A beautiful night.... (Cherish Radcliff)

Han sendte hende endnu et dragende smil inden han svarede: "Your place it is......" Så skålede han nærmest med hende og fastholdt ligeledes blikket hen over glassets kant. Hvert et signal fra hende blev tydeligt opfanget, alt fra hendes blik, til tungespidsen der nærmest kærtegnede hendes læbe til det udfordrende toneleje.
"My Lord..... Somehow i love it when you call me that......"
Hurtigt gestikulerede han en tjener over og fik betalt for deres mad samt en ganske klækkelig som drikkepenge. Da tjeneren havde takket og gået igen, var Caleb der meget hurtigt til at holde hendes frakke klar imens han sagde: "Can't wait my Lady....."

De var begge gode til at drille og udfordre hinanden, og hans blik over glasset kant var ikke mindre sensuelt eller udfordrende end hendes. Der var skam også en hvis frækhed over måden hun kaldte ham lord på, så det var ikke så underligt han havde det sådan med at hun kaldte ham."Then I will keep doing so.." blev hendes korte svar. Kort efter var regningen betalt, at dømme efter tjenerens ansigt var det tilsyneladende en god sum. Caleb var hurtig til at finde hendes frakke og hun rejste sig op og tog den på. "I bet you don't.." Da han havde fået overtøjet på, forlod de restauranten arm i arm.

Da de så var på vej ud af restauranten, satte han kort munden lige ved hendes øre og hviskede: "Neither can you.... And i love it....."
Som de kom ned til hans bil, var han selvfølgelig først ovre og åbne døren for hende og sikre sig hun kom ordentligt ind. Derefter satte han sig bag rattet og smilede dragende.
"Let's go then......" Roligt blev bilen startet og han kørte stille afsted. Det havde været en helt fantastisk aften og der var heldigvis masser af tid

"I can't? Sounds interessting.." svarede hun ved hans hvisken da de var på vej ud. Det ville da blive en ganske spændende aften, og hun var ikke færdig med at stille ham alle sine spørgsmål. Mon han ville blive træt af hende? Det ville de vel finde ud af.
Kort efter åbnede han bildøren for hende, og hun satte sig tilrette derinde. Bilen var ligeså lækker som første gang hun havde set den. Så kørte de snart af sted mod hendes lejlighed. "I hope you survive the little appartment i live in" det var trods alt ikke som hans egen store lækre lejlighed.

Det var lidt underligt men alligevel en rar følelse at fortælle sin historie og når han jo kunne mærke hun oprigtigt var interesseret, generede det ham ikke det mindste. Ved hendes kommentar om hendes lejlighed, lagde han kort hånden på hendes lår og sagde: "Of course i can....
Besides.... It is your home.... That fact alone makes it a fantastic place..."
Det tog lidt tid at komme hen til hendes lejlighed men det gjorde ikke noget. Han nød tiden med hende, om det så var i bilen eller hjemme hos en af dem

Hans hånd endte mod hendes lår og hun lagde hånden over hans og kærtegnede den blidt. Hans svar bragte naturligvis et smil frem. "I am glad you feel that way.." svarede hun blidt.
Køreturen var måske lang, men de var i hinandens selskab, og det generet hende derfor ikke. "I like your car.." bemærkede hun og så sig rundt i den.

Han så smilende på hende som hun hun lagde sin hånd på hans hvorefter han gav hendes lår et lille klem. Han elskede hendes berøringer.
Så kiggede han selv lidt rundt i bilen inden han sagde: "Thank you....
I was 270 years old when i learned how to drive.... That was troublesome.... At that time there was no filter for the sun so it took me a while...."
Han grinede lidt ved tanken om sig selv lære at køre bil. Det var lidt farligt for andre i trafikken den gang. Så småt begyndte hendes bygning at komme i syne

Han så sig omkring i bilen og hun lyttede nysgerrigt ved hans forklaring, kunne ikke lade være med at smile. "I can imagine the trouble. But tell me, do you know why you can't be in the sun?" endte hun med at spørge nysgerrigt. Hun vidste trods alt godt at vampyrer ikke kunne tåle sollys, det sagde fortællingerne, men han bekræftede det nu bare. Om årsagen så var den samme som myterne fortalte, var jo spørgsmålet. Noget med manglende sjæl og den slags. Min de kunne træde ind i kirker? Hmm.. alle de spørgsmål.
Snart kunne de se lejlighedskomplekset hvor hun boede, og hun smilede som de parkeret og stod ud af bilen. Kort efter kunne hun låse dem ind i lejligheden, og tænde et par lys derinde. Katten lå på gulvtæppet og sov, åbnede øjnene dovent ved deres ankomst.

Han smilede lidt og forklarede det så godt han nu kunne fra en vampyrs vinkel: "There are many myths as to why it is. Depends on what first vampire tale you believe in. But in general it is said that God cursed the first vampire to always walk in the night, eat ashes and drink blood..." Så kiggede han lidt drilsk men forførende overpå hende. "No i don't eat ashes...."
Som de kom ind i hendes lejlighed, kiggede han lidt rundt med et smil der nærmest hev i hende. Hendes selskab var virkelig dejligt

Hans version af hvorfor det forholdt sig sådan fik hende til at grine, især den sidste del der faldt drillende. "Really,
I don't believe you" faldt hendes drilske svar bare.
Kort efter endte de hjemme hos hende, og hun trak overtøjet af mens de gik indenfor. Hun vendte blikket mod Caleb for at sige han bare kunne føle sig hjemme, da hun opdagede hans blik. Det fik hende til at vide sig svagt i underlæben "Keep looking at me like that and we will end in bed together again" sagde hun ligeud og med et skævt smil om sine fyldige læber. Meget direkte, men hans blik bød hende at advare ham.

Hendes ord fik ham til at smile endnu mere som han langsomt tog frakke af og sagde: "How?..... It is just how my eyes are.... They express how my emotions are.... And you are very special to me.... I cannot change my eyes....."
Så gik han roligt hen mod hende uden på noget tidspunkt at fjerne sit dragende blik fra hende. Det var jo ikke med intention om at forføre hende eller noget. Det var bare sådan hans øjne opførte sig omkring en han virkelig kunne lide. Som han stod rimelig tæt på hende, sagde han: "Would you have me look at you any other way?....."

Nej det kunne han vel ikke, men han var næppe i tvivl om hvordan hun havde det hellere hvis han ellers kiggede efter, eller brugte sin evne.
Han kom hen imod hende, og stod snart tæt på, intention eller ej, så trak hans blik altså i hende. "That depends entirely on what plans you have for me. If you intend to break my heart and leave me shattered, then yes.." Hun var en meget direkte kvinde, det havde han formentlig fundet ud af allerede. Om hun var forelsket? Det vil hun ikke selv sige, hun kunne lide ham, holdt af ham, ønskede ikke at dele ham.. men det var i øjeblikket en meget stærk tiltrækning, og hun kunne ikke tro det var andet for han hellere. Til trods for det havde det ikke just været hendes plan at være så direkte da hun først havde åbnet munden, hendes hjerte havde dig ønsket det anderledes.

Han så hende i øjnene med et blik der nærmest skinnede blot alt imens han løftede hånden op lige ved siden af hendes kind og nussede den meget blidt med fingerspidserne.
"I have no plans.... Yes one.... Spending all the time with you that you allow me to..... I may be a vampire..... Yet i am still a Lord and gentleman..... My word is my bond..... And i will never do anything that may harm you in any way.... I will never leave you shattered....
I will do what i can to be a better man than those that have wronged you......"
Det var som om han studerede hver eneste lille detalje af hende men stadig med et dragende smil. Hvis der var en ting om Caleb der var meget tydelig så var det at han var nem at tyde. Han så jo ikke grund til andet

Hans kærtegn faldt, og hun nød naturligvis berøringen mere end noget andet. Hans svar gav hende ro i sindet, og hun smilede. Hun troede han, det var måske underligt taget i betragtning af hvor kort tid de havde kendt hinanden, så troede hun på ham. Han var fra en anden tid, en tid hvor man havde ære og respekt, og hvor man ikke førte folk bag lyset. I hvert fald ikke hvis man var ordentligt, og det var han.
"Alright, I am more calm now. Not that I was thinking you are the kind of a man to leave a woman heartbroken but I just wanted to be sure" svarede hun med et smil. "So.. anything to drink?" spurgte hun smilende og slog ud mod sofaen. Han kunne sætte sig mens hun fandt en flaske vin de kunne drikke. Det mindede hende om hendes spørgsmål, men det måtte lige vente til hun lige havde hørt hans svar.

Han så hende intenst i øjnene imens han rystede let på hovedet og sagde: "No need to worry.... When i say you are very special to me,
every single word is true..... Lies are beneath a true gentleman..... So i hope you see me as one......"
Som hun gestikulerede mod sofaen, strøg han hende ganske let ned af armen inden han sagde: "It would be lovely......." Så gik han hen og satte sig afslappet i sofaen imens han betragtede hende. Hun vidste virkelig hvordan hun skulle fastholde hans opmærksomhed også selvom hun måske ikke tænkte over det

"Oh I do, even though it most of all feels like being u some kind of a movie" svarede hun, kunne ikke dy sig for lige at tilføje det sidste.
Han satte sig snart ned og hun gin efter vinen og to vinglas. Kort efter kom hun tilbage med begge dele, og satte sig ved siden af ham. Det var næppe en ligeså dyr eller fancy vin som dem han selv havde eller som han havde bestilt i restauranten, men hun fandt den anstændig nok at servere. At forsøge at åbne flasken gik ikke så godt, og hun rakte ham den i et forsøg om at spørge efter hjælp. "If you would give me a hand..?" sagde hun spørgende.

Hendes kommentar om det føltes som en film, resulterede i en varm latter fra ham inden han rettede sig lidt op. "I guess i should take that as a compliment. I assure you i am as genuine as they come... I have never seen myself as much of an actor...."
Da hun rakte han vinen, smilede han og tog imod den hvorefter den roligt blev åbnet uden det helt store besvær. Han havde selvfølgelig også en vampyrs gave for behændighed og styrke. Så ventede han til hun havde sat sig hvorefter han holdte flasken frem og sagde: "Should i pour us a glass?....." Måske var det ikke den samme vin som en af de dyreste flasker han havde liggende men det var dog en rigtig god vin og hendes selskab var alligevel det vigtigste

"I don't think you are one either, just the whole... nobleman thing.." svarede hun med et skævt smil.
Han fik snart vinflasken og fik uden problemer åbnede den, imens kunne hun se beundrende til. "If you please.." svarede hun blidt da han spurgte om han skulle skænke dem et glas. Det kunne han ligeså godt nu han havde flasken i hånden, hun kunne sagtens gøre det, men ville det ikke virke underligt? Anyway, hun tænkte faktisk ikke specielt meget over det.
I stedet satte hun sig tilrette i sofaen, ventede til han havde skænkede op og gjort det samme, før hun fortsatte deres snak. "So... I have a question about blood.." indledte hun mens hun løftede sit vinglas til læberne og tog en lille tår. Hun kunne i hvert fald lide vinen. Salem havde rejst sig fra sin plads på gulvtæppet og kravlede mellem benene på hende og hun lænede sig ned og samlede ham op uden at tænke over det. Kort efter sad hun og nussede ham blidt, og han var tydeligvis tilfreds over opmærksomheden. "How do you get blood? Do you have your own bloodbank or..?" spurgte hun nysgerrigt.

"Of course....." Så skænkede han han stille op til dem begge inden flasken blev stillet på bordet og han lyttede til hende imens han smagte på den første tår. Det var egentlig en rigtig god vin.
"Ask away....." Som Salem blev løftet op, nussede Caleb ham ganske kort imens han kvitterede med en let drilsk kommentar: "Lucky cat....."
Egentlig et godt spørgsmål fra hende, han ville jo helst ikke have hun skulle tro på alle fordomme om vampyrer. En enkelt dråbe vin trillede ned af hans glas der dog hurtigt blev snuppet med hans tungespids.
"I buy it..... A bite from me is..... Very intimate.... So i just dont go around biting people... It should feel incredibly sensual to be bitten....."

Hun fik lov at spørge, hvad hun også gjorde. At han så fandt katten heldig, fik hende til at smile bredt. "You are welcome to lay down with your head in my lap and receive some caress if that should please you" svarede hun drilsk.
Så fik de snart ført samtalen over på hans spisevaner, og ved hans svar måtte hun se tænksomt ud. "Really? So it is nothing like the horror in the movies?" ikke at de havde været troværdige kilder, men altså. På den anden side, det lød da spændende. "So you never bite?" spurgte hun. Så måtte det jo være fra blodposer han fik næring, eller hvad?

Han grinede ganske kort inden han så blinkede til hende og sagde: "I think i will..... And yes it will please me very much.... When Salem will let me of course......."
Selvfølgelig var der mange der ude af hans art der bare bed som de ville eller for den sags skyld prøvede at holde det skjult. Men Caleb havde heller aldrig været som de fleste af hans art. "Some can resemble vampires from horror movies yes.... But i do not..... "
Ved hendes næste spørgsmål, smilede han lidt mere inden han svarede: "Normally i do not.... My bite can have a very sensual effect..... And should i bite.... Blood given freely in a bite is so much sweeter...."

Katten løftede hovedet ved lyden af dit navn, og miavede som for at sige at det ikke kom til at ske. Derefter lagde han sig tilrette igen og blev nusset endnu mere. Cherish smilede skævt "Seems you have to wait till it's your turn" svarede hun med et skævt smil.
Tjek, det var en helt ny og underlig verden hun var endt i, så alt virkede anderledes og hun følte en nødvendighed efter at spørge og vide mere. Lige nu var det vigtigste at lære mere om ham, og.. det prøvede hun da også på. Hun nikkede derfor til det første og kunne ikke lade være med at undre sig over det sidste. Smagen af blodet der blev påvirket af hvordan man tog det. Interessant. "So your bite like your touch but more sensual?" måtte hun spørge.

Han grinede kort og dragende inden han ganske kort nussede Salem på hovedet og sagde: "For giving the chance to lie with my head with you and feel your caress... It is very much worth the wait....."
Det var en lidt ny måde for ham med hendes spørgsmål men på en god måde. Som regel hvis man blev spurgt var det ting som: "Er det ikke fedt at være udødelig?" eller "Virker underlivet stadig?" Og andre lignende spørgsmål. Men hun var oprigtigt interesseret i ham.
"Far more than my touch...... You have felt my ability to some extent.... In a bite it will be at full strength no matter what....."

Salem car ganske tilfreds for opmærksomheden, og den spandt tilfreds. "Well, then we should do something about it" katten nægtede dog at rykke sig for nu, og Cherish så beklagende mod Caleb. Han måtte altså vente til det blev hans tur.
Hun vidste jo at underlivet fungeret, det havde hun mærket sidste uge trods alt, og udødeligheden tænkte hun faktisk ikke over. Hun måtte vide mere om ham. Hans svar var fascinerende, især hans sammenligning for ja, hun havde trods alt mærket hans evne, og .. Gud.. hvis han ved hende. Wait! Hun stoppede brat op, han skulle sgu da ikke bide hende hvad fanden tænkte hun dig på. "I see, sounds intense.." svarede hun på mangel af bedre.

Han nikkede mod Salem og smilede så til hende dragende inden han ganske kort nussede hendes ben. "It is perfectly fine.... I will wait patiently......" Selvfølgelig så han frem til det men han ville heller ikke tage Salems plads, det skulle jo nok blive hans tur.
Hendes blik sagde nærmest alt om hvad hun tænkte men han kunne jo ikke være sikker og sagde derfor ikke mere om det. Hvis det var noget hun ville opleve, skulle hun jo nok sige det.
"It can be yes..... After a bite, i kiss the wounds to close them....
But it can be described as your emotions and my ability amplify each other in a bite...."