan det var gået, så han kort træt ud inden han smilede til hende og tog en tår mere af sin vin.
"It went..... Publicly it went good..... But if i have to be bluntly honest.... The majority of the people there either kiss my rear in hope of increasing status or something. Others thought themselves to be the new Van Gogh..... It has been a long time since i have witnessed such ego....."

Så smagte han lidt mere på maden og så hende så i øjnene med en varm glød.
"But i must admit i am surprised... You were a very welcome surprise.."

Hans ansigtsudtryk sagde hende det kunne have været bedre, og hun smilede beklagende. Forklaringen der faldt belyste emnet yderligere, og hun sendte ham et medfølgende blik. "Oh that is horrible, I am sorry you had to go through that" svarede hun, kort - og uden at vide helt hvorfor - rakte hun hånden over lagde den blidt over hans, et blidt klem blev det til inden hun tog hånden til sig igen.

Hun løftede derpå vinglasset og tog en tår af glasset inden hun atter satte det ned. Hans blik endte mod hende, og hun løftede sit blik mod hans. Blikkene låste sig fast ved hinandens, og varmen blev atter vakt i hendes krop. Hun rødmede svagt "I am glad I could make you night bearable" sagde hun stille.

Han grinede ganske kort og nikkede til hendes ord inden han så sukkede en gang.
"It is very kind of you... I am not trying to be better than them but.... Oh my they can be a nuisance!......" Da hun så gav hans hånd et klem, kiggede han nærmest mere intenst på hende. Det var ikke en gestus han havde forventet men absolut noget han nød.

Som hun rødmede, kunne han heller ikke tage blikket fra hende. Det ville han heller ikke alligevel. "I hope i gave you a pleasant evening as well?"

"I can imagne" svarede hun bekræftende. Hans hånd fik et klem, og så blev hans blik mere intenst. Hun kunne ikke tage blikket fra ham, selvom hun prøvede, men det var som om han fastholdt hendes blik, hun havde intet valg.
"You did" svarede hun og smilede blødt, de klare blå øjne veg ikke fra ham, og dog løftede hun sit vinglas og tog endnu en tår. Puha, der var pludselig varmt, hun kunne ikke helt forklare hvordan eller hvorfor.. jo, hvorfor.. det var ham! Han gjorde noget ved hende hun ikke havde mærket noget til længe.. eller, nogensinde for den sags skyld.

Han smilede roligt men stadig lige så dragende, ikke noget han tænkte over. Det var skam ganske ægte og han måtte da også indrømme at hun gjorde noget ved ham. Havde han ikke haft en vampyrs krop ville han nok også have det varmt og nok haft lidt farve i kinderne.
For det var en ting at være en smuk kvinde... Men det var en helt anden at have smag og klasse på det niveau hun havde. At hun ikke bare kastede sig over ham.
"I am honoured..... Then i hope that this evening will be just as pleasing..."

"It has been just perfect so far, I have no doubt it will end like that as well" faldt hendes svar roligt, forsikrende.
Om hun havde klasse, well.. på nogle punkter havde hun vel. Hun var ganske jordbunden og ikke så fuld af drama når det var så almindeligt og naturligt.. det blev straks slemt når eller hvis man bragte emner op hun var særdeles passioneret omkring. Som to kunstnere, talte de samme sprog, så der ville næppe opstå problemer i den retning. Det var dog andre ting der kunne skabe postyr og uro i kvinden. Man måtte håbe han ikke kom til at se denne del af hende.

Kort fangede han hendes blik med en brændende og nærmest dragende glød hvorefter han smagte på vinen og sagde næsten drilsk:
"We seem to like and think alot alike.... For my evening have been absolutely perfect so far.... And just as you seem to think, i am certain that it will continue like it...."

Glasset blev sat roligt imens han roligt men ubevidst førte fingeren langs glasset. Med et tænkende blik spurgte han hende:
"If you should be painted in any way of your choosing.... How would that be?....."

Det brændende blik fik hende til at holde vejret og hjertet slog et ekstra slag over. Gud hvor var det her underligt, han gjorde et eller andet ved hende som hun ikke fattede, noget som fik hendes tanker til at kredse om ham på en knap så almindelig og venskabelige måde. Puha, hvor var der varmt!
Hun prøvede at fokuser på hans ord, og duftede læberne med tungespidsen. "I have no doubts, can we open a window or something? There is a little hot in here, don't you thinks so?" endte hun med at spørge og viftede let med hånden foran ansigtet. Der var sgu varmt! Så varmt at hun åbenbart fik hjertebanken!

Da han så satte sig glas med og førte fingeren hen over kanten, gled hendes blik kort ned mod hans hånd, spørgsmålet fik hende dog til at vende blikket mod ham igen. "It is not something I have ever thought about. I guess ..well, maybe in a natural position? A position where I don't look at the painter or people who looks at it" Hun anede det virkelig ikke.

Imens han tænkte lidt over ideer, rejste han sig og sagde: "I may be able to assist a little bit?"
Så gik han over til væggen og tændte for et klimaanlæg hvor han skruede temperaturen lidt ned. Selvom hendes kropslige reaktioner nok ikke ville blive specielt anderledes.
Derefter gik han tilbage og satte sig hvor han så betragtede hende og sagde:
"Hmm..... Interesting ideas.... It would require that you know what you would like to wear on the painting.... Not all outfits fits all positions...."

Han rejste sig op, og hendes blik fulgte ham. Det var nærmest som et rovdyr der fulgte dit offer..nuvel, måske ikke et rovdyr men nærmere en beundrer der ikke kunne få dit blik væk. Pinligt når det kom til stykket. I alt fald blev klimaanlægget ændret, hun håbede det ville virke.
Han overvejede dog hendes idéer og kom med input hvortil hun måtte give ham ret. "I didn't think about that,
but you are right. Caleb, it will be much easier if you just tell me how you want to draw it" det var jo hans malerier, hun var bare motivet.

Han sad med et nærmest lidenskabeligt smil med hovedet let på skrå imens han så studerede alle detaljer ved hende. Det var jo en særegen skønhed så det skulle naturligvis gøres ordentligt.
"I am pleased just by the fact that i get to paint you.... I think i have a position that would be perfect..... But what you will wear on such a picture... I will let you surprise me.... I am thinking you resting on my chaiselon..... Not lying down entirely but holding your upper body up by resting on your elbow.... So much potential...."